Weekend i Ilulissat byen hvor isfjeldene sejler

Er du til kortere, men intense oplevelser? Her er rejsen, hvor du på kort tid får lov at opleve en bid af det bedste, Grønland kan byde på.

Vi flyver dig til isfjeldenes hovedstad Ilulissat, hvor de store indtryk og oplevelserne findes lige uden for døren. Men oplevelserne findes ikke kun under åben himmel; også valget af Hotel Arctic med dets særlige beliggenhed og betagende udsigt og muligheden for forkælelser til ganen i hotellets restaurant, danner basen for en helt særlig forlænget weekend.

Du kommer til at opleve is i alle afskygninger. Der er mange måder at opleve Ilulissat Isfjord på, både til vands, til lands og fra luften. Du bliver helt sikkert overvældet over dette smukke område, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Sæt nogle dage af og få ladet batterierne op på en helt særlig måde på denne forkælelsesrejse til Grønland!

Bemærk venligst:

Planen for dette unikke rejsetilbud kan ikke ændres. Flyafgange og valg af hotel ligger fast.

Aktiviteter udover de her tilbudte kan kun tilkøbes efter ankomst til Ilulissat.

Vi tilbyder standardværelser på denne rejse, skulle en opgradering ønskes skal denne forespørgsel foretages ved check-in på hotellet. Såvel der er mulighed for opgradering vil prisen være fra 1200,- pr. person for de 3 nætter.

 

Highlights

  • Oplev sejlende isfjelde
  • På udkig efter rensdyr og moskusokser
  • Se de magiske nordlys (ultimo september og fremefter)
  • Grønlands bedste hotel

 

Inkluderet i rejsen

  • Fly fra København til Ilulissat via Kangerlussuaq t/r med Air Greenland
  • Transfer fra Ilulissat lufthavn til Hotel Arctic t/r
  • 3 nætter på Hotel Arctic med morgenmad
  • Velkomstmøde ved lokal guide
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Grønlands Rejsebureau indtil dags dato
  • 20 kilo indvejet bagage og 8 kilo håndbagage er inkluderet (max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm).

Dagsprogram

Dag 1:
Fly fra København til Ilulissat. Velkomstmøde ved ankomst til Ilulissat

Ankomst til Kangerlussaq og Ilulissat med informationsmøde.

Der er afrejse fra København om morgenen, og efter knap 4½ time sætter du fødderne på verdens største ø, i lufthavnen Kangerlussuaq.

Efter stoppet i Kangerlussuaq, rejser vi videre med et mindre fly til Ilulissat. Det er en flot flyvetur på tre kvarter, hvor du rigtigt kan nyde det flotte islandskab, de øde vidder og storheden. Under indflyvningen til Ilulissat dukker byen frem midt ud af ingenting. De farvede huse kæmper om opmærksomheden med de snebeklædte fjelde, og ved landing kan du glæde dig til de næste dage, der står helt i sneen og isens tegn – kombineret med kulturelle indslag fra en meget traditionel grønlandsk by.

Hotel Arctics bus henter dig i lufthavnen, og du tjekker ind på det dejligt beliggende 4-stjernede hotel.  Her møder du en guide fra vores lokale udflugtskontor ”World of Greenland”, der på et informationsmøde vil fortælle om byen, området, spise- og udflugtsmuligheder. Du kan bestille udflugter på mødet, eller du kan få bekræftet de udflugter, du allerede har bestilt hjemmefra.

Dag 2:
Kulturhistorisk byvandring, Sejltur imellem Isfjelde og udkig efter nordlyset

Kulturhistorisk byvandring, Sejltur imellem Isfjelde og udkig efter nordlyset. Hvis du har bestilt udflugtspakken står oplevelserne nærmest i kø denne dag.

Guidet byrundtur (udflugtspakke)
Du hører om byens historie og oplever byens mange spændende facetter. llulissat er Grønlands tredjestørste by og regnes for en af de fire hovedbyer sammen med Nuuk, Qaqortoq og Sisimiut. Der har boet mennesker i området ved llulissat i 4.500 år, men selve byen blev anlagt som bygd i 1727, og i 1741 oprettede den islandske købmand Jacob Severin handelsstationen Jacobshavn. Senere skiftede byen også navn til Jakobshavn (nu med ‘k’) og du vil se mange bygninger, der giver minder om den gamle tid. Knud Rasmussen, den verdensberømte polarfarer og -forsker, voksede op i byen i den bygning, der nu er det kulturhistoriske museum. Glæd dig til en spændende rundtur og få masser af information, du kan bruge i de kommende dage.

