Det smukke terræn

Nytår i Sisimiut – Nordlysets og vinterens land

Fold galleri ud full arrow
Luk
  • Destination Grønland
  • Rejsetype Miniferie
  • Afrejse fra København
  • Varighed 5 dage
  • Pris pr. person fra 15.495 DKK
Tilføj til favoritter

Aktiv nytårsrejse til Sisimiut

Nogle gange er det skønt at komme væk fra det hele og blive kræset om. Tage en beslutning om at prøve noget andet og få en masse forrygende oplevelser. Vores aktive nytårsrejse til Sisimiut giver dig disse muligheder.

Sisimiut er Grønlands næststørste by med et helt forrygende bagland, hvor alle discipliner, der foregår på sne, kan opleves. Ski, snescooter, hundeslæde, snesko, kælkning og rullen er bare nogle af de ting, der ligger lige for. Du kan også lave engle i sneen, mens du ligger og kigger op på nordlyset, og du kan fiske på isen – og bagefter kan du tage hjem på Hotel Sisimiut, tage badetøjet på og lægge dig i en hot tub på terrassen og kigge ud over sneen og fjeldene, der omkranser byen.

Nytår i Grønland

Nytåret i Grønland fejres to gange, og på denne tur er du ikke i tvivl om det. Nytårsmenuen er nemlig planlagt sådan, at efter forretten tager du det varme tøj på, og så tager vi til en fjeldtop for at se det danske nytår blive fejret kl. 20. Så er det tilbage til den dejlige middag og så kan vi fejre det ’rigtige’ nytår ved hotellet klokken 24.

Vinter i Grønland

Som ved mange af vores ture har vi sammensat en udflugtspakke, der kan give dig alle de oplevelser, der er passende til årstiden. Derfor er der masser af vinteraktiviteter i vores udflugtspakke, så hele familien eller dig og kæresten kan samles om gode oplevelser.

Du er lige over Polarcirklen, så du skal ikke regne med strålende sol hele døgnet. Faktisk er det sådan, at solen kun ses på himlen et par timer i døgnet på denne tid af året. Men bare rolig; det betyder ikke, at der er buldermørkt resten af tiden. Sneen og gadebelysning lyser op, så der er en hyggelig skumringsstemning resten af dagen.

Nytår i Sisimiut – Nordlysets og vinterens land

Rejseprogram

Vi har lavet nedenstående program med udgangspunkt i vores udflugtspakke, som giver dig mulighed for at komme tæt på den grønlandske natur via seks spændende udflugter. Der er lagt vægt på, at det er mere eller mindre fysiske aktiviteter, hvor alle kan være med. BEMÆRK: Dette er et oversigtprogram, der viser, hvordan turen kan se ud. Der kan blive rykket rundt på dagene for de forskellige oplevelser, så kommer du ikke på hundeslædetur den beskrevne dag, så kommer du afsted en anden dag, og det gælder alle oplevelser i udflugtspakken.

  • Dag 1 Fly København - Kangerlussuaq – Sisimiut. Informationsmøde og byrundtur. Besøg i Qiviut

    Din tur starter om formiddagen i København, hvorfra du flyver med Air Greenland til Kangerlussuaq og fortsætter i et mindre indenrigsfly til Sisimiut.

    Sisimiut er Grønlands næststørste by med knapt 5.500 indbyggere (6.500, hvis du tæller hundene med), som er kendt for deres gå-på-mod, hvilket gør, at det er en utroligt aktiv by. Det årlige skiløb Arctic Circle Race er blot ét udtryk for dette, og der er opdyrket mange muligheder for at underholde sig selv i Sisimiuts bagland. Det er blandt andet det, du kan komme til at opleve de næste 4-5 dage her i byen.

    Efter ankomst i Sisimiut bliver du kørt til hotellet, og her får I jeres værelse og derefter en briefing om de kommende dage i byen.

