Nordgrønlands kæmpe isbjerge under det hjerteformede fjeld

8 dage i Kangerlussuaq, Ilulissat og Uummannaq

Kom tæt på Indlandsisen i Kangerlussuaq og fortsæt rejsen til Diskobugten, hvor du har tre dage i Ilulissat, der ligger ved den verdensberømte Ilulissat Isfjord. Her kan du opleve de store isbjerge spejle sig i vandet – men der er flere kæmpe isbjerge i vente, for du får også tre dage i Uummannaq, der ligger på en ø i den kæmpemæssige Uummannaq Fjord.
Du kommer på en spændende rejse til det nordlige Grønland og er helt tæt på naturens fantastiske undere. Heroppe, langt nord for polarcirklen, oplever du vores traditionelle levevis sat op mod det moderne livs indflydelse og bekvemmeligheder.

Indlandsisen byder dig velkommen til Grønland

Kangerlussuaq er indfaldsvinklen til Grønland og første stop på denne rejse. Det store bagland gemmer på en fantastisk natur, hvor den enorme Indlandsis i høj grad præger landskabet. En udflugt henover tundraen til Indlandsisen er derfor på programmet, og her er også god chancer for at spotte moskusokser og rensdyr. Og det er endda før, vi når hovedattraktionen i området: Indlandsisen, som vi skal op at gå på! Herefter tager vi nordover til Diskobugten, hvor store oplevelser venter til vands, til lands og på isen.

Ilulissat og Isfjorden

Ilulissat er en af Grønlands mest berømte destinationer, hvilket i høj grad skyldes byens beliggenhed ved mundingen af en kæmpe isfjord. Ilulissat Isfjord er på UNESCO’s Verdensarvsliste og har været det siden 2004. Paradoksalt nok har denne enorme isfjord med de mange isbjerge været livgivende for både mennesker og dyr i årtusinder. Isfjorden kan opleves på mange måder, og du kan nyde smukke vandringer i området. Der er også mulighed for at tage til Eqi, en kælvende bræ, der ligger 80 kilometer nord for Ilulissat – her kan du se de store isstykker falde af gletsjeren og ned i havet.

Uummannaq – byen og det hjerteformede fjeld

Den nordlige del af Diskobugten indrammes af den enorme Nuussuaq-halvø, og nord for denne halvø finder vi et stort og smukt fjordsystem, hvor Uummannaq Fjorden er i centrum. Det er et kæmpestort og smukt fjordsystem med mange gletsjertunger, der strækker ned mod havet. I dette meget seværdige område skal vi ud på flere sejlture og fortsætter med at opleve Grønland. Du har ikke set Grønland før du har set det fra havet, siger mange, og det kommer du til her!

Dagsprogrammer

Nedenfor kan du se et dagsprogram for turen. Dette er baseret på den udflugtspakke, du kan tilkøbe sammen med turen. Programmet byder på masser af kontakt med den grønlandske natur og kultur gennem den varierede udflugtspakke.

Highlights

  • Gå en tur direkte på Indlandsisen
  • Bo i et lille hus under det hjerteformede fjeld ved Uummannaq
  • Oplev isbjergenes hovedstad, Ilulissat, og Ilulissat Isfjord
  • Gå på vandring ved Eqaluit i Uummannaq Fjord
  • Oplev autentisk by-og bygdeliv
  • Flyv i helikopter i Nordgrønland

Inkluderet i rejsen

  • Fly København – Kangerlussuaq t/r
  • Fly Kangerlussuaq – Ilulissat t/r
  • Fly Ilulissat – Qaarsut t/r
  • Båd (Paaluk) Qaarsut – Uummannaq
  • Helikopter Uummannaq – Qaarsut
  • Alle transfers i Grønland
  • 1 nat på Hotel Kangerlussuaq med eget bad/toilet
  • 3 nætter på Hotel Icefiord med eget bad/toilet
  • 3 nætter i ”Det blå hus” eller ”Det røde hus” i Uummannaq med fælles bad/toilet
  • Velkomstmiddag på Hotel Icefiord (eksklusive drikkevarer)
  • Mad og drikke på flystrækningen København-Kangerlussuaq t/r
  • Morgenmad fire af dagene
  • 3 informationsmøder
  • Byrundtur i Ilulissat og Uummannaq
  • Vandretur til Sermermiut, den forladte bygd ved Isfjorden
  • 20 kilo indvejet bagage og 8 kilo håndbagage
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Grønlands Rejsebureau indtil dags dato

