coastalship

Efterårsfornemmelser i Grønland - rundrejse til Nuuk, Ilulissat og Kangerlussuaq

Fold galleri ud full arrow
Luk
  • Destination Grønland
  • Rejsetype Med rejseleder
  • Afrejse fra København
  • Varighed 8 dage
  • Pris pr. person fra 23.475 DKK
Tilføj til favoritter

Efterårsfornemmelser i Grønland - rundrejse til Nuuk, Ilulissat og Kangerlussuaq

Oplev fjeldets gulbrune nuancer i sensommeren i Grønland. Her er ro og stilhed efter en kort og hektisk sommer, og på himmelen begynder nordlyset sit mageløse optrin. Rejsen er med kyndig rejseleder hele vejen.

På denne unikke rejse til Grønland, skal du opleve både at rejse med indenrigsfly og kystskib langs Grønlands vestkyst. Vi skal besøge hele tre populære steder og byer på denne rejse, og vi har plukket det bedste ud; Indlandsisen i Kangerlussuaq, hovedstaden Nuuk og ikke mindst Ilulissat i Diskobugten ved UNESCO sitet – den verdensberømte isfjord.

Vi præsenterer denne skønne specialrejse i samarbejde med Air Greenland og rederiet Arctic Umiaq Line.

Grønlandsk efterår med ro, stilhed og bragende nordlys

Du rejser i sensommeren, en årstid præget af ro og stilhed efter en hektisk og kort sommer. Efteråret er også tiden, hvor naturen viser alle sider af sig selv: fra smukke solskinsdage hvor fjeldet er klædt i gulbrune nuancer, der i intensitet ofte overstiger sommerens midnatssol, til brutale efterårsstorme, der tiltaler med sin barske skønhed, men også kræver god påklædning.

Nordlyset kan opleves på en mørk nattehimmel og jo længere syd vi kommer, jo mørkere bliver nætterne og du kan være heldig at opleve dette fascinerende naturfænomen. Nattehimlen er tillige fyldt med stjerner, da Grønland i langt mindre grad er forstyrret af elektrisk lys som i resten af Europa.

Vi har sammensat rejsen, så der også er lidt tid til at gå på opdagelse på egen hånd, men rejselederen er med hele vejen med informationer, fortællinger, guidede ture og praktisk hjælp.

Efterårsfornemmelser i Grønland - rundrejse til Nuuk, Ilulissat og Kangerlussuaq

Rejseprogram

Her har du et program, som tager dig med rundt på en ’rigtig’ grønlandsrejse. Du skal nemlig både sejle og flyve, og du kommer omkring hele tre byer og en bygd. De inkluderede udflugter viser dig rundt i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, og tilkøber du udflugtspakken medfølger nogle herlige sejladser i Isfjorden og en udflugt til Indlandsisen i Kangerlussuaq.

  • Dag 1 København til Kangerlussuaq, tur til Indlandsisen - velkomstmiddag

    Vi flyver fra København til Kangerlussuaq med Air Greenlands Airbus. Det første syn af Grønland er noget helt særligt, og allerede dér kommer du i en helt anden stemning. 8 spændende dage venter! I Kangerlussuaq checker vi ind på Polar Lodge.

    Polar Lodge ligger få hundrede meter fra lufthavnen med det smukke klippelandskab lige i baghaven. Efter rejselederen har budt velkommen, er der mulighed for en tur til den imponerende indlandsis.

    Udflugt til Indlandsisen (inkluderet i udflugtspakken)

    Indlandsisen i Grønland er verdens næststørste iskappe og dækker 80% af Grønlands areal – svarende til 40 gange Danmarks areal og har til alle tider tiltrukket ekspeditioner og forskere. Og dét med god grund for det er en helt unik oplevelse at se og stå på den enorme isflade og mærke naturens kræfter. Undervejs passerer vi den spektakulære Russell gletsjer, som med sin op til 60 m lodrette isvæg er endnu et wauw-syn.

    Om aftenen er der middag i Roklubben smukt beliggende på bredden af søen Lake Ferguson ca. 5 km udenfor Kangerlussuaq. 

    image
    info Indlandsisen ved Kangerlussuaq ligger kun få timers kørsel fra byen. På vej til Grønland har du et mægtigt skue over Indlandsisen fra flyet.
  • Dag 2 Fly til Nuuk, byrundtur og indkvartering på kystskib

    Efter morgenmaden flyver vi fra Kangerlussuaq til Nuuk, og inden ombordsstigningen på kystskibet Sarfaq Ittuk er der tid til en byrundtur.

