Inspiration / Rejseguider / Madoplevelser i Grønland

Madoplevelser i Grønland

En guide til Grønlands lækkerier

Glæd dig til at smage på maden i Grønland

I Grønland ligger der fantastiske restauranter på stribe hele vejen ned langs vestkysten, men det er ikke nødvendigvis almen viden for folk. Grønlandsk mad er for mange en lidt misforstået størrelse, fordi man i rejseudsendelser især har fokuseret på de delikatesser, der er for viderekomne, hvis man ikke lige er født som inuit.

Det er ikke alle, der takker ja til rådne fugle, der har været gravet ned i en mavesæk i et halvt års tid, ligesom det heller ikke er alle, der bliver lige begejstrede, når man bliver tilbudt et stykke rå, varm lever, der lige er skåret ud af en sæl på stranden.

På samme måde som islændingene har rådden haj, svenskerne surströmming og danskerne leverpostej (som en amerikansk ven af huset konsekvent kalder ’cat food’), har vi i Grønland også visse specialiteter, der ikke smelter på alle tunger. Det er ikke dem, vi i denne guide vil skrive mest om, for vi vil gerne vise, at noget af det lækreste mad, du kan få i Rigsfællesskabet, det finder du i Grønland.

 

I denne inspirationsguide kan du læse mere om

•  Madtraditioner i Grønland

•  Dyrene og dermed råvarerne i Grønland

•  Spiselige planter i Grønland

•  Det særlige grønlandske ”Brættet”

•  Restauranter i Grønland

•  Sådan kommer du til Grønland

 

Madtraditioner i Grønland

Når man i gamle dage fangede en hval, havde man mad i umindelige tider. Der var selvfølgelig mad til her og nu, men maden – og det gælder både sæl, hval, fisk og andet – blev tørret, gemt eller syltet (i spæk). Det gjorde, at man om sommeren brugte næsten al sin tid på at gøre klar til vinteren og på at forberede forrådskamre. De skulle give mad i de vinterperioder, hvor fangst ikke var en mulighed pga. is, storm eller dødsfald blandt fangerne.

 

Sagnet om havets moder

Sagnet om Havets Moder er et af de mest kendte sagn i Grønland. Da menneskene var blevet for grådige og opførte sig for dårligt på bopladserne, fangede Havets Moder alle fangstdyrene i sit lange hår, og der opstod sult. Der var intet andet for end at sende en åndemaner ned til hende på havets bund.

Efter nogen forhandling fik åndemaneren lov til at rede hendes hår og dyrene blev sluppet fri, og der var atter mad. Men åndemaneren fik også nogle kloge ord med på vejen: Man må ikke fråse og leve i overflod. Man skal derimod være nøjsom overfor naturen, for ellers dræber man den.

Af denne grund foreskriver traditionen, at man har respekt for sine fangstdyr og bruger alle dele af byttet. Kødet bliver spist. Tranen bruges til madlavning, syltning eller lys og varme. Indvoldene spises eller bruges i dagligdagen, for eksempel som sytråd. Skindene bruges til beklædning, kajakbetræk eller telte. Knoglerne kan endda bruges til redskaber.

Mange lokaliteter i Grønland er opkaldt efter den fangst, man kan få i området. Ammassalik betyder stedet med loddefisk. Den sydgrønlandske bygd Eqalugaarsuits navn hentyder til de ørreder, der findes på stedet.

Bygden Kapisillit nær Nuuk er opkaldt efter de laks, man kan fange i området, for nu blot at nævne nogle få steder.

Sæler

Sæler har igennem tusinder af år været inuitternes basale hovedingrediens i madlavningen. Den grønlandske nationalret er suaasat, hvilket er en tyk suppe, der ofte laves med sælkød (den kan dog også laves med andre former for kød). Suaasats hovedingredienser er i dag kødet, byggryn og løg. Omend mange erstatter byggryn med grødris, fordi byggryn ikke altid er tilgængeligt i Grønland.

Stegt sæl er heller ikke noget at kimse af, men er man ikke vokset op med smagen, kræver det noget tilvænning. Derfor er det også blevet populært at se på nye muligheder som for eksempel honningstegt sæl, der efter sigende nærmest smager som gammeldags oksesteg.

