Kangia - Oplev isfjorden ved Ilulissat med Grønlands Rejsebureau
Det er ikke uden grund, at en af de største attraktioner i Grønland er den verdensberømte isfjord ”Kangia”, der i 2004 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Isfjorden ligger ved Ilulissat, der er det grønlandske ord for isfjelde. Byen ligger smukt ved mundingen af den 60 kilometer lange fjord, hvor der hvert døgn strømmer mere end 40 millioner ton is fra Ilulissat isbræ ud i Isfjorden. Isfjeldene brækker af ved kanten af Indlandsisen og sendes ud gennem den lange fjord, hvor de strander på en sandmoræne lige ved selve byen. Det gør Isfjorden til noget ganske særligt, da den ikke kun er ufattelig smuk, men også lettilgængelig til fods, på en sejlads eller med helikopter.
Læs også mere om Ilulissat – byen ved Isfjorden
De enorme isfjelde strækker sig over 100 meter op over havets overflade. Engang imellem er der så meget pres på de strandede isfjelde, at nogle af dem brækker løs og føres med strømmen op gennem Diskobugten. Isfjorden og bræen er den mest producerende isbræ – ikke kun i Grønland, men på den nordlige halvkugle. Bræen er 7 kilometer bred og over 1 kilometer tyk. Du kan betragte de uendelige mængder af is ganske tæt på.
Udflugter til Isfjorden
Det er oplagt at vandre den lille tur ned til den tidligere boplads Sermermiut, hvorfra du kan betragte isbjergene på nært hold fra land. Du kan også vælge en længere vandretur langs med Isfjorden, der kan gøres på en dag i roligt tempo med tid til at nyde det ufattelige syn.
Sejlads til mundingen af Isfjorden
En sejltur på isfjorden om dagen eller om aftenen i midnatssolens skær er en dejlig oplevelse. Ved mundingen møder du nogle af verdens største isbjerge, og fra skibet får du rigtig indtryk af, hvor store disse smukke isbjerge er. De afgiver meget kulde, så husk en varm sweater selv på en solskinsdag.
Helikopterudflugt over Isfjorden
Du kan også vælge en helikoptertur ind til Kangia, hvor selve kanten af Indlandsisen kan ses. Det er her isfjeldene brækker af. Der er stop undervejs, så du kan nyde udsigten over bræen. Det er ikke nogen billig udflugt, men den er til gengæld en ubeskrivelig og uforglemmelig oplevelse.
Herunder ser du vores udvalg af rejser til Isfjorden:

Hannibal og Amalies hus - med rejseleder
Oplev Ilulissat og Isfjorden - og slå dig derefter ned i den fortryllende smukke bygd Saqqaq i Diskobugten. Her er isbjerge, midnatssol på himlen - og en tilværelse styret af fangst og fiskeri. Læs mere

Diskoøens unikke natur - med rejseleder
Aktiv ferie med vandring i Diskoøens unikke natur, besøg i Aasiaat og sejlads i Diskobugten. Vi slutter i Ilulissat med sejlture til Isfjorden og bygden Rodebay. Næsten hvalgaranti. Læs mere

Grønlandske fristelser fra syd til nord - med rejseleder
Med rejseleder! Den helt store rundrejse, hvor du oplever Grønlands fineste perler og bor i første parket: Ilulissat med Isfjorden, den kælvende bræ Eqi, sejlads til Sydgrønlands hovedstad Qaqortoq, bygderne Igaliko og Qassiarsuk samt nordboernes Gardar og Brattahlid. Læs mere

Så meget Grønland får du ikke billigere - 31. august 2012
Specialtogt med kystskib langs Grønlands vestkyst fra Eqi og Ilulissat i nord til Nuuk mod syd. Denne rejse adskiller sig fra typiske krydstogter på flere måder; skibet er grønlandsk, besætningen er lokal og skibet er mindre end de store skibe og kan derfor komme væsentlig tættere på den smukke natur og dybt ind i fjordene. Rejsen starter og slutter med overnatning på land, så I også har tid til at suge ind af dagligdagslivet. Det er to rejseledere fra Grønlands Rejsebureau ombord. Glæd dig til at opleve en buket af fine kulørte byer, snævre dybe fjorde og kolossale isbræer. Læs mere

Bestseller: Sol, sommer og masser af is!
Frihed på egen hånd i to skønne, populære og forskellige byer og områder. Rejsen starter i Kangerlussuaq, hvor du kan tage helt ind til Indlandsisen. Herefter har du hele 6 dage til rådighed i Diskobugten i byen Ilulissat ved den verdensberømte Ilulissat UNESCO isfjord. Læs mere

Drømmerejse i Diskobugten (set på TV2)
En rejse til tre af Diskobugtens smukkeste steder: Ilulissat i første parket til den store isfjord, hytterne ved den kælvende bræ Eqi, bygden Oqaatsut/Rodebay i smuk natur. Læs mere

Klassikeren Den Gyldne Trekant - 2 dage på kystskib
Dette er en af vores meget populære rundrejser for dem, der foretrækker at rejse uden rejseleder. Oplev tre grønlandske perler på egen hånd: Kangerlussuaq med indlandsisen og moskusokser, klassiske Sisimiut med høje fjelde og Ilulissat med Isfjorden. Du sejler fra Sisimiut til Ilulissat - 18 timer med udsigt til fjelde, isbjerge og måske pukkelhvaler. I hver by modtages du at vores lokale samarbejdspartnere. Læs mere

Zoom ind på sne og is
Oplev det ypperste af vinter i Grønland. Kangerlussuaq ved Indlandsisen, derefter dage i Ilulissat, på Hotel med udsigt mod Isfjorden. Glæd dig til nordlys, hundeslædekørsel og den kolossale isfjord. Læs mere

Hundelædetur for de eventyrlystne
Hundeslædetur forbi langlinefiskerne på den frosne Diskobugt og videre mod bræen i bunden af Ilulissat Isfjord - og op på indlandsisen. Undervejs overnatter du i hytter. I byen på hotel. Læs mere

Forårsfornemmelser i Grønland, maj 2012 (UDSOLGT)
En intens rejse, hvor du både oplever Kangerlussuaq, Ilulissat og Nuuk - og sejler 36 timer langs Grønlands flotte vestkyst. Flere udsolgte afgange i 2011! Læs mere

Oplev Diskobugten – Grønlands hjerte med Hurtigruten
Denne ekspedition langs grønlands vestkyst er et fascinerende møde med grønlændernes kultur og det pragtfulde land, de bor i. Læs mere
