VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS

Spitsbergen rundt – I isbjørnenes rige

Oplev Spitsbergen ombord på et af Hurtigrutens spændende ekspeditionsskibe

Denne Spitsbergen-ekspedition er en rejse, som tager dig med på en sejlads rundt om den store ø Spitsbergen. Vi forventer at tage dig med på en rejse, der går over nordligere 80 grader nord, hvor du vil befinde dig mindre end 600 sømil fra den geografiske Nordpol, samt vise dig de store østlige naturreservater og nogle af de mest spektakulære højdepunkter i Arktis.

Den østlige del af Svalbard er meget øde og har en arktisk karakteristik, som ligner det, du kan opleve på den nordlige del af den grønlandske vestkyst eller den nordlige del af Nunavut i Canada. Selv om Svalbard ikke har nogen urbefolkning, fungerer disse områder som referenceområder for forskere, som ønsker at udforske et uberørt arktisk miljø. Vi beder alle deltagerne på denne rejse til Svalbard om at træde varsomt og ikke tage andet end billeder under vore ekspeditionslandinger i en af de sidste store vildmarker i Europa.

Spitsbergen 

Den unikke norske by Longyearbyen er en førsteklasses-destination for eventyrrejsende. Det arktiske miljøs indflydelse er indlysende, men byen er også meget kosmopolitisk. Ny-Ålesund ligger på 78º 55′ Nord og er et af verdens nordligste helårs-samfund. Tidligere var Barentsburg et kulminesamfund; nu er det en avanceret, højarktisk forskningsstation.

Fjorde, gletsjere og isbjørne 

På denne rejse ser vi nogle af Spitsbergens mest spektakulære fjorde. Svalbards østlige del er primært delt i to store naturreservater, og tilsammen er de en af Europas sidste store, næsten uberørte vildmarker. Når vi krydser den store fjord i det østlige Spitsbergen, får man du en spektakulær udsigt over øens østkyst med hundredvis af gletsjere og bjerge. Hvis vi er heldige, ser vi nogle af Svalbards havpattedyr som sæler og hvalrosser, og hvor der er is, er der store chancer for at spotte isbjørne.

Turen er et ægte spændingsfyldt eventyr i Arktis store vildmark, hvor man tilpasser sig de elementer, som naturen udfordrer os med – det er det, der gøre rejsen til en ekspedition.

Highlights:

  • Komfortabel og intim ekspeditionsoplevelse på det renoverede ekspeditionsskib M/S Spitsbergen
  • Forsøg på at sejle nord for 80 ° Nord og nå hele vejen rundt Spitsbergen
  • Sommertid giver gode chancer for at se isbjørne jage på havis
  • Se smukke fjorde, gletsjere og isbjerge i den uberørte arktiske vildmark
Isbjørn på Kapp Lee - Svalbard

Dagsoversigt

  • Dag 1: Oslo / Longyearbyen
  • Dag 2: Longyearbyen
  • Dag 3-4: Nordvest-Spitsbergen Nasjonalpark
  • Dag 5-7: Øst-Svalbard Naturreservat
  • Dag 8: Syd-Spitsbergen Nasjonalpark og Bellsund
  • Dag 9: Isfjorden
  • Dag 10: Longyearbyen / Oslo

Spitsbergen Rundt / Hurtigruten

Dagsprogram

Fra 59 º Nord til 78 º Nord

På denne ekspedition hersker elementerne, og vejr, vind og isforhold har indflydelse på sejlplanen. Sikkerhed er altafgørende, og kaptajnen bestemmer den endelige rute i løbet af rejsen. Derfor er denne rejseplan blot en indikation af, hvad du kan opleve, og hvorfor hver ekspedition med Hurtigruten er unik.

Oplev museer, parker og cafeer i Norges hovedstad inden aftenens flyrejse til Longyearbyen.

Kontrasten er enorm i Longyearbyen.  Men den lille by har alt, der hører til i en moderne by – ud over dens fantastiske beliggenhed i et vildt, arktisk landskab. Hotel og Overnatning og transport til hotellet er inkluderet.

Norges højborg i det højarktiske

Efter en hotelovernatning kan du tage med på en spændende udflugt og lære denne by på grænsen til den arktiske vildmark at kende. Det arktiske miljø præger byen, men Longyearbyen har et interessant kulturliv, og byen er en førsteklasses destination for eventyrrejsende.

De første minearbejderes historie og arv kan ses overalt i byen og omegnen.

Nyd den enestående atmosfære i den farverige forpost til den arktiske vildmark, inden skibet sejler om eftermiddagen.

Imponerende fjorde

Alt efter isforholdene er dette, hvad vi håber, I kommer til at opleve: Kongsfjorden og dens omgivelser er et af Spitsbergens smukkeste fjordområder. I bunden af fjorden kælver mægtige gletsjere i havet, mens karakteristiske fjelde indrammer scenen.

Det er Svalbards nordvestlige hjørne med masser af øer, fjorde og isolerede strande (husk at medbringe badetøj, hvis du vil ha en dukkert i det arktiske undervejs. Personale fra skibet vil sørge for håndklæder til de badende gæster).

Vi udnytter al vores ekspertise og over 120 års erfaring i disse farvande til at prøve at navigere i isen for at få adgang til områder, som du kan udforske.

Vi forsøger også at sejle ind til den tidligere mineby Ny-Ålesund. Ny-Ålesund ligger på 78º 55’ N, og er et af de nordligste steder i verden, som er befolket året rundt. Ny-Ålesund var tidligere et kulgraver-samfund, men er i dag en avanceret, højteknologisk, arktisk forskningsstation. Ny-Ålesund har været udgangspunkt for mange ekspeditioner til Nordpolen. Der er mange andre spændende landgangsteder og muligheder for at ro i kajak med smukke omgivelser, hvis vi kan komme igennem isen og sejle længere nordpå.

