Ilimanaq Lodge indefra

Rundrejse “Off the beaten track” i Grønland

Fold galleri ud full arrow
Luk
  • Destination Grønland
  • Rejsetype Med rejseleder
  • Afrejse fra København
  • Varighed 10 dage
  • Pris pr. person fra 26.975 DKK
Tilføj til favoritter

Rundrejse “Off the beaten track” i Grønland

Tag med på vores nye rundrejse udenfor alfarvej i Grønland. Rejsen kombinerer de mest populære attraktioner i Grønland med to unikke og uspolerede steder i Nordgrønland. Du skal lede længe efter en mere varieret rejse, som kombinerer natur, kultur og historie. 

Er du en aktiv og nysgerrig rejsende, så er rejsen noget for dig. Du får naturoplevelser så imponerende, at du ikke tror dine egne øjne. Og i uspolerede områder skal vi sejle, vandre, køre på ATV og sågar prøve gletsjervandring. 

Vi tager dig med til unikke naturperler, som selv den mest erfarne grønlandsrejsende drømmer om. Undervejs overnatter vi på hoteller og lodges med fremragende beliggenhed, der kan tilfredsstille enhver livsnyder. 

Et udvalg af rejsens højdepunkter:

  • Indlandsisen ved Kangerlussuaq
  • Hvalernes hovedstad Qasiannquit
  • Bo med udsigt til isbjerge i Ilimanaq Lodge
  • Den verdensberømte Ilulissat Isfjord
  • Den hemmelige fjord Tasiusaq med brævandring

Rejsen giver dig et godt indblik i livet, som det leves i dag i, i små bygder og moderne byer i Grønland. Du får også et kulturelt indblik i de tidlige indvandringer i Grønland. Flere steder undervejs besøger vi tidligere bopladser og mærker historiens vingesus.

To nye spændende destinationer og to sikre valg i Grønland

Vi skal opleve de mest populære attraktioner i Grønland. Først skal vi stå på Indlandsisen ved Kangerlussuaq. Rejsen sluttes af med flere dage i isbjergenes by, Ilulissat. Her skal vi tæt på den verdensberømte Ilulissat Isfjord til lands, til vands og fra luften. 

Ilimanaq Lodge og Qasigiannguit

Vi lægger vejen forbi en af årtiets største turismenyheder i Grønland: overnatning i Ilimanaq Lodge med udsigt til isbjerge, hvaler og Diskobugten. Dørene til Ilimanaq Lodge åbnedes for første gang i 2017. 

Herefter lægger vi også vejen forbi byen Qasigiannguit – hvalernes hovedstad. Om sommeren mødes pukkelhvaler i hobetal tæt på kysten. Området byder desuden på fine vandremuligheder og kulturoplevelser.

Med rejseleder eller på egen hånd med lokalguider

Vælg selv om du vil rejse i en lille gruppe med erfaren rejseleder eller være på egen hånd med god hjælp fra lokalguider. Der er en erfaren rejseleder med på følgende afrejsedatoer: 14. juni 2018 og 5. juli 2018. Både rejseleder og lokalguiderne taler dansk.

"Jeg har glædet mig til at kunne præsentere dig for denne aktive rundrejse, som kombinerer fire unikke steder i Grønland" Peter Simonsen, produktchef
Rundrejse “Off the beaten track” i Grønland

Rejseprogram

Velkommen til en rundrejse med et varieret og aktivt dagsprogram. Rejsen byder på mange udflugter, som er fastlagt, men du har også valgfrihed undervejs. Dette er en varieret Grønlandsrejse som kombinerer natur, kultur og historie. Alle udflugter nævnt i programmet er inkluderet i rejsens pris, medmindre andet fremgår.

  • Dag 1 Fly København – Kangerlussuaq og udflugt til Indlandsisen

    Din rejse starter i Kastrup lufthavn, hvor du skal flyve med Air Greenland klokken 11. Vi lander i Grønland klokken 11.40 lokaltid. Flyrejsen tager ca. 4,5 timer, og du flyver direkte til Kangerlussuaq i Grønland. Efter ankomst bliver du modtaget af din rejseleder eller lokalguide. 

    Kangerlussuaq ligger nord for polarcirklen, og du mærker ved første åndedrag, at noget er forandret. Luften er tør og frisk, og i horisonten ser du Indlandsisen. På flyrejsen har du haft udsigt over den gigantiske hvide Indlandsis fra oven, og nu står du blot 25 kilometer fra den.

    Lufthavnen og byen ligger midt i naturen og praktisk talt på arktisk tundra. Tundra er et landskab, du kun finder på den nordlige halvkugle. Et af de særlige kendetegn ved tundra er permafrost. Det betyder, at jorden et stykke nede er frossent permanent. Dette fænomen giver anledning til et spændende landskab, som vi skal udforske i dag.

    Central indkvartering på Polar Lodge

    Polar Lodge ligger så centralt som muligt og ganske få meter fra indkøbsmuligheder og lufthavnen. Her finder du en dagligvarebutik, en mindre udstyrsbutik og et par butikker med kunst, håndarbejde og souvenirs.

