Inspiration / Rejseguider / Is og sne i Grønland

Is og sne i Grønland

En guide til mere end toppen af isbjerget

Grønland er verdens største ø

Grønland er verdens største ø – eller verdens største badekar. Det er nemlig sådan, at Indlandsisen, som dækker over 80 % af øen, tynger øen så meget ned, at den ikke-isbelagte del af Grønland kan opfattes som badekarrets kant. Hvis isen smelter, vil Grønland blive et randformet land med et hav i midten. Men det kommer nok ikke til at vare længe, før landet vil hæve sig igen, når isen er væk.

Også omkring øen er der kridhvid is i alle størrelser. Fra små flager til høje og brede isbjerge og isfjelde, der på smukkeste vis gennemskæres af grønne, turkise eller blå bånd. De flyder året rundt i dybblåt eller smaragdgrønt vand ud for Grønlands kyster. Det gør det grønlandske landskab til noget helt enestående på verdensplan, for ingen andre steder – udover det ubeboede Antarktis – har is og sne så stor en indflydelse på menneskets liv.

Enhver, der besøger Grønland, bliver fascineret af isen, hvad enten man spadserer rundt på den, kører på den eller sejler mellem isskosser, der bevæger sig i vandet, smelter og ændrer form. Isen kan, som skyer på himlen, antage de mest utrolige og surrealistiske former: Her et par drikkende elefanter, der en lille sæl eller isbjørneunge og langt borte en ubåd eller et par imponerende katedraler. Fantasien får frit løb og alle sanser bliver vakte, når man færdes i Grønlands islandskaber.

 

BOR DER NOGEN I GRØNLAND?

Mange folk ude i verden bliver rent faktisk overraskede over, at der bor folk i Grønland. For dem er Grønland blot den hvide klump øverst på verdenskortet – hvis de overhovedet har skænket det den tanke, at den hvide landmasse har et navn. Selv når man ser Grønland fra luften i et fly, 10 kilometer over jordens overflade, synes Indlandsisen at være uendelig. Der findes da heller ikke en eneste grønlænder, som under rejser i udlandet ikke har skullet høre følgende sætning: ”Er det ikke rigtigt, at Grønland er hvid og Island grøn?”

Blandt disse enorme mængder af sne og is bor der et ukueligt folk på ca. 56.000 sjæle, så intet andet folkefærd har så meget plads som grønlænderne. Nu skal vi selvfølgelig huske på, at 4/5-dele af landet er dækket af sne og is, men de 56.000 mennesker har alligevel et sne- og isfrit område på størrelse med Frankrig at boltre sig på.

 

LYS, LYD, SMAG – OG WHISKY

Det foranderlige lys gør sit til, at isen bliver dragende og hele tiden må opsøges, igen og igen. Også lugtesansen og høresansen vågner i den rene, stille luft. Og lyden, ikke at forglemme, lyden af tusind bittesmå eksplosioner, når man fylder et glas med tusind år gammel is, iblandet en single malt whisky. Sug ind og lad varmen sprede sig i kroppen. Det er noget nært saliggørende.

INDLANDSISEN I GRØNLAND

Indlandsisen er den nordlige halvkugles største iskappe. Indlandsisen er urmoder til alle havets hvide isbjerge og er selv gigantisk: Fra nord til syd strækker Indlandsisen sig over 2.600 kilometer – som fra Danmark til det nordlige Afrika. Den er ca. 1.726.400 km2 stor og dertil kommer et par ’mindre’ iskapper, der er 76.000 km2 store, så det isfri areal i Grønland er kun 338.000 km2. Selve Indlandsisen består af omkring 2.800.000 km3 is! Skulle Indlandisen smelte, vil den få vandstanden til at stige over 7 meter i verdenshavene.

Indlandsisen er på sit højeste over tre kilometer tyk og den er så tung, at ca. 1/3 af den ligger under havets overflade, presset ned af sin egen vægt.

 

HER KAN DU KOMME TÆT PÅ INDLANDSISEN

Mange steder i Grønland kan du opleve Indlandsisen, men intet sted så nemt som i Kangerlussuaq. Her kan du køre ind til iskanten og endda komme op at gå på den mægtige iskappe. Turen ind til Indlandsisen kan både gås, løbes, cykles eller køres, men det er 25-37 kilometer i kuperet terræn på grusveje, så vi anbefaler, at du tager med på en udflugt i specialkøretøj. Det kan du læse mere om senere i denne guide.