    Byens vartegn, Sermitsiaq-fjeldet, giver dig en næsten majestætisk velkomst, og det fantastiske fjordsystem vidner om den vilde natur, der danner den mest utrolige kulisse til den lille civiliserede storby. Der bor over 15.000 indbyggere, som nyder godt af mere end 100 km asfalteret vej. Selvom byen er travl, ligger naturen ikke langt væk, og de fleste i byen bruger naturen aktivt året rundt.

    Grønlands nationalmuseum og kolonihavnen

    På byrundturen introduceres du til de største attraktioner som Grønlands Nationalmuseum, det smukke kulturhus Katuaq, hvis facade er formet som nordlyset og den ligeså smukke gamle bydel med Hans Egedes statue, der skuer ud over den gamle kolonihavn, fjorden og kæden af fjelde i baggrunden.

    Resten af eftermiddagen er til oplevelser på egen hånd. Er du på udkig efter grønlandsk kunsthåndværk, kan du finde et stort udvalg i byens souvenirbutikker, som har alt fra små fine øreringe til sælskindspelse.

    Nordover med kystskibet 

    Sidst på dagen går vi ombord på Sarfaq Ittuk (afgang kl. 21) og forude venter 2 dage ombord med kurs mod Ilulissat. Kystskibet sejler op og ned langs vestkysten og bruges også af grønlænderne selv. Når skibet lægger til i kystbyerne, er der en herlig stemning af travlhed og gensynsglæde.

    Undervejs kan sejladsen og det forbipasserende landskab nydes fra den indendørs panoramalounge, der ligger bagerst i skibet eller fra de mange udendørs arealer, hvor man blandt andet kan nyde den rene luft fra en liggestol på dækket.

    At sejle i Grønland kan være en kølig omgang, men det er utroligt smukt! Husk det varme tøj – og kamera og kikkert. Tempoet er stille og roligt og giver dig rig mulighed for at slappe af og nyde det skiftende landskab.    

    image
    info Selvom Nuuk er travl, ligger naturen ikke langt væk, og de fleste i byen bruger naturen aktivt året rundt.
  • Dag 3 Til havs med anløb i Sisimiut, guidet byrundtur

    I løbet af morgenen og formiddagen lægger vi til i Maniitsoq og Kangaamiut. Her vil du ikke kunne stige i land, men det er altid spændende at hænge over rælingen og følge med i trafikken omkring havnen og bygden.

    I land i Grønlands næststørste by, Sisimiut

    Ved 18-tiden om aftenen anløber vi Sisimiut, hvor vi skal i land. Sisimiut er Grønlands næststørste by med lidt over 5000 indbyggere. Atmosfæren i den hyggelige by er varm og intens og emmer af det ægte Grønland. Farvepaletten af huse står i skøn kontrast til det kuperede klippeområde, der også i udkanten af byen lægger sten til byens mange slædehunde.

    På den guidede byrundtur får du et godt indtryk af Sisimiut. Vi kommer forbi brættet med dagens nyfangede fisk og vildt, rådhuset, byens højeste udsigtspunkt og den gamle hyggelige bydel med de oprindelige bygninger fra kolonitiden.

    Et herligt break på sejlturen. Vi går igen ombord på kystskibet og fortsætter nordover.

    image
    info I dag har Sisimiut 5500 indbyggere og er dermed den næststørste by i Grønland.
  • Dag 4 Ankomst til Ilulissat - byen ved Isfjorden, guidet byrundtur

    Som kystskibet nærmer sig Ilulissat er der al mulig grund til at glæde sig over synet af isbjergene. Nogle er blot store isklumper, mens andre er næsten tårnhøje. Sikken velkomst og introduktion til den storslåede Diskobugt.

    Indkvartering på hotel og byrundtur i Ilulissat

    Vi indkvarteres på Hotel Arctic eller Hotel Icefjord, som begge ligger ved den fænomenale Isfjord, som i 2004 blev optaget på UNESCOs Verdensarvliste.

    På det efterfølgende informationsmøde kan du høre lidt mere om byen og de mange udflugter i det spændende område.