    Udflugt til Indlandsisen (tilkøb)

    Kangerlussuaq ligger 25 km fra kanten af Grønlands Indlandsis. Efter velkomstmødet er det derfor tid til at tage på udflugt til Indlandsisen. Forude venter en stor oplevelse! Du kan også vælge at udforske området og byen på egen hånd, men vi anbefaler dig at deltage på turen til Indlandsisen.

    Vi kører i specialbus ind til det såkaldte punkt 660, hvor du kan komme op og gå på selve isen. Punktet ligger 660 meter over havets overflade, men det fornemmer du ikke. Foran dig har du verdens største ishav.

    Udflugten tager ca. 5 timer, og køreturen derind tager ca. 2 timer med stop undervejs. Du får serveret kaffe og the undervejs. Vi anbefaler, at du tager varmt tøj med og fylder rygsækken med lidt drikke og proviant.

    Sommer i Kangerlussuaq

    Den grønlandske sommer er kort, intens og ofte ganske varm. Luften er tør og 15 grader i solen føles som en varm sommerdag. Kangerlussuaq ligger i indlandet i Grønland og har derfor fastlandsklima. Kangerlussuaq er kendt for stabile varme sommerdage. Det er derfor ekstra fascinerende at køre fra byen og ind til Indlandsisen og mærke, hvorledes temperaturen falder, jo nærmere du kommer kanten af isen.

    Aftensmad med grønlandske råvarer

    Om aftenen kan du spise på en af byens spisesteder eller selv lave mad på Polar Lodge. Vi anbefaler Restaurant Roklubben, som ligger udenfor byen ved søen, Lake Ferguson. Her kan du nyde dagens ret og spise a la carte. Maden er baseret på lækre råvarer fra området, såsom moskusokse, rensdyr og fisk. De fleste plejer at gå tidligt i seng på deres første dag i Grønland på grund af tidsforskellen. Når klokken er 21 i Grønland, så svarer det til klokken 01 i Danmark.

    image
    info Indlandsisen i Grønland ligger kun få timers kørsel fra Kangerlussuaq
  • Dag 2 Fly Kangerlussuaq - Aasiaat og sejlads til Qasigiannguit

    Dagen i dag byder på afvekslende oplevelser. Vi skal forlade indlandet, rejse nordover og ud til kysten.

    Efter morgenmaden har du tid til at gå lidt rundt, inden rejsen fortsætter nordover til Diskobugten. Vi flyver med indenrigsfly til byen Aasiaat og ankommer kl. 12.20. Flyrejsen tager 45 minutter. Indenrigsflyene i Grønland flyver i relativ lav højde, så du kan følge landskabet ovenfra hele vejen.

    Efter ankomst i Aasiaat bliver vi hentet i lufthavnen og kørt til havnen. Herfra skal vi sejle til Qasigiannguit senere. Du har nu mellem 1-4 timer til at gå på opdagelse i Aasiaat. Hvis du rejser på afgangen den 15. juni har du hele fire timer i Aasiaat. Hvis du rejser på den næste afgang, har du kun en time, og på alle øvrige afgange har du 2 timer i byen.

    Aasiaat - en grønlandsk storby

    Aasiaat har i dag godt 3.000 indbyggere og er den 5. største by i Grønland. Du får dog på ingen måde fornemmelsen af at være landet i en storby. Tværtimod, så ligger byens farverige huse idyllisk placeret på klipperne og med direkte udsigt til det, der svarer til Grønlands skærgård.

    Aasiaat er en aktiv by. På byens fiskefabrik produceres der krabber og rejer. Byen har også et skibsværft. Mange af byens indbyggere arbejder med fiskeri og fangst. Du finder derfor en livlig havn i Aasiaat med lyseblå fiskerbåde og lyden af måger.

    Sejlads til Qasiannquit – hvalernes hovedstad

    Tidlig eftermiddag lægger vi ud på en 4-timers sejlads i den sydlige del af Diskobugten. Fra skærgården skal vi nu nordover, men mest vestpå mod fastlandet. Næste stop er den lille by Qasiannquit. Vi skal sejle med Diskoline og ankommer i Qasiannquit ved spisetid ca. 19.15.

    Ved ankomst til Qasigiannguit ser du tydeligt Hotel Diskobay ligge flot oppe på en pynt med udsigt over havnen. Fjeldene bag byen er op til 450 meter høje og skaber en flot kontrast til kysten. Fra havnen går vi et lille stykke op til hotellet, mens bagagen bliver kørt.

    Velkomstmiddag på Hotel Diskobay

    Efter indkvartering og velkomstmøde skal vi nyde en middag med udsigt. Glæd dig! Hotel Diskobay ligger i første parket, og herfra har du udsigt over Diskobugten. Du kan sågar se over til Diskoøen, som ligger 100 km væk. Hotel Diskobay er et relativt lille hotel med uformel atmosfære. Om sommeren kan du sidde på terrassen og se hvaler i bugten lige foran hotellet og ofte også et isbjerg eller to.

    image
    info Aasiaat er en af de største byer i Grønland. Her ses farverige huse ved havnen.
  • Dag 3 Qasigiannguit og sejltur til den nedlagte bygd Akulliit

    Du kan glæde dig til to dage i den lille bygd, hvor vi skal udforske Qasigiannguits kulturelle oplevelser og det naturskønne bagland.

