Nordlys over Sisimiut

Arktisk efterårseventyr i Kangerlussuaq og Sisimiut

Fold galleri ud full arrow
Luk
  • Destination Grønland
  • Rejsetype Individuel rejse
  • Afrejse fra København
  • Varighed 8 dage
  • Pris pr. person fra 12.475 DKK
Tilføj til favoritter

Arktisk efterårseventyr i Kangerlussuaq og Sisimiut

Den arktiske verden er en uforglemmelig og smuk oplevelse. På denne rejse til Grønland får du både tre dage ved Indlandsisens kant i Kangerlussuaq og fire dage i den skønne by Sisimiut, der byder på et væld af oplevelsesmuligheder.

Oplev Indlandsisen ved Kangerlussuaq

På denne rejse kan du udforske Indlandsisen i langt større grad end på mange andre rejser. Du har nemlig hele tre dage til din rådighed i Kangerlussuaq.

Kangerlussuaq er et af de mest besøgte og populære steder i Grønland. Lufthavnen og byen ligger på en arktisk tundra og du lander derfor praktisk talt midt i naturen. Byen ligger kun 25 kilometer fra kanten af Indlandsisen og byder på unikke oplevelser, du ikke finder andre steder i verden. 

Tag med på en guidet udflugt til det såkaldte punkt 660 og kom op og stå på selve Indlandsisen. Punktet er 660 meter over havet, deraf navnet. Du får dog ikke fornemmelsen af at være oppe i højden, men snarere samme følelse, som når du skuer ud over et hav.

I Kangerlussuaq skal du bo på Hotel Kangerlussuaq, der ligger centralt i selve lufthavnen.

Oplev verdens bedste nordlys i Grønland

Hos Grønlands Rejsebureau er vi ikke i tvivl. Du finder verdens flotteste nordlys i Grønland. Efterår og vinter er nordlystid i Grønland, så på hele rejsen bør du på skyfrie aftener ud og stikke næsen i sky for at opleve det særegne og utroligt smukke fænomen.

Autentiske og smukke Sisimiut

Sisimiut er en storby efter Grønlandske forhold. Byen har 5.500 indbyggere og er således den næststørste by i Grønland. sisimiut er en driftig by og samtidig traditionel i ordets bedste forstand. Her er slædehunde i massevis, kulørte huse og et spændende museumsområde, der blandt andet rummer Grønlands ældste kirke.

Placeret lidt nord for polarcirklen er Sisimiut den nordligste ”åbent vands by” og den sydligste hundeslædeby i Grønland. Derfor kan du som besøgende både opleve sejlture i de dybe fjorde og slædeture, hvis sneen er faldet.  

Hotel Sisimiut danner rammen for dit ophold i Sisimiut. Hoteller ligger centralt og med udsigt til de stejle fjelde, som afgrænser byen. I hotellets restaurant kan du nyde kulinariske oplevelser med lækre grønlandske råvarer.

Arktisk efterårseventyr i Kangerlussuaq og Sisimiut

Rejseprogram

Både Kangerlussuaq og Sisimiut har et fascinerende bagland, og det kommer du til at opleve gennem dette dagsprogram, som tager udgangspunkt i udflugtspakkerne. Du kommer rundt om både grønlandsk kultur og den storslåede og unikke natur. Vær opmærksom på at hvis du vil se nordlys på denne rejse, skal du rejse i oktober, november eller december.

  • Dag 1 Fly København - Kangerlussuaq og velkomstmøde

    Air Greenland flyver os fra København til Kangerlussuaq - forude venter 4,5 timers flyvetur og et 8 dages efterårseventyr. En guide fra vores lokale udflugtskontor ”World of Greenland Arctic Circle” modtager dig ved ankomst og hjælper til med transfer og check-in på Hotel Kangerlussuaq, som ligger lige i forbindelse med lufthavnsbygningen. 

    Efter check-in holder guiden informationsmøde. På mødet får du oplysninger om byen, området, spise- og udflugtsmuligheder og kan få bekræftet de udflugter, du allerede har bestilt hjemmefra. Det er også muligt at bestille udflugter på mødet.