    Byrundtur

    Herefter tager vi på byrundtur med bus i den smukke by, der ligger i rimeligt kuperet terræn blandt høje bjerge. Byen er vokset meget siden kolonitiden og er i dag en af de hurtigst voksende byer i Grønland. Her er uddannelsesinstitutioner, en kæmpehavn, hovedkontor for Grønlands største handelsvirksomhed, smukke museer i det gamle kolonikvarter – og så finder vi også nogle gode udkigspunkter, så I kan tage masser af gode billeder.

    Undervejs på byrundturen besøger vi også butikken Qiviut, der var den første butik i verden, der specialiserede sig i garn og produkter fra moskusokser. Ulden fra moskusokserne er noget af den absolut varmeste uld i verden – og så er det så blødt, så blødt.

    image
    info Selvom det er en nytårsrejse, bliver der stadig julet i Grønland!
  • Dag 2 Sisimiut på egen hånd eller tilkøb: Halvdags-vinteradventure og Vintersafari

    På din anden dag i Sisimiut kan du opleve flere ting. Der er altid noget at give sig til i byen, men har du købt udflugtspakken, er det nu du tager hul på den. Som vi skrev i introen, kan det godt være, at du ikke får oplevelserne i den rækkefølge, vi her beskriver dem, men vi skal nok komme igennem programmet.

    Halvdags-vinteradventure (Vandretur med bål og mad i fjeldet)

    Fællesskab og bål er målet for vores lille ekspedition i fjeldet. Som vi altid gør i Grønland, starter vi med at tage bestik af snesituationen, mens vi går solopgangen i møde. Afhængig af mængderne af sne, vælger vi den bedste vandrerute ud til bålpladsen.

    Efter en lille times gåtur fra hotellet, bliver vi mødt med duften af bål og gløgg/glühwein. Vi kan nu sidde rundt om bålet og vende gårsdagens begivenheder, høre om grønlandske traditioner og lokale historier, mens maden syder over bålet. Mens vi venter på maden, er der måske andre, der har lyst til at vandre op på fjeldet for at se lidt mere eller bare kure ned ad de sneklædte bakker.       

    Efter maden begiver vi os mod byen igen langs et udsnit af den berømte Arctic Circle Race-rute. På turen tager vi vores slædehund Ilik med, for han elsker fjeldture, selskab og godbidder.

    Vintersafari (tilkøb)

    Navnet vintersafari dækker over en tur ud i det fantastiske bjerglandskab på vores ”monsterslæde”. Det er en kæmpe slæde, der bliver trukket af en snescooter. På turen får du flere stop, så der er rig mulighed at tage billeder og nyde naturen.

    Naturen er lige udenfor din dør, og du vil meget hurtigt få en fornemmelse af forskellen mellem civilisation og den vilde natur. Du sidder nu på den store slæde og oplever Sisimiuts bagland. Turens rute går gennem de lokales vinterlegeplads og på tilbagevejen stopper vi på et plateau, så du får mulighed for at nyde udsigten over Sisimiut og Davisstrædet. Da du bliver trukket afsted, kræves der ikke noget af dig (andet end du holder fast), så alle kan være med på denne tur.

    image
    info Hygge med vandring og mad over bålet
  • Dag 3 På egen hånd eller tilkøb: Vintervandretur og Snescootertur

    Det er den sidste dag på året, og det skal da nydes til fulde. Der er mange spændende vandreture, man kan tage på i selve Sisimiut og i det nære bagland. Har du købt udflugtspakken, er der også to spændende ting på programmet.

    Vintervandretur (Tilkøb)

    Skal vi nu ud at gå igen, tænker du måske? Der er selvfølgelig nogle sammenfald med turen, du var på i går, men hvor adventureturen har bål og fælleskab som overskrift, har Vintervandreturen fokus på selve vandredelen på snesko. At gå på snesko er for store som små, og det kræver ingen erfaring, da der er en guide med, som vil være behjælpelig med brugen af snesko og stave.