    Byrundtur med besøg på det spændende bymuseum

    Efter morgenmaden er det tid til en byrundtur. Qasiannquit er en spændende by at udforske, og vi skal blandt andet besøge byens museum og en åben boplads.

    Byen museum rummer en lang række unikke fund, som du kan finde her i byen. Om søndagen holder museet ofte "Åben boplads". Åben boplads er et arrangement arrangeret af frivillige fra byen. Her iklæder de sig traditionelt skindtøj og fremviser en lang række af de gamle traditioner. Sælflænsning, trommedans, husflid, produktion af skindtøj og mad over bål.

    Qasigiannguit – traditionel grønlandsk kultur

    Du vil hurtigt erfare, at Qasigiannguit nok er meget af det, du har forestillet dig om Grønland. Byen har ca. 1300 indbyggere og er en relativ stor by i Grønlandske sammenhænge. Qasigiannguit er i lighed med Aasiaat en by, der blev anlagt af danskerne i kolonitiden. Byens danske navn var Christianshåb, opkaldt efter den danske Kong Christian. De danske navne er ikke længere i brug. Alle byer i Grønland bliver officielt, og også uformelt, kaldt ved deres oprindelige grønlandske navne.

    I dag er byen en moderne by med alt, hvad dertil hører, men samtidig er den ikke større end, at den oprindelige bygdestemning er bevaret. Slædehunde er en naturlig del af bybilledet, og der er masser af aktivitet på havnen. Både sejler ind og ud for at fiske i det næringsrige vand tæt på de store isfjelde.

    Qasigiannguit betyder "de små spraglede sæler" på grund af tidligere tiders store forekomst af disse. Der findes fortsat mange sæler i området og især mange hvaler.

    Qasigiannguit – hovedstaden for hvaler i Grønland

    Qasigiannguit kaldes i folkemunde for hovedstaden for hvaler. Ofte samles mange pukkelhvaler her i den sydlige del af Diskobugten. I sommermånederne (maj-september) er der ofte blåst og hvalhaler i horisonten. Ofte kan du se dem tæt på kysten og sågar fra terrassen på hotellet. Blåst er den luft hvalerne blæser op i luften.

    Sejltur til nedlagt bygd på 3-4 timer

    Om eftermiddagen skal vi på en sejltur til en nedlagt bygd i baglandet samt til Qeqertasussuk, en udgravet boplads fra Saqqaq-kulturen. Der er en udstilling på museet om netop denne boplads, som altså er spor efter en af de tidlige indvandringer i Grønland.

    Vi sejler også til den nedlagte bygd Akulliit. Stedet er i dag et sommerhusområde for familier fra Qasigiannguit. Her tager vi en kaffepause og nyder de flotte naturomgivelser, inden vi sejler tilbage.

    Om aftenen kan du vælge om du vil spise på hotellet eller et andet sted i byen.

    image
    info Qasigiannguit byder på fine natur og kulturoplevelser
  • Dag 4 Qasigiannguit: Vandretur til Qaqqarsuaq og sejlads til Ilimanaq Lodge

    I dag skal vi udforske omgivelserne til fods. I baglandet ved Qasigiannguit er der gode muligheder for vandreture. Hvis du ikke vil med på den guidede tur til toppen af fjeldet Qaqqarsuaq, kan en tur til strømstedet være et godt og fladere alternativ.

    4-6 timers vandretur til toppen af Qaqqarsuaq

    Efter morgenmaden pakker vi dagstursrygsækken til en dag i fjeldet. Vi vandrer op til toppen af fjeldet Qaqqarsuaq fra bagsiden, hvor vi belønnes med en imponerende udsigt over hele Diskobugten. Hvis vi er heldige, så ser vi også nogle af områdets moskusokser. Vi tager os god tid, så alle i almindelig god form kan deltage.

    Sejlads til Ilimanaq Lodge

    Efter en oplevelsesrig dag fortsætter vores rejse nordpå til Ilimanaq. Vi lægger fra kaj 18.45 og er fremme ca. 20.40. Ombord spiser vi aftensmad, som består af medbragte sandwich fra hotellet. Vi sejler ud af naturhavnen og nyder et sidste syn af byens fjelde.

    Efterhånden som vi nærmer os Ilimanaq, så nærmer vi os også Ilulissat Isfjord. Du kan ane de store isbjerge i horisonten. Vi tør næsten garantere, at du mærker et lille sug i maven. Synet af de store isbjerge gør indtryk på selv garvede grønlandsrejsende.

    Om sommeren er der mange pukkelhvaler i området, og vi holder et skarpt øje med dem. Når en båd sejler forbi et sted med hvaler, siger man, at man får "kontakt". Ofte sænker skipper farten, når der er "kontakt", så der er tid til at nyde synet.

