VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS

Hvalsafari

Arkiv
Inspiration / Udflugter / Hvalsafari

Hvalfotosafari! Oplev havets giganter helt tæt på og se dem boltre sig i havets overflade. Grib dit kamera og tag på hvalsafari. Det er en stor oplevelse at se disse prægtige dyr helt tæt på.

Hvalerne er alene i kraft af deres størrelse myteomspundne, og de findes i store tal i Grønland. Vi tør godt garantere dig, at du aldrig vil glemme oplevelsen af disse smukke dyr på tæt hold. Se dem dykke med halen lige i vejret, eller hvis du er så heldig, se dem kaste sig rundt i havoverfladen.

Hvalsafari

Lugten og lyden

En par ting, der ofte overrasker besøgende, er ikke blot størrelsen på de store dyr, men også at man kan høre og til tider lugte dem. Lyden af hvalerne er smuk, hvilket man ikke nødvendigvis vil sige om lugten af dem. Tænk engang, at du kan komme så tæt på, at du kan lugte dem!

Allerede i april og maj er der stor chance for at se grønlandshvaler nær Qeqertarsuaq i Diskobugten. Et godt tip er at holde sig nær skipper eller andre af skibets medarbejdere, for de er trænede i at spotte hvalerne.

Grønland er hjem til 15 arter af hvaler

En del af hvalarterne, du finder i Grønland er fredede, og de øvrige hvaler jages efter internationalt fastlagte kvoter. Grønland er en fangernation, så derfor er det en naturlig del af livets gang. Man jager de store dyr, for de giver mad og forråd i enorme mængder. Det grønlandske folk er da også utroligt gode til at udnytte hele dyret, så intet går til spilde.

Men du er selvfølgelig ikke i Grønland for at jage hvaler – udover med dit kamera. Derfor er det også mest relevant her at tale om, hvor du bedst har mulighed for at møde de smukke kæmper.

I Sydgrønland er det særligt finhvaler og vågehvaler, du møder, men vi er da også stødt ind i kaskelothvaler dernede. Ofte dukker hvalerne tilfældigt op, når du sejler mellem byerne. Pukkelhvaler møder du gerne nær Paamiut, Maniitsoq og Aasiaat, og så findes de også i et pænt stort antal i fjordene omkring Nuuk. Pukkelhvaler, vågehvaler, finhvaler og grønlandshvaler er ikke noget særsyn i Diskobugten. I Østgrønland er der også et rent rend af hvaler, der boltrer sig i de øde omgivelser.

Hvidhvaler og narhvaler kan du være heldig at møde ved de nordligste kyster og her kan du også i sjældnere tilfælde møde blåhvaler og spækhuggere. I det hele taget er der omkring 15 forskellige hvalarter, der slår et slag omkring Grønland. De er her for at mæske sig i de mange andre dyrearter, havet har at byde på. De fleste hvaler ligger og pendler frem og tilbage mellem Grønland og Caribien. Tre arter – hvidhvaler, narhvaler og grønlandshvalen – har dog kvittet rejseriet og bliver i Grønland hele året.

Læs mere om hvalerne
Arkiv
Arkiv

Hvalsafari er fantastisk i Grønland

Hvalsafari i Grønland midt i naturskønne omgivelser, hvad mere kan man ønske sig. Naturen, kulturen og dyrelivet er i højsædet på din tur til Grønland. En del af hvalerne er aktive omkring Grønland hele året, hvilket også giver muligheden for at se dem på flere tidspunkter i løbet af året.

*Fra midt på sommeren til ud på efteråret er der næsten garanti for at møde hvaler. Især tæt ved Paamiut, Nuuk, Aasiaat, ved Kulusuk og Tasiilaq, i Diskobugten og ved Uummannaq. Når vi siger næsten, er det selvfølgelig fordi, hvalernes veje er uransalige, og de er der ikke for vores skyld.

På hvaljagt med dit kamera

En del af hvalarterne, du finder i Grønland er fredede, og de øvrige hvaler jages efter internationalt fastlagte kvoter. Grønland er en fangernation, så derfor er det en naturlig del af livets gang, at man jager de store dyr, for de giver mad og forråd i enorme mængder.

Men du er selvfølgelig ikke i Grønland for at jage hvaler – udover med dit kamera – så derfor er det også mest relevant her at tale om, hvor du bedst har mulighed for at møde de imponerende kæmper.

Sejlads med kystskibet

Kystskibet Sarfaq Ittuk sejler op og ned langs Grønlands vestkyst og er udstyret med en panoramasalon, hvor man kan sidde og spejde efter hvaler og nyde udsigten. Om sommeren sidder passagerne på topdækket og nyder udsigten og solen og har en fremragende udsigt, hvis der skulle dukke hvaler op.

Der er meget stor chance for at se hvaler på en sejlads med kystskibet og flere af vores rejsende vælger derfor en rejse, hvor der indgår sejlads med kystskibet – ofte med en enkelt eller to overnatninger ombord.

Læs mere om kystskibet.

Lad Lisbeth skræddersy din grønlandsrejse!

Lisbeth Andersen har arbejdet med ture til Grønland i over 20 år.

Det giver selvfølgelig en fantastisk viden om vores spændende land. Derfor er du i rigtigt gode hænder, hvis du vælger at få skræddersyet en rejse til Grønland hos Lisbeth eller en af vores andre specialister. Du er altid velkommen til at høre nærmere om spændende steder i Grønland.

Kontakt os
Du kan ringe direkte til Lisbeth på +45 33 76 62 46 eller sende en mail på: lfa@greenland-travel.dk