VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS

Den grønlandske slædehund

Inspiration / Dyreliv / Den grønlandske slædehund

Den grønlandske slædehund er kendt for sin enorme viljestyrke. Hundene kan trække tunge slæder over lange distancer, og de kan bo udenfor i det kolde, arktiske vejr. Grønlandshunden er en stor del af den grønlandske kultur.

Grønlandshunden

Den grønlandske slædehund er kendt for sin enorme viljestyrke. Hundene kan trække tunge slæder over lange distancer, og de kan bo udenfor i det kolde, arktiske vejr. Grønlandshunden er en stor del af den grønlandske kultur.

I Grønland finder du kun én type slædehund, nemlig den grønlandske slædehund, canis lupus familiaris. Det er en af de reneste og mest isolerede hunderacer i verden, fordi det ikke er tilladt at blande grønlandshunden med andre hunderacer, og den har levet isoleret i mange år. Disse skønne slædehunde er meget tålmodige. Grønlandshunden er en af de ældste hunderacer i verden, og den er kendetegnet ved at være en stærk, hårdfør, modig og udholdende hund, der er sat i verden for at arbejde og trives i hårde klimaer. Slædehundens stærke fysik gør det muligt for grønlandshunden at trække tunge læs gennem sne i længere perioder, og grønlandshunden kan trække helt op til 50-60 kg.

Grønlandshundens historie

Slædehunden kan dateres helt tilbage til for 9500 år siden, hvor den allerede dengang trak mennesker og slæder rundt i Sibirien. Siden da kom den grønlandske slædehund med inuit til Grønland for mere end 2000 år siden. Dengang var slædehunde en uundværlig ressource for inuit, og den blev flittigt anvendt som jagt- og trækhund.  Grønlænderne brugte især slædehunden til at finde sælernes åndehuller og indkredse bjørne og rener. I dag er den grønlandske slædehund stadig en stor del af den grønlandske hverdag, og en vigtig del af den grønlandske turisme, der primært bliver brugt til slæde- og jagtture.

Hvor mange typer af slædehund findes der?

Sammenlagt er der fem typer slædehunde i verden. Den grønlandske slædehund, Sibirisk husky, Alaskan husky, Samoyed og Alaskan Malamute.

Slædehunden er kun tilladt i Østgrønland og den nordlige del af Vestgrønland. Dette skyldes, at der ikke er nok sne til slædekørsel syd for polarcirklen, og hundene kan derfor ikke være aktive der i lange perioder over året. Derfor må de kun holdes i de mere snerige områder, da en inaktiv hund ikke er noget specielt venligt væsen, og de kan være direkte farlige for særligt børn. Særligt i Sisimiut bliver grønlandshunden flittigt brugt som et vigtigt transportmiddel i forbindelse med jagt og fiskeri.

Hvor mange slædehunde lever i Grønland?

Generelt kan vi se et fald i antallet af slædehunde i Grønland, hvilket jo er ærgerligt, da dette smukke dyr er en stor del af den grønlandske kultur.

Den lavere slædehundebestand skyldes fortrinsvis tre ting. Brugen af køretøjer med motor er den ene store faktor, da det gør slædehunden overflødig i transportsammenhænge i visse områder. Herudover er der store klimaforandringer, som rammer i de nordlige egne. Det betyder, at isen og snemængden bliver mindre, og slæder kan derfor ikke bruges i så høj grad som tidligere, fordi de har sværere ved at komme ud på havisen i så lange perioder som før. Endelig er foderpriserne steget, hvilket gør det dyrt for grønlænderne at opdrætte en slædehund.

I dag bliver større dele af hellefiskene solgt og forarbejdet end tidligere, hvor fiskeresterne var billig hundemad, så det har gjort foderet dyrt. Særligt for folk, der ikke er fangere og har hunde som hobby, er det blevet dyrt. Samlet set er der ikke længere en grund til at have et stort hundehold eller avle på dem, da de ikke på samme måde er en fundamental del af hverdagen i den sydlige del af Nordgrønland og i Østgrønland.

Kan slædehunde være aggressive?

Grønlandske slædehunde kan godt være aggressive. Det er derfor vigtigt at man passer på, og udviser respekt for slædehunden. De er ikke nødvendigvis farlige, men deres nærmeste slægtninge er ulve, så de er bestemt heller ikke skødehunde. Den grønlandske slædehund er anset for at være stærk og hårdfør, når den bliver brugt som arbejdshund. Man skal altid forhøre sig med hundeføreren først, inden man nærmer sig hundene, da de ikke er tamhunde på samme måde som kæledyr.

Hundeslædekørsel er en utrolig oplevelse

Man kan være rolig og nyde det, når man kører på hundeslæde, da det er en helt fantastisk oplevelse med en masse nye indtryk.

Hundeslædeføreren og hundene er tæt knyttede, og især når de løber, er der et tæt bånd mellem dem. Hundeslædeføreren kan til tider være hård ved hundene, så de ved, hvem der bestemmer. Han er deres alfa og skal derfor sætte sig i respekt overfor sin flok.

Dette skal du ikke lade dig narre af, da der er en utrolig stor kærlighed mellem ham og hans hunde. De værdsætter, når han fortæller dem, hvem der bestemmer. Det betyder nemlig ofte, at de får lov at løbe i fuld fart, hvilket man tydeligt kan se, de elsker.

Hvis du rejser til Grønland, er det normalt at prøve at køre på hundeslæde om vinteren, da det er en stor turistattraktion i landet. Det er en unik oplevelse, hvor du har mulighed for at komme tæt på de grønlandske slædehunde og samtidig opleve Grønlands ekstraordinære landskab.

Du kan læse mere om hundeslædekørsel her.

Slædehunde om sommeren

Slædehunde arbejder om vinteren og foråret, når der er sne. Det er deres element. Som deres slægtninge, ulvene, er slædehunde skabt, så de kan modstå den arktiske kulde i al slags vejr. Det betyder, at de står lænket udendørs hele året. Nogle rejsende, der kommer om sommeren, synes det er synd, at de er lænket ude i det fri. Slædehunden er dog skabt til at kunne trives i alt slags vejr og der er ikke krav om ly til hundene. Om sommeren får hundene nogle gange mindre mad end om vinteren, da de er mindre aktive, og derfor ikke behøver den samme mængde mad.

Langt de fleste hundeejere formår at passe deres hunde ordentligt, da de jo både elsker deres hunde, men også som fangere er afhængige af hundenes velfærd. Der har været nogle sager om hundeejere, der ikke har passet deres hunde ordentligt, og det er et svært syn for både lokale og tilrejsende. Heldigvis er der langt mellem tilfældene og det sker sjældnere og sjældnere.

Læs mere om dyrelivet i Grønland