Qeqertarsuaq – Diskoøen

Velkommen til Qeqertarsuaq – Diskoøen

Legenden siger, at det var to fangere på jagt efter sæler nede ved Sydgrønland, som trak øen op mod Nordgrønland. Den var ganske enkelt i vejen, når de skulle ro ud på jagt, så ved hjælp af deres kajakker og et enkelt hår fra et spædbarn flyttede de øen! En heks i Ilulissat fik øje på øen og fremsagde en besværgelse, så øen gik på grund. Derfor er Diskoøen dér, hvor den er i dag.

Diskoøens (Qeqertarsuaq på grønlandsk) mere ”dokumenterede” historie starter dog først i 16-1700-tallet, om end man har fundet spor af beboelse 4-4.500 år tilbage i tiden. Vulkanøens historie har omdrejningspunkt i hvalfangst, og i mange år var Qeqertarsuaq – hovedbyen på Diskoøen – hovedstad i Nordgrønland.

Diskoøen er af vulkansk oprindelse med varme kilder og med fjelde, som ser anderledes ud, og det gør Diskoøen til noget helt særligt i forhold til resten af Diskobugten. Så elsker du naturen, er du interesseret i Grønlands historie, og vil du gerne se hvaler, så er Diskoøen et ideelt rejsemål for dig.

Det grønlandske ord “Immaqa” betyder “måske”, og når du rejser i Grønland, bør du altid have et lille ”immaqa” i baghovedet. Ting ændrer sig i Grønland, og det arktiske vejr er foranderligt, så du kan aldrig planlægge alt i mindste detalje hjemmefra og forvente, at det går efter planen.

Vulkanøen Qeqertarsuaq

Qeqertarsuaq betyder ”den store ø”, og den er da også Grønlands største ø. Er du en smule geologisk interesseret, vil du nyde et ophold på Diskoøen. Øen ligger midt i Diskobugten og kan nås på en dagssejlads med ruteskibet.

Øen adskiller sig væsentligt fra resten af Grønland, idet den er af vulkansk oprindelse. Landskabet på Diskoøen er præget af karakteristiske basaltfjelde og en type vegetation, der ikke findes andre steder i området, hvor der ellers er forholdsvis fladt. Området omkring byen er meget frodigt med kvan og andre planter, og resten af øen er uberørt natur med varme kilder, som aldrig fryser til (men du kan ikke bade i dem). Det giver varme og gode vilkår for vegetationen, så efter arktiske forhold opretholder Diskoøen en meget varieret flora og fauna.

Diskoøen er i det hele taget kendt for sin smukke natur, et rigt planteliv og en speciel geologi, som har gjort at man allerede fra 1848 har foretaget geologiske undersøgelser på øen. I 1906 blev ”Arktisk Station” grundlagt, og den er nu den ældste bemandede feltstation i det arktiske område. Arktisk Station laver arktisk forskning på bio- og georelaterede problemstillinger.

Med et areal på 8.578 km² (lidt større end Sjælland) er den en af de 100 største øer i verden. Øen ligger ca. 80 kilometer fra Ilulissat, er omkring 160 kilometer lang, middelhøjden er 975 meter og det højeste punkt er 1.919 meter over havet.

Hovedbyen Qeqertarsuaq

Hovedbyen på Qeqertarsuaq hedder også Qeqertarsuaq, og i dag bor der ca. 850 indbyggere. Qeqertarsuaq blev grundlagt i 1773 under navnet Godhavn af hvalfanger og købmand Svend Sandgreen.

Qeqertarsuaq ligger smukt placeret helt ned til Diskobugten, og bag byen hæver basaltfjeldene sig i deres majestætiske fremtoning. Selve byen ligger på en halvø med en naturhavn, og hovederhvervet er krabber og hellefisk, hvoraf krabbefiskeri er det væsentligste.

Kirken bliver i daglig tale kaldt ”Vorherres Blækhus” pga. dens specielle form, og den ligger midt i byen, ligesom skolen gør. Den gamle lægebolig og det tidligere hovedsæde for landshøvdingen for Nordgrønland, er i dag museum, og vi kan varmt anbefale et besøg, da det giver et godt indblik i byen, der engang var hovedstad i Nordgrønland.

Læs mere om Qeqertarsuaq her.

Kun én bygd på Diskoøen

Kangerluk er i dag den eneste bygd (mindre end en by), der er tilbage på hele Diskoøen. Den ligger cirka 35 kilometer nord for Qeqertarsuaq inde i det største fjordkompleks på Diskoøen, helt omringet af de karakteristiske fjelde.

Kangerluk har i dag 18indbyggere (2019),. Bygdens indbyggertal har varieret meget igennem de sidste 200 år, og den har i flere perioder været ubeboet. I Bygden er der et posthus, en butik og en fabrik, hvor der indhandles Uuvaq (fisk). I den ene ende af skolen er indrettet et lokale, der fungerer som kirke. Kangerluk har sit eget elværk, hvortil de fleste af bygdens huse er tilsluttet.

Hovederhvervet i Kangerluk er stadig fangst og fiskeri, som det har været siden bygden blev etableret. Bygden har altid været ét af de mest isolerede steder i Grønland.

Indtil 1972 var der ved Qullissat på den nordøstlige del af øen en kulmine. Efter lukningen af minen blev beboerne i 1972 flyttet til flere forskellige byer, heriblandt til Qeqertarsuaq. Mange blev dog flyttet til Ilulissat, hvor en hel bydel kom til at hedde ”Lille Qullissat”.