    Ilimanaq Lodge – bo med udsigt til hvaler og isbjerge

    Ilimanaq er en af Grønlands mindste bygder, og kontrasten til Qasigiannguit er stor. Bygden kommer til syne i form af få spredte kulørte huse. Derudover så kan vi fra båden se de nybyggede hytter i Ilimanaq Lodge. De ligger på klipperne helt ud til kysten.. Hyttebyen består af 15 mindre hytter, og de ligger alle smukt placeret ved Ilulissat Isfjord.

    Alle hytter har direkte udsigt til Diskobugten. Hver hytte er på lidt over 40 kvadratmeter, og de rummer bad, toilet og moderne møbler i et rustikt, nordisk look. Derudover har alle hytter deres egen terrasse, hvor du kan nyde udsigten, kun forstyrret af lyden af bølger mod stenene.

    Hytterne er opført i løbet af sommeren 2016. Bygdens to fredede bygninger, bestyrerboligen og købmandsbygningen, er blevet restaureret. De fungerer som reception og restaurant, og også som museum og konferenceramme.

    Du bliver indkvarteret i din egen private hytte på samme måde som på de øvrige overnatningssteder. Hytterne fungerer altså enten som enkeltværelse eller dobbeltværelse. Rejser du alene, får du din egen hytte, og rejser i to sammen, så får I jeres egen hytte.

    Efter indkvartering kan vi anbefale, at du nyder den fremragende udsigt fra hyttens terrasse.

    Læs mere om Ilimanaq Lodge her.

    image
    info Udsigten fra en af hytterne i Ilimanaq Lodge.
  • Dag 5 Ilimanaq: Bygderundvisning og vandretur til Ilulissat Isfjord

    I dag vågner du op med udsigt til isbjerge fra din hovedpude. Du kan gå ned i stuen, sætte dig i sofaen og se de små fiskerbåde sejle forbi. Herefter kan du gå ud på terassen og nyde den friske morgenluft, mærke solens varme og måske hilse på en hval. 

    Ilimanaq betyder forventning

    Ilimanaq betyder ”forventning” eller ”sandsynligvis” på grønlandsk. Og vi tør godt garantere dig unikke oplevelser under dit ophold i Ilimanaq.

    Bygdens tidligere danske navn er Claushavn, opkaldt efter den hollandske hvalfangerskipper Klaes Pietersz Thorp, der drev hvalfangst i 1719-1732. Dengang var området det tættest beboede i Grønland, og små bosteder lå spredt langs med kysterne.

    I dag er Ilimanaq en af de mindste bygder i Grønland med ca. 50 indbyggere. De mange bygdehuse i stærke farver, slædehunde, hundeslæder og kajakker i skind afslører, at livet leves, som det har været gjort i mange år i Grønland. 

    Bygderundvisning i Ilimanaq

    Ilimanaq byder på nogle af kolonitidens ældste bygninger. Kirken i Ilimanaq er fra 1908. Du finder også et fiskehus, et tidligere kulhus, lagerbygninger og et tidligere trankogeri i Ilimanaq.

    Da du ankom til Ilimanaq, blev du budt velkommen af den sortmalede restaurant, der ligger lige før havneområdet. Ved siden af restauranten ligger receptionen til Ilimanaq Lodge. Disse to bygninger er blevet restaureret i forbindelse med opførelsen af Ilimanaq Lodge.

    På formiddagens bygderundvisning får du indblik i bygdens historie og de mange spændende bygninger og deres historiske funktion. Du får også indsigt i, hvordan dagliglivet fungerer i en lille bygd i Grønland.

    Vandring til Ilulissat Isfjord og de gamle gravpladser - Nordre Huse

    Hvis du rejser med rejseleder, vil guiden tage dig med på denne vandring. Hvis du rejser på egen hånd vil en lokalguide tage dig med på turen. Vi spiser frokost efter bygderundvisningen og pakker rygsækken, inden vi skal snøre vandreskoene. 

    Nordre Huse ligger ca. seks kilometer fra Ilimanaq og er målet for dagens vandring. Udflugten starter med en storslået udsigt fra en af bakketoppene nord for bygden. Du kan skue ud over Diskobugten og se de store isbjerge ved Ilulissat Isfjord.

    Undervejs ser vi spor efter tidlig indvandring, den såkaldte Thule-kultur, og vi kommer tæt på en af de mange skjulte gravpladser. Herefter går turen igen op på en bakketop, hvor du igen ser de store isbjerge i Ilulissat Isfjord. I godt vejr kan du se ind til kanten af Indlandsisen, 65 kilometer væk.

    Kanten af Indlandsisen fremstår her som en væg af is i modsætning til i Kangerlussuaq, hvor isen var fladere og flød udover landskabet.

    Fra dette punkt har du de kæmpemæssige isbjerge liggende lige foran dig. Det eneste, der bryder stilheden, er lyden fra isbjergene, når de kælver og bevæger sig.