Kun i to byer i Grønland kan man se direkte til Indlandsisen: Narsaq i Sydgrønland og Qaanaaq i Nordgrønland. Andre steder er der dog ikke langt til Indlandsisen, selvom den ikke er direkte synlig fra byen. Det er for eksempel i Ilulissat, Tasiilaq, Narsarsuaq og Uummannaq. Og så er der steder, hvor man kan se andre bræer tæt på, som eksempelvis i Kulusuk. Så uanset, hvor du er i Grønland, finder du is.

 

INDLANDSISEN – ET FORREVET LANDSKAB AF IS

På grund af det voldsomme tryk, selve Indlandsisen giver på sig selv og jordgrunden under isen, er der hele vejen rundt langs Grønlands kyster et utal af af gletsjere, hvor isen presses ud i havet. På denne måde fødes de berømte og imponerende isfjelde, når de brækker af Indlandsisen.

Indlandisen er ikke blot en hvid kæmpeklump. Kommer du tæt på, vil du opleve et forrevet islandskab i mange forskellige nuancer af hvid, grå, blå og endda sort. Om sommeren fyldes mange af disse sprækker med rindende blå og grønne floder af smeltevand. I det hele taget er isen som en levende organisme, der ved sine kanter skiller isen fra sig gennem enorme kælvinger.

 

ISKAPPER – INDLANDSIS ELLER GLETSJER

Vi har allerede nævnt Grønlands iskappe og så har vi selvfølgelig også de helt kolossale ismængder, der dækker Antarktis. Antarktis er et kontinent, hvor is og sne skabt af ferskvand lægger sig ovenpå jorden ligesom i Grønland. Isen ved Nordpolen er derimod saltvand fra det Arktiske Hav, der er frosset, hvorefter sneaflejringer ovenpå denne is skaber yderligere ferskvandsis ovenpå de flade flager af havis. Under sidste istid var store dele af Nordamerika, Patagonien og Europa også dækket af iskapper. Hvis et isområde er over 50.000 km2, kaldes det som en iskappe. Derfor er Vatnajökull på Island ikke Islands indlandsis, men kaldes en stor gletsjer.

 

GLOBAL OPVARMNING

I disse år er der meget fokus på, at Indlandsisen smelter hurtigere end tidligere. Dette skyldes blandt andet den globale opvarmning, og der er mange grunde til, at isen smelter hurtigere. Dels er der forurening fra Europa og andre steder, der lægger et mørkt lag ovenpå isen. Når isen smelter ved kanterne, kommer der mere støv i området, og det er også med til at gøre isen mørkere, når støv og sand blæses op på isen. Det får isen til at smelte hurtigere, end hvis den var hvid. Sort absorberer varme i højere grad end hvid.

Der sker også en større afsmeltning under isen, fordi mange af de nye ferskvandssøer og floder ovenpå isen løber ned igennem sprækker og løber langs med jorden under isen. Det får isen til at hæve sig og den ekstra friktion under isen er også med til at skabe yderligere afsmeltning. Underfladen på isen bliver også glattere på grund af disse vandstrømme, og det får også isen til at glide hurtigere mod havet – og det forstærkes også af geotermisk varme visse steder.

SKURESTRIBER OG MORÆNER

Man kan se, om et landområde har været dækket af is, hvis der er skurestriber på klipperne. Skurestriber er ridser. De er skabt af sten, der har været frosset ind i isen og gletsjernes bevægelser har derefter fået disse sten til at lave skurestriber i landskabet. I Grønland er det meget tydeligt at se, om en gletsjer har trukket sig tilbage, for så ser klipperne omkring gletsjeren helt anderledes ud og har skurestriber.

Såkaldte moræner opstår i randområderne ved gletsjere. De består af bunker af ler, sand, grus og silt og er blevet skubbet frem af gletsjerne eller skyllet ud forneden ved gletsjerkanterne. Silt er det samme som sand, blot mere finkornet (som mel).

 

FORSKNING PÅ INDLANDSISEN

Igennem årene har mange forskere arbejdet på Indlandsisen, og danske forskere har boret ned i isen og taget prøvekerner fra de sidste 125.000 år. Indlandsisen fungerer på den måde ligesom årringene i et træ, og hvert år kommer der et nyt lag is og sne, der kan fortælle forskerne om klimaet. På den måde kan man for eksempel se, dengang Krakatau eksploderede, og i isen har man også fundet fossiler af gamle planter, der voksede i Grønland, før isen kom. Krakatau er en vulkansk ø i Indonesien.