Ikke inkluderet

  • Frokost og aftensmad
  • 3 x morgenmad i Uummannaq
  • Rejseforsikringer
  • Udflugtspakke

Dagsprogram

Peter Schoerner
Dag 1:
Fly København - Kangerlussuaq, velkomst og eventuelt udflugt til Punkt 660

Air Greenland flyver fra København til Kangerlussuaq, der ligger i en verden, der er helt sin egen. Undervejs på flyveturen kan du nyde et let måltid, se en film og det første syn af nunatakker – fjeldtoppe, der stikker op igennem Indlandsisen. Heroppefra får du virkelig en fornemmelse af, hvor stor Indlandsisen er. Det tager næsten en time at flyve hen over isen, og det er endda på den smalle led!

Velkomst og indkvartering

Ved ankomsten bliver du taget imod af en af vores lokale samarbejdspartnere, der hjælper dig med at checke ind på hotellet. Du bor på Hotel Kangerlussuaq, der ligger i selve lufthavnskomplekset og kun et øjekast fra den store natur. Der vil blive afholdt et informationsmøde, hvor du får mere at vide om området og dets udflugtsmuligheder.

Kangerlussuaq ligger nær Indlandsisen

Kangerlussuaq er placeret mellem smukt bølgende fjelde og tæt på Indlandsisen. Kangerlussuaq er også stedet, hvor du kan opleve og betræde den legendariske Indlandsis, der dækker ca. 80 % af Grønland. Isarealet er mere end 40 gange Danmarks størrelse, så naturens kræfter har virkelig spillet med musklerne.

Har du købt udflugtspakken, skal du nu afsted på din første dejlige udflugt.

Udflugt til Indlandsisen, Punkt 660 (tilkøb)

Hvis du har tilkøbt udflugtspakken, er det nu tid til en udflugt. Indlandsisen ligger cirka 25 km fra byen, og vi kører i et 4-hjulstrukket køretøj gennem det fantastiske morænelandskab på en grusvej, som fører os hele vejen ind til Punkt 660. Her gør vi holdt og går op på selve indlandsisen. Turen ind på Indlandsisen varierer, da isen er en levende størrelse, der hele tiden ændrer form. Nogle år kan man nemt gå ind på isen, og andre år er det lidt mere udfordrende – men der er altid en lokal guide med, som kender alt til området. Undervejs på turen er der gode chancer for at se rensdyr og moskusokser samt det flotte morænelandskab.

Om aftenen kan du hygge dig på hotellet eller tage med bussen ud til Restaurant Roklubben, der ligger ved en dejlig stor sø seks kilometer uden for Kangerlussuaq.

Lars Andersen
Dag 2:
Fly til Ilulissat, informationsmøde, byrundtur og vandring til Sermermiut

På dag to fortsætter din rejse til Ilulissat og Isfjorden med fly. Det grønlandske navn Ilulissat betyder ”isbjerge”, hvilket selvfølgelig hænger sammen med den smukke Isfjord og de store mængder af is, der flyder rundt i eget tempo ved Isfjorden.

Ankomst og indkvartering

Efter ankomsten i Ilulissat er der transfer til Hotel Icefiord, der ligger tæt på vandet centralt i Ilulissat med den skønneste udsigt til Diskobugten.

På hotellet afholdes et informationsmøde, hvor guiden fra World of Greenland fortæller lidt om byen og de mange udflugtsmuligheder. World of Greenland er ligesom Greenland Travel en del af Air Greenland-koncernen, så vi arbejder meget tæt sammen. Efter mødet er du godt klædt på til et fantastisk ophold i Ilulissat.

Kulturhistorisk byrundtur i Ilulissat

Du starter dine oplevelser på en kulturhistorisk byrundtur, hvor du får en dybere forståelse af Grønlands kultur og historie, og det giver alle dine andre oplevelser i Grønland mere perspektiv.

Selve Ilulissat blev grundlagt i 1741 og er i dag Grønlands tredjestørste by med over 4.500 indbyggere. Guiden fortæller om byens historie, om den grønlandske kultur og om det moderne liv 300 kilometer nord for Polarcirklen. Undervejs besøger vi fiskerne på havnen, sælgerne på „Brættet“ og kommer også forbi Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke, Zionskirken. Det er en dejlig vandretur og vi er ikke færdige med at gå for i dag!