    Om aftenen spiser vi en lækker middag i restauranten tilberedt af råvarer fra området.

    image
    info Udsigt til isbjerge ved Ilulissat Isfjord
  • Dag 6 Ilimanaq: Gletsjervandring på indlandsisen i Tasiussaq-fjorden

    Gletjservandring i den hemmelige Tasiussaq-fjord (Tilkøb)

    Efter morgenmad i restauranten kan du vælge at tage med på dagsudflugt til den hemmelige fjord med gletsjervandring. Denne udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris og skal tilkøbes. 

    ATV, fjordsejlads og gletsjervandring

    Vi tager på gletsjerbesøg inde i bunden af Tasiussaq-fjorden. En heldagstur, hvor vi ved hjælp af ATV og fjordsejlads igennem den spektakulære natur, når frem til Sarqardliup-gletsjeren og dermed en del af Grønlands enorme indlandsis. En alsidig tur fuld af action, hvor du på én dag får oplevet mange sider af den grønlandske natur. 

    Vi har naturligvis frokost og snacks med på turen. Efter endnu en oplevelsesrig dag venter der igen middag i restauranten.

    image
    info Gletsjervandring på Indlandsisen ved Tasiusaq fjorden.
  • Dag 7 Ilulissat: Sejlads til Ilulissat forbi Ilulissat Isfjord og byrundtur

    Efter morgenmaden er det klar for tidlig afgang mod Ilulissat - byen ved isbjergene. Vi skal på en spektakulær sejlads, hvor vi helt bogstaveligt skal sejle fordi de store isbjerge ved mundingen af Ilulissat Isfjord.

    Ilulissat Isfjord er UNESCO Verdensarv

    Hvis du har set billeder fra Grønland af store isbjerge, så har det med stor sandsynlighed været fra Ilulissat Isfjord. Undervejs på sejlturen passerer vi de gigantiske isbjerge, som kan være op til 100 meter høje. Efter tre kvarters sejltur ankommer vi til Ilulissat havn ca. kl. 9. På vej ind mod havnen passerer vi byen og vores hotel, Hotel Icefiord.

    Vi bliver kørt til hotellet og indkvarteret med endnu en fremragende udsigt. Alle værelser har udsigt til Diskobugten. Hotellet ligger centralt i gåafstand fra centrum. Efter indkvartering og velkomstmøde er det tid til en guidet byrundtur til fods.

    Guidet byvandring i Ilulissat

    Ilulissat betyder "isfjeldene" på grønlandsk og byen er nabo til den Ilulissat Isfjord, som præger livet i byen. Det er Grønlands tredje største by med over 4500 indbyggere. I daglig tale siger man også, at der bor 10.000 sjæle, hvis man tæller alle slædehunde med. Ilulissat er en aktiv by hele året rundt. 

    Byen blev grundlagt i 1741 af Jacob Severin og det danske navn for byen var tidligere Jakobshavn. Ilulissat er i dag centrum for Diskobugten, og i sommermånederne er det Grønlands mest besøgte turistby. Mange af turisterne kommer fra krydstogtskibe og er på dagsbesøg.

    Mængden af turister er dog ikke noget, du skal lade dig forskrække af, men tværtimod se som en fordel. Turismen danner grundlag for de mange aktivitetsmuligheder og for det store udbud af håndlavet kunsthåndværk. Derudover finder du flere restauranter i international klasse i byen. 

    På byrundturen skal vi se den centrale del af byen. Guiden fortæller om byens historie, og det liv, der leves i en moderne grønlandsk by 300 kilometer nord for polarcirklen. Vi stopper flere steder undervejs, blandt andet ved fiskerne på havnen og ved ”brættet” , hvor dagens fangst sælges. 

    Oplev Ilulissat på egen hånd

    Om eftermiddagen har du tid til at fylde dagen efter eget ønske. Du kan besøge et af byens museer. Vi kan anbefale Ilulissat museum, som var fødehjem til polarforskeren Knud Rasmussen. Emanuel Petersens kunstmuseum er også et besøg værd.

    Derudover kan du lade dig friste i byens butikker og den lokale skindsystue. Du kan også nyde en forfriskning og et let måltid på en cafe i centrum og suge byens stemning til dig.

    Om aftenen kan du vælge at spise på hotellet eller et af de mange andre skønne spisesteder. 

    Midnatssejlads mellem isfjeldene (tilkøb)

    Fik du ikke nok af isbjergene ved Ilulissat Isfjord, så kan du tage med på sejlads i midnatsolens skær. Fra 21. maj til 24. juli er der midnatssol i Ilulissat.

    Årligt strømmer der mere end 48 km3 is fra Ilulissat Isbræ ud i isfjorden. Resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig over 100 meter op over havets overflade. Ved mundingen af isfjorden strander disse isbjerge, og det er her, vi skal sejle tæt på dem – men naturligvis i forsvarlig afstand.

    image
    info Udsigt over Ilulissat Isfjord og byen Ilulissat
  • Dag 8 Ilulissat: Let vandretur til Sermermiut ved Ilulissat Isfjord og hvalsafari

    I dag står der endnu to spændende oplevelser på programmet, men du har også mulighed for at tilpasse dagen efter eget ønske.

