VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS
Praktisk information / Toldregler

Toldregler i Grønland

Har du købt varer til familie eller venner i Grønland eller planlægger du selv at medbringe noget? Her finder du toldreglerne for indrejse til Grønland.

Vi anbefaler, at du altid sætter dig ind i afgift- og toldreglerne, når du rejser. De opdaterede toldregler finder du altid på selvstyrets hjemmeside. Vi opfordrer alle rejsende til at dobbelttjekke de aktuelle toldregler i lufthavnene.

Grønlands Rejsebureau tager forbehold for skrivefejl og ændringer i nedenstående toldregler- og bestemmelser. Sørg altid for at forhøre dig om de aktuelle regler.

Toldregler ved indrejse til Grønland (personer over 18 år)

Reglerne herunder er gældende fra 27. november 2024.

Stk. 1.  Ved indrejse forstås personlig indrejse til afgiftsområdet i forbindelse med ankomst fra udlandet, herunder Danmark og Færøerne.

Stk. 2.  Ved indrejse kan rejsende afgiftsfrit medbringe eller indkøbe varer i følgende omfang:

  • Cigaretter 200 stk.
    eller 100 stk. Cigarillos
    eller 50 stk. cigarer 50
    eller 250 gr. røgtobak
    eller skrå- eller snustobak.
  • 200 stk. cigaretpapir
    eller 200 stk. cigarethylstre.
  • 1 liter spiritus over 22 %
    eller 2,25 liter hedvin med en alkoholvolumenprocent mellem 15 og 22.
  • 2,25 l bordvin ikke over 15 %
  • 2 liter øl
  • 2 liter kulsyreholdige læskedrikke eller koffeinholdige drikkevarer med et koffeinindhold på 150 mg pr. liter eller mere.
  • 1 liter drikkevand
  • 4 kg. chokolade- og slikvarer
  • 5 kg. lamme- eller fårekød.

Stk. 3.  Afgiftsfrihed for tobaksvarer, spiritus, vin og øl omfatter kun personer, der er fyldt 18 år.

Bemærk: Det er ikke tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter, herunder snitblomster fra rejser i lande udenfor EU, ind i Grønland, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat. Bemærk, at Grønland i forhold til denne EU-lovgivning regnes som et land udenfor EU. Du kan læse mere på lbst.dk.

Toldregler ved indrejse til Danmark (personer over 18 år)

  • Cigaretter 200 stk.
    eller Cigarillos (max. 3 gr. stk.) 100 stk.
    eller Cigarer 50 stk.
    eller Røgtobak 250 gr.
  • Spiritus over 22% 1 liter
    eller hedvin under 22% 2 liter
  • Bordvin 4 liter
  • Øl 16 liter