 

Hvaler og mattak

Når man nævner hvalkød, får langt de fleste grønlændere julelys i øjnene. Ikke-grønlændere bliver dog ofte forfærdede over, at det er noget man jager, endsige spiser. Men hval har været en del af den grønlandske menu i mere end 1.000 år.

Det er ikke grønlænderne, der har gjort visse hvalarter udrydningstruede. Det er derimod de industrialiserede lande, der igennem århundreder drev rovjagt på hvalerne, blandt andet for at få brændstof (i form af tran) til gadebelysning. I dag er det kun få nationer, der må jage hvaler, og det foregår indenfor strikse rammer nedsat af IWC, International Whaling Commission.

Hvalkød er en stor delikatesse i det grønlandske køkken. Ligesom med sæl kan hval tilberedes på alskens tænkelige måder, men den mest populære er nok at stege bøffer, på samme måde som man steger engelske bøffer og serverer dem med masser af bløde løg. Det er også fra hvalerne, at vi får mattak, der er hvalens hud med et spæklag på. Mattak er af flere kaldt bl.a. grønlandsk tyggegummi eller grønlandsk slik, hvilket for grønlændere er en misforståelse.

Mattak er helt sit eget. Mens tyggegummi er billig, syntetisk slik, er mattak den største og dyreste grønlandske delikatesse. Mattak bliver ofte revet væk, når det kommer frem i butikkernes frysediske – eller endnu bedre, når det en sjælden gang bliver solgt frisk fra Brættet.

Læs mere om Brættet længere nede i artiklen.

 

Rensdyr

Alle der bliver inviteret til middag i Nuuk, Maniitsoq eller Sisimiut om efteråret ved, at chancen for at menuen står på rensdyr er uendeligt stor. Man ved også, at halvdelen af aftenen kommer til at gå med beretninger om rensdyrjagt. Er man klar til det, får man en forrygende aften, hvor der fortælles, grines og maden nydes i fulde drag.

Rensdyr lever langs det meste af den grønlandske vestkyst fra Narsaq i syd til nord for Qaanaaq. Det er en blanding af oprindelige rensdyr og dyr, der er blevet sat ud i naturen af mennesker, og efterfølgende er bestandene vokset. Rensdyrene er Grønlands eneste hjorteart, og antallet kan periodevis variere meget. Er der for mange dyr, overgræsser de, og så falder bestanden, da det tager lang tid for den grønlandske flora at komme tilbage på fode efter en overgræsning. Derfor forsøger man også at regulere bestanden med jagt, så man sikrer sig, at dyrene ikke dør af sult.

Rensdyrsuppe, rensdyrbøffer, rensdyr-osso buko, rensdyrkølle – mulighederne er som med en ko uendelige, og der eksperimenteres meget i de grønlandske køkkener på området.

Du kan læse mere om rensdyr her.

Moskusokser

I Kangerlussuaq er der et rigt dyreliv. Områdets mest kendte dyr er moskusokser og rensdyr. Moskusokserne i området blev faktisk flyttet hertil fra Nordøstgrønland i 1963. Her indførte man 27 moskusokser fra Nordøstgrønland, og det har været en svimlende succes. Vækstraten hos moskusokserne i området er den højeste i verden. Succesen har været så stor, at man i dag faktisk ikke ved præcis, hvor mange moskusokser, der lever i områderne ved Kangerlussuaq, Sisimiut og Maniitsoq. Det anslås, at tallet er mellem 10.000 og 25.000 moskusokser i området.

Som med rensdyr er der utroligt mange måder at tilberede moskus på. En af favoritterne er igen stegt som steg eller bøffer med masser af bløde løg.

Moskus-ulden koster spidsen af en jetjager, men får man noget, der er strikket af moskusuld, bliver man henrykt. Ulden er ustyrligt blød og så varmer den så meget, at man ikke kan tro, at det er sandt. Et lille tyndt tørklæde af moskusuld kan varme som 12 dunjakker. Næsten…

Du kan læse mere om moskusokser her.

Skulle du få lyst til at gå i gang med kokkerierne, kan du eksempelvis lave en ragout:

Vi har fundet en god opskrift til dig her.

