Isfjelde, luksus og bygdeliv i Grønland

7 dage i Ilimanaq, Ilulissat og Nuuk

Oplev det bedste af Grønlands vestkyst på denne unikke rejse, hvor moderne komfort møder arktisk autenticitet. Du bor på 4-stjernede Hotel Arctic i Ilulissat og i charmerende bungalows i Ilimanaq Lodge – med udsigt til Diskobugtens isbjerge og adgang til grønlandske naturoplevelser i særklasse. Rejsen kombinerer storbyliv og bygdeliv, sejlads og storslået natur.

Dagsprogrammerne nedenfor tager udgangspunkt i selve rejsen og udflugtspakken.

Rejsearrangør: Greenland Travel

Highlights

  • Sejlads blandt isbjerge fra Ilulissat til Ilimanaq
  • Overnatning i stilfulde bungalows med udsigt over Diskobugten
  • Bygdevandring og tundrahike i det grønlandske bagland
  • Mulighed for tilkøb af Glacier Adventure – en uforglemmelig dagstur

Inkluderet i rejsen

  • Fly København – Nuuk tur/retur
  • Fly Nuuk – Ilulissat tur/retur
  • 2 nætter på Hotel Hans Egede Express i Nuuk
  • 2 nætter på Hotel Arctic i Ilulissat
  • 2 nætter i bungalow i Ilimanaq Lodge
  • Transfers lufthavn-hotel tur/retur i Grønland
  • Bådtransport til og fra Ilimanaq
  • Mad og drikke på flystrækningen København – Nuuk t/r med Air Greenland
  • Morgenmad
  • Velkomstmiddag på Hotel Arctic (eksklusive drikkevarer)
  • Velkomstdrink i Ilimanaq
  • Velkomstmøde i Nuuk
  • Informationsmøde i Ilulissat
  • 20 kg indchecket bagage og 8 kg håndbagage på alle flyvninger
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Greenland Travel indtil dags dato

Ikke inkluderet

  • Øvrige måltider
  • Udflugtspakke (kan tilkøbes)
  • Forsikring

Dagsprogram

Dag 1 Fly København – Nuuk, indkvartering og eventuelt byrundtur

Du lander i Grønlands hovedstad, Nuuk – en by hvor moderne liv og arktisk natur mødes. Allerede i lufthavnen bliver du mødt af vores lokale repræsentant, som sørger for, at du bliver godt indkvarteret på det centralt beliggende Hotel Hans Egede Express.

Byrundtur (del af udflugtspakken)

Efter check-in kan du tage med på en guidet byrundtur, hvor du får en introduktion til byens historie, arkitektur og hverdagsliv – fra Kolonihavnen til moderne kulturhuse.
Om aftenen anbefaler vi middag på en af byens hyggelige restauranter, hvor grønlandske råvarer og udsigt over fjorden sætter stemningen for resten af rejsen.

Peter Lindstrøm - Visit Greenland
Dag 2 Fly Nuuk – Ilulissat. Mulighed for byrundtur, Sermermiut og Isfjordssejlads

Efter morgenmad går turen videre nordpå til Ilulissat – byen ved isfjorden. Her bliver du hentet i lufthavnen og kørt til fantastiske Hotel Arctic, hvor du indkvarteres med udsigt til Diskobugtens isbjerge.

Vandring til Sermermiut (del af udflugtspakken)

Om eftermiddagen kan du tage med på en guidet vandretur til Sermermiut – en historisk boplads med over 4.000 års bosættelse. Her går du ad træstier gennem det arktiske landskab og ender med en betagende udsigt over Ilulissat Isfjord. Det er et sted, hvor stilheden taler, og hvor du mærker historiens vingesus.

Vi spiser velkomstmiddag på Hotel Arctic (eksklusive drikkevarer).

Sejltur på Isfjorden (del af udflugtspakken)

Du kan også vælge at tage på en uforglemmelig sejlads blandt de majestætiske isfjelde i Ilulissat Isfjord – et UNESCO-verdensarvsområde.