    Let vandring til Sermermiut ved Ilulissat Isfjord

    Hvis du rejser med rejseleder, vil han eller hun tage jer med på denne forholdsvis lette vandretur efter morgenmaden. Rejser I på egen hånd, er det en lokalguide, som tager jer med.

    Sermermiut betyder bræboerne og henviser til, at stedet tidligere var en boplads. Gennem 4000 år boede forskellige inuitkulturer i Sermermiutdalen. Stedet ligger 1,5 km fra Ilulissat centrum, og turen er nem. Der er sti hele vejen. Det er derimod ikke så nemt at finde sporene og resterne fra bopladsen uden en lokalkendt guide. 

    En tur til Sermermiut er et absolut ”must se” når du besøger Ilulissat. Udsigten er storslået. Du har et skue ud over hele Ilulissat Isfjord og kan se isbjerge, så langt øjet rækker.

    Hvalsafari i Grønland (tilkøb)

    Der findes mange hvaler i Grønland og især i Diskobugten om sommeren. Så i dag kan du vælge at bruge eftermiddagen på hvalsafari og opleve dem tæt på fra søsiden.

    I de grønlandske farvande ses omkring 15 hvalarter ofte. I sommerhalvåret er det som regel pukkelhvalen, vågehvalen og finhvalen, vi ser. Pukkelhvalen er på trods af sine op til 18 meter og 30 tons akrobaten blandt de store hvaler. Den kan kaste sig ud af vandet og slå med halen og lufferne. Den er let at kende på den puklede rygfinne og hvide luffer, og den løfter som regel halen, når den dykker ned.

    Turen varer 3½ timer, og vi sejler i den hurtige båd, Targa, så vi kan komme langt omkring.

    Grønlandsk buffet

    Flere af byens restauranter tilbyder Grønlandsk buffet en gang om ugen. Hvis du rejser med rejseleder, så kan han/hun undersøge hvornår, før I ankommer til Ilulissat og bestille bord. Rejser du på egen hånd, så anbefaler vi, at du spørger din lokalguide ved ankomst.

    image
    info Sermermiutdalen ved Ilulissat Isfjord.
  • Dag 9 Ilulissat: Sejltur til den kælvende gletsjer Eqi

    Dagen i dag er til fri disposition. Vi anbefaler en dagstur til den kælvende gletsjer Eqi 80 km nord for Ilulissat. Hvis du derimod har fået nok af sejlads, så er der mange andre muligheder. Hvis du rejser med rejseleder, så kan han/hun arrangere en vandretur, hvis det måtte have interesse.

    Den kælvende gletsjer Eqi (tilkøb)

    Ved Eqi i Grønland kan du komme tæt på en kælvende gletsjerfront. Den aktive Eqi gletsjer ligger 80 km nord for Ilulissat.

    Med båd er det muligt at komme tæt på kanten af bræen og opleve, hvordan store stykker is falder i vandet. Bragene er enorme og synet af isfjelde, der falder ned i vandet, er betagende.

    På turen til Eqi sejler vi i bekvemme turistbåde. Vi ligger ca. to timer foran bræen og venter på kælvninger. Ombord får du serveret en god frokost. Turen tager mellem 6-12 timer afhængig af, hvilken båd, der sejler denne dag.

    Fra båden kan du også se Glacier Lodge Eqi, som består af en lille gruppe røde hytter samt et fælleshus med restaurant. Glacier Lodge Eqi er i lighed med Ilimanaq Lodge opført med respekt for omgivelserne og med bæredygtighed for øje. Hytterne opvarmes eksempelvis ved hjælp af solceller.

    Selve bådturen går langs med kysten, og vi passerer mange spændende steder undervejs. Forbi Bredebugt, bygden Oqaatsut og det store fjordsystem Pakitsoq, hvor hvaler og sæler ofte boltrer sig. Herfra videre op igennem Ataa Sund, som omkranses af høje, stejle fjelde med fugleliv og vandfald.

    Efter hjemkomst har du fortsat aftenen, som du kan nyde på et af byens spisesteder.

    image
    info Den aktive Eqi gletsjer nord for Ilulissat
  • Dag 10 Fly Ilulissat – København via Kangerlussuaq

    Efter mange dage med oplevelser for livet, går rejsen nu sydpå mod Danmark. Du får dog en sidste oplevelse med hjem i bagagen. Med fly fra Ilulissat mod Kangerlussuaq får du et blik af Ilulissat Isfjord fra oven.

    Med Danmarksflyet fra Kangerlussuaq

    Vi flyver fra Ilulissat efter morgenmaden og lander i Kangerlussuaq i løbet af formiddagen. Her vil du opleve, hvorledes lufthavnen fyldes op af passagerer, der ligesom dig selv, er fløjet ind fra kysten. Der er en summende stemning i lufthavnen af forventning, når ”Danmarksflyet” er på vej fra København.