Sejlads blandt isfjelde (udflugtspakke)
Næsten alle besøgende i Ilulissat vælger at prøve denne sejltur mellem isfjelde mindst én gang. Hvert døgn strømmer der mere end 40 millioner ton is fra Ilulissat Isbræ ud i Isfjorden. Resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig op til 100 meter over havets overflade. Ved Isfjordens munding strander disse kæmper, og her har vi mulighed for at sejle blandt dem. En utrolig naturoplevelse du ikke må snyde dig selv for, når du besøger Ilulissat.

Nordlyssafari (tilkøb fra og med afgang 25. september til og med 4. december)
På vinteraftener med klar himmel, kan du se det smukke nordlys over Ilulissat. Guiden fortæller om fænomenets opståen og giver tips og tricks til, hvordan du får de bedste billeder af farvernes vandring over nattehimlen. Aurora Borealis er nattehimlens mest spektakulære fænomen. På dage med mere end 20% chance for at se nordlys, henter vi dig på hotellet og kører ud til det mørkeste område i Ilulissat. Her kan vi tage billeder og nyde opvisningen fra naturens side, når farverne bevæger sig i bølger, frem og tilbage på himlen. Sagnet siger, at når nordlyset danser rundt på himlen, betyder det, at ånderne spiller fodbold med et hvalroskranie. Andre folkeslag mener, at mennesker bliver særlig intelligente, hvis de er undfanget under nordlyset.

Dag 3:
Vandretur til isfjorden og evt. andre udflugter

Vandretur til isfjorden og hundeslædetur eller sejltur til bygden Ilimanaq.

Igen denne dag er der gode udflugter på programmet. Har du tilkøbt udflugtspakken, kan du i dag glæde dig til en vandretur til den forladte boplads Sermermiut.

Bopladsen Sermermiut ved Isfjorden (udflugtspakke)
Ilulissats smukke isbjerge danner kulissen for den gamle boplads Sermermiut, halvanden kilometer syd for byen. Gennem 4.000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen, og i dag er der endnu rester, der vidner om deres tilstedeværelse, men det er ikke sikkert du ser det hele, da der kan være sne her. Hør historien om grønlændernes liv og skikke før europæernes ankomst, se ruiner og mærk permafrosten med dine egne hænder. På denne korte tur vender vi ved udsigtspunktet ved Nakkaavik, også kaldet Kællingekløften på dansk.

Eftermiddagen kan byde på hundeslædetur, hvis du rejser før midten af april, eller sejltur til bygden Ilimanaq hvis du besøger os senere.

Dag 4:
Hjemrejse med fly fra Ilulissat til København via Kangerlussusaq.

Hjemrejsedag med fly fra Ilulissat via Kangerlussuaq til København.

Efter en intens weekend, er det nu tid til at tage afsked med Ilulissat og Grønland, som på mange måder helt sikkert har sat sine spor. Vi er ret sikre på, at du fremover vil bære rundt på en helt speciel følelse og uudslettelige indre billeder, når du hører ordet Grønland. Der er afrejse fra Ilulissat over Kangerlussuaq med ankomst i København om aftenen.

Kort

Kangerlussuaq

Ilulissat

Kangerlussuaq

Hoteller på rejsen

Udflugter (tilkøb)

Bemærk venligst:

Planen for dette unikke rejsetilbud kan ikke ændres. Flyafgange og valg af hotel ligger fast.

Aktiviteter udover de her tilbudte kan kun tilkøbes efter ankomst til Ilulissat.

Vi tilbyder standardværelser på denne rejse, skulle en opgradering ønskes skal denne forespørgsel foretages ved check-in på hotellet. Såvel der er mulighed for opgradering vil prisen være fra 1200,- pr. person for de 3 nætter.

 

Pakkeliste
September og oktober

Find din pakkeliste her.

November og december

Find din pakkeliste her.

 

Flyinformation (lokaltider)
Udrejse fredag fra København 09:05
Hjemkomst mandag i København 20:00

Bemærk venligst, at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere
Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis til gerne rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

NB! Book online og spar håndteringsgebyr på kr. 200

Ikke inkluderet

Frokost og aftensmad
Udflugter (Udflugtspakke kan tilkøbes)
Rejseforsikringer
Ekspeditionsgebyr kr. 200,- (bortfalder ved onlinebestilling)

Weekend i Ilulissat byen hvor isfjeldene sejler

Fra
pr. person i dobbeltværelse
2 dage  | 1 nætter Rejse nr. 9002 Afrejse fra København
Mulige oplevelser
IsbjergeNordlysKultur

Hvornår vil du gerne rejse?

  • Afrejse
  • Varighed
  • Pris pr. person i dobbeltværelse
  • Kommentarer

Henter afgange

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.

Vi svarer dig inden for 24 timer.

Du kan også ringe på telefon:  +45 3313 1011