Grønland klædt i efterårsdragt – Fra Billund

8 dage omkring Kangerlussuaq og Ilulissat

Grønland er et umådeligt smukt land, uanset hvilken årstid du kommer på. Efteråret er præget af stilhed og ro efter en hektisk og kort sommer, så du har masser af plads til dig selv – sammen med de lokale indbyggere naturligvis. Efteråret er også en tid, hvor naturen viser alle sider af sig selv – fra smukke solskinsdage, hvor fjeldet klædes i gulbrune og røde nuancer, der bare skal opleves, til brutale efterårsstorme, der tiltaler med sin barske skønhed, men som også kræver god påklædning.

Når efteråret kommer, bliver himlen igen sort om natten, og det helt fantastiske naturfænomen, nordlyset, begynder at optræde igen. Er himlen fri for skyer, er det bare ud og kigge op. Det meste af Grønland har ikke forstyrrende elektrisk lys i samme omfang som Europa. Kombineret med en lav luftfugtighed, som giver rigtig klar luft, betyder det, at himmelhvælvet viser et mylder af stjerner og en flot, klar mælkevej.

Lufthavnsbygden Kangerlussuaq er indfaldsvinklen til Grønland og første stop på denne rejse. Baglandet gemmer på en utroligt flot natur, hvor den enorme Indlandsis sætter sit præg på landskabet. En udflugt til Indlandsisen er oplagt, og der er gode muligheder for at se moskusokser og rensdyr. Næste stop på rejsen er Ilulissat, som er berømt verden over for sin Isfjord, der er på UNESCOs Verdensarvsliste.

Du rejser på egen hånd og bestemmer derfor selv tempo og indhold, men du får hjælp og information hele vejen af vores lokale samarbejdspartnere. Både i Kangerlussuaq og Ilulissat vil du blive taget vel i mod af vores dygtige lokale guider, som sikrer dig det bedst mulige ophold og oplevelser i vores fantastiske Grønland.

Du kan vælge at tage oplevelserne på egen hånd eller køb vores udflugtspakke, hvor de mest populære udflugter er samlet i en pakke, så det er nemt at gå til.

Highlights

  • Stå og gå på Indlandsisen
  • På udkig efter det særegne arktiske dyreliv
  • Spot nordlyset på polarhimmelen
  • Kom helt tæt UNESCO’s verdensarv isfjorden
  • Tag på vandring i den autentiske og farverige by
  • Sejl med ud blandt gigantiske isbjerge

Inkluderet i rejsen

  • Fly Billund-Kangerlussuaq t/r med Air Greenland
  • Fly Kangerlussuaq-Ilulissat t/r med Air Greenland
  • 2 nætter på Hotel Kangerlussuaq med delt bad/toilet
  • 5 nætter på Hotel Arctic med eget bad/toilet
  • Morgenmad
  • Velkomstmiddag på Hotel Arctic
  • Sightseeing tur i Kangerlussuaq (varighed ca. 2 timer)
  • 2 informationsmøder
  • Håndklæder og sengetøj på hotel og vandrehjem
  • Fakturagebyr
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Grønlands Rejsebureau indtil dags dato
  • 20 kilo indvejet bagage og 8 kilo håndbagage

Ikke inkluderet

  • Frokost og aftensmad
  • Rejseforsikringer
  • Udflugter

Dagsprogram

Dag 1:
Fly Billund - Kangerlussuaq, indkvartering, velkomstmøde og sightseeingtur

Vi flyver med Air Greenland fra Billund til Kangerlussuaq. Forude venter otte dages efterårs- eller begyndende vintereventyr. En guide fra vores lokale samarbejdspartnere modtager dig ved ankomsten og hjælper til med check-in på Hotel Kangerlussuaq, som ligger i samme bygning som lufthavnen.

Efter check-in og udpakning på værelset i lodgen, holder guiden et informationsmøde. Her får du oplysninger om Kangerlussuaq-området, spise- og udflugtsmuligheder og kan få bekræftet de udflugter, du allerede har bestilt hjemmefra. Det er muligt at bestille udflugter på mødet, men vi anbefaler at booke udflugter hjemmefra, da du derved er sikret en plads.

Herefter er det tid til en sightseeingtur for at opleve den gamle amerikanske flyvebase med bus, hvilket giver dig et indblik i områdets fascinerende historie og natur.

Dag 2:
Kangerlussuaq - mulighed for tur til Indlandsisen og nordlystur

Dagen i dag råder du selv over, og det smukke bagland indbyder til mange forskellige udflugter. Har du købt vores udflugtspakke, er der først en tur til Indlandsisen ved Punkt 660 på programmet.

Tur til Indlandsisen – Punkt 660 (del af udflugtspakken)

Kangerlussuaq er kendt for sin forholdsvis nemme adgang til Indlandsisen, og du kommer nu på en guidet tur til denne gigantiske iskappe, der er på størrelse med hele Vesteuropa. Vi kører i et 4-hjulstrukket specialkøretøj gennem et smukt varieret område.

