Fra den jyske muld til de grønlandske fjelde (fra Billund)

8 dage omkring Nuuk og Ilulissat

Rejsen kombinerer arktisk byliv i Nuuk med den verdensberømte isfjord i Ilulissat. Glæd dig til at opleve Nuuks fantastiske fjordssystem, sejlads blandt Ilulissats isbjerge og vores fantastiske kultur. Her får du komfort, eventyr og natur samlet i én pakkerejse – direkte fra Billund til Grønlands største oplevelser.

Dagsprogrammerne nedenfor tager udgangspunkt i selve rejsen og udflugtspakken.

Rejsearrangør: Greenland Travel

Highlights

  • Udforsk Grønlands hovedstad Nuuk og oplev det fantastiske fjordsystem
  • Sejl blandt isbjerge, mød slædehundene og lær om den grønlandske kultur og historie

Inkluderet i rejsen

  • Fly Billund – Nuuk tur/retur
  • Fly Nuuk – Ilulissat tur/retur
  • 3 nætter på Hotel Hans Egede Express i Nuuk
  • 4 nætter på Hotel Arctic i Ilulissat
  • Transfers lufthavn-hotel tur/retur i Grønland
  • Mad og drikke på flystrækningen København – Nuuk t/r med Air Greenland
  • Morgenmad
  • Velkomstmiddag på Hotel Arctic (eksklusive drikkevarer)
  • Velkomstmøde i Nuuk
  • Informationsmøde i Ilulissat
  • 20 kg indchecket bagage og 8 kg håndbagage på alle flyvninger
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Greenland Travel indtil dags dato

Ikke inkluderet

  • Øvrige måltider
  • Udflugtspakke (kan tilkøbes)
  • Forsikringer

Dagsprogram

Elia Locardi - Visit Greenland
Dag 1:
Fly København – Nuuk, indkvartering og eventuelt byrundtur

Du flyver fra Billund til Grønlands hovedstad, Nuuk. Allerede i lufthavnen bliver du mødt af vores lokale repræsentant, som sørger for, at du bliver godt indkvarteret på det centralt beliggende Hotel Hans Egede Express.

Byrundtur (del af udflugtspakken)

Efter check-in kan du tage med på en guidet byrundtur, hvor du får en introduktion til byens historie, arkitektur og hverdagsliv – fra Kolonihavnen til moderne kulturhuse.

Om aftenen anbefaler vi middag på en af byens hyggelige restauranter, hvor grønlandske råvarer og udsigt over fjorden sætter stemningen for resten af rejsen.

Rebecca Gustafsson - Visit Greenland
Dag 2:
Nuuk og fjordeventyr (tilkøb)

Efter morgenmaden venter et af Grønlands smukkeste naturoplevelser: En bådtur i Nuuks imponerende fjordsystem.

Fjordadventure (del af udflugtspakken)

Her glider du gennem det iskolde arktiske farvand, omgivet af majestætiske fjelde og kan virkelig mærke naturens storhed. Undervejs kan du være heldig at spotte havørne, sæler og i perioder endda hvaler, mens guiden fortæller om områdets natur, historie og lokale liv. Turen giver dig en unik mulighed for at opleve den arktiske vildmark fra vandsiden og mærke stilheden og storheden som kun fjordene i Grønland kan levere.

Resten af dagen er til fri disposition, måske med en gåtur i byen eller besøg på et af de lokale museer.

Christina Lundbye
Dag 3:
Fly til Ilulissat og mulighed for byrundtur

Efter morgenmad går turen videre nordpå til Ilulissat, isfjeldendes by. Allerede under indflyvningen får du en forsmag på det, der venter: gigantiske isbjerge i Diskobugten. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til Hotel Arctic.

Byrundtur (del af udflugtspakken)

Efter et informationsmøde med vores lokale repræsentant kan du tage med på en guidet byrundtur i den gamle bydel, hvor du hører om alt fra Knud Rasmussen til retssystemet, fiskeriet og livet nord for polarcirklen.

Om aftenen er der en dejlig velkomstmiddag på Hotel Arctic (eksklusive drikkevarer).

Har du tilkøbt efterårsudflugtspakken, skal du efter middag på en mindre vandretur.

Nordlystur i Ilulissat (del af efterårsudflugtspakken)

Nordlyset – også kendt som Aurora Borealis – er et af naturens mest magiske fænomener. Vi inviterer dig med på en stemningsfuld aftenudflugt, hvor vi forlader byens lys og bevæger os ud i den omgivende natur. Herude, under den åbne stjernehimmel, skaber vi de bedste betingelser for at nyde både stilheden og det spektakulære himmelshow.

Bemærk: Turen gennemføres kun i klart vejr. Hvis det er overskyet, aflyses turen samme dag. Vi forsøger i så fald at finde en ny dato, hvor du kan deltage. Hvis det ikke er muligt, får du naturligvis hele beløbet refunderet. Vær opmærksom på, at selv på klare aftener kan nordlyset være sparsomt – naturen følger sine egne planer.

Chris König - Visit Greenland
Dag 4:
På egen hånd eller Sermermiut og hundebesøg

Efter morgenmad venter en vandretur til Sermermiut.

Vandring til Sermermiut (del af udflugtspakken)

Sermermiut er et historisk område med over 4.000 års bosættelses-spor. Her går du ad en gangbro gennem det beskyttede arktiske landskab og ender med en betagende udsigt over isfjorden.

Efter turen kan man overveje at besøge Isfjordscentret, det er lige på vejen og hænger rigtig godt sammen med den netop afsluttede Sermermiut-tur.

Besøg hos slædehunde (del af udflugtspakken)

Om eftermiddagen får du muligheden for at komme helt tæt på de grønlandske slædehunde og lærer om deres betydning for livet i Arktis.

