fyrværkeri

Nytårsrejse til Ilulissat i Grønland 2017/2018

Fold galleri ud full arrow
Luk
  • Destination Grønland
  • Rejsetype Miniferie
  • Afrejse fra København
  • Varighed 5 dage
  • Pris pr. person fra 13.495 DKK
Tilføj til favoritter

Nytårsrejse til llulissat i Grønland 2017/2018

Nytår i Grønland er en helt enestående oplevelse. Ikke blot på grund af det smukke fyrværkeri i den mørke polarnat, men også fordi man fejrer nytåret to gange: Klokken 20 for Danmark og klokken 24 for Grønland!

Grønlands natur er smuk hele året, og om vinteren er den vidunderlig, når den dækket af et tæppe af sne og is skaber mulighed for et utal af oplevelser under nordlyset. På denne 5-dages tur skal du til llulissat og opleve fyrværkeri, nordlys, slædehunde, enorme isbjerge og sneklædte klipper i store mængder.

Du får mulighed for enten selv at planlægge din grønlandsferie eller købe vores udflugtspakke, hvor vi har samlet fire must-try oplevelser til dig. Dette indebærer blandt andet helt fantastisk sejltur ud til de enorme isbjerge ved llulissat lsfjords munding.

Nytårsaften i Grønland

Den 31. december bliver der kræset for os i restauranten på Hotel lcefiord. Vi er inviteret med til gallamiddag, hvor der er god mad, underholdning og de rette pauser, så vi kan komme ud at nyde fyrværkeriet flere gange i løbet af aftenen.

Hotel Icefiord

Vi skal bo og fejre nytårsaften på Hotel Icefiord. Hotellet har en fantastisk beliggenhed med udsigt til Diskobugten og Ilulissat Isfjord. Hotellet har lavet en fin lille præsentationsfilm, som du kan se herunder. Bemærk, at den er filmet om sommeren. Du får dog et fint indtryk af omgivelserne.

llulissat lsfjord byder på UNESCO verdensarv

llulissat ligger ved den verdensberømte llulissat lsfjord. lsfjorden blev i 2004 optaget på UNESCO's verdensarvsliste og det er ikke en tilfældighed. lsbjergene kan strække sig 75 meter op i vejret og de er et syn, du aldrig vil glemme.

Under det blafrende nordlys

Alle er vilde med nordlyset. Det er en lidt bastant udmelding, men vi har aldrig mødt nogen, der ikke har været imponeret over nordlys. Når man står på en frostklar aften og ser det fantastiske nordlys bevæge sig hen over himlen, er man tæt på tårer over at se noget så smukt.

"Nu har vi rejst med Greenland Travel to gange - og har begge gange valgt en pakkerejse med udflugter tilkøbt på forhånd - og det fungerer perfekt. Kan kun anbefales!" L. Hansen, 2016 på Trustpilot
Nytårsrejse til Ilulissat i Grønland 2017/2018

Rejseprogram

Vi har lavet nedenstående program med udgangspunkt i vores udflugtspakke, som giver dig mulighed for at komme tæt på den grønlandske natur via fire spændende udflugter. Der er lagt vægt på at det er mere eller mindre fysiske aktiviteter, hvor alle bør kunne være med. BEMÆRK: Der kan blive rykket rundt på dagene for de forskellige oplevelser, så kommer du ikke på hundeslædetur den beskrevne dag, så kommer du afsted en anden dag og det gælder alle fire oplevelser i udflugtspakken.

  • Dag 1 Fly København - Kangerlussuaq - llulissat, informationsmøde og byrundtur

    Vi stiger om bord på Air Greenlands røde fly i København og flyver til lufthavnen i Kangerlussuaq i Grønland. Det er en tur på 4,5 timer og nu venter fem spændende dage omkring årsskiftet i llulissat.

    Efter en mellemlanding i Kangerlussuaq, hvor vi skifter fly, tager vi videre mod llulissat. Efter at have fløjet over vidunderlige llulissat lsfjord, lander du i llulissat lufthavn. Her bliver du hentet i Hotel lcefiords bus og kørt ind til det hyggelige hotel, der ligger ved vandet i selve llulissat by. Her bliver du mødt du en guide fra vores lokale udflugtskontor "World of Greenland", som på det efterfølgende informationsmøde fortæller om byen, området og udflugtsmuligheder. Du kan bestille udflugter på mødet, og du kan også få bekræftet dine udflugter, hvis du allerede har bestilt hjemmefra. Læg igen mærke til, at der kan være byttet rundt på dagene. Det skyldes, at det er begrænset hvor meget lys, der er, så vi kan måske ikke få alle folk ud at sejle samme dag eksempelvis, fordi båden kun har 12 passagerer med. Men vi skal nok få tingene til at gå op i en højere enhed.

