Forårsfornemmelser i Grønland

8 dages til Nuuk og Ilulissat og med sejltur langs kysten

Dette er en herlig forårsrejse med de mange dejlige højdepunkter mellem hovedstaden Nuuk og Ilulissat Isfjord i Diskobugten, som er UNESCO Verdensarv.

Du rejser med kystskib langs Grønlands vestkyst og oplever de mest populære steder og byer på denne rejse til Grønland. Vi har sammensat rejsen, så der også er lidt tid til at gå på opdagelse på egen hånd, men vores dygtige og passionerede rejseleder er med hele vejen med informationer, fortællinger, guidede ture og praktisk hjælp.

Vi rejser i maj, hvor du får en fornemmelse af det grønlandske forår med temperaturer, der måske ikke umiddelbart frister til kortærmede T-shirts, men som på grund af den tørre luft virker mere behageligt friske. Midnatssolen regerer nord for Polarcirklen fra midten af maj og giver lange solfyldte nætter. En dejlig og uforglemmelig ferie fuld af store indtryk – og naturfristelser i rigelige mængder.

Tag med på en helt særlig helhedsoplevelse rundt i vores enestående Grønland!

Highlights

  • Spot dyrelivet på land og til vands
  • Oplev den arktiske hovedstad
  • Sejl langs kysten af verdens største ø
  • Kom helt tæt på isfjorden – UNESCO’s verdensarv
  • Nyd midnatssolen
  • Tag på sejlads blandt gigantiske isbjerge

Inkluderet i rejsen

  • Fly København – Nuuk t/r
  • Fly Ilulissat – Nuuk
  • Kystskib Nuuk – Ilulissat med MS Sarfaq Ittuk
  • Transfers mellem lufthavn/havn og hotel i Grønland ved ankomst og afrejse
  • 1 nat på Hotel Hans Egede med eget bad/toilet
  • 2 nætter i kahyt med eget bad/toilet ombord på MS Sarfaq Ittuk
  • 4 nætter på Hotel Arctic med eget bad/toilet
  • Mad og drikke på flystrækningen København – Nuuk t/r
  • Morgenmad
  • Velkomstmiddag i Nuuk (uden drikkevarer)
  • Helpension på kystskibet fra lørdag morgen til søndag frokost (uden drikkevarer)
  • Afskedsmiddag på Hotel Arctic (uden drikkevarer)
  • Byrundture i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat
  • Vandretur til Sermermiut (let vandretur)
  • Isfjordscentret og museerne i Ilulissat
  • Rejseleder
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Grønlands Rejsebureau indtil dags dato
  • 20 kilo indvejet bagage og 8 kg håndbagage

Ikke inkluderet

  • Frokost og aftensmad som ikke er nævnt ovenfor
  • Udflugtspakke og andre individuelle udflugter (kan tilkøbes)
  • Rejseforsikringer

Dagsprogram

Aninngaaq R. Carlsen - Visit Greenland
Dag 1:
Fly København til Nuuk og byrundtur

Vi flyver fra København til Nuuk. Forude venter 4½ times flyvetur og et otte dages eventyr.

Efter det praktiske med check-in og udpakning på værelset på Hotel Hans Egede, holder guiden velkomstmøde. Efter mødet er der nu tid til i dit eget tempo at lære Nuuk bedre at kende og få ideer til, hvad dagen i dag og i morgen kan byde på.

Nuuk har kun 19.500 indbyggere, men du oplever en pulserende ”storby,” da det er en regeringsby med mange kultur- og uddannelsesinstitutioner. Nuuk vokser hele tiden, og der er efterhånden ca. 10 kilometer fra ende til ende. Du finder koncerter, teater, museer og udstillinger. Sport er i centrum for mange, så du kan også vandre, stå på ski, sejle, løbe, styrketræne, dyrke yoga og endda svømme.

Du kan læse mere om Nuuk her.

Efter infomødet på hotellet skal vi på byrundtur.

