Juletraditioner i Grønland

Jul og traditioner hænger for mange sammen, og her vil du opleve, at Grønland ingen undtagelse er! På mange måder fejres jul i Grønland på samme vis som i Danmark, men Grønland har også sine egne unikke juletraditioner. Jul i Grønland starter altid med en meget elsket tradition: I hvert et hjem i hele landet tændes en orange julestjerne, der stråler smukt fra vinduerne og kaster sit orange skær over sneen udenfor. Når julestjernen er tændt, følger tradition efter tradition helt frem til Helligtrekonger den 6. januar, hvor julen i Grønland slutter.

Jul i Grønland

Jul i Grønland er karakteriseret af et hvidt snelandskab lyst op af de mange levende lys og et hav af de karakteristiske grønlandske julestjerner, der bliver hængt frem i hjemmene. Oftest er den grønlandske julehimmel fuld af smukt nordlys, der danser over himmelen, og man kan på alle måder derfor kalde julen for lysets fest i Grønland.

Den grønlandske julestjerne bringer varme og fællesskab

Når vi har pakket vores juleting ned den 6. januar, starter næste kapitel: Vi går alle i gang med at glæde os til næste jul.

Julestjernen er et kristent symbol på Jesu fødsel, og den tændes om eftermiddagen på den første søndag i advent. Familien samles om eftermiddagen, og så tænder vi stjernen. Det kan godt være, at vi også synger en julesalme – en af de mange smukke, langsomme, grønlandske julesange, der varmer hjertet. Den grønlandske julestjerne ses både i private hjem og på offentlige bygninger. Når man går på vejene og tæller julestjerner, bliver man hurtigt grebet af en fornemmelse af varme og julehygge, der strømmer ud af folks hjem.

Den typiske julestjerne er foldet af orange og gult papir,  somgiver det smukkeste, gyldne orange skær.

Stjernen blev indført i Grønland af Hernnhutterne, som var en kristen brødremenighed, der kom til Grønland i 1733 og var aktive helt frem til omkring 1900. Faktisk kan rigtig mange grønlandske traditioner henføres til Hernnhutterne, inklusive det grønlandske skriftsprog.

Ingen jul i Grønland uden kirkegang

Kristendommen har stadig et meget dybt tag i mange grønlændere, og mange af os går i kirke alle søndage i advent. For mange grønlændere er julen ikke fuldkommen, før vi har deltaget i en julegudstjeneste. Julens gudstjenester anses for at være meget hellige, så det er en god ide at komme tidligt, hvis du skal sikre dig en plads i de ofte små kirker. Her synger vi smukke salmer sammen, som den obligatoriske ’Guuterput’, og der er sjældent et øje tørt efter.

Det er også en tradition at sætte lys på gravene på kirkegården. Det er ellers ikke noget, der typisk har hørt protestantismen til, men i Grønland er det en meget yndet og smuk skik. Du bygger en lille hule i sneen oven på graven, så vinden ikke blæser flammen ud. Det er et utroligt smukt syn og en bevægende tradition, når en hel kirkegård lyser op med de mange lys.

Luciaoptog bringer lys og glæde til alle

Luciaoptog er en yndet skik i hele Norden og også i Grønland. Børn klæder sig i hvide gevanter og går i optog, mens de bærer et lys i hånden. Forrest i optoget går luciabruden, der, udover lyset i hånden, også bærer en krans med fire lys på hovedet.

Luciaoptog foregår på skoler og institutioner, og i Grønland har vi også optog på sygehuse og plejehjem, så dem, der ikke er så mobile, kan tage del i oplevelsen.

Læs også om Julemanden i Grønland

Juletræ eller kosteskaft med pyntegrønt?

Juletræet er om noget et symbol på julen – også i Grønland, hvor alle træerne skal importeres og derfor ikke er helt billige. Tidligere kunne man ikke få juletræer i Grønland, så derfor var folk opfindsomme og lavede deres egne.

Du tager et kosteskaft (eller en stor gren) og borer huller på strategisk rigtige steder. I disse huller sætter du pyntegran, og på den måde får du dit eget hjemmelavede juletræ. Det er dog en døende tradition, så nu er rigtige juletræer normen (eller også bruger vi de mere miljøvenlige juletræer lavet af plastik). I mange byer er det en tradition, at lysene på juletræerne tændes 1. søndag i advent, ligesom den grønlandske julestjerne kommer frem, da det giver anledning til ekstra julehygge hos de fleste familier.