    Vi går mod byens vandværk, som ligger lige ved slutningen af det famøse Arctic Circle Trail. Vi krydser stien og bevæger os ud i fjeldet mod søen Nilliasup tasia, som er den ene af de to søer, som giver drikkevand til hele byen. Søen er frossen, så vi kan krydse den sydover og forsætte ned mod havet via en moræne, formet af den enorme kraft fra oldtidens smeltende gletsjeris.

    I området bor og færdes en del polarræve og sneharer, som vi vil prøve og spotte spor efter og måske finde en af deres huler på vejen. Afhængig af snemængder vil vi kunne se spor af skurestriber og forskellige jord arter på fjeldene fra gletsjerbevægelser og afsmeltningen af isen.

    For enden af morænen møder der os et smukt syn af is fra tidevandet og havets skvulpen. Vi kan kigge ud mod Davidstrædet og den betagende udsigt over skærgården og ned mod Polarcirklen syd for Sisimiut. Her holder vi en velfortjent pause og får en forfriskning. Der er også tid til,at tage smukke billeder, inden turen går retur. På hjemturen krydser vi fjeldet over til en anden moræne og fortsætte kursen mod Sisimiuts langrendsløjper. Vi slutter ved den frosne sø, Spejdersøen, som er centrum for aktiviteter i vintersæson, inden vi er tilbage på Hotel Sisimiut.

    Snescooterintro og Back Country-tur (Tilkøb)

    Har du aldrig kørt på en snescooter før? Denne tur er perfekt til begyndere, og vi anbefaler, at du begynder med denne introduktion til sporten. Din turguide introducerer dig til grundlæggende kørefærdigheder, hvorefter du starter med at køre på et træningsspor.

    Med dine nyerhvervede, grundlæggende kørselsfærdigheder kan du trygt begive dig i baglandet. Turen dertil er hotellets mest populære snescootertur, fordi den har lidt af det hele. På turen kører du på lange strækninger, på mindre stigninger og på spor i moderat tempo gennem naturskønne stier ind til bjergene.

    Terrænet er bakket og har gode nedkørsler og stigninger. Udover følelsen af spænding og frihed, mens du kører snescooteren gennem den kølige luft, er det absolutte højdepunkt på turen den spektakulære udsigt over Davidstrædet og den endeløse udsigt over det barske vinterlandskab fra Qerrortusup Majoriaa.

    Under turen vil der være et længere stop for at få en snack og noget varmt at drikke, og der vil selvfølgelig være rig mulighed for at tage billeder.

    Nytårsprogram og menu

    Nytårsaften er altid noget specielt og særligt i Grønland, hvor nytåret fejres to gange. Vi starter selvfølgelig med Dronningens nytårstale og en velkomstdrink kl. 18. Kl. 18.30 går vi til bords og får en lækker forret. Til dette serveres der et glas vin eller sodavand.

    Efter forretten gør vi os klar til at tage i fjeldet. Vi tager varmt tøj på og kører udenfor byen for at se hele byen blive oplyst i fyrværkeri, når det danske nytår bliver fejret. Det er en tradition i Grønland at vi også fejrer nytåret for vores venner og familie i Danmark, for vi synes, at det er synd, at de ikke kan være hjemme. Så skal de i hvert fald vide, at vi fejrer dem kl. 20.

    Klokken 20.30 er vi gået til bords igen og fortsætter med hotellets Nytårs Tapasbuffet med grønlandske specialiteter (+ 2 gl. vin eller sodavand). Som om det ikke er nok, skal vi også have nytårsdessert (+ 1 glas vin eller sodavand) og kaffe/te.