Byrundtur i Nuuk med Grønlands Nationalmuseum

Der bor cirka 19.500 indbyggere i Nuuk, hvilket er en markant flere, end der gjorde for to årtier siden. Flere nye bydele er kommet til siden år 2000. Selvom Nuuk er et travlt sted i grønlandsk sammenhæng, så ligger naturen aldrig langt væk. Næsten alle indbyggere kan kalde sig naturmennesker på den ene eller anden måde. Vi går nu på byrundtur i Nuuks gamle centrum og første stop er Nationalmuseet.

Grønlands Nationalmuseum huser mange forskellige relikvier, men de mest fantastiske er uden sammenligning de berømte mumier fra Qilakitsoq. De blev fundet i Nordgrønland udenfor byen Uummannaq af to brødre på rypejagt. Her lå otte frysetørrede og usædvanligt velbevarede mumier under et klippefremspring. De fire af dem har nu hjemme på Nationalmuseet og giver et fantastisk indblik i den gamle inuitkultur i Grønland.

Vi går videre i den gamle bydel med Hans Egedes statue, der skuer ud over den gamle kolonihavn, fjorden og øerne, der adskiller Nuuk fra Davisstrædet. Herefter går vi videre til det smukke Katuaq, Grønlands Kulturhus, hvis facade er formet som nordlyset.

Om aftenener der en dejlig velkomstmiddag på hotellet (eksklusive drikkevarer).

Arctic Umiaq Line
Dag 2:
Fly til Nuuk - byrundtur og indkvartering på kystskib

Oplev Nuuk på egen hånd, shopping og kultur

Resten af eftermiddagen har du på egen hånd, og du kan nu udforske Nuuk. Her er caféer og restauranter og mange shoppingmuligheder. Du finder et stort udvalg af butikker, der udbyder grønlandsk kunsthåndværk og grønlandsk design. Nuuk er det bedste sted at gå på opdagelse efter grønlandsk design, da udvalget her er større end i andre grønlandske byer, selvom udvalget i Ilulissat også er stort.

Har du købt udflugtspakken, skal du ud at sejle.

Sejltur rundt om Sermitsiaq – Nuuks smukke vartegn (del af udflugtspakken)

Tag med på en betagende sejltur rundt om Sermitsiaq – det ikoniske fjeld, der rejser sig majestætisk fra havet som Nuuks vartegn og evige fjordvogter. Med sine markante former og imponerende tilstedeværelse er fjeldet blevet et symbol på hovedstaden og et naturligt pejlemærke for både lokale og besøgende.

Sermitsiaq ligger på en ø, og i takt med at vi sejler rundt om den, ændrer fjeldet karakter – fra skarpe, takkede tinder til bløde, bølgende bakker, alt efter hvilken vinkel man ser det fra. Om sommeren vælter små vandfald ned ad fjeldsiden og forstærker oplevelsen af at være tæt på den grønlandske natur i sin reneste form. Om vinteren er de lige så smukke, men stillestående, da de er blevet til is.

Vi glider lydløst gennem det klare vand, med byen bag os og naturen foran – kun ledsaget af bølgernes skvulpen og fuglenes kald. Med lidt held, afhængigt af årstiden, kan vi være så heldige at få øje på pukkelhvaler, sæler eller havørne, der kredser højt over fjeldet.

Afgang med kystskibet Sarfaq Ittuk og sejlads nordover

Når dagen går på hæld, går vi ombord på M/S Sarfaq Ittuk. Der er afgang kl. 21, og forude venter en dag ombord med kurs mod Ilulissat. Kystskibet sejler op og ned langs vestkysten og er populært blandt grønlænderne selv. Når skibet lægger til i kystbyerne, er der en stemning af gensynsglæde, når folk skal hente deres længe ventede venner og familie.

Aninngaaq R. Carlsen - Visit Greenland
Dag 3:
Til havs og landgang i Sisimiut - tager på guidet byrundtur

I løbet af morgenen lægger vi kort til i Maniitsoq. Herefter sejler vi videre op langs Grønlands kyst.

Ved 18.30-tiden om aftenen anløber vi Sisimiut.

