VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS

Fugle

Inspiration / Dyreliv / Fugle

Grønland er hjem for store majestætiske fugle såsom ørne, men også de mindre fugle som spurvene. Oplev fugle og dyreliv i Grønland ude på vandreture, trekking eller ved bare at nyde naturen

Du vil få mulighed for at opleve en masse forskellige fugle i Grønland, det arktiske paradis. Langt størstedelen af arterne er hav- eller kystfugle og vil derfor ikke være at se længere inde i landet. Et sjovt faktum om de arktiske arter er, at de ofte er større end deres artsfæller andre steder i verden. Dette hjælper dem med at holde på varmen.

Fuglelivet i Grønland

Grønland er hjem for omkring 230 forskellige arter af fugle, men det er dog kun ca. 30 af dem, som lever her året rundt. De fuglearter, som ikke lever i Grønland året rundt, migrerer hertil for at yngle eller som en del af deres videre migration til andre destinationer. En stor del af de migrerende fugle kommer fra Nord- eller Mellemamerika.

Selvom de fleste fugle skal findes langs kysterne ved deres store ynglepladser, er der stadig chance for at se nogle lidt længere inde i landet.

Det eneste sted du med sikkerhed ikke oplever fugle er inde på Indlandsisen.

 

De mest almindelige fugle i Grønland

Vi har udvalgt nogle af de mest almindelige fuglearter i Grønland, som vi glæder os til at fortælle jer om.

De er en vigtig del af Grønlands dyreliv og har også været en stor del af jægerkulturen hos inuitterne.

 

Havørn

Haliaeetus albicilla

Den store majestætiske rovfugl er den største fugl i Grønland. På grønlandsk hedder havørnen Nattoralik. Den er meget iøjnefaldende med sin imponerende størrelse og sit enorme vingefang. Herudover har den sine meget karakteristiske hvide halefjer.

 

Havørne danner par for livet og kommer altid tilbage til de samme ynglepladser hvert år.

Deres unger er generelt mere brune i fjerdragten, hvilket også gør, at nogle kan komme til at forveksle dem med Kongeørnen.

Hvad spiser en havørn?

Havørnens jagtteknik afhænger af hvilket bytte, den jager, og situation den er i. De kan dykke ned i vandet efter fisk, de kan være ådselsædere eller også kan de aktivt jage mindre dyr, f.eks. andre fugle og små pattedyr såsom harer.

Hvor stor kan havørnen blive?

Den største havørn menes at være fundet i et område lige udenfor Nuuk. Fuglen var dog allerede død, da en jæger fandt den. Man målte vingefanget på havørnen til at være omkring 2,5 m. Det er ikke set andre steder i verden, at de er blevet så store.

 

Mallemuk

Fulmarus glacialis

Navnet “fulmarus” kommer fra oldnordisk og er en kombination af to ord, “fúll” og “már”, som betyder foul gull, altså ildelugtende måge. Mallemukkens navn henviser til deres ildelugtende mavesyre. Mavesyren kan bruges til forsvar, mad til deres unger eller som energikilde for længere flyveture ud over havet. Mallemukken er en social fugl og yngler i store kolonier på bjergsider, tæt på havet.

Mallemukken har en rigtig god lugtesans, som de bruger til at finde fisk under havets overflade. Det lyder helt utroligt, men den er god nok. De kan lugte fiskeolien på havets overflade og derved finde frem til deres bytte.

Udenfor mallemukkens yngleperiode er de pelagiske, hvilket betyder at de lever deres liv ude på havet. De er fantastiske dykkere og kan dykke flere meter ned under havets overflade for at fange deres bytte.

Mallemukkerne er hurtige på vingerne og kan flyve med hastigheder tæt på 50 km i timen, hvilket kan sammenlignes med en scooter. Det er altså ret imponerende.

Hvor store og hvor gamle kan mallemukker blive?

Mallemukker kan blive op til 40 år gamle og bliver ret store med deres 45-50 cm i kropslængde. Deres vingefang vil oftest være omkring 1 meter, og de vejer et halvt til et helt kilo.

Er mallemukken en måge?

Mallemukken er en del af Stormfugle-familien, selvom de meget ligner mågerne.

Stormfugle er havlevende fugle, hvilket betyder at de bruger det meste af deres tid ude på havet. De er primært kun ved kyster og tæt på land i den periode, hvor de yngler.

 

Tejst

Cepphus grylle arcticus

Tejstens navn stammer oprindeligt fra en gammel islandsk dialekt, hvor de kaldte fuglen teisti eller teista, hvilket betyder “fuglen som fløjter”. Dette navn kommer nok af, at tejsten har en let, jamrende fløjten. På grønlandsk er fuglen dog kendt under navnet Serfaq.

Tejsten er god til at gemme sig i landskabet. Dens fjerdragt er hvid/grå med gråmeleret hoved og ryg om vinteren, hvilket hjælper den med at kamuflere sig. Resten af året er den derimod klædt i sin smukke mørkebrune/sorte fjerdragt med de karakteristiske hvide undervinger og hvide pletter på oversiden af begge vinger. Endelig har den meget iøjnefaldende røde ben.