    Nytåret springes ind med kransekage, boblevand og raketter og klokken 1 er der natmad (inklusive 2 øl eller sodavand). Hotellet har sørget for, at I ikke kommer til at tørste i aften, men skulle man have lyst, kan man selvfølgelig mod betaling bestille ekstra. Hotellets bar lukker klokken 3 Nytårsaften.

    image
    info Det er altid sjovt at køre på snescooter!
  • Dag 4 På egen hånd eller tilkøb: Havsafari og Discover Tour

    Det kan godt være hårdt at komme op den 1. januar, så derfor er det godt, at der er brunch på hotellet den dag fra 9-11. Men så får du heller ikke love til at slappe af meget længere, for der er stadig to dejlige udflugter, som du skal prøve.

    Havsafari (Tilkøb)

    Sisimiut er den nordligste by, hvor du kan regne med, at havnen er isfri året rundt. Det er fedt, når du gerne vil ud at sejle i december. Havet er en meget vigtig del af den grønlandske identitet, fordi det er her, vi får det meste af vores mad fra, samtidig med, at det kolde vand er noget der skaber stor ærefrygt.

    På Havsafari-turen får du chancen for at se Grønland fra søsiden, hvilket altid er en kæmpe oplevelse. Vi sejler gennem øgrupperne udenfor byen og så vidt muligt ind i fjordene nær Sisimiut for at få et godt kig til byen, omgivelserne og ikke mindst bjerget Kællingehætten. Vi kan sejle tæt på vinterisen og måske ser vi endda nordlys.

    Discover Tour (Tilkøb)

    Discoverturen er en hundeslædetur, hvor du får lov til at opleve, hvordan det er glide hen over sneen på en slæde, trukket frem af en masse hunde. Slædehundene er en helt integreret del af livet i Sisimiut. Det er den sydligste by i Grønland, hvor man må have slædehunde. Det enorme bagland er meget let tilgængeligt og en legeplads uden lige – både for både sommer- og vinteraktiviteter. Men nu er det vinter og hundene elsker deres legeplads – og det vil de gerne vise dig.

    På turen bliver du placeret bag slædens kusk, som sidder foran for at styre hundene. Vi kører til foden af bjerget Niujarfik, og her får du et kort ophold. Der bliver tid til nogle gode fotos, og så går turen tilbage til byen.

    Læs mere om hundeslæden i vore afsnit om oplevelser.

    image
    info Hundeslæderne er en integeret del af hverdagen den dag i dag (foto: Mads Pihl - Visit Greenland)
  • Dag 5 Fly Sisimiut - Kangerlussuaq - København

    På dag 5 kan du som vanligt starte med noget lækker morgenmad og måske er der tid til en sidste lille vandring.

    Ved 11-tiden går turen mod lufthavnen, hvor I skal checke ind. Så er der en kort flyvning fra Sisimiut til Kangerlussuaq, hvor I skifter til Air Greenlands store Airbus – og så går turen tilbage mod København efter nogle smukke, hvide og farvestrålende dage i Sisimiut.

    image
    info Hvis du går ud på skyfri aftener kan du være heldig at se nordlyset (foto: Mads Pihl - Visit Greenland)

Datoer & pris

Afrejse Overnatning Garanteret afrejse Pris pr. person Status
29-12-2019 Dobbeltværelse 15.495 DKK 12 Værelser Bestil rejsen
29-12-2019 Enkeltværelse 16.775 DKK 5 Værelser Bestil rejsen
Læs mere om overnatning
Info Flytider (lokaltid) Udrejse kl. 11.00 fra København den 29. december og hjemrejse med ankomst kl. 21.30 i København 2. januar.
Bemærk venligst at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.
Turen gennemføres ved min. 25 deltagere.

Udflugtspakker og tilkøb

Forplejningspakke (ekskl. drikkevarer)

Forplejningspakke (ekskl. drikkevarer)

Bestil fuld forplejning hjemmefra, så behøver du ikke tænke på det undervejs. Måltider spiser du i hotellets restaurant. Da der er helligdage på turen, anbefaler vi, at du køber forplejningspakken, da andre spisesteder kan være lukket.