 

Dyr i Sydgrønland

I Sydgrønland ligger fåreholderstederne som perler på en snor, og der opdrættes rigtig mange lam i Grønland. Faktisk er det i de senere år igen også blevet moderne at opdrætte køer i Sydgrønland, hvilket der har vist sig at være stor efterspørgsel på.

Lammene i Grønland bliver ikke solgt som økologiske, men er det mere eller mindre. De går rundt i fjeldene, fra de fødes om foråret til de om efteråret samles og bliver slagtet. Grønlandsk lam er noget af det bedste lam, du kan sætte tænderne i. Dette skyldes, at det kolde klima får lammene til at vokse langsommere. Kødets smag er meget delikat og helt fantastisk.

Fåreholderstederne er selvfølgelig først og fremmest hushold, hvor der opdrættes får. For at inddrive fårene til slagtning om efteråret, har man på stederne ofte en del heste. Inddrivningen foregår nemlig ligesom i Island – med islandske heste. En del fåreholdersteder tilbyder overnatning og nogle steder kan du også komme ud at ride. Et eksempel på dette er fåreholderstedet Inneruulalik, der ligger ved Narsarsuaq.

 

Fugle

I Grønland kan du opleve hele 235 fuglearter, hvoraf ca. 60 af dem yngler i landet. Mange af dem, som for eksempel havørnene, er totalt-fredede. Nogle bruges i det grønlandske køkken og gør det lækkert varieret og særligt velsmagende. Ryper, alke, tejster, lomvier og edderfugle er nogle af dem. De kan tilberedes ligesom vildtfugle i andre lande og har samme karakteristiske vildtsmag.

Så er der selvfølgelig søkongerne. De kan tilberedes på en ret anderledes måde. Man flænser en sæl og tager kroppen ud. Spækket lader man sidde i, og nu fylder man så sælskindet op med hele søkonger. Herefter syr man sælen sammen og med spæk sikrer man, at ’sælposen’ bliver helt lufttæt. Så graves dyrene ned i 3-12 måneder, før de kan spises. Det er ikke en ret for alle, heller ikke i Grønland, hvor særligt de unge længere sydpå er ved at besvime ved tanken.

 

Alt godt fra havet

Fisk og skaldyr fra Grønland er vildt lækre. Da det er koldtvandsfisk og, vokser de langsomt, og det giver en helt særlig struktur i kødet.

Af gode spisefisk er det især ørred, laks, torsk, rødfisk og hellefisk, man kommer til at opleve i gryderne. Der er selvfølgelig også mange andre fiskearter, men de ovenstående er de mest populære, og de kan serveres på et væld af måder. For eksempel er rødfisk eller torsk paneret i cornflakes en superlækker og nem hverdagsret, men der er jo uendeligt mange måder at tilberede sin fisk på.

Tupaarnaq Rosing Olsen skriver om sin mor Alma Olsen og sin mormor Sara Rosing i forordet til sin bog ”Takanna – go’ mad af grønlandske råvarer”:

”Meget af sin viden om tilberedningen af den grønlandske mad har hun fra sin mor, Sara Rosing, der som præstekone tit havde en repræsentativ rolle for besøgende gæster, og blandt andet derfor, med det dengang begrænsede vareudbud, udviklede sit eget køkken. Jeg kan se hende for mig som en anden Babette fremtrylle de lækreste retter for gæsterne, som efter sigende fik en kulinarisk oplevelse. Meget af hendes viden er heldigvis gået videre til hendes børn og børnebørn.”

 

Tørrede fisk er lækkert

Der er blevet eksperimenteret på mange måder, præcis som man stadig gør og det er jo også det, der har gjort ny nordisk mad så populær – at eksperimentere med det, man har indenfor rækkevidde. I Grønland har man altid været god til at tage nye ting til sig.

Af andre fisk er der de små lodde-fisk, ammassat der til grønlænderes store forundring i Danmark sælges som hundemad, for i Grønland er tørrede ammassat en stor delikatesse, ligesom tørfisk generelt er det. I Grønland bliver fiskene typisk lufttørret og ikke saltet som eksempelvis i Norge.