For enden af vejen går vi op på selve Indlandsisen, hvilket er en helt unik oplevelse. Det er en helt særlig følelse at mærke isens kulde og lade øjet vandre ud over den enorme og nærmest uendelige flade af is. Vi tilbringer noget tid i denne enorme isverden, før vi vender tilbage til vores køretøj. Undervejs på turen er der chance for at spotte rensdyr, moskusokser, og måske endda nogle sneharer.

Nordlystur (ekstra tilkøb)

På aftener med skyfri himmel, har Kangerlussuaq ofte det flotteste nordlys, du kan tænke dig. Vi kører ud i baglandet, hvor vi ikke bliver generet af kunstigt lys, og så lader vi naturen starte sin opvisning.

Senere kører vi tilbage til Polar Lodge og samles i en hyggelig atmosfære, hvor vores guide fortæller om nordlyset og de mange grønlandske myter, som nordlyset har skabt gennem tiderne. Der vil også blive serveret en velsmagende kop “grønlandsk kaffe”.

Dag 3:
Fly Kangerlussuaq – Ilulissat, velkomstmøde og mulighed for en guidet byrundtur

På tredjedagen går rejsen videre med fly til Ilulissat. Det er en flot flyvetur på tre kvarter, hvor du får et godt overblik over det flotte islandskab, de øde vidder og storheden. Ved indflyvningen til Ilulissat dukker byen frem lige nord for Isfjordens munding. De farvede huse kæmper om opmærksomheden med de (måske) sneklædte fjelde, og efter landingen kan du glæde dig til de næste dage, der står helt i isens, efterårets og hundenes tegn – kombineret med kulturelle indslag fra en meget traditionel, grønlandsk by.
Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til Hotel Arctic. Her møder du en guide fra vores lokale udflugtskontor ”World of Greenland”, der på et informationsmøde vil fortælle om byen, området og spise- og udflugtsmuligheder. Du kan nu bestille udflugter, eller du kan få bekræftet de udflugter, som du allerede har bestilt hjemmefra.

Første udflugt i Ilulissat i udflugtspakken er en guidet byrundtur.

Guidet byrundtur (del af udflugtspakken)

På denne vandretur igennem Ilulissat hører du om byens historie og oplever byens mange spændende facetter. Du kan ikke undgå at se og ikke mindst høre nogle af de mange slædehunde, der befinder sig her. De fleste hunde står uden for byen på store hundepladser, hvis de da ikke er på tur ude i terrænet.
Om aftenen skal vi nyde en lækker velkomstmiddag på hotellet (eksklusive drikkevarer).

Ruth Gundahl Madsen
Dag 4:
Ilulissat - med mulighed for Sermermiut-tur og et besøg i Isfjordscentret

I dag kan du komme på vandretur til en forladt bygd lidt syd for Ilulissat.

Vandretur til den forladte boplads Sermermiut (del af udflugtspakken)

Ilulissats smukke isfjelde er kulisse for den tidligere boplads Sermermiut, halvanden kilometer syd for byen. Gennem 4.000 år boede forskellige inuitkulturer på denne boplads, da jagtmulighederne har været næsten endeløse. I dag kan man endnu se mange rester, der vidner om deres tilstedeværelse, men det afhænger af snelaget. Er der meget sne, kan du ikke se tomterne, men du fornemmer alligevel det helt unikke liv, der har været her. Hør historien om grønlændernes liv og skikke før europæernes ankomst. For enden af den gangbro, der går igennem området, kan du se den berømte Kællingekløft, der var en central del af plottet i Borgens fjerde sæson.

Når vi er færdige med vandreturen til Sermermiut anbefaler vi, at du på egen hånd besøger Isfjordscentret, der ligger smukt med udsigt over hundepladsen, Sermermiut og Isfjorden (entreen er ikke inkluderet i udflugten).

Dag 5:
Ilulissat – mulighed for en sejltur blandt gigantiske isbjerge

Dagen i dag har du til din egen rådighed, og mulighederne er mange. Du kan besøge systuen, hvor de laver souvenirs i sælskind eller i gå butikker med kunsthåndværk af for eksempel tand og ben.

Har du købt udflugtspakken, står der sejlads på programmet.

Sejlads på Isfjorden (del af udflugtspakken)

Næsten alle, der besøger Ilulissat, vælger at tage på denne sejltur mellem isfjeldene mindst én gang. Hvert døgn vælter mere end 40 millioner tons is fra Ilulissat Isbræ ud i Isfjorden. Resultatet er kæmpe isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig højt op over havets overflade. Ved Isfjordens munding strander disse kæmper på en undersøisk moræne, og her får vi mulighed for at sejle rundt imellem dem. Det er en utrolig naturoplevelse, du ikke må snyde dig selv for, når du besøger Ilulissat.