 

Isens mange farver

Isfjelde kan være både blå, hvide og endda have mørke striber. I de blåfarvede isfjelde er iltmængderne små, fordi luften med tiden er presset ud af sneen. I hvide isfjelde er der mange luftbobler eller en snefyldt overflade. Gletsjeris kan dannes enten ved frysning af vand eller når sne sammenpresses. De mørke striber opstår, når isfjeldene skraber mod jorden på deres vej fra land til hav. Mange isfjelde er derudover gennemskåret af turkise, grønne eller blå bånd af ren vandis. Båndene er dannet på steder i gletsjeren, som isen har været smeltet og igen er frosset som boblefrit smeltevand. Farverne opstår, når solens stråler reflekteres.

 

ISFJORDENE I GRØNLAND

Ilulissat Isfjord er et enestående naturfænomen, som du måske har hørt om. Den kommer vi til senere i guiden. Der er andre isfjorde i Grønland, der er ligeså imponerende som Ilulissat Isfjord, men dens hastighed og tilgængelighed har gjort den ekstra kendt. Andre smukke isfjorde er Sermilik vest for Ammassalik-øen, isfjordene ved Paamiut og Nuuk, Qoorooq nær Narsarsuaq, Bredefjord bag Narsaq og særligt den utroligt flotte Evighedsfjord nær Maniitsoq.

Det er altid noget helt særligt at se isfjorde fra vandsiden, for ismasserne bliver så meget mere imponerende, når de ses nedefra. Kaptajnerne på turistbådene er meget forsigtige, når de nærmer sig, for isen er levende og der er tale om store kræfter. Når store ismasser kælver skaber det store tsunamilignende bølger.

 

HAVIS OG PAKIS

Havis er et andet navn for storis, der dannes, når saltvand ved havoverfladen fryser til. Havis dannes rundt om den grønlandske kyst med undtagelse af området, som strækker sig fra Sisimiut i nord til Paamiut i syd. Dette område kaldes åbentvandsområdet, fordi det aldrig fryser til. I Qaanaaq i Nordgrønland er der kun isfrit i august-september månederne. Storisen dannes i Nordøstgrønland og ved polen og sejler ned langs østkysten og op langs vestkysten til Paamiut. Den pakis/havis, der sejler ned nordfra til Sisimiut, kalds Vestisen, da den kommer fra Baffinbugten.

Almindeligvis vil hele den grønlandske østkyst fra nord til Kap Farvel i syd være frosset til fra december til maj-juni måned. Havisens udbredelse er gennem de senere år mindsket som følge af global opvarmning. Havisen kan have en stor vandret udbredelse, men er aldrig særligt højt liggende i havet.

 

ISBJERGE

Isbjerge, som er frosset ferskvand, indeholder små luftbobler, som stammer fra dannelsen på den grønlandske indlandsis. Isbjerge dannes, når de forskellige isbræer langs den grønlandske kyststrækning skyder tunger ud mod havet. Derved brækkes større og mindre skosser af og falder ned i vandet. Man taler også om ”døde bræer” hvor isen skubbes ud og smelter af, for eksempel i en smeltevandselv. Isbjerge kan, sammenlignet med storisen, have en stor lodret udstrækning og være op til 100 meter høje over havoverfladen. En tommelfinger regel siger, at kun ca. 10 % af isen er over havoverfladen.

 

ISFJELDE OG PAK-IS I SYDGRØNLAND

Sydgrønland er kendt for to specielle fænomener, den blå is mod de grønne marker og pakisen. Isen i Sydgrønland er gammel, fordi den har været længe undervejs. Det gør den mere komprimeret og derfor er isen ofte blå i stedet for hvid, fordi boblerne er presset helt ud af isen pga. det høje tryk, isen har været udsat for.

Pakisen er et mærkbart fænomen, særligt i Øst- og Sydgrønland. Pakis opstår, når isen på Nordhavet om foråret og sommeren bryder op, og enorme flade isfjelde flyder ned langs østkysten og runder Grønlands sydspids Kap Farvel. Herfra driver isen op i Sydgrønland, hvor den til sidst enten smelter eller driver til havs i Baffinbugten. Pakisen, storisen eller drivisen (kært barn har mange navne) er frossen hav-is af saltvand i modsætning til ferskvandsisen fra Indlandsisen. Den pakker sig tæt, hvor den kommer frem, og kan være usædvanligt farlig at navigere i.