Byrundtur i Grønlands næststørste by, Sisimiut

Sisimiut er Grønlands næststørste by med lidt over 5.000 indbyggere. Her er en hyggelig atmosfære og en autencitet, som er særegen for Sisimiut. Byen er omgivet af stejle fjelde og indsejlingen er fantastisk flot.

Vi er kommet nord for Polarcirklen og er derfor i hundeslædedistriktet, så du skal ikke undre dig over lyden af hylende hunde. Det er spændende, intenst og lidt varulveagtigt. Der er kun slædehunde nord for Polarcirklen i Vestgrønland. Vi har ikke så lang tid i Sisimiut, men dog tid nok til at få et indtryk af den dejlige by i det kuperede landskab.

Mads Pihl - Visit Greenland
Dag 4:
Ankomst til Ilulissat - byen ved Isfjorden. Vi tager på byrundtur

Efterhånden som Sarfaq Ittuk nærmer sig Ilulissat, kommer der markant flere, store isbjerge i vandet. Og med isbjerge, mener vi særdeles store isbjerge. De er markant større i Diskobugten end på den øvrige strækning. De næste dage står i isbjergenes tegn.

Indkvartering på Hotel Arctic

Efter ankomsten til havnen i Ilulissat bliver vi hentet og kørt til Hotel Arctic. Hotel Arctic ligger i udkanten af Ilulissat med en udsigt over Ilulissat Isfjord, der i 2004 blev optaget på UNESCO’s Verdensarvliste.

Nu skriver vi, at Hotel Arctic ligger i udkanten af Ilulissat; sådan har det ikke altid været. Før lå hotellet faktisk et stykke udenfor byen, men Ilulissat er et af Grønlands fire vækstcentre, så byen er for længst nået ud til hotellet. De andre vækstcentre er Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq.

Når du er blevet indkvarteret, kan du høre mere om byen og de mange udflugter på informationsmødet. Har du købt udflugtspakken, har du fem udflugter, der venter forude. Hvis du ikke har tilkøbt udflugtspakken, er der to spændende udflugter inkluderet i rejsen.

Byrundtur

Med rejselederen i spidsen tager vi om formiddagen på en byrundtur, hvor du får lejlighed til at lære Ilulissat lidt bedre at kende. Du får en introduktion til byens historie og kultur og kommer forbi museet, de gamle kolonihuse, den smukke og enkle Zionskirke og den livlige havn.

Isfjordscentret

Isfjordscentret, en meget smuk bygning, der åbnede i sommeren 2021 og er tegnet af Dorthe Mandrup. Her er spændende udstillinger om området ved Isfjorden og Arktis.

Ilulissat på egen hånd

Du har nu mulighed for at se mere af byen på egen hånd. Der er en del kunsthåndværksbutikker og også et værksted, hvor du kan opleve kunstnerne arbejde med deres ting. Du kan også tage en pause på en hyggelig café, før du finder et sted at indtage aftensmaden.

Restauranter i Ilulissat

Der er mange restauranter i Ilulissat og på Hotel Arctic er der to rigtig gode af slagsen. De ligger begge med fremragende udsigt og maden er af international klasse tilberedt af skønne grønlandske råvarer. Du finder også flere restauranter i byen.

Ivar Eyþórssony Visit Greenland
Dag 5:
Ilulissat med vandretur til den forladte boplads ved isfjorden og mulighed for aftensejlads blandt isfjelde

Nyd Ilulissat på egen hånd. Den smukke by er ikke uden grund et af de mest besøgte steder i Grønland. På grund af den imponerende Isfjord kan isbjergene her opleves til vands, fra land og fra luften.

Vandretur til Sermermiut ved isfjorden, og slentretur i byen

Du kan i dag tage med på en vandretur til Sermermiut, som er et omårde ved isfjorden hvor der tidligere har ligget en gammel boplads, der ligger på nordsiden af Isfjorden, hvor de kæmpe isbjerge er strandet på en gammel moræne.

Herude i det smukke område finder vi desuden Isfjordscentret, som vi også besøger.

