Forår i Grønland

6 dage omkring Nuuk og Ilulissat

Drømmer du om at opleve Grønlands storslåede natur og kultur uden at sprænge budgettet? Med vores nye forårspakke får du en uforglemmelig rejse til både Nuuk og Ilulissat – to af Grønlands mest ikoniske destinationer – til en ekstraordinær kampagnepris. Rejsen kombinerer komfort, eventyr og unikke oplevelser i en periode, hvor Grønland vågner til live efter vinteren.

Dagsprogrammerne nedenfor tager udgangspunkt i selve rejsen og udflugtspakken.

Rejsearrangør: Greenland Travel

Highlights

  • Oplev både Grønlands moderne hovedstad og den ikoniske isfjord i Ilulissat
  • Mød slædehunde, sejl blandt isbjerge og vandring i UNESCO-fredet natur
  • Forårssolen giver lange, lyse dage og mulighed for fantastiske billeder

Inkluderet i rejsen

  • Fly København – Nuuk tur/retur
  • Fly Nuuk – Ilulissat tur/retur
  • 1 nat på Hotel Hans Egede Express i Nuuk
  • 4 nætter på Hotel Arctic i Ilulissat
  • Transfers lufthavn-hotel tur/retur i Grønland
  • Mad og drikke på flystrækningen København – Nuuk t/r med Air Greenland
  • Morgenmad
  • Velkomstmiddag på Hotel Arctic (eksklusive drikkevarer)
  • Velkomstmøde i Nuuk
  • Informationsmøde i Ilulissat
  • 20 kg indchecket bagage og 8 kg håndbagage på alle flyvninger
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Greenland Travel indtil dags dato

Ikke inkluderet

  • Øvrige måltider
  • Udflugtspakke (kan tilkøbes)
  • Forsikringer

Dagsprogram

Dag 1 Fly København – Nuuk, indkvartering og eventuelt byrundtur

Du lander i Grønlands hovedstad, Nuuk – en by hvor moderne liv og arktisk natur mødes. Allerede i lufthavnen bliver du mødt af vores lokale repræsentant, som sørger for, at du bliver godt indkvarteret på det centralt beliggende Hotel Hans Egede Express.

Byrundtur (del af udflugtspakken)

Efter check-in kan du tage med på en guidet byrundtur, hvor du får en introduktion til byens historie, arkitektur og hverdagsliv – fra Kolonihavnen til moderne kulturhuse.
Om aftenen anbefaler vi middag på en af byens hyggelige restauranter, hvor grønlandske råvarer og udsigt over fjorden sætter stemningen for resten af rejsen.

Peter Lindstrøm - Visit Greenland
Dag 2 Fly Nuuk – Ilulissat. Check-in, velkomstmiddag. Eventuelt byrundtur

Efter morgenmad går turen videre nordpå til Ilulissat – byen ved isfjorden. Allerede under indflyvningen får du en forsmag på det, der venter: gigantiske isbjerge i Diskobugten. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til Hotel Arctic, hvor du indkvarteres.

Byrundtur (del af udflugtspakken)

Efter et kort informationsmøde med vores lokale repræsentant kan du tage med på en guidet byrundtur i den gamle bydel, hvor du hører om Knud Rasmussen, fiskeriet og livet i isens by.

Om aftenen er der velkomstmiddag på Hotel Arctic (eksklusive drikkevarer).

Aninngaaq R. Carlsen - Visit Greenland
Dag 3 På egen hånd eller vandring til Sermermiut

Efter morgenmaden kan du tage ud på egen hånd eller tage med på udflugt.

Sermermiut (del af udflugtspakken)

Tag med på en guidet vandretur til Sermermiut – en historisk boplads med over 4.000 års bosættelse. Her går du ad træstier gennem det arktiske landskab og ender med en betagende udsigt over Ilulissat Isfjord. Det er et sted, hvor stilheden taler, og hvor du mærker historiens vingesus.

Om eftermiddagen kan du besøge byens museer – fx Knud Rasmussens fødehjem eller Ilulissat Kunstmuseum. Aftenen kan rundes af med en gourmetmiddag på Restaurant Ulo, hvor grønlandske råvarer og nordisk gastronomi går op i en højere enhed.

Ivar Eyþórssony - Visit Greenland
Dag 4 På egen hånd eller isfjordssejlads og slædehunde

I dag kan du komme med på en af rejsens absolutte højdepunkter: en sejlads blandt de ikoniske isbjerge i Ilulissat Isfjord – et UNESCO-verdensarvsområde. Men først skal du møde slædehundene.

Mød slædehundene (del af udflugtspakken)

Om eftermiddagen kan du besøge de grønlandske slædehunde – en autentisk oplevelse, hvor du kommer tæt på dyrene og lærer om deres rolle i det arktiske liv.

Sejltur på Isfjorden (del af udflugtspakken)

Tag med ud at sejle – du sejler rundt mellem de gigantiske isformationer og får en helt ny forståelse for isens kraft og skønhed.

