4. Den rejsendes generelle pligter
4.1. Pas, visum og sundhedsmæssige formaliteter (bl.a. vaccinationer)
Den rejsende skal være i besiddelse af et gyldigt pas med minimum seks måneders gyldighed ved rejsens afslutning samt de for rejsens gennemførelse nødvendige dokumenter, herunder visa og bevis for påkrævede vaccinationer.
Rejsearrangøren oplyser ved indgåelse af aftalen den rejsende om pas og visumkrav, herunder oplysninger om den forventede anskaffelsestid for at opnå visum. Rejsearrangøren oplyser desuden om eventuelle sundhedsmæssige formaliteter i kraft af vaccinationskrav eller lignende samt øvrige dokumenter og forhold, der er nødvendige for rejsens gennemførelse. For visse lande gælder der særlige regler for ind- og udrejse. Hvis dette er tilfældet, vil det fremgå af aftalen. Den rejsende kan kontakte rejsearrangøren for yderligere information om disse regler.
Rejsearrangørens oplysninger om pas og visumkrav til den rejsende tager udgangspunkt i reglerne for danske statsborgere. Har den rejsende ikke dansk pas eller har denne dobbelt statsborgerskab, skal den rejsende gøre rejsearrangøren opmærksom herpå, således at den rejsende kan få den korrekte rådgivning og vejledning, herunder henvisning til de relevante myndigheder. Se i denne sammenhæng blandt andet www.um.dk og www.ssi.dk.
For danske statsborgere er der ikke visumpligt til Grønland, Island og Færøerne. Vær opmærksom på at der kan gælde andre regler i fald du har bopæl i Danmark men ikke er dansk statsborger.
Grønland er ikke medlem af Schengen, men kun omfattet af Schengen informationssystemet. Det betyder, at Schengen visum ikke giver adgang til Grønland. Personer fra visumpligtige lande skal ved ansøgning om dansk visum anføre, at visum også skal gælde for Grønland.
EU-borgeres nationale ID-kort kan ikke anvendes som legitimationsdokument ved indrejse i Grønland. De skal medbringe pas.
Nordiske borgere skal ikke medbringe pas. De skal medbringe foto ID i henhold til flysikkerhedsreglerne.
Se i øvrigt Udlændingestyrelsens hjemmeside www.nyidanmark.dk hvor der er nærmere oplysninger om visumpligtige lande, visumregler mv.
Ved rejser udenfor Europa skal pas normalt være gyldige mindst 6 måneder efter hjemkomst. Ved rejser til USA skal der foretages en forhåndsregistrering på esta.cbp.dhs.gov Grønlands Rejsebureau påtager sig ikke noget ansvar for manglende gyldigt pas, nødvendige visa eller indrejsetilladelser.
4.2. Bevægelseshæmmede personer
Det vil fremgå af rejsearrangørens udbudsmateriale, hvorvidt rejsen generelt er egnet for bevægelseshæmmede personer. Den rejsende kan desuden før aftalens indgåelse anmode rejsearrangøren om at give præcise oplysninger om rejsens egnethed i forhold til den rejsendes behov. Det er forudsætning for en sådan anmodning, at den rejsende giver rejsearrangøren alle nødvendige og relevante oplysninger om den rejsendes behov.
4.3. Navne på rejsedokumenter
Den rejsende er ansvarlig for, at de navne, der fremgår af dennes rejsedokumenter og bookinger, er identiske med det fulde navn, der fremgår af den rejsendes pas. Bliver den rejsende opmærksom på uoverensstemmelser mellem rejsedokumenter og pas, skal den rejsende straks meddele dette til rejsearrangøren, som vil forsøge at korrigere fejlen. Beror uoverensstemmelsen på den rejsendes forhold, vil udgifter forbundet hermed afholdes af denne. Hvis ændringer ikke er muligt, kan den rejsende ikke holde rejsearrangøren ansvarligt.
