Indlandsisen

Indlandsisen, den myteomspundne iskappe, har i århundreder tiltrukket eventyrere, og du kan også opleve den på nært hold flere steder i Grønland, ikke mindst ved Kangerlussuaq, hvor du kan komme op at gå på den. Grønlands Indlandsis er den næststørste iskappe i verden, kun overgået af iskappen på Antarktis. Indlandsisen dækker 80 % af Grønland og er svimlende 1.726.400 km2 stor.

Indlandsisen er enormt stor

Indlandsisen er moder til langt de største isbjerge på den nordlige halvkugle og er i sig selv gigantisk: Fra nord til syd strækker Indlandsisen sig over 2.600 kilometer, som fra Danmark til det nordlige Afrika. Den er ca. 1.726.400 km2 stor og dertil kommer et par ’mindre’ iskapper, der er 76.000 km2 store, så det isfri areal i Grønland er kun 338.000 km2..

Selve Indlandsisen består af omkring 2.800.000 km3 is! Skulle Indlandsisen smelte, vil den få vandstanden til at stige over 7 meter i verdenshavene. Indlandsisen er på sit højeste over tre kilometer tyk og den er så tung, at ca. 1/3 af den ligger under havets overflade, presset ned af sin egen vægt. Så hvis isen smeltede, ville Grønland være et randformet land, hvor der i midten ville opstå nyt hav.

Sermersuaq eller Indlandsisen

’Sermeq’ betyder isbræ og ’suaq’ betyder stor. Sermersuaq – den store is – er det grønlandske navn for Indlandsisen. Det er den måde, man ofte danner ord på grønlandsk. Med en stamme og en endelse. Du ser det også i Kangerlussuaq (Den store fjord) eller Narsarsuaq (den store slette).

Indlandsisen er nemt tilgængelig

Mange steder i Grønland kan du opleve Indlandsisen, men intet sted så nemt som i Kangerlussuaq, hvor du kan køre ind til iskanten og endda komme op at gå på den mægtige iskappe. Turen ind til Indlandsisen kan både gås, løbes, cykles eller køres, men det er 25-30 kilometer i kuperet terræn på grusveje, så vi anbefaler, at du tager på en udflugt derind.

Den ene udflugt går til Punkt 660, hvor du kommer helt op at stå på Indlandsisen. I nærheden af dette punkt ligger i øvrigt også Camp Ice Cap, hvor du kan få lov at overnatte i telt på Indlandisen. Så er der turen til Russel Gletsjer, der også er nemt tilgængelig. Her oplever du en høj isvæg, der ligger blandt grønne sletter.

Kun i to byer i Grønland kan du se direkte til Indlandsisen: Narsaq i Sydgrønland og i Qaanaaq i Nordgrønland. Andre steder er der dog ikke langt til Indlandsisen, selvom den ikke er direkte synlig fra byen. Det er fx i Ilulissat, Tasiilaq, Narsarsuaq og Uummannaq. Og så er der steder, hvor du kan se andre bræer tæt på, som fx i Kulusuk.

Indlandisen – kom helt tæt på

Indlandisen er ikke blot en hvid kæmpeklump. Kommer du tæt på, vil du opleve et forrevet islandskab i mange forskellige nuancer af hvis, grå, blå og endda sort. Om sommeren flydes mange af disse sprækker med rindende blå og grønne floder af smeltevand. I det hele taget er isen som en levende organisme, der ved sine kanter skiller isen fra sig gennem enorme kælvinger.

Hvordan du end er kommet ind til Indlandsisen, så er der en vigtig regel: Hold under alle omstændigheder afstand! Følg de afmærkede ruter. Indlandsisen lever sit eget liv, og det vil du helst også bagefter, så lad være med at gøre noget dumdristigt. I den sammenhæng er der dog steder som Punkt 660 i Kangerlussuaq, hvor du uden besvær og fare kan komme op på isen.

Afsmeltning

I disse år er der meget fokus på, at Indlandsisen smelter hurtigere end tidligere. Dette skyldes den globale opvarmning, og der er mange grunde til, at isen smelter hurtigere. I lyset af den igangværende globale opvarmning opvarmes polerne hurtigere end på lavere breddegrader. Den primære årsag til dette fænomen er ice-albedo effekten, hvorved smeltende is afdækker – mørkere – jord eller hav under, som derefter absorberer mere sollys og forårsager mere opvarmning. Også forurening fra Europa og andre steder, lægger et mørkt lag ovenpå isen. Det får isen til at smelte hurtigere end hvis den var hvid.

Der sker også en større afsmeltning under isen, fordi mange af de nye ferskvandssøer og floder ovenpå isen løber ned igennem sprækker og løber langs med jorden under isen. Det får isen til at hæve sig og den ekstra friktion under isen er også med til at skabe yderligere afsmeltning. Underfladen på isen bliver også glattere på grund af disse vandstrømme, og det får også isen til at glide hurtigere mod havet.

Forskning – kerneprøver af Indlandsisen

Igennem årene har mange forskere arbejdet på Indlandsisen, og danske forskere har boret ned i isen og taget prøvekerner fra de sidste 125.000 år. Indlandsisen fungerer på den måde ligesom årringene i et træ ,og hvert år kommer der et nyt lag is og sne, der kan fortælle forskerne om klimaet i præcis det år. På den måde kan forskerne fx se, dengang Krakatau eksploderede, og i isen har man også funder fossiler af gamle planter, der voksede i Grønland før isen kom.

Andre iskapper i verden

Udover Grønlands iskappe har vi også de helt kolossale ismængder, der dækker Antarktis. Antarktis er et kontinent, hvor is og sne skabt af ferskvand lægger sig ovenpå jorden ligesom i Grønland. Isen ved Nordpolen er derimod saltvand fra det Arktiske Hav, der er frosset, hvorefter sneaflejringer ovenpå denne is skaber yderligere ferskvandsis ovenpå de flade flager af havis.

Under sidste istid var store dele af Nordamerika, Patagonien og Europa også dækket af iskapper. Hvis et isområde er over 50.000 km2 betegnes det som en iskappe. Derfor er Vatnajökull på Island ikke Islands indlandsis, men kaldes en stor gletsjer.

Isen, der dækker henholdsvis Grønland og Antarktis er de eneste rester fra sidste istid på kloden. Isen på Antarktis er med sin alder på ca. 1 million år den ældste. Her kan vi ikke være med i Grønland. Grønlands ældste is er ca. 150.000 år gammel og findes på bunden af bassinet midt i indlandsisen.