Nordlys ved Indlandsisen

5 dage omkring Kangerlussuaq

Grønland er et af de bedste steder i verden, hvis du vil opleve nordlyset. Tag med Ældre Sagen til et af de bedste steder at se nordlys: Kangerlussuaq. Den mørke himmel med stjerneklare polarnætter skaber fremragende betingelser for at se nordlys.

På denne tur kan du opleve både nordlys og den gigantiske Indlandsis. Vi flyver direkte med Air Greenland og indkvarteres centralt. Herefter skal vi på rundtur i bygden, der er en tidligere amerikansk militærbase.

Indlandsisen ligger kun få timers kørsel fra byen og i løbet af denne 5-dages rejse til Grønland kan du opleve nordlyset, stå på Indlandsisen og se den gigantiske Russell Gletsjer.

Rejsens hovedfokus er nordlys! Vi har derfor inkluderet en udvidet nordlystur med foredrag om nordlys. Derudover skal du i fotoskole, hvor du lærer at fotografere nordlys og så skal vi en tur ind mod Indlandsisen for at se nordlyset danse over den gigantiske iskappe.

I løbet af rejsen kan du også komme til at spise godt. Du har mulighed for at tilkøbe helpension og nyde veltilberedt mad af lokale råvarer samt grønlandsk buffet.

Rejsen arrangeres i samarbejde med Ældre Sagen

Rejsen er for Ældre Sagens medlemmer. Hvis du ikke er medlem kan du melde dig ind her:  https://www.aeldresagen.dk/bliv-medlem

 

“Det var helt fantastisk. Jeg ved faktisk ikke, hvad der var det største højdepunkt. Nordlyset, som vi så flere gange. Indlandsisen. Eller den grønlandske buffet. Det hele forløb så fint, og lokalguiderne var hjælpsomme.”

– Bente Højgaard, rejsende på turen

Highlights

  • Stå og gå direkte på indlandsisen
  • Hold øje med det arktiske dyreliv
  • Spot det magiske nordlys
  • Kom helt tæt på imponerende gletsjer

Inkluderet i rejsen

  • Fly København – Kangerlussuaq t/r med Air Greenland
  • 4 nætter på Polar Lodge med delt bad/toilet
  • Morgenmad
  • Mad og drikke på flystrækningen København – Kangerlussuaq t/r
  • Velkomstmøde
  • Sightseeing med bus
  • Udvidet nordlystur med fotoskole
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Grønlands Rejsebureau indtil dags dato
  • 20 kilo indvejet bagage og 8 kilo håndbagage

Ikke inkluderet

  • Øvrige måltider
  • Øvrige udflugter
  • Rejseforsikringer

Dagsprogram

Ellen Fjellanger Schmidt
Dag 1:
Fly København - Kangerlussuaq, velkomstmøde og sightseeing

Du flyver fra København til Kangerlussuaq med Air Greenland og kan nu læne dig tilbage i sædet og nyde den fine service om bord. Når flyet nærmer sig Grønland, vil nunatakker (fjeldtoppe, der stikker op over isoverfladen) og den store Indlandsis tage din fulde opmærksomhed.

Efter ca. 4,5 times flyvetur lander du i Kangerlussuaq, som byder dig velkommen med et brag af frisk kulde. En guide fra vores lokale samarbejdspartner modtager dig ved ankomst og hjælper til med check-in på det hyggelige Polar Lodge. Dette hyggelige vandrehjem ligger centralt med den fantastiske natur lige uden for døren.

Efter check-in er der velkomstmøde. På mødet får du praktiske oplysninger samt information om Kangerlussuaq, området og udflugterne. Med det praktiske på plads er det nu blevet tid til at opleve den gamle amerikanske flyvebase på en guidet rundtur med bus, som giver dig et indblik i områdets fascinerende historie og natur.

Ellen Fjellanger Schmidt
Dag 2:
Kangerlussuaq med mulighed for udflugt til Indlandsisen- Punkt 660

Området ved Kangerlussuaq er det eneste beboede sted, der ikke ligger ud til kysten, men i Grønlands indland. Der er fastlandsklima med meget stabile vejrforhold. Det var også oprindeligt årsagen til, at amerikanerne placerede deres base på stedet. Går du en tur i området, er der stadig minder at se fra den tid.