4.4 Rettidigt fremmøde
Hvis den rejsende ikke opnår en tilfredsstillende løsning med leverandøren, skal den rejsende kontakte rejsearrangøren. Ved den rejsendes manglende henvendelse til henholdsvis leverandøren og/eller rejsearrangøren vil reservationen blive annulleret af leverandøren, og den rejsende vil ikke kunne benytte reservationen eller få betalingen for den refunderet.
Såfremt flybilletter er en del af pakkerejsen, skal disse benyttes i den korrekte rækkefølge. Hvis den rejsende ikke anvender flybilletterne i den korrekte rækkefølge, vil luftfartsselskabet annullere de resterende flystrækninger.
Den rejsende kan derfor ikke kun anvende enkelte strækninger af en flyrejse. F.eks. kan den rejsende ikke kun benytte sig af en hjemrejse.
Den rejsende skal have afsluttet et eventuelt check in i overensstemmelse med de i rejseplanen eller ved anden tydelig anvisning oplyste tidspunkter og steder for seneste check in på ud- og hjemrejsen. Den rejsende er ansvarlig for at gøre opmærksom på sig selv i check-in køen, hvis den rejsende må forudse, at denne ikke kan nå at have afsluttet check in inden for de oplyste tidspunkter.
Den rejsende skal holde sig underrettet om hjemrejsetidspunkter ved i god tid inden hjemrejse at orientere sig om, hvorvidt der er blevet foretaget eller annonceret ændringer af det hjemrejsetidspunkt, der er angivet i rejsedokumenterne. Meddelelse om sådanne ændringer vil blive oplyst den rejsende individuelt eller ved opslag på et på forhånd aftalt sted af enten rejsearrangøren, repræsentanter for denne eller rejsearrangørens underleverandører.
Den rejsende skal løbende holde sig opdateret om afgangssteder og –tider for de inkluderede transportmidler. Dette kan f.eks. ske ved straks efter ankomst til en lufthavn at holde øje med oversigtsskærme og kontakte lufthavnspersonalet ved tvivl om, hvilke terminaler eller gates flyet afgår fra. Terminal- og gateændringer sker ofte og er uden for rejsearrangørens kontrol. Den rejsende kan i sådanne situationer ikke gøre krav gældende overfor rejsearrangøren.
4.5 Ordensbestemmelser
Den rejsende skal rette sig efter de ordensbestemmelser, der gælder for alle pakkerejsens underleverandører som f.eks. hoteller, lufthavne, transportmidler etc.
Den rejsende skal optræde således, at medrejsende ikke føler sig generet. I grove eller gentagne tilfælde kan en upassende optræden føre til, at den rejsende af rejsearrangøren eller dennes repræsentanter bortvises fra den videre deltagelse i rejsen. I sådanne tilfælde er den rejsende ansvarlig for egen hjemtransport og udgifter som følge heraf. Den rejsende er i tilfælde af bortvisning ikke berettiget til at modtage nogen form for tilbagebetaling af pakkerejsens pris.
Rejsearrangøren er ikke ansvarlig overfor offentlig myndighedsudøvelse herunder men ikke begrænset til politiets indgreb/handling over for den rejsende i forbindelse med den rejsendes upassende adfærd. Den rejsende er i sådanne situationer selv ansvarlig for de udgifter, som den rejsende eventuelt vil blive påført, ligesom den rejsende ikke kan gøre krav gældende overfor rejsearrangøren og vil heller ikke være berettiget til tilbagebetaling af pakkerejsens pris.
4.6 Manglende efterlevelse
Overholder den rejsende ikke kravene til pas, visa, sundhedsmæssige formaliteter, angivelse af korrekt navn på rejsedokumenterne samt gennemgang heraf, reglerne om rettidig fremmøde samt ordensbestemmelserne, kan den rejsende ikke gøre krav gældende hverken mod rejsearrangøren, formidleren eller underleverandøren til pakkerejsen for de følgevirkninger, mangler, gener eller tab, som den manglende efterlevelse af den rejsendes generelle pligter medfører.
4.7 Rettidigt fremmøde
I de tilfælde hvor den rejsende ikke kan nå rettidigt frem til den bestilte rejseydelse, skal den rejsende rette henvendelse til den pågældende leverandør og oplyse om det senere.