Inspiration / Natur / Isbjerge

Isbjerge

De imponerende isbjerge er fantastiske kunstværker skabt af naturen. Alle besøgende bliver fascineret, når de sejler mellem isbjerge, der bevæger sig i vandet, smelter og ændrer form.

Enhver, der besøger Grønland, bliver fascineret af isen, ikke mindst når du sejler mellem isskosser og isbjerge, der bevæger sig i vandet, smelter og ændrer form. Isen kan, som skyer på himlen, antage de mest utrolige surrealistiske former: Her ser du et par drikkende elefanter, der en lille sæl eller isbjørneunge og langt borte en ubåd eller et par imponerende katedraler. Fantasien får frit løb og alle sanser bliver vakte, når du sejler i Grønland.

Du finder to hovedtyper af is i de grønlandske farvande – ferskvandsisfjelde, som kælver af ved gletsjerne, og pakisen, som er frossent saltvand, der dannes på havet.

 

Isbjerge

Isbjergene, som er frosset ferskvand, der indeholder små luftbobler, stammer fra den grønlandske indlandsis. Isbjerge dannes, når de forskellige isbræer langs den grønlandske kyststrækning skyder istunger ud mod havet. Derved brækkes større og mindre skosser af og faldet ned i vandet.

Du oplever alt fra små flager til mange hundrede meter brede isbjerge og isfjelde, der på smukkeste vis gennemskæres af grønne, turkise eller blå bånd. De flyder året rundt i dybblåt eller smaragdgrønt vand ud for Grønlands kyster. Det gør det grønlandske landskab til noget helt enestående på verdensplan, for ingen andre steder – udover det ubeboede Antarktis – har is og sne så stor en indflydelse på menneskets liv.

Isbjerge kan strække sig op til 100 meter over havoverfladen. En tommelfingerregel siger, at du kun ser kun ca. 15 % af isen over havoverfladen, så forestil dig, hvad der ligger under havoverfladen!

 

Havis – hvad er det?

Havis er et andet navn for storis, der dannes, når saltvand ved havoverfladen fryser til. Havis finder ud rundt den grønlandske kyst med undtagelse af området, som strækker sig fra Sisimiut i nord til Paamiut i syd. Dette område kaldes åbentvandsområdet, fordi det aldrig – eller i hvert fald yderst sjældent – fryser til.

Den største dannelse af storis finder du i det nordligste Grønland, og fx i Qaanaaq i Nordgrønland er der kun isfrit i august-september måned. Almindeligvis vil hele den grønlandske østkyst fra nord til Kap Farvel i syd være frosset til fra december til maj-juni måned. Havisens udbredelse er gennem de senere år mindsket som følge af global opvarmning. Havisen kan have en stor overflade på vandet, men stikker sjældent højt op, da det jo er frossent havvand.

Isfjelde og pak-is i Sydgrønland

Sydgrønland er kendt for to specielle fænomener, den blå is og pakisen. Isen i Sydgrønland er gammel, fordi den har været længe undervejs fra midten af Indlandsisen til den brækker af nede sydpå. Det gør isen mere komprimeret og derfor ser isen ofte blå ud i stedet for hvid, fordi boblerne er presset helt ud af isen pga. det høje tryk, isen har været under.

Pakisen er et mærkbart fænomen, særligt i Øst- og Sydgrønland. Pakis opstår, når isen på Nordhavet om foråret og sommeren bryder op og enorme flade isfjelde flyder ned langs østkysten og runder Grønlands sydspids Kap Farvel og drejer op i Sydgrønland, hvor den til sidst enten smelter eller driver til havs i Baffinbugten. Pakisen – eller drivisen – er frossen hav-is af saltvand i modsætning til ferskvandsisen fra Indlandsisen. Den pakker sig tæt, hvor den kommer frem og kan være usædvanligt farlig at navigere i.

Du kan også læse mere om forskellige former for is, hvis dette fanger din interesse.

Den farlige is

Vi kan ikke understrege nok, at det er farligt at begive sig for tæt på isen, om det er indlandsis eller store isfjelde i vandet. Pas nu på, for der er uanede naturkræfter på spil her. Isen er smuk, men vækker også respekt og ærefrygt; Man skal være en rutineret skipper for at bevæge sig ud mellem isbjerge og havis.

