Nordlys og Igloeventyr

7 dage omkring Nuuk og Ilulissat og i Igloo Lodge

Tag med på en uforglemmelig vinterrejse til Grønland, hvor du bor i en nordlyshytte med udsigt til havet og nordlyset. Du kommer også til at overnatte i en ægte iglo og har mulighed for at køre hundeslæde! Denne pakkerejse kombinerer komfort, kultur og arktiske oplevelser – perfekt til dig, der drømmer om en nordlysrejse og autentiske oplevelser i Grønland.
Dagsprogrammerne nedenfor tager udgangspunkt i selve rejsen og udflugtspakken.

Highlights

  • Overnat i en sneiglo under nordlyset
  • Bo i Aurora Cabin med panoramaudsigt til havet og forhåbentligt nordlysets dans
  • Tag ud på hundeslæde
  • Greenland Travel A/S er rejsearrangør af rejsen, mens Air Greenland udelukkender fungerer som formidler.
    Det betyder, at al fremtidig kontakt vedrørende rejsen vil ske direkte med Greenland Travel, som også står for den praktiske tilrettelæggelse af din rejse

Inkluderet i rejsen

  • Fly København – Nuuk tur/retur
  • Fly Nuuk – Ilulissat tur/retur
  • 1 nat på Hotel Hans Egede Express i Nuuk
  • 4 nætter i nordlyshytte (Aurora Cabin) på Hotel Arctic i Ilulissat
  • 1 nat i Igloo Lodge
  • Transfers lufthavn-hotel tur/retur i Grønland
  • Transport til Igloo Lodge tur/retur
  • Mad og drikke på flystrækningen København – Nuuk t/r med Air Greenland
  • Morgenmad
  • Velkomstmiddag på Hotel Arctic (eksklusive drikkevarer)
  • Fuldpension i Igloo Lodge
  • Velkomstmøde i Nuuk
  • Informationsmøde i Ilulissat
  • 20 kg indchecket bagage og 8 kg håndbagage på alle flyvninger
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Greenland Travel indtil dags dato

Ikke inkluderet

  • Øvrige måltider
  • Udflugtspakke (kan tilkøbes)
  • Rejseforsikring

Dagsprogram

Rebecca Gustafsson - Visit Greenland
Dag 1:
Fly København–Nuuk, check-in på hotel og eventuelt byrundtur

Du ankommer til Grønlands hovedstad, Nuuk – en by hvor moderne liv og arktisk natur mødes. Allerede i lufthavnen bliver du mødt af vores lokale repræsentant, som sørger for, at du bliver godt indkvarteret på det centralt beliggende Hotel Hans Egede Express.

Byrundtur (del af udflugtspakken)

EEfter check-in og et kort velkomstmøde kan du tage med på en guidet byrundtur, hvor du får en introduktion til byens historie, arkitektur og hverdagsliv – fra Kolonihavnen til moderne kulturhuse.

Om aftenen anbefaler vi middag på en af byens hyggelige restauranter, hvor grønlandske råvarer og udsigt over fjorden sætter stemningen for resten af rejsen.

Aninngaaq R. Carlsen - Visit Greenland
Dag 2:
Fly Nuuk – Ilulissat. Check-in i nordlyshytte, velkometmiddag. Eventuelt byrundtur og nordlyssafari

Efter morgenmad går turen videre nordpå til Ilulissat – byen ved isfjorden. Allerede under indflyvningen får du en forsmag på det, der venter: gigantiske isbjerge i Diskobugten. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til Hotel Arctic, hvor du indkvarteres i en af de enestående Aurora Cabins.

Byrundtur (del af udflugtspakken)

Efter et kort informationsmøde med vores lokale repræsentant kan du tage med på en guidet byrundtur i den gamle bydel, hvor du hører om Knud Rasmussen, fiskeriet og livet i isens by.

Om aftenen er der velkomstmiddag på Hotel Arctic (eksklusive drikkevarer).

Nordlyssafari (del af udflugtspakken)

Når mørket falder på, venter en magisk nordlyssafari – en aftenudflugt med fokus på at finde, forstå og fotografere det grønlandske nordlys.

Paravision
Dag 3:
Igloo Lodge og eventuelt Walking among Giants

Om morgenen går turen med pistemaskine til Igloo Lodge – en helt unik oplevelse midt i det arktiske vinterlandskab. Efter ankomst bydes du velkommen i den hyggelige bjælkehytte, hvor frokosten serveres.

Walking among giants (ekstra tilkøb)

Om eftermiddagen kan ddu overveje oplevelsen Walking among Giants – en guidet snescootertur gennem den frosne sidefjord, hvor du bogstaveligt talt kommer ud at gå blandt fastfrosne isbjerge. Det er en oplevelse, der kombinerer fart, stilhed og storslået natur.

Aftenen byder på middag i hytten, historiefortælling og – hvis vejret tillader – nordlysjagt under den arktiske nattehimmel. Du overnatter i en ægte sneiglo – en oplevelse du sent vil glemme.

Mantas Hesthaven - Visit Greenland
Dag 4:
Hjem fra Igloo Lodge. Eventuelt besøg hos slædehunde

Efter morgenmad i lodgen er der mulighed for endnu en klassisk oplevelse: en hundeslædetur gennem det sneklædte landskab.