Vandretur til den forladte boplads Sermermiut ved Isfjorden

De smukke isfjelde ved Ilulissat Isfjord danner kulissen for den tidligere boplads Sermermiut, som ligger halvanden kilometer syd for byen. Gennem 4.000 år boede forskellige inuitkulturer her på bopladsen, og i dag kan man stadig se mange rester, der vidner om deres tilstedeværelse.

Da Sermermiut ligger lige midt i UNESCO Verdensarv-området, er der blevet bygget en gangbro for at beskytte den sårbare natur – og det gør også turen en hel del lettere.
Du kan se ruiner fra tiden, hvor inuit boede her, og hvis du går til enden af gangbroen, kommer du også til Kællingekløften, som blev meget kendt efter 4. sæson af TV-serien ”Borgen,” der for en stor del foregik i Ilulissat.

Vi spiser vores aftensmad på Hotel Icefiord, som serverer en lækker velkomstmiddag (drikkevarer ikke inkluderet).

Mads Pihl - Visit Greenland
Dag 3:
Ilulissat på egen hånd eller sejltur til Eqi Gletsjer (tilkøb)

Vi står op og får morgenmad på Hotel Icefiord. Du har dagen til egen disposition, medmindre du har købt udflugtspakken, for så skal du på sejltur til den kælvende gletsjer Eqi i dag.

Sejlads til Eqi Gletsjer (tilkøb)

Du tager ned til havnen og hopper på en af de behagelige både, der sejler rundt i Diskobugten. Sammen med skibets besætning sætter I nu kursen nordpå på sejlturen til den kælvende bræ, Eqi Gletsjer. Bræen løber ud i en bred fjord 80 kilometer nord for Ilulissat, og med båden er det muligt at komme forholdsvis tæt på bræen, men stadig på sikker afstand, hvor I kan opleve bræen kælve store stykker is. Det issikre skib ligger ca. to timer foran bræen og venter på kælvinger, og her er det også muligt at nyde din frokost.

Sejlturens længde til og fra Eqi Gletsjer kan variere mellem to og fem timer per vej, afhængig af hvilken bådtype, der anvendes den pågældende dag. Cirka klokken 14.00 lægger skibet an ved Port Victor, der er “havnen” ved Glacier Lodge Eqi for at sætte nogle passagerer af og hente andre, der har overnattet i campen. Herefter sætter i kursen mod Ilulissat igen. Sejlturen er i sig selv også spændende med smuk natur og is.

Om aftenen kan du spise på hotellet eller prøve en af de andre dejlige restauranter i byen. I morgen går turen videre nordpå til Uummannaq, men sidst på turen får I endnu en aften i Ilulissat.

Jessie Brinkman Evans-Visit Greenland
Dag 4:
Fly til Qaarsut og båd til Uummannaq og byrundtur

Efter en god morgenmad på hotellet tager vi ud til lufthavnen for at opleve næste del af denne tur: Flyvningen til Qaarsut. For at være ærlig er Qaarsut Lufthavn en mærkelig konstruktion. Lufthavnen ligger midt ude i ingenting, men det var her, man kunne placere en landingsbane til fastvingede fly i nærheden af Uummannaq. Du befinder dig på nordsiden af Nuussuaq-halvøen og bliver belønnet med en fantastisk udsigt over Uummannaq.

Fra Qaarsut sejler du nu mod Uummannaq, som ligger på en ø 22 kilometer ude i fjorden. Det er en meget smuk sejltur, hvor du krydser fjorden mod øen med det ikoniske, hjerteformede bjerg.

Uummannaq

Når du er ankommet til Uummannaq, er det tid til at stille bagagen i et lille, hyggeligt hus, hvor du skal bo de næste dage. Så får du også at vide, hvor du kan handle, for de næste tre dage her i Uummannaq står du selv for din forplejning.

Du kommer også på en byrundtur i Uummannaq. Både byen og øen hedder Uummannaq. Uummannaq er i høj grad en traditionel grønlandsk by. Byens tempo, byens infrastruktur, kulturen i byen: Alt er så anderledes end det, du er vant til hjemmefra. Det er sommer, og dagene er meget lange – i højsommeren er der ingen nat, for midnatssolen går aldrig ned.

Uummannaq ligger 590 kilometer nord for polarcirklen og er hjemsted for knapt 1.300 mennesker. De fleste folk lever af fiskeri og jagt. Flere bygder er spredt ud i området omkring Uummannaq, herunder Qaarsut, Saatut, Ikerasak og Ukkusissat. Der er også en ægte ørken tæt på Uummannaq, hvilket er noget, man ikke ser ofte i Grønland.

