Vinterdage ved Indlandsisen
6 dage ved Nuuk og Kangerlussuaq
Denne 6-dages tur tager dig først til Grønlands hovedstad, Nuuk. Nuuk er en moderne arktisk hovedstad med masser af kultur, historie, sejlads og natur. Her er mange oplevelser både i byens centrum og i de smukke fjorde i Nuuks bagland.
Næste stop er Kangerlussuaq. Her ved kanten af Indlandsisen i Grønland venter der uforglemmelige oplevelser. Stedet er Kangerlussuaq, kun 4½ times flyvning fra Danmark. Bygden ligger blot 25 km fra den fantastiske Indlandsis, som dækker over 80 % af Grønland. Det er en tidligere amerikansk base og nu indgangsporten til Grønland.
Kangerlussuaq-området er kendt for sit stabile klima med tør luft, frostklare vinterdage og en fantastisk natur. Forkæl dig selv og din familie og kære med en oplevelse udover det sædvanlige i Grønland.
Oplevelserne varierer med årstiderne, men Indlandsisen kan opleves hele året rundt. Du kan næsten være sikker på rigtig godt hundeslædeføre, så und dig selv denne enestående oplevelse, ligesom der forhåbentlig bliver gode muligheder for at se nordlys.
Du bor på Polar Lodge i Kangerlussuaq. Denne tur findes også som hotelferie.