VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS

Qeqertarsuaq 250 år

Inspiration / Artikler / Qeqertarsuaq 250 år

Den smukke by fylder 250 år

Qeqertarsuaq-området har været beboet i næsten 5.000 år, men i 1773 blev det officielt en by, da den danske koloni Godhavn blev oprettet. Jens Rosendahl var til stede til jubilæet, da han skulle holde foredrag på museet, hvor han har været frivillig medarbejder i flere perioder.

 

Qeqertarsuaq ligger i den sydlige ende af øen af samme navn, og øen er også kendt som Diskoøen på dansk. Det er en hyggelig by, men som mange andre af Grønlands mindre byer, er der foregået en vis udvandring til de større og mere aktive byer, eftersom mange af de mindre byer har mistet deres fiskefabrikker. Derfor er det også godt, at man er begyndt at satse mere på turisme, og Qeqertarsuaq er en af de smukkest beliggende byer i Grønland med helt unikke oplevelser.

Læs mere om byen Qeqertarsuaq

 

Jens Rosendahl har sendt os en hyggelig beretning om dagen den 21. juli, 2023, hvor de 250 år blev fejret. Jens har også taget alle billederne til denne artikel.

Fejring

Alle byens flag er hejst, folk ankommer i festtøj og nationaldragter og det heftige regnvejr, der tidligere  på ugen ødelagde broen over Røde Elv, er holdt inde for en stund, afløst af tørvejr med sporadiske solstrejf. Stedet er Qeqertarsuaq, Diskobugtens perle, og anledningen er byens 250 års jubilæumsdag, og det skal selvfølgelig fejres.

Fællessang og kanoner

Dagen begynder klokken 8 med velkomst ved kommunens borgmester Ane Hansen. Museets leder, Linda G. Ostermann, fortæller herefter om byens grundlægger Svend Sandgren. Dette bliver afløst af fællessang, og de tre gamle kanoner foran den gamle kolonibestyrebolig viser at der stadig til overmåde er liv i dem. De leverer tre gevaldige salutter, der runger mod Lyngmarksfjeldet og Apostelfjeldets bratte fjeldsider. En flot start på byens jubilæum!

Efter gudstjeneste i byens smukke kirke, også kaldet ”Vorherres Blækhus”, er der fælles morgenmad i sportshallen.

Åbning af ny udstilling

Museet er derefter omdrejningspunktet for resten af dagens aktiviteter. Her starter vi med en officiel åbning af museets udstilling om byens tid som hvalfanger by og dens grundlæggelse i 1773. Der er mange deltagere ved åbningen og der er efterfølgende hyggelig kaffemik foran museet, hvortil Hotel Disko Island har doneret tre store lagkager og andre af byens beboere har doneret grønlandsk hjemmebag – det er de gode til.

Byens museum har til huse i den gamle landsfogedebolig, der ligger ved siden af kongebroen og de to hvalkæber, der former ”porten til verden”, hvilket jo er sandt, uanset hvilken vej man går igennem den.

To nye foredrag

Om aftenen er der to foredrag på museet, det ene af museets leder, der fortæller om udstillingen om byens grundlæggelse arrangeret til dagen. Det andet indlæg er en beretning fra min side om Philip Rosendahls 23 år i Grønland, hvor han endte med at tilbringe de sidste 14 år som Landsfoged for Nordgrønland i byen Qeqertarsuaq, der den gang tjente som Nordgrønlands hovedstad. Philip Rosendahl var min farfar og det er derfor, jeg er rejst til Qeqertarsuaq denne sommer for at deltage i byens 250 års jubilæum.

Bidt af Grønland

Dette var Jens’ tredje tur til Grønland indenfor de sidste fire år, og alle gange har han besøgt Qeqertarsuaq. Sidste år var han på en seks måneders rejse i Grønland sammen med sin hustru, Lene, hvor de også besøgte Nuuk, Qasigiannguit, Aasiaat, Ilimanaq, Uummannaq, Kangerlussuaq og Ilulissat.

Jens’ rejser har været arrangeret af Greenland Travels afdeling for skræddersyede rejser.

Har du brug for hjælp?

Har du spørgsmål til Qeqertarsuaq så tag en snak med en af vores eksperter. Så er du et skridt nærmere din drømmerejse.

Vi svarer dig inden for 24 timer på hverdage.

Du kan også ringe på telefon:  +45 3313 1011.

Tak, tak, tak og tusind tak for at foreslå Igloo Lodge. Det var mageløst at være der. Jeg ville ikke hjem. Alt spillede og med solskinsvejr alle dage deroppe, hvad mere kan man så ønske sig? Jeg havde endnu engang en vidunderlig tur.

Charlotte

Adresse:

Wilders Plads 13A, 1.

DK – 1403 København K

Åbningstider:

(mandag-fredag)

Erhvervsrejser: 9:00-16:00

Privatrejser: 10.00-15.00

 

facebook logo facebook logo facebook logo
  • Rejsegarantifonden nr. 351
  • ·
  • IATA agent nr. 17 200 606
  • ·
  • CVR nr. 32150756
  • ·
  • Privatlivspolitik