Arktisk forår og gylden aftensol

8 dage omkring Nuuk og Ilulissat

Denne rejse kombinerer to af de mest unikke steder i Grønland. Kom tæt på Grønlands hurtigt-voksende og fascinerende hovedstad Nuuk og fortsæt rejsen til Diskobugtens hjerte og isbjergenes hovedstad Ilulissat. Byen ligger ved den berømte Isfjord, hvor du kan opleve kæmpe isbjerge i midnatssolens magiske skær.

Grønland er umådeligt smukt uanset årstid, men foråret har sin egen stemning og charme. Fra solen kommer tilbage til Ilulissat den 13. januar, går det stærk med at få lyset tilbage, og allerede den 24. maj vil du opleve den på himlen døgnet rundt. Med solens varme smelter sneen, og en kort hektisk sommer tager sin begyndelse. Mange erfarne grønlandsrejsende har forår som sit favorittidspunkt i landet. Vandremulighederne er fantastiske i både Nuuk og Ilulissat, og på dette tidspunkt har myggene endnu ikke meldt sin ankomst. Hvis vinteren har været streng, har du måske muligheden for at komme på årets sidste hundeslædetur, og havet er under alle omstændigheder farbart til sejlture mellem isfjeldene og en tur til bygden Ilimanaq.

Er du ude efter en rejse, der kombinerer forår, stor natur og kultur, er dette den helt rigtige rejse – og er du også ude efter en rejse, som sikrer dig endeløse smukke motiver, kan du være sikker på at få fuld valuta for pengene.

Vores egne og lokale guider vil sørge for at du føler dig særligt velkommen, og sikrer dig de bedste mulige oplevelser undervejs – de har en helt speciel kærlighed til landet og deler den meget gerne med dig.

Highlights

  • Oplev Grønlands hovedstad Nuuk
  • Hold øje med det arktiske dyreliv
  • Kom helt tæt UNESCO’s verdensarv isfjorden
  • Tag på vandring i de maleriske og farverige byer
  • Sejl med ud blandt gigantiske isbjerge
  • Mærk det autentiske bygdeliv

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Nuuk t/r med Air Greenland
  • Fly Nuuk-Ilulissat t/r med Air Greenland
  • Transfers lufthavn-hotel t/r i Grønland
  • 2 nætter på Hotel Hans Egede Express med eget bad/toilet
  • 5 nætter på Hotel Arctic med eget bad/toilet
  • Morgenmad
  • Velkomstmiddag på Hotel Arctic (drikkevarer er ikke inkluderede)
  • Mad og drikke på flystrækningen København – Nuuk t/r
  • 2 informationsmøder
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Grønlands Rejsebureau indtil dags dato
  • 20 kilo indvejet bagage og 8 kilo håndbagage

Ikke inkluderet

  • Frokost og aftensmad
  • Rejseforsikringer
  • Udflugtspakke (kan tilkøbes)

Dagsprogram

Fotograf: Carlo Lukassen - Visit Greenland
Carlo Lukassen - Visit Greenland
Dag 1:
Ankomst Nuuk, velkomstmøde og sightseeing (tilkøb)

Du starter din rejse med at flyve med Air Greenland fra København til Nuuk.

Lufthavnen i Nuuk er den nye indfaldsvinkel til Grønland og dit første stop på denne rejse. Nuuks bagland gemmer på en fantastisk natur, hvor det enorme fjordsystem er meget markant.

Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til Hotel Hans Egede Express, der ligger centralt i byen nær Hans Egedes Kirke.

Efter det praktiske med check-in, holder guiden informationsmøde. På mødet får du oplysninger om byen, området, spise- og udflugtsmuligheder og kan få bekræftet de udflugter, du allerede har bestilt hjemmefra. Det er også muligt at bestille udflugter på mødet.

Har du købt udflugtspakken er det efter mødet tid til at opleve Nuuk på en guidet sightseeing.

Sightseeing i Nuuk med kaffemik (del af udflugtspakken)

Byrundturen inkluderer et besøg på Grønlands Nationalmuseum. Her kan du se fund fra alle tidsperioder og civilisationer i Grønland. Efter ca. 30 minutter på museet forsætter vi rundt i området, der bliver kaldt Kolonihavnen. Det er her de fleste af de originale huse fra det 17. og 18. århundrede stadig står. På vejen passerer vi Hans Egedes hus, skulpturen af Havets Moder og den omdiskuterede statue af Hans Egede ved Grønlands Domkirke.