    Grønland er et stort land, men med et indbyggertal på godt 56.000 kender mange hinanden. Der er derfor glædelige gensyn i lufthavnen, og venner og bekendte hilser på hinanden. Du vil måske også opleve at møde andre rejsende, som du har hilst på, undervejs på din rejse. Ofte falder man helt naturligt i snak med fremmede mennesker, når man rejser i Grønland.

    Immaqa

    Vær opmærksom på, at flyet fra Kangerlussuaq med jævne mellemrum kan blive forsinket. Dette skyldes, at man venter på passagerne fra kysten. Når du planlægger din rejse videre fra Kastrup Lufthavn, så tag dette med i din betragtning og sørg for at have lidt ekstra tid. Grønlænderne ofte siger ”Immaqa”, som betyder måske. Det er ikke alt, vi mennesker er herrer over, når vi rejser i arktiske områder. 

    Flyet mod København letter efter planen kl. 11.40 og du ankommer Kastrup lufthavn om aftenen kl. 21.30 lokaltid (den 30. juni flyver vi lidt tidligere fra Grønland og ankommer kl. 20 i Købehavn).

    image
    info Ilulissat og Ilulissat Isfjord set fra indenrigsflyet på vej mod Kangerlussuaq.

Datoer & pris

Afrejse Overnatning Garanteret afrejse Pris pr. person Status
14-06-2018 Dobbeltværelse 31.475 DKK 4 Værelser Bestil rejsen
14-06-2018 Enkeltværelse 38.575 DKK Udsolgt
21-06-2018 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 26.975 DKK 1 Værelse Bestil rejsen
21-06-2018 3-sengs værelse Garanteret afrejse 26.975 DKK Udsolgt
05-07-2018 Dobbeltværelse 31.475 DKK 2 Værelser Bestil rejsen
05-07-2018 Enkeltværelse 38.575 DKK 1 Værelse Bestil rejsen
19-07-2018 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 26.975 DKK 5 Værelser Bestil rejsen
19-07-2018 Enkeltværelse Garanteret afrejse 33.975 DKK Udsolgt
26-07-2018 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 26.975 DKK 5 Værelser Bestil rejsen
26-07-2018 Enkeltværelse Garanteret afrejse 33.975 DKK Udsolgt
09-08-2018 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 26.975 DKK 5 Værelser Bestil rejsen
09-08-2018 Enkeltværelse Garanteret afrejse 33.975 DKK Udsolgt
16-08-2018 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 26.975 DKK 5 Værelser Bestil rejsen
16-08-2018 Enkeltværelse Garanteret afrejse 33.975 DKK 1 Værelse Bestil rejsen
Læs mere om overnatning
Info Flytider er lokale og med forbehold for, at flyselskabet kan ændre tiderne.
Udrejse: København - Kangerlussuaq 11.00 - 11.40
Hjemrejse: Kangerlussuaq - København 13.10 - 21.30
(på turen 21.- 30. juni er der dog hjemkomst 20.00 i København)
Der er rejseleder med på følgende afrejsedatoer: 14. juni 2018 og 5. juli 2018.
Både rejseleder og lokalguiderne taler dansk.

Udflugtspakker og tilkøb

Gletsjervandring i Tasiusaq

Gletsjervandring i Tasiusaq
Sæson: sommer

Vi sejler et par kilometer sydpå. Herfra kører vi på store ATV’ere ud langs med kysten, og ind i bunden af Tasiusaq-fjordsystemet. Vi sejler ind i bunden af fjorden og ind til iskanten. Herefter skal vi op og gå på selve isen og udforske en af de mange gletsjertunger, som udspringer fra Indlandsisen.

  • Sejlads
  • ATV-kørsel
  • Sejlads
  • Gletsjervandring med udstyr
  • Frokost
  • Specialguide
  • 4-12 deltagere (min. 4)
  • Varighed: 8 timer
Pris pr. voksen 2.495 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 1.250 DKK
Dagssejlads til Eqi gletsjeren

Dagssejlads til Eqi gletsjeren
Sæson: juni - september

80 km nord for Ilulissat kan du komme tæt på den kælvende gletsjerfront Eqi gletsjeren. Med båd er det muligt at komme tæt på kanten af bræen og opleve, hvordan store stykker is falder i vandet. Bragene er enorme og synet af isfjelde, der falder ned i vandet, er betagende.

  • Bådtur til Eqi gletsjeren tur/retur
  • Ophold foran gletsjeren ombord på båd (ca. 2 timer)
  • Frokost om bord
  • Transfer til havn fra hotel t/r
  • Sejlturens længde kan variere afhængig af bådtype
  • Varighed: 6-12 timer
Pris pr. voksen 2.295 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 1.150 DKK
Sejlads til Ilulissat Isfjord

Sejlads til Ilulissat Isfjord
Sæson: Hele året

Næsten alle besøgende i Ilulissat vælger at prøve denne sejltur. Du sejler med en mindre båd mellem isbjergene ved Ilulissat Isfjord. Vi anbefaler at du bestiller samtidig med din rejsebestilling. Ved senere bestilling kan der være udsolgt, samt et håndteringsgebyr på 200 kr. påløber.