Juleaften samles familien rundt om træet, hvor der danses og synges, før gaverne pakkes ud.

Julemad og julebag er der også rigeligt af i Grønland

Julemåltidet i Grønland ligner til dels det, du kender fra resten af Skandinavien. Det består af en hovedret baseret på kød og efterfølges af desserten risalamande. Kødretten baseres typisk på en lokal specialitet, såsom lam, moskus, hare, alke, rype eller hval.

Nord for Sydgrønland, hvor lam er meget yndet, er rensdyr det store hit. Tilhængere af Rudolf vil måske finde dette en smule upassende, men det smager nu bare rigtig godt. Der er også mange, der vælger den danske tradition og spiser and eller gås. Tilbehøret er typisk kartofler, brun sovs, ribsgele og rødkål.

Som i mange andre lande er julebagningen en stærk tradition i Grønland, og folk går ikke af vejen for en lille rask konkurrence om at bage flest, mest, størst eller smukkest. Især klejner er en meget populær julespise, men brunkager, pebernødder, vaniljekranse og honningkager bliver der også bagt og fortæret mange af.

Læs også om vinter i Grønland

Salmesang – i kirken, hjemmet og ved dørene

Ligesom andre lande har Grønland mange julesalmer, der er baseret på kendte julemelodier, hvor til der er skrevet en grønlandsksproget tekst. Derudover er der mange julesange og salmer, der er specifikt grønlandske. Salmerne bliver sunget i kirken, men hører også til hjemme i stuen ved juletræet.

Noget af det mest specielle ved grønlandske sange og salmer er tempoet, der synges i. Det går langsomt, og det er ubegribeligt smukt. Det mest velkendte eksempel på dette er den smukke julesalme, Guuterput. Sangen er så betydningsfuld for os, at man efter sangens intro rejser sig op i respekt og synger resten af sangen stående.

Juleaften, når gaverne er pakket ud, har vi tradition for, at børnene går fra hus til hus og synger julesange foran de andre huse. Så får de slik eller andre lækkerier og går videre til næste hus. Det er en utroligt hyggelig tradition, der skaber glæde hos både de små og store.

Julehilsen til Grønland – verdens ældste program

’Julehilsen til Grønland’ er verdens ældste stadigt eksisterende program. Det startede som et radioprogram i 1932 og har siden 1982 taget form af et TV-program.

Grønland og Danmark har gennem rigsfællesskabet utroligt nære forbindelser på alle leder og kanter. Der er fx både samhandel, eksport og import, samarbejder om utroligt mange samfundsvitale ting, og ikke mindst er der de titusindvis af kontakter mennesker imellem. Venskaber og familier er opstået mellem landene, og der bor rigtigt mange grønlændere i Danmark og mange danskere i Grønland.

Hvert år fejrer Danmarks Radio dette ved at sende det højtelskede program ’Julehilsen til Grønland’. Med sang, musik og hilsener skabes der bro mellem de to lande, ofte anført af Grønlands mest kendte sangerinde, Julie Berthelsen. Det er også blevet en tradition, at det smukke juleshow afsluttes med salmen Guuterput, som vi har nævnt ovenfor.

Lyt til denne smukke julesalme fra programmet i 2012:

I julestemning med grønlandske julesange
Hvis du har lyst til at høre julemusik, så kan du prøve at gå ind på Youtube og søge på disse tre grønlandske julesange:

• Guuterput
• Aarlorfingissavat
• Juullimi Pilluaritsi

Julen varer til Helligtrekonger i Grønland

“Julen varer lige til påske” bliver der sunget i en julesang, men det er måske at stramme den lidt. I Grønland varer julen til Helligtrekonger, der regnes for en halv helligdag i Grønland.

D. 6. januar lukker butikker og lignende derfor ned ved frokosttid, og så kan man bruge eftermiddagen til at slutte julen i fred og ro. Pynten og lyset tages af juletræet, og al julepynten pakkes ned i kasser, så det hele er klart til at blive hentet frem året efter.

Kasserne bliver dog ikke pakket helt væk endnu, for den grønlandske julestjerne i vinduet får lov til at hænge én aften mere. Og på den måde er den karakteristiske orange julestjerne både det første og det sidste, der markerer en grønlandsk jul.