Antarktis er isoleret og storslået. Dette er det koldeste, tørreste, højeste og reneste kontinent på jorden.
Til trods for alt sne og is, er her også et vrimlende dyreliv. Vejr-, vind- og isforholdene dikterer sejlplanen, så hver rejse til Antarkis er unik, og der er heldigvis så mange fantastiske steder, så der er altid et godt alternativ.
Landgangsstederne, som du finder herunder, tager udgangspunkt i en rejse med MS Fram, som kun sejler med 200 passagerer og dermed kan gå i land flere steder end de større skibe.
Denne ringformede ø er resterne af et gammelt vulkankrater. Fjeldvæggene rundt om krateret er faldet sammen og danner en naturlig havn. Du går i land, hvor du oplever den gamle norske hvalfangerbase ”Hektor”, som er resterne efter en britisk station. Her kan du tage vi et ”varmt bad”.
Hvis du kan lide at fotografere, så er Half Moon Island et paradis. Landskabet byder på mange variationer. Klippernes revner er tilholdssted for en stor koloni med rempingviner, klepmåger, havterner, gulnæbbet skede næb, Wilsons stormsvaler og en række sælarter, som hyppigt besøger øen.
Nyd synet af fjeldene, gletsjervæggen og de store og små isbjerge, som flyder omkring og danner et skulpturlandskab i evig forvandling. I bugten er der mange hvaler og sæler, og dette var et jagtområde for hvalfangerne i gamle dage.
Denne britiske base giver dig et indblik i, hvordan baserne så ud i 1950’erne. Den er bemandet og har formentlig kontinentets eneste souvenirbutik, hvor pingvinerne bor på trappen.
Neko Harbour er et af de få steder, vi besøger, som faktisk ligger på det antarktiske fastland. Oplev kolonien af æselpingviner, som ligger inderst i Andvord-bugten, omkranset af fjelde og blåhvide isklipper, hvor gletsjeren slutter.
Paradise Bay har nogle af de bedste udkigspunkter på Antarktishalvøen, to forskningsstationer og talrige pingvinkolonier.
Dette 11 km lange og 1,6 km brede sund, er en af de smukkeste passager i Antarktis. At sejle igennem Lemaire Channel er storslået og giver mange unikke fotomuligheder.
Øens naturskønne beliggenhed gør den til et godt udgangspunkt for at spejde efter isbjerge, hvaler og at komme tæt på pingvinerne.
Nogle af de første sælfangere brugte Yankee Harbour som base for jagt. Du kan fortsat se spor efter dem og massevis af Weddelsæler, krabbeædersæl, antarktisk pelssæl og søelefanter. Vi besøger også kolonien med 4.000 æselpingviner, som yngler her.
Igen og igen brækker store isflager løs fra isen, som dækker Antarktis. De stærke strømme i Weddelhavet skubber disse flade isflager nordover og ind i Det antarktiske Sund. At sejle gennem dette stræde er både storslået, indbydende og frygtindgydende på samme tid.
Brown Bluff ligger på spidsen af Antarktis-halvøen. Landskabet er domineret af den 745 meter høje vulkanske klippe. På strandene ligger store lavaklumper. Området har et rigt fugleliv, og af og til ser man også sæler her.
Cuverville Island ligger ved det smukke Errerastræde og har den største koloni af æselpingviner på Antarktishalvøen. Du får en storslået oplevelse, når du sejler igennem dette stræde. Drivende isbjerge sætter sig ofte fast i de grunde farvande, og det er et spektakulært syn at se på nært hold.
Aitcho Islands blev i det tidlige 1800-tal ofte besøgt af engelske og amerikanske sælfangere, som jagede fra Clothier Harbour lige ved. Når vi går i land, kan du møde rempingviner, æselpingviner, kæmpestormfugl og storkjove. De sydlige elefantsæler, som bor her, er de største dyr på øerne. Der er også meget lav og moser på øerne.
Hannah Port er måske det bedste sted på Syd-shetlandsøerne, hvis du vil se dyrelivet på nært hold. De høje fjelde rager over de langstrakte strande, hvor du kan opleve æselpingviner, guldlokket pingvin, tangmåge, sydlig kæmpestormfugl, blåøjet skarv, rovmåge, guldnæbbet skedenæb, sydlig elefantsæl og antarktisk pelssæl. Stedet er opkaldt efter den britiske sælskude ”Hannah”, som forliste i nærheden i år 1820, da de jagede i området.
Denne lille øgruppe er opkaldt efter den argentinske løjtnant Jorge Yalour, som reddede medlemmerne i Nordenskölds svenske Antarktisekspedition i 1903. Hele 8.000 adelie-pingvinpar yngler her, og vi går i land for at hilse på dem. På disse øer finder vi også smuk flora med orange lav, grøn mose og små græstotter.
På denne ø ligger den forladte forskningsstation W. Forskerne her arbejdede med geologi og meteorologi, men de måtte evakuere basen, da havisen og vejret gjorde det umuligt at nå herind med skib. Mandskabet måtte faktisk forlade basen som den var, og kun tage det nødvendige med sig på en hundeslæde.
Når du går i land på denne ø, er det bare om at nyde kombinationen af adeliepingviner og smuk udsigt til isbjerge og snedækkede fjelde.
På Horseshoe Island ligger der stadig en fuldt udstyret britisk forskningsstation fra 1950’erne. Den blev grundlagt i marts 1955 af Falkland Islands Dependencies Survey, som kaldte denne station Y. Den blev nedlagt i august 1960.
Det er sjældent, at turister besøger denne klippeø, men du får muligheden for at komme i land. Her kan du besøge museet og se de forladte britiske og amerikanske forskningsstationer, som kun ligger 200 meter fra hinanden.