Vi går derefter til ‘Brættet’, det traditionelle marked, hvor lokalt fangede fisk, sæler og rensdyr bliver solgt – helt frisk.

Nu går turen videre mod Grønlands regeringsbygninger og herefter mod Grønlands Kulturhuset Katuaq. Når vi har set Katuaq skal vi til kaffemik hos en lokal familie, der serverer kaffe og kage og fortæller om livet i Grønlands hovedstad.

Derefter går vi tilbage til centrum, hvor der er fine indkøbsmuligheder og mange andre spændende ting at give sig til.

Rebecca Gustafsson - Visit Greenland
Dag 2:
Nuuk - sejltur til Qoornoq (tilkøb)

Dagen i dag råder du helt selv over, og det smukke bagland indbyder til forskellige udflugter. Har du tilkøbt udflugtspakken, er der en tur til den forladte byg Qoornoq på programmet.

Sejltur til Qoornoq (del af udflugtspakken)

Qoornoq-turen er en slags 3-i-én oplevelse, hvor vi besøger Qoornoq, sejler i den enorme Nuuk Fjord og ser et vandfald. Qoornoq kaldes også Bjørneøen, men risikoen for at møde en isbjørn er minimal – navnet kommer af, at øen ligner en bjørn, når man ser den oppefra.

Vi sejler ud fra Nuuk og godt ind i Nuuk Fjord. Her kommer vi til den forladte bygd Qoornoq, der i dag fungerer som sommerhusområde for mange af Nuuks borgere. Vi stiger af og går rundt i bygden, der blandt andet har en gammel fiskefabrik med et lille banelegeme tilknyttet.

Vi sejler videre og ser resterne af gamle nordboruiner, hvorefter vi sejler rundt videre ad en af fjordsystemets mange fjorde til det ikoniske vandfald på bagsiden af Sermitsiaq-fjeldet. Det smukke fjeld Sermitsiaq er et af Nuuks mest velkendte vartegn.

Husk at have det varme tøj med, for der bliver koldt ude på vandet.

Fotograf: Visit Greenland
Mads Pihl - Visit Greenland
Dag 3:
Fly Nuuk – Ilulissat, velkomstmøde og mulighed for at gå med på guidet byrundtur (tilkøb). Velkomstmiddag om aftenen

Din rejse går nu videre med fly til Ilulissat. Det er en flot flyvetur langs kysten, hvor du rigtig kan nyde det flotte landskabe, de øde vidder og storheden. Under indflyvningen til Ilulissat dukker byen frem midt ud af ingenting og vil fange opmærksomheden med sine farvede huse og fantastisk udsigt over Diskobugten. Her kan du fylde dagene med sejlads, vandring, hvalsafari og besøge bygder og steder, hvor du kan komme helt på den grønlandske kultur, både det moderne byliv og det traditionelle fangerliv.

En bus henter dig i lufthavnen, og du checker ind på det dejligt beliggende hotel. Her møder du en guide fra vores lokale udflugtskontor ”World of Greenland”, der på et informationsmøde vil fortælle om byen, området, og spise- og udflugtsmuligheder. Du kan bestille udflugter på mødet, eller du kan få bekræftet de udflugter, du allerede har bestilt hjemmefra.

Kulturhistorisk byvandring (del af udflugtspakken)

Første udflugt i udflugtspakken er en guidet byrundtur. Du hører om byens historie og oplever byens mange spændende facetter. Du kan ikke undgå at se og ikke mindst høre nogle af de mange slædehunde, der befinder sig her. De fleste hunde står uden for byen på store hundepladser, hvis de da ikke er på tur ude i terrænet.

Om aftenen er der velkomstmiddag på hotellet.