Fjordtorsk er rigtig gode at lufttørre og det giver en dejlig, ja, tør fisk. Andre fisk som hellefisk er mere fedtholdige, og af dem laver man for eksempel ræklinger. De tilberedes så de er som tørret fisk udenpå, men indeni nærmest er saftige. Grønlandske rejer behøver vidst ingen introduktion, for de er kendt langt ud over landets grænser. Netop pga. det kolde vand tager det langt længere tid for en reje at vokse. De bliver derfor lækkert faste i kødet i forhold til varmtvandsrejer.

Royal Greenland, der er Nordeuropas største fiskeproducent, sælger glimrende rejer. De kan fås i snart sagt hele verden. Andre spændende ting fra havet er grønlandske krabber, der med sine uendeligt lange ben kan gøre enhver supermodel misundelig.

Der plukkes mange muslinger i Grønland, og man er meget forsigtig, når man gør det. Fire ting er vigtige: De skal plukkes på nordsiden af klipperne, de skal plukkes ved lavvande, de skal ved lavvande stadig være dækket af vand, og de må ikke have fået sollys. Overholder man disse regler, venter et velsignet måltid forude. Søpindsvin er også noget, der kan blive serveret, men det er ikke helt så ofte, det sker.

 

A taste of Greenland

A Taste of Greenland er en række TV-programmer, der er produceret af det danske, prisvindende selskab Ace & Ace i samarbejde med Visit Greenland. I serien, der er blevet vist over hele verden, følger vi den newzealandske kok Chris Coubrough på en rejse rundt i de fire grønlandske regioner. Her bruger han de forhåndenværende råvarer til en række superlækre retter.

Se kokken Chris Coubrough tilberede lækre retter midt i den skønne grønlandske natur.

Du finder alle filmene her.

Planter og bær

Bær

I Grønland er det især sortebær og blåbær, der er meget populære. Et andet dansk navn for sortebær er fjeldrævning, mens det grønlandske navn er enten paarnat eller paarmat (alt efter landsdel). Vi elsker de søde bær, og ordet indgår derfor i rigtig mange pigenavne, som for eksempel Paarma, Parnuna, Paarnuna og Parnannguaq.

Bærbuskene i Grønland er alle meget lave, for i blæsten vil bær på højere grene næppe have en chance. Kommer man til Grønland i sensommeren eller efteråret vil man derfor se en masse numser stikke op i fjeldlandskabet, for rigtig mange mennesker er ude at plukke de lækre bær. De bliver spist rå (evt. med mælk på til morgenmad eller dessert), syltet eller brugt i is. De grønlandske blåbær er i virkeligheden mosebølle, der også vokser på heden i Danmark.

 

Svampe

Det er en forholdsvis ny sport at samle svampe i Grønland. Det har alle dage været kendt, at det er muligt at spise svampe, men som andre steder er det ikke alle svampe, der er spiselige. De fleste folk har tænkt better safe than sorry, så det er først i de seneste årtier, at det er blevet populært at indsamle de spiselige svampe. Er du svampekender, eller er du sammen med en, er der mange gode oplevelser at få, når du samler svampe, der i Grønland bruges på samme måde som i andre lande.

 

Kvan

Kvan er i Grønland et superhit. Det er typisk stilkene, der ligner selleri eller blege rabarber, man bruger i madlavningen eller spiser rå. For mange er smagen dejligt kraftig, mens onde tunger påstår, at de smager af sæbe. Kvanen bruges også i snaps, og nogle snitter den i små skiver, der fryses ind i isterninger og derved får ens vand en let kvansmag, efterhånden som isterningerne smelter.

 

Rabarber

Der findes næppe en have i Grønland, der ikke har et bed dedikeret til rabarber, så ligesom i andre lande er rabarbertærte, rabarbergrød og rabarbermarmelade noget, du møder på mange grønlandske borde.

 

Kartofler

Sydgrønlandske kartofler er blevet ganske normale på de grønlandske borde landet over. Den globale opvarmning har været hård ved Nordgrønland, hvor det er svært for fangerne at komme ud på isen om vinteren. I Sydgrønland er der derimod sket det, at sæsonen for grønsagsproduktion er blevet længere, og derfor dyrkes der flere og flere kartofler.