    Så er det tid til en guidet byrundtur for alle.

    llulissat er Grønlands tredjestørste by og regnes for en af de fire hovedbyer sammen med Nuuk, Qaqortoq og Sisimiut. Der har boet mennesker i området ved llulissat i 4.500 år, men selve byen blev anlagt som bygd i 1727, og i 1741 oprettede den islandske købmand Jacob Severin handelsstationen Jacobshavn. Senere skiftede byen også navn til Jakobshavn (nu med 'k') og du vil se mange bygninger, der giver minder om den gamle tid. Knud Rasmussen, den verdensberømte polarfarer og -forsker, voksede op i byen i den bygning, der nu er det kulturhistoriske museum. Glæd dig til en spændende rundtur og få masser af information, du kan bruge i de kommende dage.

    Om aftenen er der velkomstmiddag på Hotel lcefiord (ekskl. drikkevarer).

    image
    info Vi skal bo på Hotel Icefiord med udsigt over Diskobugten
  • Dag 2 llulissat på egen hånd (Tilkøb: Tur til Sermermiut og nordlyssafari)

    Der er mange ting at lave i llulissat på egen hånd - det skal guiden nok fortælle dig om på førstedagen. I dag kan du så kaste dig ud i disse ting.

    Hvis du har valgt udflugtspakken, skal du i dag på vandring til den tidligere boplads Sermermiut og senere på nordlystur.

    Vandring til den tidligere Inuit-boplads Sermermiut ved lsfjorden

    Du skal i dag på vandring til den tidligere boplads Sermermiut, der har været beboet i årtusinder på grund af sin fantastiske beliggenhed ved lsfjorden. Selv om her er mere end pænt at se på, var det nu ikke udsigten, der fik inuitterne til at komme her. Her er fremragende jagtmuligheder i området, da lsfjorden giver stadig føde til både fisk og sæler, som så igen har skabt grundlag for menneskelige beboelser.

    Nordlyssafari

    På vinteraftener med klar himmel, kan du se det smukke nordlys over Ilulissat. Vi kører væk fra byens blændende lys og går ud hvor mørket er tættest. Guiden fortæller om fænomenets opståen og giver tips og tricks til, hvordan du får de bedste billeder af farvernes vandring over nattehimlen. Aurora Borealis er nattehimlens mest spektakulære fænomen. På dage med mere end 20% chance for at se nordlys, henter vi dig på hotellet og kører ud til det mørkeste område i Ilulissat. Her kan vi tage billeder og nyde opvisningen fra naturens side, når farverne bevæger sig i bølger, frem og tilbage på himlen. Turen varer 1½ time og der serveres kaffe eller te.

    image
    info Nordlyset danser over himlen ved Isfjorden.
  • Dag 3 llulissat på egen hånd (Tilkøb: Hundeslædetur)

    Så blev det lørdag og i aften er det Nytårsaften! Men inden vi når til aftenens festivitas, skal du ud på en hundeslædetur, hvis du har købt udflugtspakken.

    Tilkøbspakken: 2-timers hundeslædetur

    Du kan i dag glæde dig til en 2-timers hundeslædetur. Isfjordens munding er et imponerende skue både sommer og vinter. Vi kører over fjeldet Lille Akinnaq og 7 kilometer fremme når vi frem til det flotte udsigtspunkt. Turen foregår i kuperet fjeldterræn, og du får oplevet hundene både foran og bagved slæden. Det er nemlig sådan, at de fungerer som bremse, når det går stejlt nedad. I to personer på slæden foruden kusken.

    Gallamiddag på Hotel Icefiord

    Nytåret nærmer sig nu med hastige skridt og i aften skal du med til gallamiddag på Hotel lcefiord. Det er en tre-retters middag, hvor der holdes en behørig pause ved 20-tiden, for da går hele Grønland udenfor og fejrer det danske nytår og sender raketter op til ære for venner og familie i Danmark. Herefter genoptager vi middagen, og der er underholdning. Når klokken bliver 24, er det ud i sneen igen og fejre det 'rigtige' nytår. Så går vi ind og får os et glas boblevand og så kan man jo selv vurdere, hvor længe man vil holde ud om natten.

    image
    info Hundeslæden har været brugt i over 1000 år. Du kan naturligvis også prøve at køre hundeslæde.
  • Dag 4 llulissat på egen hånd (Tilkøb: lsfjordssejlads)

    Formiddagen den 1. januar har du på egen hånd. Men så sker der igen noget, for har du købt tilkøbspakken, skal du en tur ud at sejle.