Anders Peter Amsnæs
Dag 4:
Ilulissat på egen hånd eller vandretur til Sermermiut (tilkøb)

Diskobugten er et af Grønlands mest populære turistmål. Først og fremmest på grund af isen, men også på grund af stedets skønhed, de mange kulturelle attraktioner og samspillet mellem den traditionelle levevis og det moderne byliv. Hvis du har tilkøbt udflugtspakken er det tid til en let vandretur:

Vandretur til den forladte boplads Sermermiut (del af udflugtspakken)

Ilulissats smukke isfjelde danner kulissen for den gamle boplads Sermermiut, halvanden kilometer syd for byen. Gennem 4000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen, og i dag kan du endnu se mange rester, der vidner om deres tilstedeværelse. Hør historien om grønlændernes liv og skikke før europæernes ankomst, se ruiner, køkkenmødding og mærk permafrosten med dine egne hænder.

Anders Peter Amsnæs
Dag 5:
Ilulissat - tag med sejlads blandt gigantiske isbjerge

Dagen i dag er til din egen rådighed, og mulighederne er mange. Snyd fx ikke dig selv for at gå en tur på systuen, hvor de laver souvenirs i sælskind eller i butikker med kunsthåndværk af for eksempel tand og ben. Har du tilkøbt udflugtspakken, kan du i aften glæde dig til favoritten blandt udflugter:

Sejlads på Isfjorden (del af udflugtspakken)

Aftensolens stråler giver isfjeldene et unikt farveskær, som folk vender tilbage til Ilulissat for at opleve igen og igen. Fra ultimo maj til ultimo juli er der midnatssol i Ilulissat.

Næsten alle besøgende i Ilulissat vælger at prøve denne sejltur mellem isfjelde mindst én gang. Årligt strømmer der mere end 46  kmis fra Ilulissat Isbræ ud i Isfjorden. Resultatet er enorme isbjerge, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig op til 100 meter over havets overflade. Ved Isfjordens munding strander disse kæmper, og her har vi mulighed for at sejle blandt dem.

Isbjergene er flotte i al slags vejr. I solskinnet er det kontrasterne, i overskyet vejr træder de blå nuancer meget smukt frem og i midnatssolens lave stråler giver isfjeldene et unikt, gyldent farveskær.

Sejlturen om aftenen er bestemt en oplevelse ud over det sædvanlige. En utrolig naturoplevelse du ikke må snyde dig selv for, når du besøger Ilulissat. Husk det varme tøj til turen eller lej et sæt sælskindstøj.

Christina Lundbye
Dag 6:
Ilulissat på egen hånd - på opdagelse i og omkring byen

Endnu en dag fyldt med muligheder. Udflugtsmulighederne er mange her i og omkring Ilulissat, og måske er du blevet inspireret på informationsmødet til, hvad du vil lave i dag – måske du bare vil nyde den fantastiske udsigt over Diskobugten og lade tiden stå stille.

Brug eksempelvis dagen på at opleve stemningen og livet i byen, gå lidt tilbage i tiden og mærk historiens vingesus på det hyggelige museum, der er indrettet i Knud Rasmussens fødehjem. Fiskerne på “Brættet” giver dig et udpluk af de spændende grønlandske madprodukter, der ikke fås friskere.

Det er ikke kun øjnene, der skal mættes, men også ganen og maven. Restauranterne i Ilulissat tager dig med på en rejse ud i lokale specialiteter – f.eks. grønlandsk sushi, dybstegte ammasatter (lille loddefisk), hval og sæl, og på caféerne frister den friskbagte kage. Alle sanser skal nok komme på overarbejde på denne rejse!

Og så bliver du i øvrigt aldrig træt af at kigge ud over Isfjorden…

Der er også en anden mulighed:

Helikoptertur (ekstra tilkøb)

Isfjorden og Kangia-gletsjeren er i fokus på denne helikoptertur, hvor du bliver fløjet ind i hjertet af UNESCO Verdensarvsområdet. Du kan hverken med båd eller til fods komme så tæt på den enorme gletsjer – og så ser du ovenikøbet det hele fra oven!

Helikopteren letter fra Ilulissat Lufthavn og flyver så lavt, som sikkerhed og love tillader, over bjerge, søer, floder og Isfjorden, indtil vi når et bjerg ved gletsjerens kant. Her har vi ca. en halv time til at nyde udsigten. Derefter flyver vi over gletsjerfronten og følger Isfjorden 70 kilometer på vores vej tilbage.

Dag 7:
Ilulissat på egen hånd – mulighed for sejltur til bygden Oqaatsut

I dag kan du nyde selve Ilulissat by – eller måske tage med på en sejltur til en bygd i nærheden!