 

Roer

Mange steder i verden er roer noget, der bruges i foder- og sukkerproduktion, men i Grønland elsker vi også at spise roerne rå. De bruges selvfølgelig i supper, og de syltes også, men det er, når de er rå, at de virkelig gør lykke. Man kan næsten sammenligne roer med jordbær i andre lande. Når de første roer kommer fra fåreholderstederne og lander i butikkerne, kan der opstå kø for at få lov til at købe dem.

 

Blåklokker

Der skal samles rigtig mange blåklokker for at få det til at ligne noget, men har man tålmodigheden, bruges klokkeblomsterne til både salater og gele. Du kan også spise blåklokkerne som de er, deres kerne smager af nødder. Hvis du er turist i Grønland og overnatter et sted med fryser, kan du købe en forholdsvis neutral is og blande dem op i og genfryse.

 

Sydgrønland – Grønlands spisekammer

En af vores kunder fnisede henrykt, da han hørte, at der findes en bog, der hedder ’Haver i Grønland’. Han forestillede sig en pamflet på otte sider. Han skulle bare vide, at der faktisk er to bøger om grønlandske haver, nemlig den ovennævnte, ”Passion, haver i Grønland” af fotografen Finn Larsen og ”Grønlandske haver gennem tre århundreder” af Karen Nørregaard. Især Sydgrønland er umådeligt frodigt, og det er ikke uden grund, at Sydgrønland kaldes Grønlands spisekammer.

Der er i Sydgrønland ca. 37 fåreholdersteder og så er der forsøgsstationen Upernaviarsuk, der både er Selvstyrets forsøgsgård for landbrug, og samtidig fungerer den også som landbrugsskole – et ord de færreste forbinder med Grønland. Som mange andre fåreholdersteder dyrkes der kartofler og majroer her, men også radiser, icebergsalat, almindelig salat, tomater, agurker, etc.

I privat regi er der også mange i Grønland, der forsøger sig med at dyrke mange forskellige grønsager, planter og frugter, både i drivhuse, mistbænke, vindueskamre, og hvor man nu kan finde læ og sol. Blandt de mere muntre forsøgsafgrøder har der derfor været grønlandske bananer og grønlandske jordbær, men der er også mange, der f.eks. dyrker ribs i haven. Brugseni – den grønlandske Brugsen – har i de senere år fokuseret meget på bæredygtighed og har gjort meget for at distribuere grønlandsk producerede madvarer i landet, ikke mindst i Nuuk, hvor markedet er størst.

 

Krydderier og urter i det grønlandske køkken

I de senere år er der flere steder i Grønland opstået små selskaber, der har udviklet nicheproduktion af forskellige produkter, lige fra grønlandsk havsalt og tang til urter og andet godt.

 

Brættet i Grønland – ”den lille grønlænder”

Brættet er det danske ord for Kalaaliaraq, der egentlig betyder ’den lille grønlænder’. Det er det lokale marked, hvor fiskere og fangere kan sælge af dagens fangst. Her forhandles kød i alle afskygninger. Fangst fra land, til vands eller i luften, herudover også grønt og andet fra naturen. Alt, hvad der er tilgængeligt på årstiden. Brættet fungerer også som et lokalt centrum, hvor mange går hen og får en snak og hører, hvad der rører sig.

 

Det europæiske og danske islæt

Det grønlandske køkken har siden hvalfangerne kom til Grønland været influeret af impulser udefra. Den store klassiske kogebog i Grønland er ”Kogebog for Grønland”, der på to sprog side om side, grønlandsk og dansk, blev udgivet i 1963 efter otte års arbejde med indsamling af opskrifter og et generelt arbejde med ernæringsspørgsmål i Grønland. Her grønlandiserede husholdningslærerinde Caia Hansen danske opskrifter, så man med nemhed kunne bruge opskrifterne i Grønland med de forhåndenværende råvarer. En af Grønlands store kunstnere, Jens Rosing, illustrerede kogebogen.

Inspireret af danske madvaner

I det hele taget er grønlandske madvaner i høj grad inspireret af det danske køkken, ikke mindst fordi dansk mad ofte er billigere end grønlandsk. Det var sagt i spøg, men daværende Landsstyreformand Aleqa Hammond kom i modvind, da hun i Information sagde, at det bedste, Grønland havde fået fra Danmark var ”bøf med bløde løg og brun sovs.”