Arktiske ekspeditionsdage

I det østlige Svalbard er der flere ​​isbjørne end andre steder på Svalbard. Vi håber at se nogle, på denne rejse. Vi udforsker området om sommeren, når isbjørne og deres unger er på jagt efter sæler på isflagerne. Der er derfor håb om, at vi får øje på en eller flere i løbet af rejsen.

Ishavet er fuldt af driv-is, og forholdene ændrer sig konstant. For at være moderne opdagelsesrejsende skal skibets navigatører og Ekspeditionsteamet konstant analysere isens tykkelse og bevægelser ved hjælp af avanceret udstyr og satellit-informationer, inden de beslutter, hvor vi kan sejle eller komme i land sikkert.

Det er det, der gør rejsen til en ekspedition. Den er et ægte spændingsfyldt eventyr i Arktis store vildmark, hvor man tilpasser sig de elementer, som naturen udfordrer os med. I sidste ende er det havisen, der bestemmer, om vi kan krydse den 80. breddegrad og sejle videre nordpå til Sjuøyane (de syv øer) ved det yderste af Svalbard-øgruppen. Afhængigt af de aktuelle hav- og vejrforhold sejler vi gennem Hinlopen-strædet, inden vi fortsætter mod Edgeøya, øgruppens tredjestørste ø.

Kurs mod syd

Vores mål for disse dage er at sejle gennem havisen og nå den sydligste spids af Spitsbergen. Hornsunds varierede geologi har skabt et dramatisk og fotogent landskab. Is, der skubbes ind i fjorden tidligt i sæsonen, tiltrækker også isbjørne, der jager på flagerne, så med lidt held kan vi muligvis se det storslåede rovdyr.

Fjord og vildmark

Vi tilbringer dagen på Isfjorden. Med beliggenhed midt på Spitsbergen er Isfjorden det mest fremtrædende fjordsystem på Svalbard. Vi kommer til at bruge dagen på at udforske både de ydre og de indre områder. Et af de mest fremtrædende fjelde i den ydre del er Alkehornet, hvor tusindvis af polarlomvier yngler om sommeren.

I Isfjordens indre områder ændrer landskabet sig: Vi kommer til at se store U-formede dale, skåret ud af de gigantiske isbræer, som dækkede området for ca. 10.000 år siden, der i dag er hjemegn for store dele af Svalbards særegne rensdyr.

Ekspeditionsrejsen slutter

Ekspeditionen er ved at være slut. Du vil sandsynligvis have en følelse af, at tiden er gået hurtigere, end du havde forventet, samtidig med at det virker umuligt, at du har oplevet så meget på så kort tid.

Nyd det betagende syn af landskaberne, når vi kommer tilbage til farverige Longyearbyen fra rejsen langt mod nord – kun nogle få hundrede kilometer fra den geografiske Nordpol.

Transport til luthavnen og flyrejse til Oslo er inkluderet.

Priser og afgange

Varighed: 10 dage

Sejltid: 7 dage og 6 timer

 

Afrejse d. 04. juni 2021
04. juni – 14. juni 2021

Afrejse d. 12. juni 2021
12. juni – 22. juni 2021

Afrejse d. 20. juni 2021
20. juni – 30. juni 2021

Afrejse d. 28. juni 2021
28. juni – 08. juli 2021

 

Priser per person i delt dobbeltkahyt fra:

Dobbeltkahyt Polar Inside Fra DKK 51.401
Dobbeltkahyt Polar Outside Fra DKK 59.789
Dobbeltkahyt Arctic superior Fra DKK 68.078
Dobbeltkahyt Mini Suite Fra DKK 84.366

Praktisk information

Teknisk arrangør: Hurtigruten

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse på økonomiklassefra Oslo til Longyearbyen og retur
  • Overnatning med morgenmad og frokost i Longyearbyen inden ekspeditionsrejsen.
  • Al transport i Longyearbyen inklusive en udflugt inden ekspeditionsrejsen
  • Ekspeditionsrejse i kahyt efter eget valg
  • Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer (skibets øl og vin, sodavand og mineralvand) i restauranterne Aune
  • Te og kaffe ombord
  • Internetadgang. Vi sejler i fjerne områder med begrænset forbindelse. Streaming understøttes ikke.
  • Genbrugs-vandflaske til brug ved skibets påfyldningshaner.
  • Engelsktalende Ekspeditionsteam, der arrangerer og deltager i aktiviteter ombord og på land.
  • En række udflugter.
  • Aktiviteter om bord, bl.a. foredrag, boblebade, panoramasauna, indendørs træningsområder og brug af skibets Videnskabscenter, der har et omfattende bibliotek og avancerede mikroskoper til biologiske og geologiske undersøgelser
  • Aktiviteter i land bl.a. ledsagede landgange med små ekspeditionsbåde i Antarktis
  • Udlån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
  • Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
  • Ekspeditions-fotografer hjælper med kameraindstillinger inden landgange

 

Ikke inkluderet

  • Internationale flyrejser  
  • Rejseforsikring 
  • Bagagehåndtering 
  • Udflugter på land med Hurtigrutens lokale samarbejdspartnere 
  • Aktiviteter i små grupper med Ekspeditionsteamet   
  • Behandlinger i wellness og spaområderne  

Vær opmærksom på 

  • Planlagte landgange vil afhænge af vejr- og isforhold
  • Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute

Booking

Vi er klar til at hjælpe dig med din rejse til Spitsbergen. Kontakt os på tlf. +45 33 13 10 11 eller e-mail team@greenland-travel.dk for mere information om rejsens indhold, priser og booking.