Sergei Gapon-Visit Greenland
Dag 5:
8-timers fjordtur med båd og vandring til Julemandens hus (begge er tilkøb)

På femtedagen skal du på en 8-timers sejltur i det store fjordsystem. I sejler først til Qilakitsoq, der ligger på nordsiden af Nuussuaq-halvøen. Her vil der være historietime. I nutidens Grønland har navnet Qilakitsoq en næsten magisk klang. Det er her, de mest exceptionelle arkæologiske inuit-fund er gjort i Grønland.

I 1972 var de to brødre Hans og Jokum Grønvold på rypejagt i området, da de stødte på nogle stendækkede grave. De kiggede ind i gravene og indså straks, at de havde fundet noget helt ekstraordinært. De fortalte ikke nogen om deres fund, bortset fra Nationalmuseet i Danmark (det var før Grønland fik sit eget nationalmuseum). Det viste sig, at gravene faktisk var 5-600 år gamle og indeholdt otte meget velbevarede, påklædte mumier og en masse ekstra tøj. For arkæologerne er dette uden sammenligning det mest værdifulde fund, der kan fortælle os om inuitkulturen omkring midten af det forrige årtusinde. I dag er fire af mumierne udstillet på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Der er også en rigtig god udstilling om mumierne på det lokale museum i Uummannaq.

Herefter sejler vi videre til Ørkenen, der ligger på øen Salliaruseq, som på dansk hedder Storøen. På østkysten af denne ø er der en meget ejendommelig ørken. Dette månelandskab er skabt af mineralerne i jorden, især svovl og jern. Sandet har reageret på disse mineraler, og derfor er ørkenen gul. I denne ørken er det muligt at finde sjældne og gamle sten, såsom kvarts og granatsten og mineraler som jernmalm og glimmerskifer. Nogle sten er omkring 1,5 milliarder år gamle. Efter vi har været i ørkenen, sejler vi rundt om øen langs det mere end 1.000 meter høje vertikale fjeld, der ligger på Salliaruseq. Før vi sejler hjem, sætter vi kursen mod nord og besøger den lille bygd Saattut.

Om aftenen går vi en tur til julemandens hytte ved den nærliggende Spraglebugten. Hytten blev bygget, da DR (tysk og engelsk: den nationale danske tv-station) filmede en tv-sendt julekalender her, skrevet af en mand, der havde været lærer i Uummannaq.

Paaluk Kreutzmann
Dag 6:
Sejltur til Eqaluit og vandring (tilkøb)

I dag skal I igen ud at sejle, men på en anden type tur, hvor der er fokus på lidt vandring. I sejler fra Uummannaq til Eqaluit (”Stedet med ørreder”), der ligger mod sydøst på nordsiden af Nuussuaq-halvøen.

Undervejs kommer vi forbi mange kæmpemæssige isbjerge, der er kælvet af fra Store Gletsjer, der ligger i bunden af fjorden. Der er også ret gode chancer for at se hvaler som pukkelhval, finhval, vågehval, og hvis vi er heldige, kan vi endda se kaskelothvaler.

Efter cirka en times sejlads ankommer vi til Eqaluit. Det er et skønt sted at vandre, og bådføreren har en fiskestang med, for der er ørreder langs kysten og i søen. Fra fjorden vandrer vi nu op til en smuk sø – det er en vandretur på cirka 30 minutter, så det er overkommeligt. Nær ved søen, sætter vi os ned og drikker kaffe eller te, før vi går tilbage til båden.

Tilbage i Uummannaq kan I gå en tur i byen. Byen ligger i meget kuperet terræn, så der er mange rigtigt gode udsigtspunkter. Se om ikke I kan få tid til at gå på byens museum. Her er der udstillinger om blandt andet mumierne fra Qilakitsoq, og I kan også lære mere om Alfred Wegener og hans verdenskendte teori.

Alfred Wegener

Alfred Wegener, en tysk meteorolog, deltog i Danmarksekspeditionen til Grønland i begyndelsen af 1900-tallet med ansvar for at bestemme og måle geografiske fikspunkter. Under sin ekspedition opdagede han, til sin overraskelse, at en anden tysker allerede havde foretaget de samme målinger, men med helt andre resultater. Dette fik Wegener til at danne en banebrydende idé: kontinenterne bevæger sig.