Mads Pihl - Visit Greenland
Dag 3 Sejlads til Ilimanaq Lodge – Velkommen til stilhed og storslåethed

Om formiddagen sejler du fra Ilulissat til Ilimanaq – en lille bygd med omtrent 50 indbyggere. Her bor du i en arkitekttegnet bungalow med panoramaudsigt over Diskobugten. Efter ankomst og velkomstdrink kan du tage med på en guidet bygdevandring.

Bygdevandring (del af udflugtspakken)

Her hvor du hører om livet i bygden, historien bag missionæren Poul Egede og ser den fredede kirke og gamle kolonibygninger.

Vi anbefaler frokost og middag på Restaurant Egede.

Gustav Thuesen - World of Greenland
Dag 4 Tundraens ro eller eventyr. Mulighed for hike i baglandet

Efter morgenmad kan du nyde en rolig dag eller tage med ud at vandre.

Tundrahike (del af udflugtspakken)

Du kan tage med på en guidet tundrahike, hvor du oplever det grønlandske bagland med lav vegetation, fjelde og udsigt til isfjelde i horisonten. Turen er let til moderat og giver dig mulighed for at komme tæt på naturen og stilheden.

Resten af dagen er til fri disposition – nyd udsigten fra din terrasse, læs en bog eller lidt koldt at drikke.

World of Greenland
Dag 5 Tilbage til Ilulissat – Afslapning og afsked (eller eventuelt Glacier Adventure)

Efter morgenmaden sejler du tilbage til Ilulissat. I Ilulissat har du mulighed for at nyde byen på egen hånd – måske besøge Isfjordscentret, tage en sidste gåtur langs kysten eller shoppe grønlandsk kunsthåndværk.

Glacier Adventure (ekstra tilkøb)

Hvis du i stedet har tilkøbt Glacier Adventure, venter en dag fyldt med eventyr og storslået natur. Du starter med båd fra Ilimanaq til en afsidesliggende fjord, hvor du går i land og fortsætter med UTV (terrængående køretøj) gennem det rå og uberørte landskab. Turen går gennem fjeld og tundra, og undervejs gør I stop for at nyde udsigter og tage billeder. Efter UTV-kørslen fortsætter du til fods sammen med en erfaren guide op til kanten af en imponerende gletsjer. Her får du tid til at nyde stilheden, udsigten og måske spise frokost med udsigt til isens evige bevægelse.

Sidst på eftermiddagen sejler du tilbage til Ilulissat, hvor du igen indkvarteres på Hotel Arctic.

World of Greenland
Dag 6 Fly til Nuuk og eventuelt Qooqqut Nuan – Catch & Eat i fjorden

Efter morgenmad og check‑out i Ilulissat flyver du til Nuuk. Ved ankomst bliver du kørt til Hotel Hans Egede Express, hvor du checker ind og har tid til at slappe af eller tage en kort tur i byen.

I dag kan du nyde de mange steder, Nuuk har at byde på – og eventuelt tage på en lækker udflugt.

Fish’n’Dish (del af udflugtspakken)

Sidst på dagen går turen ud i Nuukfjorden på en uforglemmelig “Catch & Eat”-oplevelse. Du sejler til Qooqqut Nuan, hvor du selv fanger fisk – typisk torsk eller rødfisk – som efterfølgende tilberedes af restaurantens kokke. Undervejs nyder du den storslåede natur med fjelde, vandfald og måske hvaler i horisonten. Efter middag og afslapning i området sejler du tilbage til Nuuk.

Mads Pihl - Visit Greenland
Dag 7 Hjemrejse fra Nuuk

Efter morgenmad går turen hjemad. Du flyver fra Nuuk til København – rigere på oplevelser og med kameraet fuld af isbjerge, bygdeliv og arktiske minder.

