isfjorden fra fly

Grønlands magiske isfjelde - med Ældre Sagen

Fold galleri ud full arrow
Luk
  • Destination Grønland
  • Rejsetype Miniferie
  • Afrejse fra København
  • Varighed 5 dage
  • Pris pr. person fra 12.295 DKK
Tilføj til favoritter

Grønlands magiske isfjelde - med Ældre Sagen

Det grønlandske efterår er dejligt sprødt. Dagens blå himmel bliver afløst af nattens nordlys og naturens gyldne og røde farver begynder bliver lysere, efterhånden som nattens rimforst begynder at tage over. Med lidt held begynder sneen at falde, noget slædekuskene har ventet på hen over hele sommeren.

På denne tur til Ilulissat får du lov til at opleve byens kultur og ikke mindst den smukke natur, der omgiver byen. Vi skal på en let vandretur til Sermermiut, en af de tidligere bopladser, der ligger ved Isfjordens smukke bred. Her har inuit boet i over 4.000 år, hvilket selvfølgelig skyldes den gode beliggenhed med gode jagt- og fangstmuligheder.

Vi skal også besøge byens to museer, Ilulissat Kunstmuseum, der byder på grønlandsk og inuit-kunst, og Ilulissat Museum, der var barndomshjem for en af rigets allerstørste eventyrere, Knud Rasmussen. Her kan du fordybe dig i Knud Rasmussens verden, men også få glimt af Grønlands begivenhedsfulde historie.

Hvis der er noget, grønlændere elsker, er det kaffemik, så det skal vi selvfølgelig også have lov at prøve. Her kommer vi på besøg hos en lokal person, der serverer kaffe og kage og fortæller. Det er en dejlig måde at komme tættere på det autentiske Grønland.

Og så er der selvfølgelig mulighed for at komme på nogle ekstra udflugter, der kan sætte prikken over i'et. Nordlys kan vi alle se, når mørket falder på på frostklare aftener, men du kan købe en dejlig udflugt, hvor du med pandelampen på kommer ud i naturen og i mørket oplever det smukke syn. Du kan også vælge at tage på en dejlig sejltur ud på isfjorden og komme meget tættere på de kæmpe ismastodonter, som tårner sig op over bådene.

BEMÆRK: IKKE NOGET ENKELTVÆRELSESTILLÆG.

Rejsen arrangeres i samarbejde med Ældre Sagen.
 

Grønlands magiske isfjelde - med Ældre Sagen

Rejseprogram

På denne rejse får du de dejligste oplevelser i form af nordlys og herlige sejlture mellem isbjergene i Ilulissat. Vi kommer i tæt kontakt med det grønlandske liv, både i form af byvandringer, museumsbesøg og kaffemik i et privat hjem.

  • Dag 1 Fly København – Kangerlussuaq – Ilulissat; indkvartering – velkomstmøde – sightseeing

    Du rejser fra København kl. 09:15 mod Kangerlussuaq, hvorfra du skal flyve videre med et af Air Greenlands indenrigsfly. Det tager ca. tre kvarter at flyve til Ilulissat. Fra flyet kan du nyde det flotte islandskab, de øde vidder og storheden. Under indflyvningen til Ilulissat dukker byen frem midt ud af ingenting. De farvede huse er en stærk kontrast til de mange isfjelde ved fjordmundingen syd for byen, og du kan glæde dig til de næste dage, der byder på masser af oplevelser.

    I lufthavnen er der sørget for transfer, så du kommer videre til det hyggelige Hotel Icefiord, der ligger ved en stor bugt midt i byen. På hotellet møder du en guide fra vores lokale udflugtskontor ”World of Greenland”, der på et informationsmøde vil fortælle dig om byen og de kommende dages program.