Wegener ledede senere Den Tyske Grønlandsekspedition, også kendt som Wegener-ekspeditionen, fra 1930 til 1931 med det formål at lave en systematisk undersøgelse af Grønlands indlandsis. Wegeners bidrag til vores forståelse af kontinentaldrift og Grønlands geologi og klima har været af afgørende betydning. En stor del af Wegeners arbejde foregik ved Uummannaq (og også ved Eqi Gletsjer).

Jette Schwarz
Dag 7:
Helikopter til Qaarsut og fly til Ilulissat. Sejltur på Ilulissat Isfjord (tilkøb)

I dag går turen tilbage til Ilulissat. Da vi ankom til Uummannaq, sejlede vi over fjorden, men i dag skal vi prøve noget andet, nemlig at tage turen tilbage til Qaarsut med helikopter i stedet for.

Tidligere havde det daværende Grønlandsfly verdens største rutenet af helikopterflyvninger. Det var både bekosteligt og omstændeligt, så man begyndte at anlægge fastvingelandingsbaner i mange af de lidt større byer langs kysten. Da Uummannaq-øen er så kuperet, kunne man ikke anlægge lufthavnen der, så i stedet blev den anlagt på fastlandet ved Qaarsut i nærheden, og man skal så stadig flyve resten af vejen til Uummannaq med helikopter.

I flyver fra heliporten i Uummannaq til Qaarsut, hvor I skifter til en a f Air Greenlands Dash-8 maskiner, og så flyver I tilbage til Ilulissat, og bliver endnu engang indkvarteret på Hotel Icefiord.

Har I købt udflugtspakken, er der om aftenen en sejltur på Ilulissat Isfjord på programmet.

Sejltur blandt isfjelde (tilkøb)

Midnatssolens stråler giver isfjeldene et unikt farveskær, som folk vender tilbage til Ilulissat for at opleve igen og igen. Næsten alle besøgende i Ilulissat vælger denne sejltur mellem isfjelde. Hvert døgn strømmer der mere end 40 millioner tons is fra Ilulissat Isbræ ud i Isfjorden.

Resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strækker sig næsten 70 meter op over havets overflade. Ved Isfjordens munding strander disse kæmper, og her har vi mulighed for at sejle iblandt dem. Husk det varme tøj til turen, for selv om sommeren er der koldt herude på vandet mellem isbjergene.

Sergei Gapon-Visit Greenland
Dag 8:
Fly Ilulissat via Kangerlussuaq til København

Med udsigt over Isfjorden og det sidste syn af isbjerge går rejsen atter hjemad efter mange oplevelsesrige og intense dage. Air Greenland flyver dig fra Ilulissat via Kangerlussuaq til København, hvor du ankommer om aftenen.

Vi garanterer, at du vil rejse hjem med bagagen fyldt med minder, som vil blive hos dig længere end andre ferieminder. Det er i hvert fald, hvad vores rejsende fortæller os.

Kort

Kangerlussuaq

Ilulissat

Hoteller på rejsen

Hotel Kangerlussuaq

Hotellet ligger så centralt, som overhovedet muligt, nemlig i selve lufthavnsbygningen, så du blot skal tage din bagage fra båndet og bære det op til receptionen. Alle værelser er rummelige og har enten udsigt til det såkaldte Køkkenfjeld eller udsigt over lufthavnen, bygden eller omgivelserne.
Hotellet har både restaurant og cafeteria, som er mødested for alle bygdens indbyggere og alle de 220.000 gennemrejsende, der kommer forbi i løbet af et år.

Hotel Kangerlussuaq
Tankeqarfiup aqq.
3910 Kangerlussuaq

Hotel Icefiord

Hotel Icefiord ligger ved vandkanten i Ilulissat og byder dig en vidunderlig udsigt over Diskobugten med de store, smukke isbjerge. En stor udendørsterrasse giver dig mulighed for at sidde meget tæt på vandet og høre de knitrende og dryppende lyde af isflager, der smelter lige nedenfor hotellet.

Det 3-stjernede hotel har vist sig at være så populært, at en ekstra etage blev bygget på hotellet. Hotel Icefiord ligger centralt i Ilulisat, ca. 1,5 kilometer fra det centrale kryds. Fra hotellet er der ikke langt til de fleste attraktioner i Ilulissat, herunder den smukke gamle Zionskirke og museet, der var barndomshjem for den verdensberømte opdagelsesrejsende Knud Rasmussen.