  • Velkomstmiddag Dag 1
  • 2 x Frokost
  • 2 x Middag
Pris pr. voksen 1.460 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 730 DKK
Udflugtspakke

Udflugtspakke
Nytår 2019-20

Vores udflugtspakker består af de mest populære udflugter. Vi anbefaler at du bestiller samtidig med din rejsebestilling. Ved senere bestilling påløber et håndteringsgebyr på 200 kr. og der kan være udsolgt. Børn under 6 år må ikke køre med snescooter. Børn 6-17 år må sidde bag på en voksen. Læs mere om børne- og ungepriser under Praktisk Information nederst på siden.

  • Vintersafari (1 time)
  • Vintervandring (3 timer)
  • Snescootertur (ekskl. leje af varmt tøj og støvler) (3,5 timer)
  • Havsafari (2,5 timer)
  • Hundeslæde Discover-tur (ekskl. leje af varmt tøj og støvler) (2 timer)
Pris pr. voksen 4.650 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 1.800 DKK

Inkluderet i rejsen

Inkluderet

  • fly
    Fly og transport

    Fly København-Kangerlussuaq–Sisimiut t/r
    Transfers i Grønland

  • overnatning
    Overnatning

    4 nætter på Hotel Sisimiut med eget bad og toilet

    Læs mere om overnatning
  • måltider
    Forplejning

    Morgenmad
    Frokost på Halvdags vinteradventure
    Nytårstapasbuffet (inkl. drikkevarer jf menuen)

  • andet
    Andet

    Velkomstmøde
    Byrundtur og besøg i Qiviut
    Halvdags vinteradventure
    Bidrag til Rejsegarantifonden
    Alle skatter og afgifter

Ikke inkluderet

Måltider som ikke er nævnt ovenfor
Rejseforsikringer
Udflugtspakke
Forplejningspakke

 

Praktisk information

Flytider (lokaltid)
Udrejse kl. 11.00 fra København den 29. december og hjemrejse med ankomst kl. 21.30 i København 2. januar.
Bemærk venligst at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.

Baggage
20 kilo indvejet baggage og 8 kilo håndbaggage er inkluderet
(max. mål på håndbaggage: 55 x 40 x 23 cm).

Priser på børneudflugter
Hotel Sisimiut opererer med andre aldersgrupper for børn end Greenland Travel, men vores faktureringssystem opererer kun med én børnepris i feltet ovenfor. Derfor vil du blive opkrævet én pris af vores faktureringssystem og i visse tilfælde blive refunderet nogle penge, afhængigt at barnets eller den unge persons alder.
Udflugtspakken for 2-6-årige: I bliver i opkrævet børnepris DKK 1800 og får refunderet DK 300, fordi de ikke må komme med på snescooter.
Udflugtspakken for 7-11-årige: Den opkrævede pris på DKK 1800 er korrekt.
Udflugtspakken for 12-17-årige børn og unge: Voksenprisen betales af alle over 12 år, men der er rabat på snescooterturen for unge under 18 år, så her bliver I opkrævet DKK 4650 og bliver efterfølgende refunderet DKK 1325.

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere
Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. Rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis til gerne rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

  • Kontakt din rejsespecialist

    Peter Simonsen

    Peter har boet i Grønland og haft sit eget udflugtsfirma i Ilulissat. Peter har rejst landet tyndt. Du kan altid få rådgivning i valg af rejse og svar på spørgsmål om stort og småt af Peter.

  • Pakkeliste til din rejse

    Den rette påklædning er vigtig for en god rejse. Brug vores vejledende pakkeliste, når du pakker kufferten. Og tøv ikke med at spørge os om gode råd.

  • Nyttig information til din rejse

    Få nyttig information til din rejse i vores ”Klar, parat, start – eventyret venter”. Her har vi samlet al væsentlig information, som du bør vide før, under og efter din rejse.