Oplev sne, is og nordlys i Grønland

Oplev smukke naturfænomener og lokal kultur i Grønland

Tag med Kristeligt Dagblad og Grønlands Rejsebureau til fantastiske Grønland i februar. Her venter en tur med knitrende sne, indlandsis, isfjelde, lokal kultur og nordlys.

Turen starter med et ophold i Kangerlussuaq, der ligger tæt på Indlandsisen. Deltagerne kører i 4-hjulstrækker igennem et smukt og varieret landskab og spejder efter rensdyr og moskusokser. Her kan deltagerne komme hen til og op på selve Indlandsisen. På grund af det stabile indlandsklima, er Kangerlussuaq også det perfekte sted at opleve nordlyset – ude i naturen, hvor man ikke generes af kunstigt lys.

Turen går videre med fly til Ilulissat, og fra luften kan det flotte islandskab og de øde vidder nydes. Det er ikke uden grund, at Isfjorden ved Ilulissat er på UNESCO’s verdensarvsliste, og det er Isfjorden, som de fleste rejser til Grønland for at opleve. Her kommer deltagerne blandt andet til at sejle blandt isbjerge i tusinde former og gå langs fjorden ved den gamle boplads Sermermiut. Der er også mulighed for at besøge det nye Isfjordscenter, hvor man kan blive klogere på isen og klimaforandringer.

Ilulissat blev grundlagt i 1741, og er i dag Grønlands tredje største by med over 4.500 indbyggere. På en byvandring kan deltagerne udforske byen og bliver bekendt med historien, den grønlandske kultur og det moderne liv 300 km. nord for Polarcirklen. Undervejs passeres, den berømte danske opdagelsesrejsende, Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke, Zionskirken, og der gøres stop ved fiskerne på havnen og sælgerne på ”Brættet” – et marked for fisk og kød.

Turen er uden rejseleder.

Highlights

  • Gå oppe på Indlandisen
  • Sejl blandt gigantiske isfjelde
  • Spot det arktiske dyreliv
  • Oplev lokal kultur i Ilulissat
  • Tag på vandring i den maleriske og farverige by
  • Kom helt tæt UNESCO’s verdensarv ved Ilulissat Isfjord

Inkluderet i rejsen

  • Fly København – Kangerlussuaq – Ilulissat og retur
  • 20 kg indchecket bagage + 8 kg håndbagage
  • Måltid og drikkevarer på flyvningen fra/til Danmark
  • Alle skatter og afgifter
  • 2 nætter på Polar Lodge i dobbeltværelser med delt bad/toilet
  • 2 x morgenmad på Polar Lodge
  • 3 nætter på Hotel Arctic i standard Puisi dobbeltværelser med privat bad/toilet
  • 3 x morgenmad på Hotel Arctic
  • 2-retters velkomstmiddag på Hotel Arctic (drikkevarer er ikke inkluderet)
  • Transfers fra/til Ilulissat Lufthavn ved ankomst og afrejse
  • Velkomstmøde i Kangerlussuaq
  • Tur til Indlandsisen, Punkt 660 med bus i Kangerlussuaq
  • Nordlystur i Kangerlussuaq
  • Velkomstmøde i Ilulissat
  • Byrundtur i Ilulissat
  • Sejltur på Isfjorden
  • Sermermiut, bopladsen ved Isfjorden
  • Guideservice i forbindelse med ankomst i byerne og ved udflugter

Ikke inkluderet

  • Drikkevarer
  • Måltider som ikke er nævnt ovenfor
  • Ekstra udflugter (kan tilkøbes)
  • Rejseforsikringer

Dagsprogram

Ellen Fjellanger Schmidt
Dag 1:
Fly København – Kangerlussuaq om morgenen. Indkvartering Polar Lodge. Tur til Indlandsisen

Air Greenland flyver os fra København til Kangerlussuaq. Forude venter 4½ timers flyvetur og et skønt vintereventyr. En guide fra vores lokale samarbejdspartner  modtager dig ved ankomst og hjælper til med check-in på Polar Lodge, som ligger små 100 meter fra lufthavnsbygningen. Dette er din base de næste to nætter.

Efter check-in holder den dygtige lokale guide informationsmøde. På mødet får du oplysninger om bygden, området, spise- og udflugtsmuligheder og kan få bekræftet de udflugter, du allerede har bestilt hjemmefra. Det er også muligt at bestille udflugter på mødet.