 

DEN FRYGTEDE SORTE IS

Vi kan ikke understrege nok, at det er farligt at begive sig for tæt på isen, om det er indlandsis eller store isfjelde i vandet. Der er uanede naturkræfter på spil her. Isen er smuk, men vækker også respekt og ærefrygt; Man skal være en rutineret skipper for at bevæge sig ud mellem isbjerge og havis.

Grønlændere med små joller og speedbåde har i særlig grad respekt for den såkaldte sortis, der er helt gennemsigtig og derfor næsten helt usynlig i det mørke vand, hvor den fremstår som sort. Det er hårdt for bådene at sejle ind i is og det kan blive fatalt, hvis skibet ikke er isforstærket. Den sorte is er farlig, fordi den er svær at se og dermed undgå.

 

Også skibe på de transatlantiske ruter må være på vagt, når isbjerge fra Baffin Bugten mellem Grønland og Canada om foråret og sommeren driver ned gennem Davis Strædet (og så langt sydpå som til New Foundland).

Selv isbjørnene har grund til at være forsigtige på isen. Om foråret, når det begynder at blive varmt, dannes store isflager og ikke sjældent ender en isbjørn fra nationalparken i nord som blind passager på en flage og driver med strømmen sydover, helt ned til Grønlands sydligste by, der ligefrem bærer navnet Nanortalik, (’stedet med isbjørne). Skovfjorden nær Narsaq hedder også på grønlandsk Tunulliarfik (”Vejen mod bagsiden”, som Østgrønland til tider kaldes i vest), fordi bjørnene går denne vej, når de vil hjem til østkysten.

SÆLERNE I SOLEN

Om foråret lægger sælerne  sig på isen for at brænde fedt af, når solen skinner. Dette gør de for at blive gode til at dykke, når foråret kommer. Sælerne skulle efter sigende have et helt system af åndehuller i isen. Dette system af åndehuller holder sælerne i fællesskab åbne. Men at sælerne kommer op til åndehullerne er ikke ufarligt – mange gange ligger en isbjørn på lur, og så gælder det om at være lynhurtig og komme ned igen..

 

ISEN SOM LIVGIVER

Isen er ud over at være fascinerende også livgivende. Flere steder i Grønland kan der være problemer med at skaffe drikkevand, og så kan man jo smelte isen. Men isen er også med til at skabe liv på en mere indirekte måde – nemlig når isskosserne ligger i havvandet og smelter. Smeltevandet fra den ferske is skaber rotationer i saltvandet, så en række mineraler hvirvles rundt og kommer op til overfladen, hvor algerne så kan udnytte dem til at producere biomasse. Derved skabes der optimale livsbetingelser for rejer og fisk – og dermed optimale betingelser for havpattedyr og mennesker.

Flere steder på den grønlandske østkyst og ved Ilulissat Isfjord dannes der om vinteren såkaldte polynier – områder i isen, som aldrig fryser til. Ved disse polynier kommer sæler, hvaler og isbjørne og søger føde. Polyniet lige ud for Ittoqqortoormiit skaber derfor gode betingelser for de lokale fanger. Ofte kommer isbjørn tæt forbi byen. Faktisk var det dette polynium, som oprindeligt skabte ideen om en bosætning netop der.

 

TO GODE STEDER AT KOMME TÆT PÅ INDLANDSISEN

Der er mange steder i Grønland, hvor du kan komme tæt på isen i Grønland. Vi vil præsentere dig for to at de mest populære steder:

 

  1. Indlandsisen ved Kangerlussuaq
  2. Ilulissat Isfjord ved Ilulissat

 

INDLANDSISEN VED KANGERLUSSUAQ

Indlandsisen ligger som nævnt 25-37 kilometer fra Kangerlussuaq. Der er lidt rigeligt langt at gå for de fleste, så her vil vi anbefale en af de arrangerede udflugter ind til isen i store terrængående køretøjer. Naturen ind mod isen er meget varieret, nogle gange med fine, grønne græstæpper på den ene side af bilen og en arktisk ørken på den anden side af bilen. Omgivelserne er spektakulære og der er chancer for at spotte moskusokser, rensdyr og måske endda fjeldryper og sneharer.