Und også dig selv at drysse rundt på egen hånd, drik en kop kaffe på en hyggelig café og find et stille sted, hvor du kan nyde udsigten.

Har du købt udflugtspakken, skal du igen ud at sejle.

Sejlads på Isfjorden (del af udflugtspakken)

Om aftenen er der mulighed for en skøn sejltur mellem isbjergene, som uanset vejret tager pusten fra alle. Midnatssolen hænger lavt ude i horisonten, og det kan være svært at skelne dag fra nat. Genskinnet fra det bløde, varme lys giver isbjergene og fjeldtoppene et orange farveskær.

I dag eller en af de kommende dage er der mulighed for at tage på en utroligt smuk helikoptertur.

Ilulissat Isfjord og gletsjer set oppefram med helikopter (ekstra tilkøb)

Ilulissat Isfjord og Kangia-gletsjeren er i fokus på denne 1½ times helikoptertur, der flyver dig lige ind i hjertet af UNESCO Verdensarvsområdet. Du kan hverken med båd eller til fods komme så tæt på den enorme gletsjer – og så ser du ovenikøbet det hele fra oven!

Helikopteren letter fra Ilulissat Lufthavn og flyver så lavt, som sikkerhed og love tillader, over bjerge, søer, floder og Isfjorden, indtil vi når et bjerg ved glestsjerens kant. Her har vi ca. en halv time til at nyde udsigten. Derefter flyver vi over gletsjerfronten og følger Isfjorden 70 kilometer på vores vej tilbage.

Gustav Thuesen - World of Greenland
Dag 6:
Ilulissat med mulighed for tid på egen hånd eller en sejltur til Ilimanaq (tilkøb)

I dag skal halvdelen af gruppen til hundeforedrag, mens nogle tager af sted på sejltur. Programmet for i morgen er omvendt, så dem der ikke var til hundeforedrag i dag, kommer det i morgen, mens resten af dem, der har købt udflugtspakken, skal sejle til Ilimanaq i morgen.

Mød Grønlands ikoniske slædehunde – en arktisk kulturarv i levende live

Tag med på en nærværende og lærerig udflugt, hvor du kommer tættere på en af Grønlands mest ikoniske figurer: slædehunden. Under kyndig vejledning af vores lokale guide dykker vi ned i hundens historie, dens kulturelle betydning og dens liv i dag – midt i en moderne verden og et klima i forandring.

I Grønland har slædehunden været en uundværlig følgesvend i generationer. På denne tur får du indblik i, hvordan disse stærke og hårdføre dyr har formet livet i Arktis – fra jagt og transport til deres rolle i nutidens lokalsamfund. Vores guide deler levende fortællinger og fakta, som bringer historien til live og giver dig en dybere forståelse af den særlige relation mellem menneske og hund i Grønland.

Turen foregår i et område, hvor hundene trives i deres naturlige omgivelser. Du ser, hvordan deres kraftige pels beskytter dem mod kulden, og hvorfor de ikke egner sig som kæledyr i stuen, men lever bedst under åben himmel. Når forholdene tillader det – og med ejerens godkendelse – har du mulighed for at komme helt tæt på udvalgte hunde. Her kan du mærke deres personlighed og se deres individuelle træk, men altid med respekt for både din og hundenes sikkerhed.

Undervejs ser vi også nærmere på det specialudstyr, der bruges i forbindelse med hundeslædekørsel. Fra seler til slæder, hvert element har sin funktion og historie, som vi sætter i kontekst med både fortid og nutid. Denne udflugt er oplagt for familier og nysgerrige sjæle i alle aldre, der ønsker en ægte, grønlandsk oplevelse, hvor kultur, natur og viden går hånd i pote. Det er en oplevelse, man bærer med sig – længe efter sneen er smeltet.

Vigtigt at vide: Af hensyn til både gæsternes og hundenes sikkerhed må man kun nærme sig hundene efter aftale med ejeren.

Hvis du har tilkøbt udflugtspakken, kommer du i dag eller i morgen med til Ilimanaq.