Resten af dagen er til fri disposition.

Iurie Belgurschi - Visit Greenland
Dag 5 På egen hånd eller sejltur til Ilimanaq

Efter morgenmaden kan du tage ud på egen hånd eller tage med på udflugt.

Sejltur til Ilimanaq (ekstra tilkøb – udbydes ikke på afgangene 16. og 23. april)

I dag kan du tage med på en sejltur forbi mundingen af Isfjorden til den lille bygd Ilimanaq. Her bor omkring 50 mennesker, og du får mulighed for at opleve bygdelivet helt tæt på. Du besøger en lokal familie, hvor der serveres mad og kaffe, og du får indblik i hverdagen, traditionerne og gæstfriheden i det grønlandske bygdeliv. Efter besøget sejler du tilbage til Ilulissat.

Om eftermiddagen kan du tage på en vandretur ad den gule eller blå rute og nyde udsigten over fjelde og isfjelde.

Gustav Thuesen - World of Greenland
Dag 6 Fly Ilulissat – Nuuk - København

Efter morgenmad er det tid til at pakke og tage afsked med Ilulissat. Du flyver fra Ilulissat til Nuuk og videre til København – rigere på oplevelser og med kameraet fuld af isbjerge, bygdeliv og arktiske minder.

Mads Pihl - Visit Greenland

Hoteller på rejsen

Hotel Arctic
Hotel Arctic

Hotel Arctic

Grønlands mest berømte hotel er Hotel Arctic i Ilulissat. Det ligger med en fantastisk udsigt over Ilulissat by, Ilulissat Isfjord og Diskobugten. Hotel Arctic er verdens nordligste 4-stjernede hotel, og oven i dette byder hotellet på et 5-stjernet konferencecenter. Hotellet ligger lidt udenfor byen ca. 15 minutters gang fra centrum (ca. 1,5 kilometer fra det centrale kryds) med en fremragende udsigt over Diskobugten.

Hotellet har to rigtig gode restauranter, og den store terrasse uden for restauranten er det perfekte sted til at nyde et glas vin, mens du ser midnatssolen lægge sit gyldne skær over isbjergene ved Ilulissat Isfjord.

Bemærk, at hotellet tilbyder lufthavnstransfers, men ikke transfers herudover i forbindelse med udflugter og lignende.

Hotel Arctic
Mittarfimmut Aqq. B-1128
3952 Ilulissat

Udflugter (tilkøb)

Carmen Huter - Visit Greenland

Udflugtspakke med 5 udflugter

Pris fra: 2120,- DKK

Vores udflugtspakker består af populære udflugter og er tilpasset rejsens dagsprogrammer.

  • Byrundtur i Nuuk (2 timer)
  • Byrundtur i Ilulissat (2 timer)
  • Mød slædehundene (1½ time)
  • Sermermiut vandretur (2 timer)
  • Isfjordssejlads (2½ time)

Godt at vide

Vi anbefaler, at du bestiller pakken samtidig med din rejsebestilling, for bestiller du senere, risikerer du, at udflugtspakken er udsolgt.

Peter Knudsen

Dagstur til Ilimanaq

Pris fra: 1395,- DKK

Tag med på visit i den smukke og hyggelige bygd Ilimanaq, 15 kilometer syd for Ilulissat. Guiden tager os gennem bygden og vi besøger en familie, hvor vi kan nyde en let frokost og en kop varm kaffe/te. Herefter går vi ombord på båden og sejler den smukke vej retur til Ilulissat.

Varighed:  5 timer.

Inclusive Storytelling, sandwich, kaffe og te.

Godt at vide

Vi anbefaler, at du bestiller udflugten samtidig med din rejsebestilling, for bestiller du senere, risikerer du, at udflugten er udsolgt.

Praktisk information

Flytider (lokaltider)

  • Udrejse fra København 10.00.
  • Hjemrejse ankomst København 21.25.

Bemærk: Flyselskabet kan ændre afgangstider.

Pakkeliste

Find pakkelisten til din rejse her.

Håndbagage

Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm.

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere

Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis til gerne rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

Forår i Grønland

6 dage omkring Nuuk og Ilulissat

InuitkulturIsbjergeHvaler
Fra
10.295 DKK
pr. person i dobbeltværelse
6 dage  | 5 nætter
April - juni
Afrejse fra København
Rejseid 3003

Greenland Travel A/S er rejsearrangøren for turen, mens Air Greenland udelukkende fungerer som formidler. Det betyder, at al fremtidig kontakt vedrørende rejsen vil ske direkte med Greenland Travel, som også er ansvarlig for de praktiske arrangementer af din rejse.

Hvornår vil du gerne rejse?

  • Afrejse
  • Varighed
  • Pris pr. person i dobbeltværelse

Henter afgange

Foto: Maria Hammer

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.

Send en mail eller ring på telefon:  +45 3313 1011