    Efter mødet er det tid til den første udflugt i udflugtspakken:

    Sightseeing i Kangerlussuaq (tilkøb)

    Oplev bygden og området omkring byen.

    Kangerlussuaq er en tidligere Amerikansk luftbase, men i dag Grønlands vigtigste lufthavn. Vi hører den spændende historie, startende fra 2. verdenskrig, over den kolde krig til en moderne international lufthavn. Området omkring Kangerlussuaq har Grønlands længste vejnet, og her kommer vi rundt og ser flere interessante steder og møder den fantastiske Grønlandske natur.

    Vi kører til havnen og ser fjorden, vi kører forbi Kelly Ville, en lille forskerby 12 kilometer fra lufthavnen, og vi kommer en tur rundt på det gamle base område. Vi besøger selvfølgelig også bygdens hundegård, hvor vi kommer tæt på den Grønlandske slædehund.

    Denne tur vil give dig en spændende mulighed for at danne dig et hurtigt overblik over byen og omegnen. Varighed ca. 2 timer.

    image
    info Kangerlussuaq er stedet, hvor du kan opleve og betræde den legendariske Indlandsis, der dækker ca. 80 % af Grønland.
  • Dag 2 Kangerlussuaq - udflugt til Indlandsisen og nordlystur

    Dagen i dag råder du helt selv over, og det smukke bagland indbyder til forskellige udflugter.

    Hvis du har tilkøbt udflugtspakken, er der først en tur til Indlandsisen Punkt 660 på programmet:

    Indlandsisen Punkt 660 (tilkøb)

    Kangerlussuaq er kendt for adgangen til Indlandsisen, og dette er en guidet tur til den gigantiske iskappe, der er på størrelse med hele Vesteuropa.

    Vi kører i 4-hjulstrækker igennem et smukt varieret område, og tæt ved Indlandsisen passerer vi Russell gletcheren og et fantastisk morænelandskab. For enden af vejen går vi hen til og op på selve Indlandsisen - en unik oplevelse. Vi tilbringer noget tid i denne enorme isverden før vi returnerer til vores køretøj. Undervejs på turen er der gode chancer for at spotte rensdyr og moskusokser.

    Tag med på turen og få denne enestående mulighed for at bestige Indlandsisen - det er en helt særlig følelse at mærke den ekstra kulde og lade øjet vandre ud over den enorme isørken. Varighed 5 timer.

    Nordlystur (tilkøb - kun på afgange i oktober og november)

    På aftener med skyfri himmel, har vi ofte det flotteste nordlys i Kangerlussuaq. Vi kører ud i naturen, hvor vi ikke bliver generet af kunstigt lys, og så lader vi naturen starte sin opvisning.

    Senere kører vi tilbage og samles i en hyggelig atmosfære, hvor guiden fortæller om nordlyset og de mange grønlandske myter, som nordlyset har skabt gennem tiderne. Der vil også blive serveret en velsmagende kop "grønlandsk kaffe". Varighed 2 timer.

    image
    info På aftener med skyfri himmel, har vi ofte det flotteste nordlys i Kangerlussuaq.
  • Dag 3 Kangerlussuaq - udflugt til Russell gletsjeren

    Dagen i dag er også til din egen rådighed, og hvis du har tilkøbt udflugtspakken skal du i dag på udflugt til Russel-gletsjeren:

    Udlugt til Indlandsisen ved Russell gletsjeren (tilkøb)

    I et delvist off-road terræn, kører vi den spændende rute ind til den spektakulære Russell Gletscher. Med sine op til 60 meter lodrette isvægge er den et imponerende skue.

    Omgivelserne er spektakulære, og der er gode chancer for at spotte moskusokser og måske endda fjeldryper og sneharer. Varighed 4 timer.

     

     

    image
    info Som det eneste sted i Grønland kan man i Kangerlussuaq køre helt ud til Indlandsisen, og det kan klart anbefales.
  • Dag 4 Fly Kangerlussusaq - Sisimiut og velkomstmøde

    Nu går rejsen videre til kystbyen Sisimiut, der ligger ca. en ½ time og 130 kilometer vest for Kangerlussuaq. Hotelbussen henter dig i lufthavnen, og du indkvarteres på det firestjernede Hotel Sisimiut, der er din komfortable base de næste fire nætter. Efter check-in er der infomøde med den lokale guide. Ligesom i Kangerlussuaq vil du på mødet få oplysninger om byen, området, spise- og udflugtsmuligheder, og du kan få bekræftet de udflugter, du allerede har bestilt hjemmefra. Det er også muligt at bestille udflugter på mødet.