    Efter informationsmødet skal du ud og se nærmere på byen på en guidet byrundtur. Ilulissat, der dengang hed Jakobshavn, blev grundlagt i 1741 og er i dag Grønlands tredjestørste by med over 4.500 indbyggere. På turen fortæller guiden om byens historie, om den grønlandske kultur og om det moderne liv 300 kilometer nord for polarcirklen. Vi besøger undervejs fiskerne på havnen, sælgerne på „brættet“ og den gamle trækirke Zionskirken.

    Om aftenen er der velkomstmiddag på Hotel Icefjord.

    image
    info Udsigt fra Hotel Icefjord.
  • Dag 2 Vandretur til Sermermiut og hundefodring

    Diskobugten er et af Grønlands mest populære turistmål. Først og fremmest på grund af isbjergene, men også på grund af stedets skønhed, de mange kulturelle attraktioner og samspillet mellem den traditionelle levevis og det moderne byliv. Stativer med kajakker kæmper om pladsen med parabolantenner.

    Denne formiddag venter der en dejlig vandretur. Ilulissats smukke isfjelde danner kulissen om den gamle boplads Sermermiut, som ligger halvanden kilometer syd for byen. Gennem 4.000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen, og er sneen ikke faldet, kan man endnu se mange rester, der vidner om deres tilstedeværelse. På turen hører du historien om grønlændernes liv og skikke før europæernes ankomst og ser sporene derfra.

    Uanset hvor du er i Ilulissat, kan du næsten ikke undgå at se og ikke mindst høre nogle af de mange slædehunde, der befinder sig her. På denne årstid står de fleste hunde uden for byen på store hundepladser, hvis de da ikke er på tur ude i terrænet, hvis vi er så heldige at den første sne er faldet.

    I Ilulissat er det vinter seks-syv måneder om året, og heroppe er vintertid lig med ”slædetid”, og omkring 2000 slædehunde bruges flittigt til både fritid og erhverv. Langlinefiskerne transporterer fisk mellem isfjorden og Ilulissat, og moderne motorkraft kommer her til kort overfor inuits ældgamle transportmiddel, hundeslæden. Efter vandreturen til Sermiermiut mødes vi med en lokal hundeejer, der inviterer dig med til fodringen af et spand hunde. For en gangs skyld må der røres og ellers ses og ikke mindst høres, når 20 hunde råber i kor. Hundeejeren vil demonstrere slæden, selerne, pisken og fortælle om livet som slædehund.

    Resten af eftermiddagen har du til fri rådighed.

    image
    info Ilulissat Isfjord. Byen kan du ane på næsset i baggrunden. Så tæt ligger Ilulissat på selve isfjorden.
  • Dag 3 På egen hånd - eventuelt sejltur til Isfjorden og nordlysvandring

    Dagen i dag har du til fri rådighed, så du kan fortsætte udforskningen af nogle af de steder, vi passerede på førstedagen. Det kan også være, at shoppe-genet springer ud og så kan du roligt besøge nogle af byens fine butikker, der byder på grønlandsk husflid og sælskindspelse blandt så meget andet. En anden mulighed i dag er den populære sejltur til Isfjorden:

    Sejltur til Isfjorden (tilkøb)

    Denne udflugt er blandt de mest populære i hele Grønland. Her kan du komme ud at sejle med en kutter mellem isfjeldene ved Ilulissat Isfjord (ca. 2,5 timer). Denne udflugt er en af de mest populære i  Grønland, og det er bestemt ikke uden grund. Det er helt enestående at få lov at bevæge  sig rundt med båden blandt de enorme isfjelde, der er gået på grund ved isfjordens munding. Husk dit kamera, for vi kan roligt love, at du vil få nogle af dit livs bedste billeder på denne tur.