Aninngaaq R. Carlsen - Visit Greenland
Dag 5:
På egen hånd eller isfjordssejlads

Dagen starter med en god morgenmad og oplevelser på egne hånd.

Sejlads på isfjorden (del af udflugtspakken)

Senere er der en uforglemmelig sejlads blandt de ikoniske isbjerge ved Ilulissat Isfjord. På dette highlight sejler man tæt forbi de gigantiske formationer og får en helt ny forståelse for isens kraft og skønhed.

Om aftenen er der mulighed for at nyde en gourmetmiddag på Restaurant Ulo, hvor grønlandske råvarer og nordisk gastronomi går op i en højere enhed (ekstra tilkøb – skal bookes på stedet).

Gustav Thuesen - World of Greenland
Dag 6:
På egen hånd eller mulighed for Ilimanaq dagstur

Du kan i dag begive dig ud på egen hånd eller tage med ud at sejle.

Dagstur til Ilimanaq (ekstra tilkøb)

Tag med på en fantastisk bådtur fra Ilulissat til bygden Ilimanaq, hvor du undervejs oplever den majestætiske udmunding af isfjorden og betagende udsigter over Diskobugten. Ved ankomst venter en hyggelig bygderundtur med en lokal guide, der deler fortællinger om Ilimanaqs spændende historie og hverdagsliv. På turen gennem bygden bliver du både klogere og nyder den fredfyldte atmosfære. Turen inkluderer frokost og tid til at udforske området til fods.

Resten af dagen er til fri disposition.

Peter Lindstrøm - Visit Greenland
Dag 7:
Fly til Nuuk

Efter morgenmad er det tid til at tage afsked med Ilulissat og flyve retur til Nuuk. Velankommet i Nuuk bliver du igen indkvarteret på Hotel Hans Egede Express.

Tag på opdagelse i Nuuks: Hvis du ikke nåede det i starten af din rejse kan du besøge Grønlands Nationalmuseum og Kunstmuseum, hvor du kan udforske landets historie og moderne grønlandsk kunst. Gå en tur langs havnefronten og nyd udsigten til fjelde og fjord, eller oplev Kolonihavnens hyggelige atmosfære og de karakteristiske huse.

Hvis du har lyst, kan du nyde en kop kaffe eller et måltid på en af Nuuks caféer og restauranter, eller tage på shopping i byens butikker med grønlandsk design og kunsthåndværk. Er vejret klart og har du mod på mere eventyr kan du tage på en vandretur rundt om Lille Malene.

Aftenen bruges til at fordøje rejsens mange indtryk, inden du næste morgen tager afsked med Grønland.

Mads Pihl - Visit Greenland
Dag 8:
Fly til København

Efter morgenmad er det tid til at tage afsked med Grønland og flyve fra Nuuk til Billund – rigere på oplevelser og med kameraet fuld af isbjerge, majestætiske fejle og arktiske minder.

Kort

Location

Nuuk, Grønland

Location

Ilulissat, Grønland

Hoteller på rejsen

Hotel Arctic
Hotel Arctic

Hotel Arctic

Grønlands mest berømte hotel er Hotel Arctic i Ilulissat. Det ligger med en fantastisk udsigt over Ilulissat by, Ilulissat Isfjord og Diskobugten. Hotel Arctic er verdens nordligste 4-stjernede hotel, og oven i dette byder hotellet på et 5-stjernet konferencecenter. Hotellet ligger lidt udenfor byen ca. 15 minutters gang fra centrum (ca. 1,5 kilometer fra det centrale kryds) med en fremragende udsigt over Diskobugten.

Hotellet har to rigtig gode restauranter, og den store terrasse uden for restauranten er det perfekte sted til at nyde et glas vin, mens du ser midnatssolen lægge sit gyldne skær over isbjergene ved Ilulissat Isfjord.

Bemærk, at hotellet tilbyder lufthavnstransfers, men ikke transfers herudover i forbindelse med udflugter og lignende.

Hotel Arctic
Mittarfimmut Aqq. B-1128
3952 Ilulissat

Hotel HHE Express

Hotel HHE Express ligger i hjertet af Nuuk i området kaldet Tuujuk. Hotellet er centralt placeret i forhold til indkøb og sightseeing i Nuuk by. Hotellet er et søsterhotel til Hotel Hans Egede, som også ligger centralt i Nuuk. Der er wifi adgang på hele hotellet, receptionen er åben 24 timer i døgnet, og herudover er der en café/kaffebar, hvor du kan nyde lidt mad og noget at drikke.

NB: Sengene er 140 cm brede og det er desværre ikke muligt at få twin senge på Hotel Hans Egede Express.

Hotel HHE Express
Aqqusinersuaq 16
3900 Nuuk

Udflugter (tilkøb)

Praktisk information

Flytider (lokaltider)

  • Udrejse fra København 8.00.
  • Hjemrejse ankomst København 19.00.

Bemærk: Flyselskabet kan ændre afgangstider.

Pakkeliste

Find pakkelisten til din rejse her.

Håndbagage

Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm.

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere

Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis til gerne rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

Fra den jyske muld til de grønlandske fjelde (fra Billund)

8 dage omkring Nuuk og Ilulissat

Fra
12.195 DKK
pr. person i dobbeltværelse
April-maj og september-oktober  | 8 dage  | 7 nætter Rejse nr. 3022 Afrejse fra Billund
Mulige oplevelser
InuitkulturIsbjergeHvaler

Hvornår vil du gerne rejse?

  • Afrejse
  • Varighed
  • Pris pr. person i dobbeltværelse
  • Kommentarer

Henter afgange

Kan vi hjælpe dig?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.

Send en mail eller ring på telefon: +45 3313 1011