    Diskobugten er Grønlands mest efterspurgte turistmål. Det skyldes særligt isen, men også fordi stedet
    rummer sin helt egen skønhed og har kulturelle attraktioner på stribe. En af de store perler i området - og uden tvivl den mest kendte - er llulissat lsfjord.

    Sejlads til lsfjorden

    Du starter året med et af dit livs højdepunkter, nemlig en sejltur til lsfjordens munding, hvor I skal sejle rundt ved de enorme isfjelde, der ligger strandede her. Ved fjordens munding har isen gennem årtusinder skubbet en sandbanke frem, som de gevaldige isfjelde nu går på grund på. Når presset så bliver for højt af isen, der i en stadig strøm kommer og skubber på inde fra fjorden eller på grund af dønninger eller afsmeltning, kan de store isfjelde endelig begive sig videre ud i Diskobugten.

    image
    info I dag kan du komme ud at sejle til Isfjorden.
  • Dag 5 Fly fra llulissat via Kangerlussuaq til København

    I dag går turen tilbage mod Danmark. Med Air Greenlands Dash 8 forlader vi llulissat lufthavn og sætter kurs mod Kangerlussuaq og derfra videre til København, hvor du ankommer om aftenen.

     

    image
    info Ilulissat Isfjord i den sparsomme vinterbelysning

Datoer & pris

Afrejse Overnatning Garanteret afrejse Pris pr. person Status
29-12-2017 Alt udsolgt
Læs mere om overnatning
Info Flytider (lokaltid)
Udrejse fra København 09.15. Hjemrejse med ankomst i København 21.30.
Venligst bemærk at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.

Udflugtspakker og tilkøb

Udflugtspakke

Udflugtspakke
Periode: 29. december - 1. januar

Vores udflugtspakker består af de mest populære udflugter. Vi anbefaler at du bestiller samtidig med din rejsebestilling. Ved senere bestilling påløber et håndteringsgebyr på 200 kr. og der kan være udsolgt.

  • Vandretur til Sermermiut ved Ilulissat Isfjord (2 timer)
  • Sejlads til Ilulissat Isfjord (2,5 timer)
  • Nordlystur i Ilulissat (1,5 timer)
  • Hundeslædeudflugt i Ilulissat inkl. leje af slædetøj og støvler, 2 personer per slæde (2 timer)
Pris pr. voksen 2.460 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 1.885 DKK

Inkluderet i rejsen

Inkluderet

  • fly
    Fly og transport

    Fly København-Kangerlussuaq t/r med Air Greenland
    Fly Kangerlussuaq-llulissat t/r med Air Greenland
    Transfers
    20 kilo indvejet bagage og 8 kilo håndbagage

  • overnatning
    Overnatning

    4 nætter på Hotel lcefiord med eget bad/toilet

    Læs mere om overnatning
  • måltider
    Forplejning

    Morgenmad
    Velkomstmiddag i llulissat ekskl. drikkevarer
    Gallamiddag nytårsaften på Hotel lcefiord inkl. champagne, ekskl. drikkevarer
    Mad og drikke på flystrækningen København - Kangerlussuaq t/r

  • andet
    Andet

    Informationsmøde
    Byrundtur
    Alle skatter og afgifter
    Bidrag til Rejsegarantifonden
    Fakturagebyr

Ikke inkluderet

Frokost og aftensmad udover det angivne
Rejseforsikringer

 

Praktisk information

Flytider (lokaltid)
Udrejse fra København 09.15.
Hjemrejse med ankomst i København 21.30.
Venligst bemærk at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.

Bagage inkluderet:
20 kilo indvejet bagage
8 kilo håndbagage
(max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm).

Afrejsegaranti på udvalgte afgange
  • Kontakt din rejsespecialist

    Peter Simonsen

    Peter har boet i Grønland og haft sit eget udflugtsfirma i Ilulissat. Peter har rejst landet tyndt. Du kan altid få rådgivning i valg af rejse og svar på spørgsmål om stort og småt af Peter.

  • Pakkeliste til din rejse

    Den rette påklædning er vigtig for en god rejse. Brug vores vejledende pakkeliste, når du pakker kufferten. Og tøv ikke med at spørge os om gode råd.

  • Nyttig information til din rejse

    Få nyttig information til din rejse i vores ”Klar, parat, start – eventyret venter”. Her har vi samlet al væsentlig information, som du bør vide før, under og efter din rejse.