Efter mødet er det tid til den første udflugt.

Indlandsisen Punkt 660

Kangerlussuaq er kendt for sin forholdsvis nemme adgang til Indlandsisen, og dette er en guidet tur til den gigantiske iskappe, der er på størrelse med hele Vesteuropa.

Vi kører i 4-hjulstrækker igennem et smukt varieret område, og tæt ved Indlandsisen passerer vi Russell Gletcher og et fantastisk morænelandskab. For enden af vejen går vi hen til og op på selve Indlandsisen – en unik oplevelse. Vi tilbringer noget tid i denne enorme isverden, før vi returnerer til vores køretøj. Undervejs på turen er der gode chancer for at spotte rensdyr og moskusokser.

David Trood - Visit Greenland
Dag 2:
Kangerlussuaq. Nordlystur. Mulighed for tilkøb af hundeslædetur

Der er mange muligheder for at opleve noget i Kangerlussuaq. Du kan tage på rundtur i bygden og så er der også mulighed for at prøve to meget arktiske og grønlandske oplevelser, hundeslæde og nordlyset.

2-timers hundeslædetur (tilkøb)
”Giv mig vinter, giv mig hunde!” sagde Knud Rasmussen og det kan du opleve mange steder i Grønland nord for Polarcirklen. At køre på hundeslæde er en utrolig oplevelse, der kan variere meget, alt efter hvilket terræn og egn, du kører i. En ting er sikkert: Det er både en utrolig oplevelse og et fantastiske minde! Vi har valgt, at du kan i dag komme på en 2-timers hundeslædetur iklædt sælskindstøj.

Det er en helt særlig oplevelse at køre hen over den frosne fjord. Her gælder det blot om at finde balancen, læne sig tilbage og så ellers bare nyde naturen og den friske luft iført sælskindsdragt. Sørg for altid at have kameraet indenfor rækkevidde.

Nordlystur
Du er i Grønland midt på vinteren og det betyder, at du skal opleve Grønlands flotteste nordlys. Kangerlussuaq er et af de bedste steder at se nordlys i Grønland på grund af et meget stabilt klima.

Vi kører ud i naturen, hvor du ikke bliver generet af kunstigt lys, og så krydser vi fingre for, at det fantastiske nordlys viser sig. At se det blafrende lysslør i grønlige nuancer glemmer du aldrig og vil give dig endnu et uforglemmeligt minde i den efterhånden store bagage af indtryk.

Senere kører vi tilbage og samles i en hyggelig atmosfære, hvor guiden fortæller om nordlyset og de mange grønlandske myter, som nordlyset har skabt gennem tiderne.

Beate Ulich
Dag 3:
Fly Kangerlussuaq – Ilulissat. Indkvartering på Hotel Arctic. Velkomstmøde og byvandring

I dag går turen videre med fly til Ilulissat, hvor endnu et eventyr venter. Det er en flot flyvetur på tre kvarter, hvor du rigtig kan nyde det flotte islandskab, de øde vidder og storheden. Under indflyvningen til Ilulissat dukker byen frem midt ud af ingenting. De farvede huse kæmper om opmærksomheden med de snebeklædte fjelde, og du kan glæde dig til de næste dage, der står helt i isens, vinterens og hundeslædens tegn – kombineret med kulturelle indslag fra en meget traditionel, grønlandsk by.

Det er ikke uden grund, at Isfjorden ved Ilulissat er på UNESCO’s verdensarvsliste, og det er da også Isfjorden, som de allerfleste rejser til Grønland for at opleve. Isfjorden giver dig unikke øjeblikke og danner rammen for rigtig mange oplevelser i og omkring Ilulissat. Her kan du sejle blandt isbjerge i tusinde former, du kan vandre langs Isfjorden. Næsten overalt i byen er der udsigt til Isfjorden, og den bliver du aldrig træt af at kigge udover!

Hotel Arctics bus henter dig i lufthavnen, og du checker ind på det dejligt beliggende hotel, som er dit hjem de næste tre nætter. Her holder en guide et informationsmøde om byen, og bagefter er det tid til en guidet byrundtur.

Byrundtur i Ilulissat

Start dine oplevelser med at få en dybere forståelse af Grønlands kultur og historie, der giver alle andre oplevelser i Grønland mere perspektiv.