Og som hun også påpegede, så er hun ”bedre end de fleste danskere til at lave brun sovs. Den smager nemlig rigtig godt også til hvalbøffer.”

Det har altid været et af kendetegnene ved grønlænderne: Når der kommer noget brugbart, der kan erstatte tråd lavet af sener, ligemeget om det er polka, synåle af metal og tandtråd, tager vi imod det med kyshånd og gør det til vores eget. Der er ingen tvivl om, at der på mange grønlandske borde serveres danske retter og at de spises med stort velbehag. Og hvor man i Danmark ofte rynker på næsen af Knorr Aromat, er det kongekrydderiet i Grønland, når man skal nyde sin mattak.

Restaurant guide til Grønland

Som tidligere nævnt er det grønlandske køkken i mange år blevet inspireret af det fremmede, og i dag er der rigtig mange gode grønlandske restauranter, der kombinerer de grønlandske råvarer og retter med inspiration udefra.

Samtidig er der fra grønlandsk side sat fokus på kokkeerhvervet, og man har oprettet levnedsmiddelskolen Inuili i Narsaq. Næsten hvert år siden 2000 er der afholdt grønlandsmesterskaber for kokke og det er en ganske prestigefuld ære at blive årets kok i Grønland, som desuden fortsætter til Danmarks kokkemesterskaber.

Af de mange gode restauranter i Grønland, vil vi nævne en håndfuld eller to. Da menukort jo ikke er statiske, vil vi blot nævne restauranterne og linke til deres egne hjemmesider.

 

Spisesteder i Ilulissat

Mest kendt er Restaurant Ulo, der ligger på Hotel Arctic i Ilulissat. Her har dygtige kokke slået deres folder længe og har været med til at skabe en helt vidunderlig spiseoplevelse på hotellet. Læs mere om Restaurant Ulo her.

I Ilulissat ligger også restauranten Mamartut, som serverer mad af høj standard. Mamartut ligger i et lille hus på vej mod Ilulissat Isfjord.

Du kan læse mere om restaurant Mamartut her.

 

Du finder er god mad, fremragende udsigt og hyggelig stemning på Hotel Hvide Falk og Hotel Icefjord. De to sidstnævnte restauranter serverer gedigen mad og begge har også rigtig gode Thai-retter på menuen, da de har kokke fra Thailand.

Læs mere om maden på Hotel Hvide Falk og Hotel Icefjord.

 

Restaurant i Sisimiut

Nasaasaaq Brasserie & Restaurant, der ligger på Hotel Sisimiut, er en dejlig oplevelse, hvor der virkelig kræses for ganen.

Besøg hotellets hjemmeside her.

 

Spisesteder i Kangerlussuaq

Restaurant Roklubben

I Restaurant Roklubben finder du den bedste mad i Kangerlussuaq og omegn. Roklubben er smukt beliggende på bredden af Lake Ferguson, ca. 5 km udenfor Kangerlussuaq og har gennem mange år bespist både turister og lokale.

Du kan læse mere om Restaurant Roklubben her.

 

Restaurant i Kangerlussuaq

Hotel Kangerlussuaq har også åbnet en god restaurant.

Du kan læse mere om restauranten på hotel Kangerlussuaq.

Du kan også læse meget mere om andre spisesteder i Kangerlussuaq i vores ”Rejseguide om Kangerlussuaq”.

 

Rinarsaq

Restaurant Klara på Hotel Narsaq byder på dejlig sydgrønlandsk mad inspireret af traditionel europæisk madlavning, hvor de gode råvarer er i centrum.

 

Spisesteder i Qaqortoq

Restaurant Ban Thai i Qaqortoq er som navnet antyder en Thai-restaurant. Her serveres virkelig god mad og de har fire ud fem stjerner på Tripadvisor. Du kan finde dem på Facebook.

Du kan også få god mad på Café/Brasserie Nanoq på Hotel Qaqortoq.

Læs mere om Nanoq her.

