Midnatssol er et magisk naturfænomen, hvor man i sommermånederne kan opleve solens varme lys døgnet rundt. Et af stederne, hvor man kan overvære det overvældende fænomen, er i Grønland nord for polarcirklen. Med en surrealistisk farvepalet bader midnatssolen Grønlands isbjerge og fjeldtoppe i et farverigt skær.
Ud over den gyldne midnatsglød, der skaber et dramatisk landskab, er midnatssolen dragende på grund af den høje aktivitet, der opstår, da solen ikke går ned om natten. I Grønland er der sol 24 timer i døgnet, når midnatssolen omfavner landet, og grænsen mellem dag og nat udviskes på forunderlig vis. I nogle intense, smukke sommermåneder skaber solen en fornyet energi, der giver følelsen af, at man kan holde sig i gang til langt ud på natten. Glæd dig til at opleve midnatssol!
I Grønland modtager man midnatssolen med glæde, da den glødende solstjerne giver liv og varme i grønlændernes liv – og til alle andre der kommer nord for polarcirklen. Det gamle grønlandske navn for Grønland, Menneskenes Land, er derfor meget sigende. Behovet for søvn er mindre, energien er højere blandt befolkningen og midnatssolens rødmende kram luner sjælen.
Som kusine til polarnatten og nordlyset viser midnatssolen sig kun i sommermånederne nord for Polarcirklen, på samme måde som polarnatten og nordlyset kun kan opleves i vintermånederne i Grønland.