Sejltur til Oqaatsut (del af udflugtspakken)

Oqaatsut er en lille bygd, der ligger smukt ca. 15 kilometer nord for Ilulissat. Bygden hed oprindeligt Rodebay, da den i flere århundreder var tilholdssted for hollandske hvalfangere. Selv i dag bliver der af og til trukket en hval på land i den gamle bygd.

Oqaatsut har ca. 45 indbyggere og egen skole, kirke og købmand. Skolen og kirken er behændigt placeret i samme bygning, og der skal ikke mingeleres meget om søndagen og så – 1, 2, vupti – er skolen omdannet til en kirke. Oqaatsut er særligt kendt for sin restaurant, H8, hvor der serveres et godt og lækkert måltid af lokale råvarer.

På denne udflugt sejler du ud fra havnen i Ilulissat og ca. en halv time senere er i fremme i Oqaatsut. Der er tid til en bygdevandring, og så får I serveret en lækker frokostanretning i Restaurant H8. Herefter er der tid til på egen hånd at vandre rundt i bygden eller i det omkringliggende område, før turen atter går hjemad.

Keld Ravn
Dag 8:
Fly Ilulissat - Nuuk - København

Nyd det sidste syn af Ilulissat Isfjord fra flyet på vej mod Nuuk, hvor flyet sætter kurs mod København med ankomst om aftenen.

Kort

Nuuk

Ilulissat

Nuuk

Hoteller på rejsen

Hotel HHE Express

Hotel HHE Express ligger i hjertet af Nuuk i området kaldet Tuujuk. Hotellet er centralt placeret i forhold til indkøb og sightseeing i Nuuk by. Hotellet er et søsterhotel til Hotel Hans Egede, som også ligger centralt i Nuuk. Der er wifi adgang på hele hotellet, receptionen er åben 24 timer i døgnet, og herudover er der en café/kaffebar, hvor du kan nyde lidt mad og noget at drikke.

NB: Det er ikke muligt at få twin senge på Hotel Hans Egede Express.

Hotel HHE Express
Aqqusinersuaq 16
3900 Nuuk

Hotel Arctic

Grønlands mest berømte hotel er Hotel Arctic i Ilulissat. Det ligger med en fantastisk udsigt over Ilulissat by, Ilulissat Isfjord og Diskobugten. Hotel Arctic er verdens nordligste 4-stjernede hotel, og oven i dette byder hotellet på et 5-stjernet konferencecenter. Hotellet ligger lidt udenfor byen ca. 15 minutters gang fra centrum (ca. 1,5 kilometer fra det centrale kryds) med en fremragende udsigt over Diskobugten.

Hotellet har to rigtig gode restauranter, og den store terrasse uden for restauranten er det perfekte sted til at nyde et glas vin, mens du ser midnatssolen lægge sit gyldne skær over isbjergene ved Ilulissat Isfjord.

Bemærk, at hotellet tilbyder lufthavnstransfers, men ikke transfers herudover i forbindelse med udflugter og lignende.

Hotel Arctic
Mittarfimmut Aqq. B-1128
3952 Ilulissat

Udflugter (tilkøb)

Flytider (lokaltid)

  • Udrejse fra København kl. 08.20.
  • Hjemkomst i København kl. 19.40.

Bemærk venligst, at flyselskabet kan ændre afgangstidspunkter.

 

 

 

 

Pakkeliste

Find pakkelisten til din rejse her.

Håndagage

Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm.

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere

Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis til gerne rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

Arktisk forår og gylden aftensol

8 dage omkring Nuuk og Ilulissat

Er du ude efter en rejse, der kombinerer forår, stor natur og kultur, er dette den helt rigtige rejse. Få nogle skønne dage i Grønlands hovedstad Nuuk og besøg små bygder og sejl mellem isfjelde i Diskobugten.

Fra
18.125 DKK
pr. person i dobbeltværelse
Apr - maj  | 8 dage  | 7 nætter Rejse nr. 7041 Afrejse fra København
Mulige oplevelser
IsbjergeKulturHvaler

Hvornår vil du gerne rejse?

  • Afrejse
  • Varighed
  • Pris pr. person i dobbeltværelse
  • Kommentarer

Henter afgange

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.

Vi svarer dig inden for 24 timer.

Du kan også ringe på telefon:  +45 3313 1011