VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS
Generel information / Ledige stillinger / Guest Experience Coordinator til sommersæsonen i Ilulissat

Guest Experience Coordinator til sommersæsonen i Ilulissat

Brænder du for service og den gode gæsteoplevelse?

Har du glimt i øjet, overblik også når der er mange bolde i luften og en naturlig lyst til at skabe gode oplevelser for andre? Så er du måske Greenland Travels nye Guest Experience Coordinator i Ilulissat fra 1. juni til 15. september.

Vi er et lille, dedikeret team med kontor i Ilulissat, og vi fungerer som modtagerapparat for vores gæster på destinationen. Vi er bindeleddet mellem gæsterne og de mange dygtige, lokale operatører, som står for alle ture og aktiviteter. Vi guider ikke selv, men samarbejder tæt med lokale partnere for at sikre, at vores gæster får en tryg, velkoordineret og mindeværdig oplevelse i Grønland.

Om jobbet

Som Guest Experience Coordinator er du gæsternes primære kontakt på destinationen. Du hjælper med planlægning, koordinering og afvikling af deres ophold med fokus på service, overblik og den gode oplevelse.

Du bliver en del af en travl og uformel hverdag, hvor samarbejde, ansvar og fleksibilitet er nøgleord.

Dine opgaver

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte

  • koordinering af gæsternes ophold på destinationen
  • planlægning samt afholdelse af informationsmøder for gæster
  • koordinering af bustransfers
  • booking og håndtering af ture i samarbejde med lokale turoperatører
  • daglig kontakt med gæster før og under ophold
  • tæt samarbejde med lokale samarbejdspartnere og kollegaer
  • håndtering af vagttelefon på destinationen.

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du

  • er udadvendt, positiv og brænder for service
  • trives med at have mange opgaver i gang samtidig og bevarer overblikket – også når det går stærkt
  • kan arbejde selvstændigt, men også sætter pris på at være en del af et team
  • er struktureret, ansvarsbevidst og har styr på detaljerne
  • har gode kommunikationsevner og møder gæster såvel som samarbejdspartnere professionelt og imødekommende
  • taler og skriver flydende dansk og engelsk – grønlandsk er en fordel
  • har gyldigt kørekort. Erhvervskørekort er at foretrække.

Erfaring fra turisme, service eller koordinering er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din indstilling, dit engagement og din lyst til at skabe gode oplevelser.

Vi tilbyder

  • et spændende sæsonjob i hjertet af Ilulissat
  • en alsidig hverdag med ansvar og indflydelse
  • en uformel arbejdsplads med højt tempo og godt kollegaskab
  • tæt samarbejde med dygtige lokale operatører
  • hjælp til indkvartering under ansættelsen
  • flybillet tur/retur til Ilulissat.

Vi ser gerne, at du har bopæl i Grønland, men vi er også åbne for ansøgere udefra, hvis du har de rette kvalifikationer.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Destination Manager Sara Cecilie Thorsen på tlf. +299 947549 eller mail sct@greenland-travel.gl. Send din motiverede ansøgning og CV til samme mail snarest muligt – vi holder samtaler løbende. Ansøgningsfrist: 14. marts 2025.

Greenland Travel Leisure leverer pakkerejser og individuelle rejser til private og til turister, som ønsker at opleve Grønland. Vores værdier bygger på fællesskab, faglighed og stærke relationer – både til gæster og samarbejdspartnere.

Om Greenland Travel

Greenland Travel leverer rejseløsninger til erhvervskunder i Grønland og i Danmark. Desuden leverer vi pakkerejser og individuelle rejser til turister, som ønsker at opleve Grønland. Begge forretningsområder er i vækst. Vi er i alt 52 dedikerede og kompetente medarbejdere er fordelt på vores kontorer i Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq Ilulissat og København.