    Med rejselederen i spidsen tager vi på en byrundtur, hvor du får lejlighed til at lære Ilulissat lidt bedre at kende. Du får en introduktion til byens historie og kultur og kommer forbi museet, de gamle kolonihuse, den smukke og enkle Zionskirke og den livlige havn.

    image
    info At Ilulissat på dansk betyder isbjerge hænger unægteligt sammen med den smukke Isfjord og mængden af isbjerge, der flyder rundt i deres helt eget tempo.
  • Dag 5 Ilulissat: Aftensejlads ved Ilulissat Isfjord

    Nyd Ilulissat på egen hånd. Den smukke by er ikke uden grund et af de mest besøgte steder i Grønland på grund af den imponerende Isfjord. Isbjergene kan opleves til vands, fra land og fra luften.

    Vandretur, hundeforedrag og tur i byen

    Tag eventuelt med på en vandretur til Sermermiut, som er en gammel boplads, der ligger lige ved udmundingen af Isfjorden, hvor de kæmpe isbjerge er strandet på en gammel moræne.

    Du kan også høre et foredrag om livet som slædehund – meget aktuelt i byen, hvor tusindvis af hunde daser i fjeldklipperne, mens de venter på vinterens komme. Måske løber en glad kluntet hundehvalp dig i møde og følger dig lidt på vej.

    Und også dig selv at drysse rundt på egen hånd, drik en caffe latte på en hyggelig café og find et stille sted, hvor du kan nyde udsigten.

    Aftensejlads ved Isfjorden (inkluderet i udflugtspakken)

    Om aftenen er der mulighed for en skøn sejltur mellem isbjergene, som uanset vejret tager pusten fra alle. Solen hænger lavt ude i horisonten, og det kan være svært at skelne dag fra nat. Refleksionerne fra det bløde, varme lys giver isbjergene og fjeldtoppene et orange farveskær, og vandet bliver næsten lilla.   

    image
    info Næsten alle besøgende i Ilulissat vælger at prøve en sejltur mellem isfjelde mindst én gang. Hvert døgn strømmer der mere end 40 millioner ton is fra Ilulissat Isbræ ud i isfjorden.
  • Dag 6 Ilulissat - aktiviteter, evt. hvalsafari i Diskobugten

    Dagen i dag har du på egen hånd, eller du kan tage med på hvalsafari, hvis du har tilkøbt udflugtspakken:

    Hvalsafari blandt isbjergene med frokost (inkluderet i udflugtspakken)

    Det overrasker de fleste, hvor stor en oplevelse det er at komme helt tæt på så store dyr som hvaler. I de grønlandske farvande ses omkring 15 hvalarter ofte. Tre af disse bliver i Grønland om vinteren, nemlig hvidhvalen, narhvalen og grønlandshvalen. Blåhvalen og spækhuggeren ses kun sjældent.

    I sommerhalvåret er det som regel pukkelhvalen, vågehvalen og finhvalen, vi ser. Hvalerne svømmer rundt i hele Diskobugten sommeren igennem, sommetider tæt på byen, andre gange i isfjorden eller oppe nordpå ved Arveprinsens Ejland. Vi er i konstant radiokontakt til byens fiskere og fangere er vores kilde til information om bugtens hvaler, så vi kan næsten altid finde dem. Pukkelhvalen med dens karakteristiske hale er den, vi hyppigst møder.   

    image
    info I de grønlandske farvande ses omkring 15 hvalarter ofte. Tre af disse bliver i Grønland om vinteren, nemlig hvidhvalen, narhvalen og grønlandshvalen.
  • Dag 7 Ilulissat - aktiviteter, evt. helikopterudflugt

    Din sidste dag i Ilulissat kan du nyde som du helt selv vil. Har du aldrig fløjet i helikopter, er det måske nu, tiden er inde. På en helikoptertur ind til Isfjorden flyver du i lav højde hen over Isfjorden med de kæmpe isbjerge. Udsigten til den 7 km brede gletsjerkant og den bragende stilhed er en oplevelse af de helt store.

    Du kan også gå i Knud Rasmussens fodspor på byens museum og afslutte dit grønlandsophold med en shoppetur på byens hovedstrøg, hvor forretninger og souvenirshops, caféer og brættet velvilligt stiller op til kameraets linse.