Hundeslædetur (ekstra tilkøb)

Du mærker vinden i ansigtet og hører kun lyden af slæden og hundenes poter mod sneen – en rejse tilbage i tid og tradition. I er tre personer på slæden.
Efter turen går turen tilbage til Ilulissat.

Mød slædehundene (del af udflugtspakken)

Om eftermiddagen kan du besøge de grønlandske slædehunde – en autentisk oplevelse, hvor du kommer tæt på dyrene og lærer om deres betydning for livet i Arktis. Resten af dagen er til fri disposition – måske med en gåtur ad den gule eller blå rute.

Benjamin Hardman - Visit Greenland
Dag 5:
På egen hånd eller Sermermiut og isfjordssejlads

I dag kan du tage ud på egen hånd eller med på udflugter.

Vandring til Sermermiut (del af udflugtspakken)

Dagen starter med en guidet vandretur til Sermermiut – en historisk boplads med over 4.000 års bosættelse. Her går du ad træstier gennem det arktiske landskab og ender med en betagende udsigt over Ilulissat Isfjord. Det er et sted, hvor stilheden taler, og hvor du mærker historiens vingesus.

Sejlads på Isfjorden (del af udflugtspakken)

Senere på dagen venter en uforglemmelig sejlads blandt de ikoniske isbjerge i isfjorden – et UNESCO-verdensarvsområde. Du glider lydløst mellem de gigantiske formationer og får en helt ny forståelse for isens kraft og skønhed.

Jason C. Hill - Visit Greenland
Dag 6:
Afslapning og egne oplevelser

Efter flere dage med arktiske eventyr er denne dag dedikeret til afslapning og egne oplevelser. Du kan vælge at slappe af på hotellet, nyde udsigten fra din Aurora Cabin, gå en sidste tur langs den gule rute eller besøge nogle af byens museer. Det er en oplagt mulighed for at fordøje rejsens mange indtryk og nyde Ilulissat i dit eget tempo. Aftenen kan rundes af med en afskedsmiddag og tid til at reflektere over rejsens mange indtryk.

Iurie Belgurschi - Visit Greenland
Dag 7:
Fly Ilulissat – Nuuk – København

Efter morgenmad er det tid til at pakke og tage afsked med Ilulissat. Du flyver fra Ilulissat til Nuuk og videre til København – rigere på oplevelser og med kameraet fuld af isbjerge, nordlys og arktiske minder.

Kort

Location

Nuuk, Grønland

Location

Ilulissat, Grønland

Location

Igloo Lodge, Grønland

Location

Ilulissat, Grønland

Location

Nuuk, Grønland

Hoteller på rejsen

Hotel Arctic
Hotel Arctic

Nordlyshytte ved Hotel Arctic

Hotel Arctics nordlyshytter ligger med en storslået og uhindret udsigt over fjorden, hvor isfjelde driver forbi i et konstant og roligt tempo. Her bor du tæt på naturen – og med lidt held kan du opleve det funklende nordlys danse over himlen lige uden for panoramavinduerne.

Hytterne ligger i kort gåafstand fra hovedbygningen og er udviklet specifikt til de arktiske forhold, så du kan nyde omgivelserne i komfort, uanset vind og vejr. Med deres 20 møblerede kvadratmeter er de kompakte, men gennemtænkte, og indrettet med alt, hvad du har brug for til et afslappende ophold.

Hytterne har bruser og toilet, pålidelig wifi samt moderne iPad-styring af belysning, lyd og temperatur, så du nemt kan tilpasse rummet til din stemning. Den behagelige varme kommer fra et vandcirkuleret gulvvarmesystem og indvendig vægvarme, der sikrer en jævn og lun temperatur – en velkommen kontrast til det friske arktiske klima udenfor.

Hotel HHE Express

Hotel HHE Express ligger i hjertet af Nuuk i området kaldet Tuujuk. Hotellet er centralt placeret i forhold til indkøb og sightseeing i Nuuk by. Hotellet er et søsterhotel til Hotel Hans Egede, som også ligger centralt i Nuuk. Der er wifi adgang på hele hotellet, receptionen er åben 24 timer i døgnet, og herudover er der en café/kaffebar, hvor du kan nyde lidt mad og noget at drikke.

NB: Sengene er 140 cm brede og det er desværre ikke muligt at få twin senge på Hotel Hans Egede Express.

Hotel HHE Express
Aqqusinersuaq 16
3900 Nuuk

Udflugter (tilkøb)

Praktisk information

Flytider (lokaltider)

  • Udrejse fra København 10.45.
  • Hjemrejse ankomst København 20.50.

Bemærk: Flyselskabet kan ændre afgangstider.

 

Pakkeliste

Find pakkelisten til din rejse her.

Håndbagage

Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm.

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere

Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis til gerne rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

Nordlys og Igloeventyr

7 dage omkring Nuuk og Ilulissat og i Igloo Lodge

Fra
17.695 DKK
pr. person i dobbeltværelse
Januar - marts  | 7 dage  | 6 nætter Rejse nr. 3002 Afrejse fra København
Mulige oplevelser
ingen opgraderinger

Hvornår vil du gerne rejse?

  • Afrejse
  • Varighed
  • Pris pr. person i dobbeltværelse
  • Kommentarer

Henter afgange

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.

Send en mail eller ring på telefon:  +45 3313 1011