Tejster danner par for livet og er normalt meget loyale overfor deres kolonier og ynglepladser, hvor de vender tilbage år efter år.

De lever normalt i nærheden af kysten og spiser fisk og krebsdyr, selvom de også kan finde på at skifte fødekilde, hvis det skulle blive nødvendigt. De dykker ofte efter fisk på lavt vand, og kan holde vejret i op til 2-3 minutter, hvilket vi synes er ret utroligt.

Hvor stor er en tejst?

Den sorte tejst kan blive op til 30 cm lang og vejer omkring 500 gram, så det er ikke en stor fugl. Deres vingefang er omkring en halv meter, så de har store vinger i forhold til deres små, lette kroppe.

Ederfugl

Somateria mollissima

Ederfuglen er den største af ænderne i norden. Deres videnskabelige navn Somateria mollissima betyder “blødeste dun krop” på græsk. Vi tænker, at det er meget passende, efter som deres dun havde – og har stadig i dag – en vigtig rolle i at holde os varme. Grønlænderne har givet ederfuglen navnet “miteq siorartooq”.

Specielt for denne fugl er, at de danner store “børnehaver”, hvor hunnerne skiftes til at passe ungerne. Der kan være mere end 100 ællinger i en børnehave, så det må være noget af et job at skulle holde styr på sådan en flok.

Ederfuglen er en habil dykker og kan dykke omkring 20 meter ned for at fange føde. De spiser oftest søstjerner, krabber eller lignende smådyr fra havet. De er kendt for at sluge deres bytte helt, hvis de kan komme til det, hvilket tilsyneladende ikke ser ud til at skabe problemer for denne store fugl. Vi tænker bare “ja okay, hvad skete der med reglen om at tygge sin mad godt, så man ikke bliver kvalt?”

Hvor stor bliver en ederfugl?

Ederfuglen kan blive 60-70 cm lang fra næb til halespids med et vingefang på omkring en meter. Det er faktisk ikke store vinger for så stor en fugl, men ænder har normalt heller ikke så store vinger.

 

Fjeldrype

Lagopus mutus

Fjeldrypen hedder på grønlandsk “aqisseq” og er en del af hønsefugle-familien. De skifter farve alt efter sæson. I parringssæsonen og ind i sommeren har de en smuk hvid fjerdragt, mens de resten af året vil være grå/brune for hannernes vedkommende, mens hunnerne er brunlige. I mellemperioden hvor fjerdragtens farve skiftes, ligner fuglene næsten et kunstværk med deres smukke hvide og brune farver.

Bestanden af fjeldryper kan svinge meget i størrelse. De år, hvor antallet er på deres højeste, kaldes rypeår.

Fjeldryperne er standfugle, hvilket betyder, at de oftest ikke migrerer væk i vintermånederne. De nordlige bestande vil dog normalt trække sydpå mellem oktober og februar.

 

Hvor stor er en fjeldrype?

Fjeldrypen er 30-40 cm i længden og vejer normalt mellem 400 og 800 gram. De har et vingefang på omkring 60 cm. Det er en lille, kompakt fugl, som er utroligt flot hele året rundt.

 

Andre fugle i Grønland

Grønland er som sagt et land, der huser rigtigt mange forskellige fuglearter. Nogle bliver her kun i korte perioder, f.eks. i ynglesæsonen, mens andre bor og lever i Grønland hele året rundt.

Der findes nogle glimrende naturguider i bogform, hvor man kan lære meget mere om fuglelivet i Grønland, bl.a. Finn Salomonsens pragtværk “Fuglene på Grønland”.

De arktiske lande har mange særprægende og utroligt smukke fugle, alle med deres egen historie og levemåde. Hvis du tager en tur ud omkring kysten på din tur til Grønland, så kan du med sikkerhed finde en stor del af disse fantastiske dyr.

 

Bor der pingviner i Grønland?

Vi er før blevet spurgt, om der bor pingviner i Grønland. Til det kan vi blot svare nej, det gør der ikke, selvom landet er næsten dækket af is og sne. Det kunne ellers være sjovt at have sådan en publikumsfavorit iblandt arterne, som bor her.

Tak, tak, tak og tusind tak for at foreslå Igloo Lodge. Det var mageløst at være der. Jeg ville ikke hjem. Alt spillede og med solskinsvejr alle dage deroppe, hvad mere kan man så ønske sig? Jeg havde endnu engang en vidunderlig tur.

Charlotte

Adresse:

Wilders Plads 13A, 1.

DK – 1403 København K

Åbningstider:

(mandag-fredag)

Erhvervsrejser: 9:00-16:00

Privatrejser: 10.00-15.00

 

facebook logo facebook logo facebook logo
  • Rejsegarantifonden nr. 351
  • ·
  • IATA agent nr. 17 200 606
  • ·
  • CVR nr. 32150756
  • ·
  • Privatlivspolitik