VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS

Erfalasorput – Vores flag

Inspiration / Artikler / Erfalasorput – Vores flag

Den 21. juni er det vores nationaldag, så derfor flager vi i hele landet med Erfalasorput

Historien om Erfalasorput er resultatet af en demokratisk proces, der blev forhandlet hjem og stemt igennem efter lange overvejelser.

Vejen til eget flag
Tilbage i 1973, mens Grønland endnu var et amt i det danske rige, indledte man en proces om at finde et selvstændigt grønlandsk flag. Langt de fleste oprindelige bud tog udgangspunkt i det fælles nordiske flag-kendetegn: korset. Da den grønlandske avis Atuagagdliutit (AG) i 1974 offentliggjorde 11 forslag til et nyt flag, indgik korset i 10 af forslagene.

Det lykkedes dog ikke dengang at opnå enighed om et nyt nationalsymbol, og først efter indførelsen af Hjemmestyret i 1979 blev processen for alvor genoptaget. Hjemmestyret organiserede i 1980 en åben flagkonkurrence, og her blev hele 555 forslag lagt på bordet. De mange forslag blev dog fejet af bordet igen.

Nye forslag på banen
Medlemmerne af Landsstyret kunne ikke blive enige om den endelige version, og i stedet blev en række kunstnere inviteret til at komme med nye forslag til flaget. Det var ved denne lejlighed, at Thue Christiansen kom med sit vindende bud på et nationalflag. 14 af Landstingets medlemmer stemte for Erfalasorput, mens 11 foretrak et korsflag med farverne grøn og hvid. Resultatet blev, at Thue Christiansens flag for første gang steg til tops den 21. juni 1985, seks år efter Hjemmestyrets indførelse.

Flagets symboler
Erfalasorput udgøres af en rød og hvid delt bund, afbrudt af en todelt cirkel i modsatte farver. Farverne symboliserer en tydelig tilknytning til Danmark. At flaget ikke har et kors på samme måde som Dannebrog og de øvrige nordiske flag, viser tydeligt, at landet har en grad af politisk frihed såvel som en tæt tilknytning til de andre inuit folk omkring polen.
Cirklen referer også til solopgang over Indlandsisen, ligesom Grønlands fjorde er repræsenteret med den røde del i cirklen, mens det store røde felt i flaget kendetegner havet.
Det smukke flag vidner altså om lige dele selvstændig kulturel identitet og historisk-traditionelle relationer og is, sne og midsommers lys og varmes komme.

Flagets fader: Thue Christiansen
Thue Hans Lynge Christiansen er født i 1940 og har været en meget markant skikkelse i Grønlands moderne historie. Han har været både lærer, maler, grafiker og politiker, og i 1979 da Grønland fik Hjemmestyre, blev Thue Christiansen selv valgt til landsstyremedlem og kultur- og undervisningsminister. Han trådte tilbage i 1983. I dag bor Thue Christiansen i i Hou ved Hals og blev i 1997 slået til ridder af Dannebrogordenen og modtog i 2002 Grønlands Kulturpris i guld.

Nationaldagen 21. juni
Grønlands Nationaldag var oprindeligt lagt den 1. maj, samme dag som Arbejdernes Internationale Kampdag. Dette sammenfald var lidt upraktisk, og desuden er det også rimeligt koldt at fejre noget udendørs i Grønland i starten af maj, så den 21. juni blev indført som nationaldag af det tidligere Hjemmestyre i 1983, og det var på denne dato, at Grønland i 2009 fik selvstyre. Desuden er 21. juni sommersolhverv og dermed årets længste og lyseste dag.

I Grønland fejrer vi nationaldagen med folkefest i alle byer og bygder. Hvert sted har vi lagt et program, som byder på fælles morgensang, taler, flaghejsning, gudstjeneste, kaffemik og lokal underholdning i form af musik, folkedans, opvisning i kajakfærdigheder eller lignende. Mange steder markerer museer og kulturhuse nationaldagen med særlige arrangementer eller udstillinger, mens vores landsdækkende tv-kanal, KNR, sender fyldige reportager fra de forskellige byer og bygder.

Denne artikel er en revideret version af Hans Wendelboe Bøchers oprindelige artikel.