    Om aftenen, når mørket er faldet på, kan du tage med på en spændende nordlysudflugt:

    Nordlysvandring (tilkøb)

    Man kan selvfølgelig godt se nordlys, selvom man ikke tager på nordlysudflugt, men vi vil nu stærkt anbefale denne aftentur alligevel. Her tager vi nemlig ud i mørket på jagt et af de mest spektakulære meteorologiske fænomener. Vi kører væk fra byens blændende lys og går ud hvor mørket er tættest. Guiden fortæller om fænomenets opståen og giver tips og tricks til, hvordan du får de bedste billeder af farvernes vandring over nattehimlen. Aurora Borealis er nattehimlens mest spektakulære fænomen. Undervejs nyder vi kaffe eller te, der helt sikkert nok skal give varmen. 

    image
    info Nordlys over Ilulissat Isfjord
  • Dag 4 Ilulissat Kunstmuseum og kaffemik hos lokal familie

    I dag er der ægte grønlandsk kultur på programmet - der venter nemlig en meget yndet grønlandsk tradition; Kaffemik. Når der er fødselsdag, eller grund til at fejre noget i det hele taget, inviterer man til kaffemik i sit hjem. Programmet står på en slags åbent hus med kaffe og hjemmebag og ofte dukker familie, venner, naboer og bekendte, op i løbet af dagen og har en lille erkendtlighed med. Som feriegæst i et land er det en ekstra dimension, når man kommer lidt tættere på det autentiske, og det er der rig mulighed for på sådan et kaffemik besøg.

    Om eftermiddagen er det til til museumsbesøg. Ilulissat Kunstmuseum har åbent mellem 13 og 16, så der tager vi hen over frokost. Her møder du en af de lokale beboere, Ole Gamst. Ole er præstesøn fra Danmark men har boet i Ilulissat i snart 15 år og er grønlandsk gift. Ole har nære rødder til Grønlands Rejsebureau og har i mange år været tæt tilknytte vores guideteam. Ole viser rundt i museet og fortæller om værkerne, og måske kan Ole også lokkes til at fortælle lidt om livet i Arktis på godt og ondt.

    Herefter kan du nå at smutte i byens butikker, hvis du ikke har gjort det før, eller fortsætte med at udforske byen på egen hånd. Isfjorden ligger i kort gåafstand fra byen og isbjergene er allestedsnærværende, så du har rig lejlighed til at betragte dette fascinerende og helt igennem uforglemmelige skue.

    image
    info En af de mest populære udflugter i Grønland er en sejlads til mundingen af Ilulissat Isfjord.
  • Dag 5 Hjemrejse og fly Ilulissat - Kangerlussuaq - København

    Så er det blevet sidste dag i Grønland for denne gang. Når morgenmaden er overstået, er det tid til at få pakket det sidste, hvorefter du bliver kørt til lufthavnen. Herefter er der afrejse fra Ilulissat via Kangerlussuaq, hvorfra atlantmaskinen letter kl. 13.10 og ankommer i København kl. 21.30.

    På grund af tidsforskellen på fire timer vil du sikkert være træt, når du kommer hjem, men vi lover dig, at du har masser af energi og uforglemmelige minder med hjem i bagagen. Og helt sikkert masser af flotte nordlysfoto, du kan imponerede og inspirere venner, bekendte og familie med.

     

    image
    info Flyveturen over Iulissat Isfjord er en oplevelse i sig selv.

Datoer & pris

Afrejse Overnatning Garanteret afrejse Pris pr. person Status
21-09-2018 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 12.295 DKK 5 Værelser Bestil rejsen
21-09-2018 Enkeltværelse Garanteret afrejse 12.295 DKK 6 Værelser Bestil rejsen
28-09-2018 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 12.295 DKK 5 Værelser Bestil rejsen
28-09-2018 Enkeltværelse Garanteret afrejse 12.295 DKK 6 Værelser Bestil rejsen
05-10-2018 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 12.295 DKK 5 Værelser Bestil rejsen
05-10-2018 Enkeltværelse Garanteret afrejse 12.295 DKK 6 Værelser Bestil rejsen
12-10-2018 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 12.295 DKK 5 Værelser Bestil rejsen
12-10-2018 Enkeltværelse Garanteret afrejse 12.295 DKK 6 Værelser Bestil rejsen
Læs mere om overnatning
Info Udrejse: Afgang Københavns Lufthavn kl. 9.15
Hjemrejse: Ankomst til Københavns Lufthavn kl. 21.30
Alle tider er lokaltider og vi tager forbehold for ændringer.