Sejltur til bygden Ilimanaq (del af udflugtspakken)

For blot én generation siden boede langt størstedelen af den grønlandske befolkning i de mange små bygder der lå som en perlerække langs kysten. I dag bor flertallet i byerne, men endnu har Ilulissat fire livskraftige bygder. En af disse er Ilimanaq der ligger lige syd for isfjorden.

Ilimanaq der på dansk betyder ”forventingspladsen” var engang en traditionel fangerbygd. I dag er stedet med sin beliggenhed syd for Isfjorden, ny-renovering af de smukke gamle kolonibygninger og med opførelsen af Ilimanaq Lodge m.m, en unik sammensmeltning af turisme, natur, fiskeri, kulturarv og bæredygtighed. Ilimanaq fungerer – trods sin beskedne størrelse – nu som stor inspirationskilde for udviklingen af de grønlandske bygder.

Vi sejler via isfjorden til Ilimanaq ca. 15 kilometer syd for Ilulissat. Guiden tager os gennem bygden og vi besøger en familie, hvor vi kan nyde en let frokost og en kop varm kaffe/te. Guiden tager os gennem bygden og vi besøger en familie, hvor vi kan nyde en let frokost og en kop varm kaffe/te.

Herefter går vi ombord på båden og sejler den smukke vej retur til Ilulissat.

Turen varer ca. 5 timer, hvoraf vi vil være 2-3 timer i Ilimanaq, inden vi sætter kursen nordover igen.

Ben Haggar - Visit Greenland
Dag 7:
Ilulissat med mulighed for tid på egen hånd eller en sejltur til Ilimanaq (tilkøb)

Dagen i dag har du på egen hånd og med hundebesøg, eller har mulighed for at tage på opdagelse på en sejltur til Ilimanaq, hvis du har tilkøbt udflugtspakken. Se dagsprogrammet for dag 6.

Om aftenen byder hotellet på en dejlig afskedsmiddag i den skønne restaurant (drikkevarer er ikke inkluderet).

Ellen Fjellanger Schmidt
Dag 8:
Hjemrejse fra Ilulissat via Nuuk til København med fly

Med bagagen fuld af oplevelser fra det fantastiske land flyver vi via Nuuk til København med ankomst om aftenen.

Kort

Nuuk

Sisimiut

Ilulissat

Hoteller på rejsen

Udflugter (tilkøb)

Praktisk information

Flytider (lokaltid)

  • Udrejse fra København kl. 10:00.
  • Hjemrejse med ankomst i København kl. 21:00.

Bemærk venligst, at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.

Garanterede afgange

  • Turene med afgang den 2., 9., 16. og 23. maj, 2024 er garanterede afgange.
  • På øvrige afgange gennemføres rejsen med minimum 15 deltagere.

Guidesprog

  • Dansk og engelsktalende rejseleder på afgangen 2. maj 2024.
  • Dansk og tysktalende rejseleder på afgangene 9. og 16. maj 2024.
  • Dansk, tysk og engelsktalende rejseleder på afgangen 23. maj, 2024.

Pakkeliste
Find pakkelisten til din rejse her.

Håndbagage
Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm.

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere
Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis til gerne rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

NB! Book online og spar håndteringsgebyr på kr. 200

Forårsfornemmelser i Grønland

8 dages til Nuuk og Ilulissat og med sejltur langs kysten

Tag på en herlig forårsrejse med de bedste højdepunkter: Hovedstaden Nuuk med verdens næststørste fjordsystem og Ilulissat Isfjord i Diskobugten, som er UNESCO Verdensarv.

Fra
pr. person i dobbeltværelse
Maj 2 dage  | 1 nætter Rejse nr. 9042 Afrejse fra København
Mulige oplevelser
IndlandsisenIsbjergeKultur

Hvornår vil du gerne rejse?

  • Afrejse
  • Varighed
  • Pris pr. person i dobbeltværelse
  • Kommentarer

Henter afgange

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.

Du kan også ringe på telefon:  +45 3313 1011