Dag 6:
Ilulissat på egen hånd – på opdagelse i byen

Diskobugten er et af Grønlands mest populære turistmål. Det skyldes først og fremmest den nemme adgang til at opleve isen, men også stedets skønhed, de mange kulturelle attraktioner, og samspillet mellem den traditionelle levevis og det moderne byliv.

Udflugtsmulighederne er mange her i og omkring Ilulissat, og måske er du blevet inspireret på informationsmødet til, hvad du vil lave i dag, eller måske du bare vil nyde den fantastiske udsigt over Diskobugten og lade tiden stå stille. Du kan i hotellets foyer booke helt specielle udflugter fra vores datterselskab, Arctic Excursions, som har specialiseret sig i at formidle lokale oplevelser med lokale aktører.

Dag 7:
Ilulissat på egen hånd – på opdagelse i byen

Du kan bruge din sidste dag på at opleve stemningen og livet i byen, gå tilbage i tiden og mærke historiens vingesus på det hyggelige museum, der er indrettet i Knud Rasmussens fødehjem. Fiskerne og fangerne på “Brættet” giver dig også et indtryk af de spændende grønlandske råvarer.

Det er ikke kun øjne, der skal mættes, men også gane og mave. Restauranterne i Ilulissat tager dig med på en rejse ud i lokale specialiteter – f.eks. grønlandsk sushi, dybstegte ammasætter (lille loddefisk), hval og sæl, og på caféerne frister den friskbagte kage.

Jesper Kunuk Egede
Dag 8:
Fly Ilulissat - Kangerlussuaq - Billund

Nu er det tid til at nyde det sidste syn af Ilulissat Isfjord fra flyet på vej mod Kangerlussuaq. Her står du af og går ombord på et nyt og større fly, der fragter dig tilbage over Atlanterhavet til Billund, hvor du ankommer om aftenen.

Kort

Kangerlussuaq

Ilulissat

Hoteller på rejsen

Hotel Kangerlussuaq

Hotellet ligger så centralt, som overhovedet muligt, nemlig i selve lufthavnsbygningen, så du blot skal tage din bagage fra båndet og bære det op til receptionen. Alle værelser er rummelige og har enten udsigt til det såkaldte Køkkenfjeld eller udsigt over lufthavnen, bygden eller omgivelserne.
Hotellet har både restaurant og cafeteria, som er mødested for alle bygdens indbyggere og alle de 220.000 gennemrejsende, der kommer forbi i løbet af et år.

Hotel Kangerlussuaq
Tankeqarfiup aqq.
3910 Kangerlussuaq

Hotel Arctic

Grønlands mest berømte hotel er Hotel Arctic i Ilulissat. Det ligger med en fantastisk udsigt over Ilulissat by, Ilulissat Isfjord og Diskobugten. Hotel Arctic er verdens nordligste 4-stjernede hotel, og oven i dette byder hotellet på et 5-stjernet konferencecenter. Hotellet ligger lidt udenfor byen ca. 15 minutters gang fra centrum (ca. 1,5 kilometer fra det centrale kryds) med en fremragende udsigt over Diskobugten.

Hotellet har to rigtig gode restauranter, og den store terrasse uden for restauranten er det perfekte sted til at nyde et glas vin, mens du ser midnatssolen lægge sit gyldne skær over isbjergene ved Ilulissat Isfjord.

Bemærk, at hotellet tilbyder lufthavnstransfers, men ikke transfers herudover i forbindelse med udflugter og lignende.

Hotel Arctic
Mittarfimmut Aqq. B-1128
3952 Ilulissat

Udflugter (tilkøb)

Praktisk information

Flytider

Udrejse fra Billund kl. 9.10
Hjemkomst i Billund kl. 20.00
Venligst bemærk at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.

Pakkelister

September og oktober: Find pakkelisten til din rejse her.

Håndbagage

Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm.

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere

Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis til gerne rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

Grønland klædt i efterårsdragt – Fra Billund

8 dage omkring Kangerlussuaq og Ilulissat

Vores populære efterårstur – nu ud af Billund! Du har en nat i Kangerlussuaq ved Indlandsisen og hele 6 nætter i Ilulissat. Oplev isbjerge til lands, til vands og til fods.

Fra
19.175 DKK
pr. person i dobbeltværelse
September-oktober  | 8 dage  | 7 nætter Rejse nr. 7045 Afrejse fra Billund
Mulige oplevelser
IndlandsisenNordlysIsbjergeKultur

Hvornår vil du gerne rejse?

  • Afrejse
  • Varighed
  • Pris pr. person i dobbeltværelse
  • Kommentarer

Henter afgange

Spørg en rejsespecialist

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.

Vi svarer dig inden for 24 timer.

Du kan også ringe på telefon:  +45 3313 1011