Svalbard ligger afsides og er eksotisk og ekstrem på samme tid. Her råder elementerne og her kan du deltage på ekspeditionslignende sejladser, hvor du oplever dyrelivet, spøgelsesbyer som tidligere var hvalfangststationer, fjerntliggende minebyer, spektakulære fjorde og gletsjerfronter. Her er også et spektakulært dyreliv med isbjørne, hvalrosser, sæler og mange forskellige fugle.
Isbjørne, gletsjere, spidse bjerge og øde vidder – det er Svalbard! Her tilbyder vi forskellige krydstogter, så du kan opleve det hele på en lang weekend eller et ugelangt krydstogt!
Nabo til nordpolen
Svalbard er kronen på det arktiske Norge. Øgruppen ligger halvvejs mellem det norske fastland og Nordpolen, så man kunne forvente, at der uudholdeligt koldt. Men takket være Golfstrømmen, kan Spitsbergen og de andre øer i øgruppen prale af et overraskende mildt klima med markante årstider. Blandt et stort udvalg af planter og dyreliv er sæler, tusindvis af havfugle, der kommer hver sommer, polarræv og rensdyr og det største rovdyr, isbjørnen.
Besøg små bosættelser på Svalbard
En del af oplevelserne er at besøge de fascinerende bosættelser som Longyearbyen, Barentsburg og Ny-Ålesund – hver med sin duft og atmosfære. De har dette til fælles, at de er pioner-byer med en “Klondike-lignende” atmosfære, og de udstråler stor selvtillid i deres isolation fra fastlandet.
Longyearbyen er en farverig by med førsteklasses faciliteter såsom fremragende hoteller og restauranter, regelmæssige flyforbindelser til det norske fastland og en imponerende vifte af aktiviteter, der tilfredsstiller alle rejsende.
Natur og dyreliv i verdensklasse
Isbjørne, hvalrosser og et rigt fugleliv er blot noget af det, der venter dig på Svalbard. Det er ikke uden grund, at folk går med rifler, når de bevæger sig væk fra de sikrede områder i Longyearbyen.
Der er mange isbjørne på Svalbard. Men ikke kun dyrelivet er fascinerende. Den rå og barske ø-gruppe har mange flotte naturperler strøet udover området. På en sejlads er ruterne naturligvis lagt efter at opleve så mange af disse.
Oplev Svalbard på to skønne ekspeditionsskibe
Skal det være småt, nostalgisk og intimt eller skal det være større, mere komfortabelt og næsten skamløst luksuriøst. Du kan opleve Svalbard med Hurtigruten på enten MS Nordstjernen eller MS Fram.