 

Spisesteder i hovedstaden Nuuk

Nuuk byder på restauranter for alle pengepunge og har et virkeligt bredt repertoire af mad. Her er gourmetrestauranter, kæderestauranter og nogle gode cafeer.

Hotel Hans Egede byder på flere restauranter, herunder Sarfalik. Restauranten er en af de bedste i Grønland og byder også på god udsigt. Lige ved siden af Sarfalik ligger A Hereford Beefstouw Steak House, der byder på samme koncept som søsterrestauranterne i Europa.

Se film fra Sarfalik her. 

 

Lidt op ad vejen ligger den gode Cafe Esmaralda. Ejerne har en anden cafe i Nuuk Centret, nemlig Caffé Pascucci, der er byens samlingssted for ikke blot de unge og smukke, men også for alle os andre.

Charoen Porn i Nuuk er landets ældste Thai-restaurant og højt elsket af byens beboere og tilrejsende. Den ligger centralt lige ved siden af Hotel Hans Egede, og mange, der prøver den for første gang, siger, at de aldrig har smagt så god Thai-mad før.

Se menuen på deres hjemmeside her.

Kulturhuset Katuaqs cafe, Cafetuaq, byder på god brunch og gode burgers.

Besøg kulturhusets hjemmeside her.

 

 

Andre specialiteter

Grønlandsk is

Grønlandsk is er et forholdsvist nyt fænomen – i hvert fald hvis isen er lavet af fløde. Greenland Ice adskiller sig fra de fleste andre flødeis ved at være lavet af både fløde og af grønlandsk indlandsis. De producerer både almindelig is og sorbet og det er et kæmpehit om sommeren.

 

GRØNLANDSK KAFFE

Grønlandsk kaffe er et lækkert indslag efter middagen. Mange lande har en kaffe opkaldt efter sig og i nyere tid valgte nogle bartendere i Grønland at kreere en grønlandsk kaffe. Den har efterfølgende fået en fast plads på de fleste menukort i Grønland – og det er ikke uden grund. Grønlandsk kaffe smager godt og så er det en flot oplevelse at se, når den bliver lavet.

Grønlands kaffe minder om en Irish Coffee, den er blot væsentligt mindre sød. Grønlandsk kaffe består af kaffe, Grand Marnier, whisky, Kahlua, flødeskum og en god flamme. Grand Marnier varmes op og hældes i den øvrige blanding som en flamme. Dette symboliserer det dansende nordlys i Grønland.

I denne film fra Nuuk Bryghus kan du se, hvordan den sidste ingrediens tilføjes og en Grønlandsk kaffe bliver til. Se filmen her.

 

FISK PÅ EN STEN

Det er noget helt særligt at prøve at spise fisk på en sten. Det smager bare så meget bedre, og det er noget, nok alle grønlændere har prøvet. Når man er i naturen og har fanget fisk, henter man i sin gryde vand fra fjorden, for det er allerede naturligt saltet. Fisken skæres i stykker og koges over bål. Mens fisken koger, finder man sig en egnet stor sten, der kan gøre det ud for et bord. Samtidig kan man gå på jagt efter gamle muslingeskaller, som lidt senere skal bruges som både ske og gaffel.

Når fisken er kogt, øser man den op på stenen. Nogle vælger at rense stenen med kogevandet, mens andre vælger at beholde kogevandet og spise det som suppe med muslingeskallerne som ske. Når fiskekødet ligger på stenen, sætter man sig om stenen, og så er det ellers bare om at rage til sig med enten muslingeskallen eller ens egne grabber. Om man så går på Noma, får man ikke fisk, der smager så godt!

"..Alt i alt en fantastisk tur.."
Ingrid og Poul K. Christensen
Excellent | 60 anmeldelser
decoration decoration decoration
facebook logo facebook logo facebook logo

Kontakt

+45 33 13 10 11

team@greenland-travel.dk

Adresse:

Wilders Plads 13A, 1.

DK – 1403 København K

Åbningstider:

(mandag-fredag)

Erhvervsrejser: 8:00-16:00

Privatrejser: 10.00-15.30

 

  • Rejsegarantifonden nr. 351
  • IATA agent nr. 17 200 606
  • CVR nr. 32150756
  • GER nr. 7617371
  • | Privatlivspolitik