Restauranten har panoramaudsigt til Diskobugtens isbjerge og om sommeren springende hvaler. Restauranten specialiserer sig i fisk og du kan opleve en glimrende fortolkning af det grønlandske køkken. Maden er hjemmelavet og velsmagende.

Fælles for værelserne er, at der kælet for detaljen – alle er indrettet i en enkel stil med den grønlandske natur og kultur som inspirationskilde. Der er fantastisk udsigt til Diskobugten fra alle værelser.

Bemærk, at hotellet tilbyder lufthavnstransfers, men ikke transfers herudover i forbindelse med udflugter og lignende.

Hotel lcefiord

J. Sverdrupip Aqq. 10

3952 Ilulissat

Avani

Avani Ice & Sea View Homes

Du blive indlogeret i enten Det røde Hus eller Det blå Hus. Begge huse har en fantastisk udsigt og tilbyder en autentisk grønlandsk oplevelse. Du vil finde fælles faciliteter såsom køkken, bad og toilet i begge huse.

Du overnatter i enten det røde hus, placeret centralt i byen med en fantastisk udsigt mod havnen. Huset har en terrasse rundt om hele bygningen og indeholder to soveværelser på første sal. Stue og køkken udgør et åbent, lyst rum, og der er et badeværelse med toilet i et separat rum. Huset har også en vaskemaskine til rådighed. Der er et stort dobbelt/twin-værelse og et mindre twin-værelse. Alle senge har en størrelse på 90 x 200 cm.

Der er også det blå hus, et lille hyggeligt hus med loft til kip i stuen og en central beliggenhed med en fantastisk udsigt. Huset har et soveværelse på første sal, et badeværelse med toilet og et moderne køkken. Sengen er en dobbeltseng på 140 x 200 cm.

Hotel Icefiord

Hotel Icefiord ligger ved vandkanten i Ilulissat og byder dig en vidunderlig udsigt over Diskobugten med de store, smukke isbjerge. En stor udendørsterrasse giver dig mulighed for at sidde meget tæt på vandet og høre de knitrende og dryppende lyde af isflager, der smelter lige nedenfor hotellet.

Det 3-stjernede hotel har vist sig at være så populært, at en ekstra etage blev bygget på hotellet. Hotel Icefiord ligger centralt i Ilulisat, ca. 1,5 kilometer fra det centrale kryds. Fra hotellet er der ikke langt til de fleste attraktioner i Ilulissat, herunder den smukke gamle Zionskirke og museet, der var barndomshjem for den verdensberømte opdagelsesrejsende Knud Rasmussen.

Restauranten har panoramaudsigt til Diskobugtens isbjerge og om sommeren springende hvaler. Restauranten specialiserer sig i fisk og du kan opleve en glimrende fortolkning af det grønlandske køkken. Maden er hjemmelavet og velsmagende.

Fælles for værelserne er, at der kælet for detaljen – alle er indrettet i en enkel stil med den grønlandske natur og kultur som inspirationskilde. Der er fantastisk udsigt til Diskobugten fra alle værelser.

Bemærk, at hotellet tilbyder lufthavnstransfers, men ikke transfers herudover i forbindelse med udflugter og lignende.

Hotel lcefiord

J. Sverdrupip Aqq. 10

3952 Ilulissat

Udflugter (tilkøb)

Praktisk information

Flytider (lokaltider)

Udrejse fra København kl. 9.00.

Hjemrejse med ankomst i København kl. 20.25.

Bemærk venligst, at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.

Minimumsantal af deltagere

Der er et minimum af fire personer på denne tur.

Pakkeliste

Find pakkelisten til din rejse her.

Håndbagage

Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm.

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere

Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. Rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis til gerne rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

Nordgrønlands kæmpe isbjerge under det hjerteformede fjeld

8 dage i Kangerlussuaq, Ilulissat og Uummannaq

Tag med op på Indlandsisen, oplev gletsjere og kæmpe isbjerge, UNESCO Verdensarv ved Ilulissat Isfjord og det smukke, hjerteformede fjeld, der rejser sig over Uummannaq.

Fra
24.775 DKK
pr. person i dobbeltværelse
Juni-September  | 8 dage  | 7 nætter Rejse nr. 9052 Afrejse fra København
Mulige oplevelser
IndlandsisenIsbjergeHvalerInuitkultur

Hvornår vil du gerne rejse?

  • Afrejse
  • Varighed
  • Pris pr. person i dobbeltværelse
  • Kommentarer

Henter afgange

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.

Vi svarer dig inden for 24 timer.

Du kan også ringe på telefon: +45 3313 1011