Udflugtspakker og tilkøb

Sejlads til Ilulissat Isfjord

Sejlads til Ilulissat Isfjord
Sæson: Hele året

Næsten alle besøgende i Ilulissat vælger at prøve denne sejltur. Du sejler med en mindre båd mellem isbjergene ved Ilulissat Isfjord. Vi anbefaler at du bestiller samtidig med din rejsebestilling. Ved senere bestilling kan der være udsolgt, samt et håndteringsgebyr på 200 kr. påløber.

  • Sejlads med båd
  • Information om Isfjorden undervejs
  • Kaffe og te
  • Husk varm påklædning
  • Transfer fra centrum til havn t/r
  • Varighed. 2,5 timer
Pris pr. voksen 650 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 325 DKK
Nordlystur i Ilulissat

Nordlystur i Ilulissat
Fra oktober til og med 21. marts

På vinteraftener med klar himmel, kan du se det smukke nordlys over Ilulissat. Vi kører væk fra byens blændende lys og går ud hvor mørket er tættest. Guiden fortæller om fænomenets opståen og giver tips og tricks til, hvordan du får de bedste billeder af farvernes vandring over nattehimlen. På dage med mere end 20% chance for at se nordlys, henter vi dig på hotellet og kører ud til det mørkeste område i Ilulissat. Her kan vi tage billeder og nyde opvisningen fra naturens side, når farverne bevæger sig i bølger, frem og tilbage på himlen.

  • Udflugt med guide
  • Kaffe eller te
  • Transport fra hotel til startsted
  • Varighed: 1,5 timer
Pris pr. voksen 250 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 125 DKK

Inkluderet i rejsen

Inkluderet

  • fly
    Fly og transport

    Fly København - Kangerlussuaq - Ilulissat t/r
    Alle transfers

  • overnatning
    Overnatning

    4 overnatninger på Hotel Icefiord med eget bad og toilet

    Læs mere om overnatning
  • måltider
    Forplejning

    Morgenmad alle dage
    Måltider på flyvningen over Atlanten
    Velkomstmiddag på Hotel Icefiord

  • andet
    Andet

    Velkomstmøde i Ilulissat
    Byrundtur i Ilulissat
    Vandretur til Sermermiut - den gamle boplads ved isfjorden
    Besøg på kunstmuseet i Ilulissat
    Kaffemik i Ilulissat
    Mød den grønlandske slædehund
    Guideservice i forbindelse med ankomst i Ilulissat og ved udflugter
    Alle skatter og afgifter
    Fakturagebyr
    Bidrag til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet

Drikkevarer
Måltider som ikke er nævnt ovenfor
Rejseforsikringer

 

Praktisk information

Flytider
Afrejse: København kl. 09.15
Hjemkomst: København kl. 21.30
Flytider er med forbehold for, at flyselskabet kan ændre tiderne.

Tilladt bagage:
20 kilo indvejet bagage 8 kilo håndbagage
(max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm).

NB. Book online og spar håndteringsgebyr, kr. 200

Afrejsegaranti på udvalgte afgange
  • Kontakt din rejsespecialist

    Peter Simonsen

    Peter har boet i Grønland og haft sit eget udflugtsfirma i Ilulissat. Peter har rejst landet tyndt. Du kan altid få rådgivning i valg af rejse og svar på spørgsmål om stort og småt af Peter.

  • Pakkeliste til din rejse

    Den rette påklædning er vigtig for en god rejse. Brug vores vejledende pakkeliste, når du pakker kufferten. Og tøv ikke med at spørge os om gode råd.

  • Nyttig information til din rejse

    Få nyttig information til din rejse i vores ”Klar, parat, start – eventyret venter”. Her har vi samlet al væsentlig information, som du bør vide før, under og efter din rejse.