  • Sejlads med båd
  • Information om Isfjorden undervejs
  • Kaffe og te
  • Husk varm påklædning
  • Transfer fra centrum til havn t/r
  • Varighed. 2,5 timer
Pris pr. voksen 650 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 325 DKK
Hvalsafari ved Ilulissat

Hvalsafari ved Ilulissat
Sæson: sommer

Det overrasker de fleste, hvor stor en oplevelse det er at komme helt tæt på så store dyr som hvaler. Hvalerne svømmer rundt i hele Diskobugten sommeren igennem, sommetider tæt på byen, andre gange i isfjorden eller oppe nordpå. Byens fiskere og fangere er vores kilde til information om bugtens hvaler, så vi kan næsten altid finde dem.

  • Hvalsafari i hurtigtgående båd
  • Guide
  • Information om hvaler
  • Kaffe og te
  • Transfer fra centrum (World of Greenland) til havnen og retur
  • Varighed: 3,5 timer
Pris pr. voksen 1.195 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 600 DKK
Tur til Indlandsisen med bus til punkt 660

Tur til Indlandsisen med bus til punkt 660
Sæson: Hele året

Denne udflugt kan du bestille hjemmefra og så sørger vi for, at tidspunktet for udflugten er tilpasset rejsens dagsprogram. Vi anbefaler at du bestiller samtidig med din rejsebestilling. Ved senere bestilling påløber et håndteringsgebyr på 200 kr. og der kan være udsolgt.

  • Kørsel i specialbygget køretøj til Indlandsisen, punkt 660
  • Ophold ved kanten af Indlandsisen Mulighed for at komme op på isen
  • Guide
  • Varm drik (medbring evt. madpakke)
  • Varighed: ca. 5 timer
Pris pr. voksen 625 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 395 DKK

Inkluderet i rejsen

Inkluderet

  • fly
    Fly og transport

    Fly København - Kangerlussuaq t/r
    Fly Kangerlussuaq - Aasiaat
    Fly Ilulissat - Kangerlussuaq
    Båd Aasiaat - Qasigianguit
    Båd Qasigianguit - Ilimanaq
    Båd Ilimanaq - Ilulissat
    Transfers
    20 kilo indvejet bagage og 8 kilo håndbagage

  • overnatning
    Overnatning

    1 nat på Polar Lodge (delt bad/toilet)
    2 nætter på Hotel Diskobay (eget bad/toilet)
    3 nætter i egen hytte i Ilimanaq Lodge (eget bad/toilet)
    3 nætter på Hotel Icefiord (eget bad/toilet)

    Læs mere om overnatning
  • måltider
    Forplejning

    Morgenmad alle dage
    Velkomstmiddag på Hotel Diskobay
    Aftensmad dag 4 (sandwich fra hotellet til at medbringe på sejlturen til Ilimanaq)
    Fuld forplejning i Ilimanaq Lodge (ekskl. drikkevarer)
    Forplejning på fly fra København - Kangerlussuaq t/r

  • andet
    Andet

    Erfaren rejseleder* på afrejse 14/6 og 5/7
    Velkomstmøder i alle byer med overnatning ved lokalguider*
    Byrundtur og museumsbesøg i Qasigiannguit (2-3 timer)
    Byrundtur i Ilulissat (2 timer)
    Sejltur til nedlagt bygd i Qasigiannguit (3-4 timer)
    Vandretur ved Qasigiannguit (3-4 timer)
    Bygderundvisning i Ilimanaq (2 timer)
    Vandring til Nordre Huse ved Ilimanaq (3-4 timer)
    Vandretur til Sermermiut i Ilulissat (2 timer)
    Alle skatter/afgifter
    Bidrag til rejsegarantifonden

    *Rejseleder er dansktalende. Når du rejser på egen hånd, bliver du modtaget af lokalguider, som også er dansktalende.

Ikke inkluderet

Måltider som ikke er nævnt ovenfor
Drikkevarer
Evt. ekstra udflugter
Evt. rejseforsikringer

 

Praktisk information

Flytider
Afrejse: København kl. 11.00
Hjemkomst: København kl. 21.30 (den 30. juni: hjemkomst kl 20.00)
Flytider er med forbehold for, at flyselskabet kan ændre tiderne.

Baggage inkluderet:
20 kilo indvejet bagage og 8 kilo håndbagage inkluderet
(max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm).

Afrejsegaranti på udvalgte afgange
  • Kontakt din rejsespecialist

    Peter Simonsen

    Peter har boet i Grønland og haft sit eget udflugtsfirma i Ilulissat. Peter har rejst landet tyndt. Du kan altid få rådgivning i valg af rejse og svar på spørgsmål om stort og småt af Peter.

  • Pakkeliste til din rejse

    Den rette påklædning er vigtig for en god rejse. Brug vores vejledende pakkeliste, når du pakker kufferten. Og tøv ikke med at spørge os om gode råd.

  • Nyttig information til din rejse

    Få nyttig information til din rejse i vores ”Klar, parat, start – eventyret venter”. Her har vi samlet al væsentlig information, som du bør vide før, under og efter din rejse.