Diskoøen – samlingssted for hvaler

Området omkring Diskoøen er mødested for de store hvaler, som boltrer sig fra forår til efterår. De hvaler man kan opleve er oftest grønlandshvalen (april og maj) og pukkelhvalen (maj til september). Helt tilbage i 1700-tallet blev de første hvalfangerstationer etableret på Diskoøen, og de optimale fangstområder trak mange europæiske hvalfangerekspeditioner til. Hvalfangerstationen ”Godhavn” (i dag Qeqertarsuaq) blev grundlagt i 1773 af hvalfangeren Svend Sandgreen. Godhavn har i mange år været en vigtig base for hvalfangsten i Davis-strædet. I dag er byens havn også et livligt sted pga. almindeligt fiskeri.

Læs mere om hvaler i Grønland her.

Fodbold ved strande med sort sand

Stranden i Qeqertarsuaq er dækket af fint sort sand. Det kaldes også basaltsand og blev skabt for mange, mange år siden. Byens fodboldbane ligger lige ved stranden, og hvis bolden triller ned i vandet, kan det kræve en ny bold – heldigvis kommer bolden også jævnligt tilbage! Banen har fået kunstgræs og der spilles ofte fodbold med store isbjerge i baggrunden, så du kan tage nogle fantastiske billeder her med flotte farver.

Midnatssol på Diskoøen

I Qeqertarsuaq er der midnatssol fra ca. slutningen af maj til slutningen af juli, og mens midnatssolen regerer, er der ikke stor temperaturforskel på dag og nat. Midnatssol kan ses fra nord for polarcirklen og kan ikke ses syd for Sisimiut.

Læs mere om midnatssol i Grønland her.

Se Diskobugten fra Lyngmarksbræen

På fjeldet ovenfor byen ligger ”Lyngmarksbræen” 900 meter over havet. Ønsker du at tage udflugten, så kan du forhøre dig om forholdene på bræen og bestille turen på hotellet, der huser den lokale turistoperatør, mens du er på øen. Uanset sneforhold er udsigten dog altid vandreturen på de 900 højdemeter værd. Du får et skue over Diskobugten, hvor det at ”se så langt øjet rækker”, virkelig giver mening! Du kan vandre op på toppen og retur samme dag, eller du kan vælge en overnatning i Lyngmarkshytten på selve bræen. En overnatning vil give dig god tid til virkelig at nyde den fantastiske udsigt fra bræen.

Læs mere om Diskobugten.

Diskoøen er som skabt til vandreture

Landskabet på Diskoøen er præget af tidligere vulkansk aktivitet og stejle basaltfjelde. Apostelfjeldet, Lyngmarksfjeldet og Skarvefjeldet danner Diskoøens profil og endevæg mod nord. Området er ideelt til vandreture – blandt andet turen forbi Røde Elv langs kysten mod Kuannit. Kuannit er et frodigt område, hvor de lokale nyder godt af den vildtvoksende kvan. Området er karakteristisk for sine helt specielle søjlebasaltformationer. På vejen langs kysten møder man både en kamel og elefanter formet i et naturligt møde mellem lava og brænding. Turen kan fortsætte op mod Skarvefjeldet, og hen over Petursons randmoræne med udsigt ind i Blæsedal.

Når du vandrer i Grønland, så skal du forvente, at stierne ofte er lidt ujævne og ikke altid lige godt markerede. Det gælder også i Qeqertarsuaq. Du kan vælge at deltage på organiserede ture, eller du kan gå nogle af turene selv, hvis du har lidt erfaring med at vandre.

Sejltur til Kangerluk

Har du en dag til rådighed på Diskoøen, har du muligheden for en heldagstur til bygden Kangerluk, som også er Diskoøens største fjord. Båden sejler fra havnen mod vest forbi Kilit og det stejle blåfjeld, med mængder af fugle, og ind i fjorden Kangerluk. Her kan man fornemme livet i en mindre bygd og de svære betingelser, der danner grundlaget for det lille fangersamfund. Bygden ligger ca. 35 km nord for Qeqertarsuaq.Vi gør opmærksom på, at båden som benyttes, er en åben båd, og at det kan være koldt. Så rejser du med små børn, og er vejret koldt, anbefaler vi ikke turen.

Spisning i Qeqertarsuaq

Der er kun en enkelt restaurant i byen, og den hedder Nilak. Den ligger lige ved siden af både Hotel Disko og Siku Aput. Derudover er der en grillbar i byen, kiosker og et supermarked med en bager, hvor du kan få færdige sandwiches.

Overnatning på Diskoøen

Der er kun ét hotel i byen, og det er Hotel Disko, og to vandrehjem: Panorama Hostel og Siorarsuit Vandrehjem. Desuden kan man overnatte oppe ved Lyngmarksbræen i Lyngmarkshytten, og man kan slå sit telt op på campingpladsen ved Røde Elv.

Hvordan kommer jeg til Qeqertarsuaq?

I princippet er der flere måder at komme til Qeqertarsuaq på, i det der også flyver helikoptere til Diskoøen. Turister skal dog som regel med ruteskib fra Ilulissat eller Aasiaat. Ruteskibet giver også mulighed for at tage en dagstur til Diskoøen fra Ilulissat. Der er mulighed for bespisning på båden, men det begrænser sig til opvarmede ”cup noodles” og lignende, så vi anbefaler at tage en madpakke med hjemmefra.

Om vinteren er befolkningen mere afskåret fra omverdenen, i det det kun er helikoptere og skibe (hvis der er isfrit) med nye forsyninger, der kommer ind til byen. Derfor kan man om vinteren risikere, at flere ting er udsolgte, og at man skal vente på skibet, før varene kommer igen.