Forlænget weekend i Nuuk

5 dage i Nuuk

Oplev en bid af Grønland på en herlig forlænget weekend i den farverige hovedstad, Nuuk. Lyskryds, busser og masser af biler står i kontrast til livet i Grønlands mindre byer og bygder, men den fantastiske natur og den uendelige horisont sætter helt automatisk storbylivet i perspektiv.

I Nuuk er der oplevelsesmuligheder for både den naturinteresserede, den kulturelt- og historisk interesserede og for den, som elsker en hovedstads pulserende liv.

Hele året er der masser at tage sig til i Nuuk. Nationalmuseet og Nuuk Kunstmuseum har åbent hele året, lige som kolonihavnen altid er et besøg værd. Den jagtinteresserede kan med fordel vælge at rejse i september og oktober, mens der er rig mulighed for at shoppe julegaver i Nuuk Centret i november og december. Følg også med på kulturhuset Katuaqs hjemmeside og se, om der er en koncert, du ikke vil gå glip af.

Bemærk: Dette er en af de eneste ture, vi udbyder i alle sæsoner. Det er derfor ikke alle ting, du ser på billeder og i oplevelseskategorier, som du kan opleve på samme tid. Nordlys ses om efteråret og vinteren, og hvalerne er der om sommeren, for at nævne nogle eksempler. Du er velkommen til at spørge os eller læse mere om årstiderne her.

Highlights

  • Oplev den arktiske hovedstad
  • Kom helt tæt på de berømte mumier
  • Mærk moderne og traditionel kultur
  • Brug friluftslivet efter årstiden
  • Spot nordlyset i efteråret og om vinteren

Inkluderet i rejsen

  • Fly København – Kangerlussuaq t/r
  • Fly Kangerlussuaq – Nuuk t/r
  • 4 nætter på Hotel HHE Express
  • Morgenmad alle dage
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Greenland Travel indtil dags dato
  • 20 kilo indvejet bagage og 8 kilo håndbagage

Ikke inkluderet

  • Øvrige måltider
  • Transfer
  • Udflugter
  • Rejseforsikringer

Dagsprogram

Vildmarksliv
Dag 1:
Fly fra København via Kangerlussuaq til Nuuk, indkvartering. Evt. tur til Indlansisen i Kangerlussuaq (tilkøb)

Din rejse starter i København, og her flyver du til Kangerlussuaq, hvor du lander 10.40. Senere skifter til et mindre fly, der flyver dig videre til Nuuk. Dit ophold i Kangerlussuaq kan variere alt efter hvilken dag, du rejser på. Du kan se, om der er tid til en udflugt til Indlandsisen, punkt 660, mens du venter på det næste fly. Denne udflugt er et tilkøb som du kan købe sammen med booking af din rejse.

Videre til Nuuk
Når du senere på dagen er landet i Nuuk fra Kangerlussuaq, er det videre til det dejlige Hotel HHE Express for at blive indkvarteret. Hotellet har fået miljøcertifikatet The Green Key og ligger i hjertet af Nuuk, og du har mulighed for at udforske det nærliggende område enten på arrangerede ture eller på egen hånd.

Keld Ravn
Dag 2:
Ophold i Nuuk - vi anbefaler besøg i kulturhuset, den gamle bydel og kolonihavnen

Nuuk har meget at tilbyde dig på dit fem-dages ophold. Du har eksempelvis mulighed for at se kulturhuset Katuaq, som ligger midt i centrum, side om side med gode shoppingmuligheder i Nuuk Center. Du kan gå på fiskemarkedet ‘Brættet’ og efterfølgende besøge den gamle bydel og kolonihavnen – og så skal vi selvfølgelig ikke glemme et besøg på nationalmuseet.

Om aftenen kan du gå ud og spise på en byens mange restauranter og hold endelig øje med koncerter og arrangementer i Katuaq.

Mads Pihl - Visit Greenland
Dag 3:
Ophold i Nuuk med mulighed for kunstmuseum og friluftsliv

I løbet af dit ophold kan vi også anbefale et besøg på Nuuks Kunstmuseum. Her rummer den permanente udstilling især mange malerier af den kendte Grønlandsmaler Emanuel A. Petersen (1894-1948) ), men her er også spændende og smuk nutidig kunst og skiftende udstillinger. Husk selv at tjekke de aktuelle åbningstider, som kan variere med årstiden.

Er du mere til friluftsliv, er der masser af dejlige vandremuligheder i området omkring Nuuk.

Foto: Mads Pihl – Visit Greenland

Jesper Kunuk Egede
Dag 4:
Ophold i Nuuk - tag på Nationalmuseet med de berømte mumier

Du har igen hele dagen til din rådighed, og vi anbefaler et besøg på Nationalmuseet, som ligger i den gamle kolonihavn.

Her finder du de unikke mumier, som blev fundet i Uummannaq-området. Disse mumier er så velbevarede, at man får en fornemmelse af, at tiden har stået stille. Om søndagen er der gratis adgang til Nationalmuseet. Tjek de aktuelle åbningstider, som kan variere med årstiden.

Vildmarksliv
Dag 5:
Hjemrejse med fly fra Nuuk via Kangerlussuaq til København

Fem skønne dage er ved at være ved vejs ende, og turen går tilbage til København.

Bemærk der er ophold i Kangerlussuaq på 4-5 timer. Du kan bruge tiden til at tage en tur ind på indlandsisen, sightseeing i området eller tundra safari.

Kort

Kangerlussuaq

Nuuk

Kangerlussuaq

Hoteller på rejsen

Hotel HHE Express

Hotel HHE Express ligger i hjertet af Nuuk i området kaldet Tuujuk. Hotellet er centralt placeret i forhold til indkøb og sightseeing i Nuuk by. Hotellet er et søsterhotel til Hotel Hans Egede, som også ligger centralt i Nuuk. Der er wifi adgang på hele hotellet, receptionen er åben 24 timer i døgnet, og herudover er der en café/kaffebar, hvor du kan nyde lidt mad og noget at drikke.

Hotel HHE Express

Aqqusinersuaq 16

3900 Nuuk

Udflugter (tilkøb)

Flytider (lokaltid)

Afrejse
Til og med 21. marts, 2024: Afrejse fra København kl. 9.45.
Herefter afrejse fra København kl. 10.00.

Hjemkomst
Indtil 3. april 2024: Hjemkomst i København 20.00.
Fra 4. april 2024 hjemkomst kl. 20.15.

Undtagen på følgende afgange: 18. april, 30. maj, 18. juli, 8. og 22. august
Afrejse fra København kl. 11.40
Hjemkomst til København kl. 20.25

OBS: Der er ophold i Kangerlussuaq begge veje. 

Bemærk venligst, at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.

Denne rejse kan ikke forlænges eller på anden måde ændres i forhold til de angivne rejsedatoer og flytider.

Pakkeliste

Håndbagage
Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm.

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere
Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis til gerne rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

Forlænget weekend i Nuuk

5 dage i Nuuk

I Nuuk er der oplevelsesmuligheder for både den naturinteresserede, den kulturelt- og historisk interesserede og for den, som elsker en hovedstads pulserende liv.

Fra
8.495 DKK
pr. person i dobbeltværelse
Jan - Dec  | 5 dage  | 4 nætter Rejse nr. 6006 Afrejse fra København Garanteret afrejse
Mulige oplevelser
NordlysKultur

Hvornår vil du gerne rejse?

  • Afrejse
  • Varighed
  • Pris pr. person i dobbeltværelse
  • Kommentarer

Henter afgange

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.

Vi svarer dig inden for 24 timer.

Du kan også ringe på telefon:  +45 3313 1011