    Om aftenen mødes vi i Hotel Arctics restaurant, hvor vi nyder en dejlig middag og det sidste syn af midnatssolens skær ud over isfjorden.

    image
    info På en helikoptertur ind til Isfjorden flyver du i lav højde hen over Isfjorden med de kæmpe isbjerge. Udsigten til den 7 km brede gletsjerkant og den bragende stilhed er en oplevelse af de helt store.
  • Dag 8 Hjemrejse til København med fly over Isfjorden

    Med bagagen fuld af oplevelser fra det fantastiske land flyver vi via Kangerlussuaq til København med ankomst om aftenen.   

    Vi garanterer, at du vil rejse hjem med bagagen fyldt med minder, som vil blive hos dig længere end andre ferieminder - det er hvad vores rejsende fortæller os.

     

     

    image
    info Ilulissat - Jakobshavn - blev grundlagt i 1741, og er i dag Grønlands tredje største by med over 4500 indbyggere.

Datoer & pris

Afrejse Overnatning Garanteret afrejse Pris pr. person Status
24-08-2017 Alt udsolgt
31-08-2017 Alt udsolgt
21-09-2017 Alt udsolgt
Læs mere om overnatning
Info Børn rejser til samme pris som voksne. Rejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere på ikke garanterede afgange.
31. august: Dansk/engelsk-talende guide. 24. august og 21. september: Dansk/tysk-talende guide.
Flytider (lokaltid): Udrejse fra København kl. 11.00 og hjemrejse med ankomst i København kl. 21.30.
Venligst bemærk at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.

Udflugtspakker og tilkøb

Udflugtspakke

Udflugtspakke

Vores udflugtspakker består af de mest populære udflugter og er tilpasset rejsens dagsprogram. Vi anbefaler at du bestiller samtidig med din rejsebestilling. Ved senere bestilling påløber et håndteringsgebyr på 200 kr. og der kan være udsolgt.

  • Tur til Indlandsisen med bus til punkt 660 (5 timer)
  • Sejlads til Ilulissat Isfjord (2,5 timer)
  • Hvalsafari ved Ilulissat (3,5 timer)
Pris pr. voksen 2.410 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 1.275 DKK

Inkluderet i rejsen

Inkluderet

  • fly
    Fly og transport

    Fly København–Kangerlussuaq t/r med Air Greenland
    Fly Kangerlussuaq-Nuuk med Air Greenland
    Fly Ilulissat–Kangerlussuaq med Air Greenland
    Kystskib Nuuk-Ilulissat med MS Sarfaq Ittuk (Arctic Umiaq Line)
    Transfers

  • overnatning
    Overnatning

    2 nætter i kahyt med eget bad/toilet om bord på MS Sarfaq Ittuk
    1 nat på Polar Lodge (delt bad/toilet)
    4 nætter på Hotel Arctic med eget bad/toilet

    Læs mere om overnatning
  • måltider
    Forplejning

    Morgenmad
    Helpension på kystskib begyndende lørdag morgen (ekskl. drikkevarer)
    Afskedsmiddag på Hotel Arctic (ekskl. drikkevarer)
    1 middag i Kangerlussuaq (ekskl. drikkevarer)
    Mad og drikke på flystrækningen København - Kangerlussuaq t/r med Air Greenland

  • andet
    Andet

    Byrundture i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat
    Vandretur til Sermermiut/isfjorden
    Entré på diverse museer
    Rejseleder
    Bidrag til Rejsegarantifonden
    Alle skatter og afgifter
    Fakturagebyr 95 kr.

Ikke inkluderet

Måltider som ikke er nævnt ovenfor
Rejseforsikringer

 

Praktisk information

Flytider
Afrejse: København kl. 11.00
Hjemkomst: København kl. 21.30
Flytider er med forbehold for, at flyselskabet kan ændre tiderne.

Tilladt bagage:
20 kilo indvejet bagage 8 kilo håndbagage
(max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm).

Afrejsegaranti på udvalgte afgange
  • Kontakt din rejsespecialist

    Peter Simonsen

    Peter har boet i Grønland og haft sit eget udflugtsfirma i Ilulissat. Peter har rejst landet tyndt. Du kan altid få rådgivning i valg af rejse og svar på spørgsmål om stort og småt af Peter.

  • Pakkeliste til din rejse

    Den rette påklædning er vigtig for en god rejse. Brug vores vejledende pakkeliste, når du pakker kufferten. Og tøv ikke med at spørge os om gode råd.

  • Nyttig information til din rejse

    Få nyttig information til din rejse i vores ”Klar, parat, start – eventyret venter”. Her har vi samlet al væsentlig information, som du bør vide før, under og efter din rejse.