Tur til Indlandsisen, Punkt 660 (tilkøb)

Der er rigtig mange udflugtsmuligheder, og i dag anbefaler vi en udflugt til Indlandsisen og det såkaldte Punkt 660, hvor du kan komme helt op og gå på Indlandsisen. Turen går med specialkøretøj fra byen og de ca. 25 kilometer helt ind til Indlandsisen. Guiden fortæller om isen og det dynamiske morænelandskab, og du får en enestående mulighed for at stå med mange, mange meter tyk og meget gammel is under fødderne!

David Trood - Visit Greenland
Dag 3:
Kangerlussuaq, nordlysfotoskole, nordlysforedrag og nordlystur

Så er dagen kommet, hvor vi skal studere fænomenet nordlys nærmere. Kangerlussuaq er et af de bedste steder at se nordlys i Grønland på grund af et meget stabilt klima, så chancerne for succes er gode – hvis ikke på denne aften, så en af de andre aftener.

Vores udvidede nordlystur starter om eftermiddagen med ca. 1½ times foredrag om nordlys og stjernehimmelen. Efter at være blevet klogere på det smukke fænomen skal vi på en kort fotoskole, hvor vi lærer at fotografere nordlys – det er nemlig ikke altid lige let at fange med et kamera, men med få, gode tips er du godt på vej til at få en bid nordlys med hjem.

Efter aftensmaden kører vi ca. 1 time ad vejen ind mod Indlandsisen, hvor vi kigger efter nordlyset med Indlandsisen som baggrund. Efter i alt ca. 3 timer, slutter vi aftenen med en grønlandsk kaffe. Alt i alt varer udflugten ca. 5 timer.

Christina Lundbye
Dag 4:
Kangerlussuaq på egen hånd - vi anbefaler udflugt til den imponerende Russell Gletsjer

I dag har du mulighed for at opleve den store og flotte Russell Gletsjer.

Mange af vores rejsende har gennem årene begejstret meldt tilbage, at Russell Gletsjer er en kæmpe oplevelse. Russell Gletsjer er en del af Indlandsisen, men i modsætning til Punkt 660 kan di ikke her stå på isen, men i stedet opleve den spektakulære 40 meter lodrette isvæg – et overraskende og imponerende syn.

Når du står her foran den imponerende Russell Gletsjer, føler du dig måske lidt lille og bliver mindet om naturens enorme kræfter. Også på denne tur kan du være heldig at se moskusokser, rensdyr og måske en snehare.

Christina Lundbye
Dag 5:
Fly fra Kangerlussuaq til København

Så er tiden desværre inde til at forlade Grønland og sige på stort gensyn. Air Greenland flyver os retur og der er afgang om formiddagen med ankomst til København 4½ time senere.

På grund af tidsforskellen lander vi om aftenen i København.

Kort

Kangerlussuaq

Hoteller på rejsen

Polar Lodge

Polar Lodge ligger ved lufthavnen i Kangerlussuaq, så man kan nemt gå hertil, når man har fået sin bagage i lufthavnen. Polar Lodge har et hyggeligt spise- og opholdsrum, hvor morgenmaden serveres, samt et moderne køkken, hvor du kan tilberede din mad. Som nævnt ligger Polar Lodge så centralt som muligt, så der er ikke langt til restauranten eller cafeteriaet i lufthavnsbygningen og byens eneste supermarked.

Værelserne er rummelige, og enkelt indrettede med behagelige senge. Sengelinned og håndklæde er inkluderet. Badeværelser og toiletter er på gangen.

Polar Lodge
Mitaarfiit Aqq – Box 1009
3910 Kangerlussuaq

Udflugter (tilkøb)

Praktisk information

Flytider (lokaltider)

  • Udrejse: København kl 10.00.
  • Hjemkomst: København kl. 20.25.

Bemærk venligst, at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.

 

 

Pakkeliste

Find pakkelisten til din rejse her.

Håndbagage

Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm.

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere

Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. Rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis gerne til rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

Nordlys ved Indlandsisen

5 dage omkring Kangerlussuaq

Tag med Ældre Sagen til et af de bedste steder at se nordlys: Kangerlussuaq. Kom på fotoskole og lær at fotografere nordlyset, hør foredrag og oplev også den myteomspundne Indlandsis.

Fra
9.525 DKK
pr. person i dobbeltværelse
November  | 5 dage  | 4 nætter Rejse nr. 2382 Afrejse fra København Garanteret afrejse
Mulige oplevelser
IsbjergeIndlandsisenNordlysKultur

Hvornår vil du gerne rejse?

  • Afrejse
  • Varighed
  • Pris pr. person i dobbeltværelse
  • Kommentarer

Henter afgange

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.

Vi svarer dig inden for 24 timer.

Du kan også ringe på telefon:  +45 3313 1011