Ilulissat blev grundlagt i 1741, og er i dag Grønlands tredje største by med over 4.500 indbyggere. På denne byvandring fortæller guiden om byens historie, om den grønlandske kultur og om det moderne liv 300 kilometer nord for Polarcirklen. Du besøger undervejs fiskerne på havnen, sælgerne på „Brættet“ og passerer Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke, Zionskirken.

Om aftenen er der en dejlig 2-retters velkomstmiddag på hotellet.

Jesper Kunuk Egede
Dag 4:
Sermermiut den gamle boplads ved Isfjorden. Mulighed for tilkøb af ”Inuit Kalaallisuut”

De næste dage får du mange muligheder for at få skønne oplevelser i Ilulissat og i området rundt om byen. Vi starter med en vandretur.

Vandretur til den forladte boplads Sermermiut

Ilulissats smukke isfjelde danner kulissen for den tidligere boplads Sermermiut, halvanden kilometer syd for byen. Gennem 4.000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen, og i dag er der endnu mange rester fra den tid, der vidner om inuits tilstedeværelse, selvom det selvfølgelig er svært ar se om vinteren, når her ligger sne.
Undervejs hører du historien om grønlændernes liv og skikke før europæernes ankomst.

Inuit Kalaallisuut – kulturelt møde med grønlænderne (tilkøb)
Den lokale Kvindeforening i Ilulissat inviterer os indenfor, hvor vi får en den unikke mulighed, at opleve historien om Grønlands ikoniske nationaldragt, Kalaallisuut, helt tæt på. 1-2 medlemmer af den lokale kvindeforening tager imod os. I løbet af de næste to timer er der fremvisning og demonstrering af forskellige metoder til behandling af skind samt fremvisning og historiefortælling om den grønlandske nationaldragt. Der vil efterfølgende være mulighed for at røre dragten, og mærke vægten af skindet og perlebroderierne med egne hænder. Kvindeforeningen vil ligeledes servere kage of kaffe efter grønlandsk tradition.

Greenland Travel
Dag 5:
Sejltur på Isfjorden. Mulighed for besøg på det nye Isfjordscenter

Sejtur på Isfjorden

På en sejltur til Isfjordens munding får du en oplevelse af de helt store. Næsten alle besøgende i Ilulissat vælger at prøve denne sejltur mellem isfjelde mindst én gang. Hvert døgn strømmer der mere end 40 millioner ton is fra Ilulissat Isbræ ud i Isfjorden. Resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig op til 100 meter op over havets overflade.

Ved Isfjordens munding strander disse kæmper, og her har vi mulighed for at sejle iblandt dem. Det er en utrolig naturoplevelse, du ikke må snyde dig selv for, når du besøger Ilulissat.

Isfjordscentret

Du har også mulighed for på egen hånd at tage på besøg i Isfjordscentret, den smukke nye bygning, der åbnede i sommeren 2021 og er tegnet af Dorthe Mandrup. Her er spændende udstillinger om området ved Isfjorden og Arktis.

Dag 6:
Fly Ilulissat – Kangerlussuaq – København

Nu er det tid til at rejse hjem igen. Fra flyet mod Kangerlussuaq får du et sidste glimt af Isfjorden eller Diskobugten, alt efter hvilken side af flyet, du sætter dig i (TIP: Sæt dig i venstre side, hvis du vil se Isfjorden).

Kort

Hoteller på rejsen

Udflugter (tilkøb)

Praktisk information

Flytider (lokale)

  • Udrejse fra København kl. 10.00.
  • Hjemkomst til København kl. 21.00

Bemærk venligst, at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.

Pakkeliste

Find pakkelisten til din rejse her.

Håndbagage

Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm.

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere

Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. Rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis gerne til rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

 

NB. Book online og spar håndteringsgebyr på kr. 200

Oplev sne, is og nordlys i Grønland

Oplev smukke naturfænomener og lokal kultur i Grønland

Fra
pr. person i dobbeltværelse
10.-15. februar 2022 2 dage  | 1 nætter Rejse nr. 2360 Afrejse fra København
Mulige oplevelser

Hvornår vil du gerne rejse?

  • Afrejse
  • Varighed
  • Pris pr. person i dobbeltværelse
  • Kommentarer

Henter afgange

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.

Vi svarer dig inden for 24 timer.

Du kan også ringe på telefon:  +45 3313 1011