Sommer, sol og isbjerge i Grønland
8 dage omkring Kangerlussuaq og Ilulissat
Dette er vores sommerbestseller. Kom tæt på Indlandsisen i Kangerlussuaq og det helt specielle tundralandskab og fortsæt rejsen til Diskobugtens hjerte, byen Ilulissat. Byen ligger ved den berømte Isfjord, hvor du kan opleve kæmpe isbjerge i midnatssolens magiske skær.
Du kommer på en rejse til Grønland, helt tæt på naturens fantastiske undere i smukt følgeskab med Grønlands unikke kultur og traditionelle levevis sat op mod det moderne livs indflydelse.
Lufthavnen i Kangerlussuaq er indfaldsvinklen til Grønland og første stop på denne rejse. Du glemmer aldrig første gang, du sætter fødderne på Grønlands jord og indånder den friske grønlandske luft. Baglandet gemmer på en fantastisk natur, hvor den enorme Indlandsis præger landskabet. En udflugt til Indlandsisen er derfor oplagt, og der er rig mulighed for at se moskusokser og rensdyr.
Næste stop på rejsen er Ilulissat, som er berømt verden over for sin Isfjord med de største og de fleste isbjerge i Grønland. Ilulissat er det største slædedistrikt i Grønland, hvor 2.500 hunde sætter deres præg på byen med en fantastisk hylekoncert et par gange om dagen.
På begge destinationer vil du blive taget vel i mod af vores dygtige lokale guider, som vil sikre jer det bedst mulige ophold og oplevelser i vores fantastiske Grønland.
Bemærk: Vælger du at tilkøbe udflugtspakken med ophold i Ilimanaq Lodge, venter der dig en helt speciel oplevelse: I 2022 og 2023 står den 2-stjernede, færøske michelinrestaurant Koks for køkkenet, og under dit ophold skal du prøve deres fantastiske tasting menu!
Vi tilbyder også samme rejse som denne baseret på en mere simpel indkvartering: Se rejsen her.