Der er stadig masser af tid til at gå ud at opleve på egen hånd, og du kan selvfølgelig også hygge dig ved kaminen på hotellet, på dit værelse eller ved de mange andre udsigtspunkter, der er spredt rundt på hotellet og hotellets grund. Som vi skrev i introduktionen til denne tur, har nogle gæster ønsket at turen var lidt længere, så der var tid til mere afslapning. Det er denne dag til for i aften er det nytårsaften!
Mød Grønlands ikoniske slædehunde – en arktisk kulturarv i levende live (del af udflugtspakken)
Tag med på en nærværende og lærerig udflugt, hvor du kommer tættere på en af Grønlands mest ikoniske figurer: slædehunden. Under kyndig vejledning af vores lokale guide dykker vi ned i hundens historie, dens kulturelle betydning og dens liv i dag – midt i en moderne verden og et klima i forandring.
I Grønland har slædehunden været en uundværlig følgesvend i generationer. På denne tur får du indblik i, hvordan disse stærke og hårdføre dyr har formet livet i Arktis – fra jagt og transport til deres rolle i nutidens lokalsamfund. Vores guide deler levende fortællinger og fakta, som bringer historien til live og giver dig en dybere forståelse af den særlige relation mellem menneske og hund i Grønland.
Turen foregår i et område, hvor hundene trives i deres naturlige omgivelser. Du ser, hvordan deres kraftige pels beskytter dem mod kulden, og hvorfor de ikke egner sig som kæledyr i stuen, men lever bedst under åben himmel.
Når forholdene tillader det – og med ejerens godkendelse – har du mulighed for at komme helt tæt på udvalgte hunde. Her kan du mærke deres personlighed og se deres individuelle træk, men altid med respekt for både din og hundenes sikkerhed.
Undervejs ser vi også nærmere på det specialudstyr, der bruges i forbindelse med hundeslædekørsel. Fra seler til slæder, hvert element har sin funktion og historie, som vi sætter i kontekst med både fortid og nutid.
Denne udflugt er oplagt for familier og nysgerrige sjæle i alle aldre, der ønsker en ægte, grønlandsk oplevelse, hvor kultur, natur og viden går hånd i pote. Det er en oplevelse, man bærer med sig – længe efter sneen er smeltet.
Vigtigt at vide: Af hensyn til både gæsternes og hundenes sikkerhed må man kun nærme sig hundene efter aftale med ejeren.
Gallamiddag på Hotel Arctic
Nytåret er nu kun få timer væk, og i aften skal du til gallamiddag på Hotel Arctic. Hotellet byder på en fem-retters middag, hvor der som nævnt holdes en pause klokken 21, for så går hele Grønland udenfor og fejrer det danske nytår og sender raketter op til ære for venner og familie i Danmark. Herefter går vi tilbage til bords, og klokken 24 skal vi atter ud i sneen og fejre Grønlands eget nytår. Herefter går vi ind og får et glas boblevand og så kan du jo selv vurdere, hvor længe du holder dog gående.