I Kangerlussuaq kan du nemt komme til to flotte steder på eller ved Indlandsisen. Det ene er Punkt 660 (660 meter over havet), hvor du kommer helt op at stå på Indlandsisen. I nærheden af dette punkt ligger i øvrigt også Camp Ice Cap, hvor du kan få lov at overnatte i telt på Indlandisen. Så er der turene til Russell Gletsjer, der også er nemt tilgængelige. Her oplever du en imponerende høj isvæg, der ligger blandt grønne sletter.

 

Læs vores guide om Kangerlussuaq her.

 

ILULISSAT ISFJORD – VERDENSBERØMT UNESCO NATURARV

Ilulissat Isfjord ligger ved Ilulissat, der betyder noget ”Isbjergene”. Her er mange muligheder for at opleve isbjergene tæt på.

Du kan sejle til mundingen af Isfjorden hele året rundt, og du kan gå til Isfjorden fra Ilulissat by på en halv time. Derudover er der mange fine og godt markerede vandreruter langs med Isfjorden. Du kan både vandre dem på egen hånd eller tage med på en guidet udflugt.

En dagstur langs Isfjorden er for dig, der er i almindelig god form. Du starter med at følge grøn rute ned til den tidligere boplads Sermermiut ved Isfjorden, og så fortsætter du simpelthen af den markerede blå rute. Tag mad og vand med og pak også rygsækken med lidt ekstra varmt tøj, et siddeunderlag og hvad du ellers behøver til en dag i ”fjeldet”. På denne vandring får du virkelig mulighed for at nyde isen, når du går langs Isfjorden.

I Ilulissat er det også nemt og bekvemt at komme med på en sejlads til isfjeldene ved fjordmundingen. Det er smukt i dagstimerne, men er du i Ilulissat, mens der er midnatssol, skulle du helt klart overveje også at tage på en aftensejlads under midnatssolen. Det specielle gyldne lys står sig umådeligt fint til de hvid-blå overflader på isen. Om sommeren er der også mulighed for at tage på en helikopterudflugt over Isfjorden og ind mod kanten af selve Indlandsisen.

Læs mere om Ilulissat her.

Læs mere om Ilulissat Isfjord her.

REJSEGUIDE OM ILULISSAT

Du kan læse mere om Ilulissat og finde vores rejseguide om Ilulissat ovenfor.

Ilulissat Isfjord er et enestående naturfænomen, som med rette er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Den 45 kilometer lange fjord er sprængfyldt med isbjerge og isskosser fra den enorme gletsjer, Sermeq Kujalleq, i bunden af fjorden og selve gletsjeren bevæger sig 40 meter i døgnet om sommeren, hvilket gør den til den hurtigste gletsjer på den nordlige halvkugle. Der er intet som at sidde og se ud over den fantastiske Isfjord.

Læs mere om Unesco verdensarv her.

 

KÆLVENDE IS PÅ STØRRELSE MED NEDRE MANHATTAN

Isen i Grønland er fascinerende, imponerende og skræmmende på en gang. Følg linket herunder og se den største kælvning, der nogensinde er fanget på film. Filmen blevet optaget i Guiness Rekord bog i 2016.

Stedet er Indlandsisen ved Ilulissat i Vestgrønland og du er vidne til, at isbjerge på størrelse med hele nedre Manhattan simpelthen kælver og falder sammen. Det er flot illustreret i filmen.

 

Sermersuaq

’Sermeq’ betyder isbræ og ’suaq’ betyder stor. Sermersuaq – den store is – er det grønlandske navn for indlandsisen.

 

To typer af is

Der er to hovedtyper af is i de grønlandske farvande – ferskvandsisfjelde som kælver af gletsjerne og pakisen (havisen), som er frossent saltvand, der dannes på havet.

"Betjening på første klasse og en uforglemmelig rejse med guider i top klasse."

Frederik Lyngholm

Fremragende | 60 anmeldelser
decoration decoration decoration

Kontakt:

+45 33 13 10 11

team@greenland-travel.dk

Adresse:

Wilders Plads 13A, 1.

DK – 1403 København K

Åbningstider:

(mandag-fredag)

Erhvervsrejser: 8:00-16:00

Privatrejser: 10.00-15.30

 

 

facebook logo facebook logo facebook logo
  • Rejsegarantifonden nr. 351
  • ·
  • IATA agent nr. 17 200 606
  • ·
  • CVR nr. 32150756
  • ·
  • GER nr. 7617371
  • ·
  • Privatlivspolitik