Mads Pihl - Visit Greenland

Hoteller på rejsen

World of Greenland
Lisa Burns - Greenland Travel

Ilimanaq Lodge

Ilimanaq Lodge består af 15 hytter, der åbnede i 2017. Hytterne er bygget af World of Greenland, der har rigtigt gode erfaringer med hytterne ved Glacier Lodge i Eqi nord for Ilulissat. Nær hytterne ligger de to centrale, fredede huse fra kolonitiden, som indeholder henholdsvis reception og restaurant, men også museum og konferencefaciliteter. Det er nogle af de ældste huse i Grønland.

De 15 hytter har alle direkte udsigt til Diskobugten. Hver hytte kan huse 1-4 personer og har eget bad og toilet. Hver hytte er på lidt over 40 kvadratmeter og er indrettet med moderne møbler i et rustikt, nordisk look. Derudover har alle hytter deres egen terrasse, hvor du kan nyde udsigten, kun forstyrret af lyden af bølger mod stenene.

Ilimanaq Lodge

Kussangajaannguaq 7

3952 Ilulissat

Udflugter (tilkøb)

Aninngaaq R. Carlsen - Visit Greenland

Udflugtspakke med 7 udflugter/oplevelser

Pris fra: 3910,- DKK

Vores udflugtspakker består af populære udflugter og er tilpasset rejsens dagsprogrammer.

  • Byrundtur i Nuuk (2 timer)
  • Sermermiut (2 timer)
  • Isfjordssejlads (2½ time)
  • Bygdevandring i Ilimanaq (dag 3)
  • Tundra hike (dag 4)
  • Qooqqut Nuan – Fish’n’dish (5 timer)

Godt at vide

Vi anbefaler, at du bestiller pakken samtidig med din rejsebestilling, for bestiller du senere, risikerer du, at udflugtspakken er udsolgt.

World of Greenland

Ilimanaq Glacier Adventure (fra Ilimanaq)

Pris fra: 2495,- DKK

Vi sejler et par kilometer sydpå. Herfra kører vi med terrængående køretøj indover land til Tasiusaq-fjordsystemet. Her venter en smuk sejltur ind til bunden af fjorden og iskanten. Herefter skal vi op og gå på selve isen og udforske en af de mange gletsjertunger, som udspringer fra Indlandsisen. Til sejlturen får du udleveret en flydedragt og redningsvest, mens du til vandreturen på isen får spikes på støvlerne. Det er godt med praktisk tøj på til turen.

  • Sejlads
  • ATV-kørsel
  • Sejlads
  • Gletsjervandring med udstyr
  • Frokost
  • Specialguide

4-12 deltagere (min. 4)

Varighed: 8 timer

Godt at vide

Vi anbefaler, at du bestiller udflugten samtidig med din rejsebestilling, så du ikke risikerer, at udflugten er udsolgt.

Praktisk information

Flytider (lokaltider)

  • Udrejse fra København 10.00.
  • Hjemrejse ankomst København 21.25.

Bemærk: Flyselskabet kan ændre afgangstider.

Pakkeliste

Find pakkelisten til din rejse her.

Håndbagage

Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm.

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere

Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis til gerne rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

Isfjelde, luksus og bygdeliv i Grønland

7 dage i Ilimanaq, Ilulissat og Nuuk

InuitkulturIsbjergeHvaler
Fra
19.195 DKK
pr. person i dobbeltværelse
7 dage  | 6 nætter
Juni og august-september
Afrejse fra København
Rejseid 3005

Greenland Travel A/S er rejsearrangøren for turen, mens Air Greenland udelukkende fungerer som formidler. Det betyder, at al fremtidig kontakt vedrørende rejsen vil ske direkte med Greenland Travel, som også er ansvarlig for de praktiske arrangementer af din rejse.

Hvornår vil du gerne rejse?

  • Afrejse
  • Varighed
  • Pris pr. person i dobbeltværelse

Henter afgange

Foto: Karin Jensen

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.

Send en mail eller ring på telefon:  +45 3313 1011