Hold weekend ved kanten af indlandsisen med Grønlands Rejsebureau

print


"Jeg kan ikke få armene ned af glad for min beslutning til at deltage på Grønlandsrejsen. Jeg fik en uforglemmelig oplevelse ud af rejsen. Det bliver faktisk et af de bedste kapitler i min livshistorie. Der er ikke gået en dag, hvor jeg ikke har reklameret for denne fantastiske Grønlandsrejse". (M. Akale, november 2011) 

Vi oplever ofte, at selv meget erfarne grønlandsrejsende bliver utroligt begejstrede over at opleve Grønland om vinteren - og alt det, du faktisk kan nå at opleve på en forlænget weekend i Grønland.

Forkæl dig selv og din familie/partner med en forlænget weekend i Kangerlussuaq i Grønland i den absolutte vinterhøjsæson. Du kan køre hundeslæde, stå på Indlandsisen og opleve det magiske nordlys! Det hele ligger blot 4,5 timers flyvning fra Kastrup Lufthavn.

Dag 1 København-Kangerlussuaq Nordlys i Grønland
Du flyver fra København til Kangerlussuaq med Air Greenland og kan nu læne dig tilbage i sædet og nyde den fine service ombord. Når flyet nærmer sig Grønland, vil nunatakker og den store isørken optage din fulde opmærksomhed.

Efter ca. 4 timers flyvetur lander du i Kangerlussuaq, som byder dig velkommen med et brag af frisk kulde. En guide fra vores lokale udflugtskontor World of Greenland Arctic Circle modtager dig ved ankomst og hjælper til med check ind på det hyggelige og nyrenoverede Polar Lodge, som ligger mindre end 100 meter fra lufthavnskomplekset og med den fantastiske natur lige uden for døren – blandt andet det stejle Mt. Hassel.

Efter check in holder guiden informationsmøde. På mødet vil guiden give praktiske oplysninger samt fortælle om Kangerlussuaq, området og udflugtsmulighederne. Med det praktiske på plads er det nu blevet tid til at opleve den gamle amerikanske flyvebase på en guidet rundtur med bus, som giver dig et indblik i områdets fascinerende historie og natur.

Dag 2 - 4 Kangerlussuaq på egen hånd
Området ved Kangerlussuaq er det eneste beboede sted, der ikke ligger ud til kysten, men i Grønlands indland. Der er fastlandsklima med meget stabile vejrforhold. Det var også oprindeligt årsagen til, at amerikanerne placerede deres base på stedet. Går man en tur i området, er der stadig minder at se fra den tid. Dagene er til egen disposition og forudbestilte udflugter der alle afgår fra Polar Lodge. Vi anbefaler, at du bruger dagene på en eller flere udflugter.

Hundeslæde i Grønland

Hundeslædetur
En hundeslædetur hen over den frosne fjord er også svær at komme udenom. Her gælder det blot om at finde balancen, læne sig tilbage og så ellers bare nyde naturen og den friske luft iført sælskindsdragt – hav altid kameraet indenfor rækkevidde.

Indlandsisen i Grønland med Grønlands Rejsebureau

Indlandsisen Punkt 660
Kør med jeep de 35 kilometer ud til kanten af indlandsisen, Punkt 660, der rejser sig som en enorm ismasse foran dig. Her fortæller guiden om isen og det dynamiske morænelandskab og du får en enestående mulighed for at stå med mange, mange meter tyk og meget gammel is under fødderne!

Russel gletscheren
Her kan du opleve den spektakulære Russel gletscher, som med sin op til 60 meter lodrette isvæg er et overraskende og imponerende syn. Når man står her foran den imponerende Russell gletscher, føler man sig meget lille og bliver mindet om naturens enorme kræfter.Også på denne tur kan du være heldig at se moskusokser, rensdyr og måske en snehare.

Moskusoksesafari i Grønland

Nordlystur
Kangerlussuaq er et af de bedste steder at se nordlys i Grønland på grund af et meget stabilt klima, så vi kan stærkt anbefale, at du tager med på en nordlystur. Vi kører væk fra basen ud i aftenmørket og krydser fingre for, at det fantastiske nordlys viser sig. At se det blafrende lysslør i grønlige nuancer glemmer du aldrig og vil give dig endnu et uforglemmeligt minde i den efterhånden store bagage af indtryk.

Moskusoksesafari
På en forlænget weekend hertil skal man have fart på for at nå det hele. Som det eneste sted i Grønland er der her nem adgang til at opleve moskusokser på nært hold. Moskusoksen lever vildt i området, men det ikke 100% forudsigeligt om vi kommer tæt på dyret eller må nøjes med at kigge på nogle fjerne pletter. Turen giver dig en fin chance til at komme endnu tættere på det smukke tundralandskab og fornemme Grønlands helt egen stemning.

Dag 5 Hjemrejse til Danmark
Så er tiden desværre inde til at forlade Grønland og sige på stort gensyn. Airbussen venter og der er afgang om formiddagen med ankomst til København 4 timer senere, hvor aftenen er gået på hæld.

  • Yderligere information om rejsen (klik og fold ud)
    • Forslag til pakkeliste - lige til at udskrive
       
    •  
    • Bestilling af udflugter og udflugtspakker
       
    •  

Andre vinterrejser

Ring til os på 3313 1011
Ring mig op
Skriv til os
 
Feedback Form