Forsikringer ved rejse med Grønlands Rejsebureau

Forsikringer ved rejse med Grønlands Rejsebureau

Rejseforsikringer

Sygdoms-afbestillingsforsikring (hvis du bliver syg INDEN afrejse)

Vi anbefaler, at du sørger for at have en sygdoms-afbestillingsforsikring, når du køber en rejse. Afbestillingsforsikringen dækker dig i tilfælde af, at du eller dine medrejsende eller familie bliver syge. Afbestillingsforsikringen skal tegnes i forbindelse med køb af rejsen. Vi tilbyder forsikringen i samarbejde med Europæiske rejseforsikring. 

Betingelser for sygdoms-afbestillingsforsikring

Rejseforsikring (hvis du bliver syg UNDER rejsen)

Der kan være mange gode grunde til at tegne en rejseforsikring, når du rejser udenlands. Tjek om du er dækket af din indboforsikring. Grønlands Rejsebureau tilbyder rejseforsikringer i samarbejde med Europæiske Rejseforsikring og anbefaler, at du altid har en rejseforsikring.

Nye regler for det blå og det gule sygesikringskort

Folketinget har i 2014 besluttet, at du, pr. 1. august 2014, ikke længere er dækket af det gule kort, når du rejser på ferie inden for EU eller i EØS-landene - dog undtagen Grønland og Færøerne.

Det blå kort sidestiller dig med borgere i EU- og EØS-landene. Det betyder, at du skal betale for behandling, der kan være gratis i Danmark, men ikke er det i det land, du besøger.

Kort og godt om det blå kort:

  • Det blå kort sidestiller dig med borgere i EU- og EØS-landene.
  • Hjemtransport er aldrig dækket af det blå kort.
  • Du kan bestille det blå kort på www.borger.dk. Det er gratis.

Hvad betyder det for dig som rejser til Grønland og Færøerne?

Hvis du rejser til Grønland og Færøerne, er du dækket lige som før i kraft af rigsfællesskabet - dvs. at du kan få lægebehandling, men ikke hjemtransport. Fra den 1. august 2014 kan du, i tilfælde af sygdom på din rejse, ringe på telefonnummer og modtage assistance hos SOS alarmcentral inden for sygesikringens dækningsområde.

Det gule sundhedskort dækker udgifter, som ikke er omfattet af sundhedsvæsnet i Grønland og på Færøerne.

Hvis du rejser til Island

Hvis du rejser til Island er du dækket ligesom borgere i Island. Vær dog opmærksom på, at du skal betale for behandlingen deroppe, og du skal selv sørge for refundering, når du kommer hjem.

Vi anbefaler at du har en rejseforsikring

Uanset hvor du skal rejse hen, er det en god idé at købe en rejseforsikring, når du rejser. Så er du fuldt dækket på sygdom og hjemtransport – og du får gavn af de andre dækninger på forsikringen; det gælder for eksempel ansvar, ulykke og retshjælp.

Det koster ikke alverden at købe en forsikring. Men det er ærgelige penge at have sparet, hvis du får brug for hjælp. 

Vil du vide mere?

Læs mere om sygesikring på rejser på www.huskdetblaa.dk 
Læs mere om hvad det blå sygesikringskort dækker og bestil ét på www.borger.dk