Grønlændere med små joller og speedbåde har i særlig grad respekt for den såkaldte sorte is, der er helt gennemsigtig og derfor næsten helt usynlig i det mørke vand, hvor den fremstår som sort. Det er ikke godt for bådens skrog at ramme den slags is.

Også skibe på de transatlantiske ruter må være på vagt, når isbjerge fra Baffin Bugten mellem Grønland og Canada om foråret og sommeren driver ned gennem Davis Strædet (og så langt sydpå som til New Foundland).

Selv isbjørnene har grund til at være forsigtige på isen. Om foråret, når det begynder at blive varmt, dannes store isflager og ikke sjældent ender en isbjørn fra nationalparken i nord som blind passager på en flage og driver med strømmen sydover, helt ned til Grønlands sydligste by, der ligefrem bærer navnet Nanortalik, (’stedet hvor isbjørnen kommer ind’). Skovfjorden nær Narsaq hedder på grønlandsk Tunulliarfik (”Vejen mod bagsiden”, som Østgrønland til tider kaldes i vest) og hedder det, fordi isbjørnene en sjælden gang vandrer denne vej for at komme tilbage til Østgrønland.

Isen giver liv

Isen er ikke kun farlig. Den kan også være fascinerende og endda livgivende. Flere steder i Grønland kan der være problemer med at skaffe drikkevand, og så kan man jo smelte isen.

Isen er også med til at skab liv på en mere indirekte måde – nemlig når isskosserne ligger i havvandet og smelter. Smeltevandet fra den ferske is skaber rotationer i saltvandet, så en række mineraler hvirvles rundt og kommer op til overfladen, hvor algerne så kan udnytte dem til at producere biomasse i flerfold. Derved skabes der optimale livsbetingelser fra rejer og fisk.

Flere steder på den grønlandske østkyst dannes der om vinteren såkaldte polynier – områder i isen, som aldrig fryser til. Ved disse polynier kommer sæler, hvaler og isbjørne og søger føde.

Polyniet lige ud for Ittoqqortoormiit skaber derfor gode betingelse for de lokale fanger. Ofte kommer isbjørn tæt forbi byen. Faktisk var det dette polynium, som skabte ideen om at bosætte sig i området.

 

Sælerne soler sig på isen

Om foråret er sælen nødt til at ligge på isen for at brænde fedt af, når solen skinner. Dette gør den for at blive god til at dykke, når foråret kommer. Sælerne har et helt system af åndehuller – nærmest som de underjordiske gange i Mekong-deltaet i Sydvietnam. Dette system af åndehuller holder sælerne åbne i fællesskab. Men når sælerne kommer og til åndehullerne, er det ikke ufarligt – nogle gange ligger en isbjørn på lur og så gælder det om at være lynhurtig.

Grønlændere elsker is

Det foranderlige lys gør sit til at isen bliver dragende og du får lyst til at opsøge den, igen og igen. Også din lugtesans og høresans vågner i den rene, stille luft. Og lyden, ikke at forglemme, lyden af tusinde bittesmå eksplosioner, når du fylder et glas med hundredetusinde år gammel is, iblandet en single malt whisky. Sug ind og lad varmen sprede sig i kroppen. Nogle kalder det saliggørende.

Apropos is – så er den grønlandske befolkning stor konsument af is – altså den is, som er lavet af fløde eller saftevand.

"..Alt i alt en fantastisk tur.."

Ingrid og Poul K. Christensen

Excellent | 60 anmeldelser
decoration decoration decoration

Kontakt:

+45 33 13 10 11

team@greenland-travel.dk

Adresse:

Wilders Plads 13A, 1.

DK – 1403 København K

Åbningstider:

(mandag-fredag)

Erhvervsrejser: 8:00-16:00

Privatrejser: 10.00-15.30

 

facebook logo facebook logo facebook logo
  • Rejsegarantifonden nr. 351
  • ·
  • IATA agent nr. 17 200 606
  • ·
  • CVR nr. 32150756
  • ·
  • GER nr. 7617371
  • ·
  • Privatlivspolitik