    Hvis du har bestilt udflugtspakken, er der efter informationsmødet en kulturhistorisk byrundtur i bus:

    Byrundtur i bus (tilkøb)

    På busturen rundt i Sisimiut får du et godt indtryk af byen og det lokale liv. Turen starter ved den gamle heliport (helikopterlandingsplads), som var den eneste indfaldsvej til Sisimiut indtil 1998. Stedet bliver i dag brugt til hundeholdsplads og bygningen som ungdomsklub.

    På vejen gennem byen gør vi holdt ved ”brættet”, hvor dagens ny fangede fisk og dyr findes. Vi kører op til byens højeste udsigtspunkt, hvor der er en imponerende udsigt mod syd. Vi kommer forbi rådhuset på vej til byens sydlige del, hvor mange af de oprindelige fanger- og fiskerhuse stadig kan ses. Endelig besøger vi den gamle bydel i centrum, hvor de oprindelige bygninger fra kolonitiden i 1700-tallet i dag huser museet.
    Varighed 1½ time

    Aftenen byder på en dejlig velkomstmiddag i hotellets restaurant ”Nasaasaaq”.

    image
    info I Sisimiut er der rige muligheder for spændende oplevelser, der er helt ud over det sædvanlige selv set med grønlandske øjne.
  • Dag 5 Udforsk kysterne ved Sisimiut på havsafari

    Denne dag i Sisimiut er til fri disposition. Der er mange muligheder for at underholde sig selv med naturen i fjeldene og kulturen i byen.

    Havsafari i Sisimiut (tilkøb)

    Vi sejler ud i skærgården og fjordene omkring Sisimiut og nyder den fantastiske udsigt mod land og Kællingehætten bag Sisimiut. Her får vi også et indtryk af livet til søs med de mange fugle. Er heldet med os, ser vi måske også både sæler og hvaler. I vinterperioden har vi mulighed for at sejle i og nær iskanten og spotte nordlys. Varighed ca. 2 timer.

    Udflugten har et minimumsantal på 6 personer. Vi anbefaler derfor, at du booker hjemmefra. På informationsmødet i Sisimiut får du endelig besked om gennemførelse. Hvis udflugten mod forventning ikke gennemføres, så får du naturligvis beløbet refunderet.

    image
    info Der er mange udflugtsmuligheder i Sisimiut - blandt dem er en hvalsafari.
  • Dag 6 Sisimiut - valgfri kulturhistorisk vandretur

    Endnu en dejlig dag til at udforske Sisimiut. Har du tilkøbt udflugtspakken, byder dagen på en kulturhistorisk vandretur:

    Kulturhistorisk vandretur (tilkøb)

    På trods af Grønlands enorme størrelse har mennesker gennem tiderne valgt at bosætte sig i de samme områder. Teleøen, Sallinnguit, er et af disse steder, hvor fortid og nutid mødes. Forskellige inuitkulturer har levet her de sidste 4.000 år. Selv i dag kan man finde genstande, som vidner herom side om side med de telekommunikationsinstallationer, der har givet byen sit moderne danske navn.

    Hør historien om inuitterne før europæerne kom. Se ruinerne og nyd den smukke udsigt over byen og de ældgamle fangstpladser. Varighed 2 timer.

    image
    info Forskellige inuitkulturer har levet her de sidste 4.000 år.
  • Dag 7 På egen hånd i Sisimiut

    Denne sidste dag i Sisimiut har du til din egen rådighed. Du kan således genbesøge det sted, du fandt mest interessant, eller du kan drysse rundt i byen og indsnuse stemningen og købe de sidste souvenirs - eller måske du har lyst til noget helt tredje.

     

     

    image
    info På en fridag i Sisimiut kan du fx besøge museet. Museet byder på lokalhistorie, men også på kulturhistoriske godbidder, hvor du virkelig oplever livet i hele Grønland førhen.
  • Dag 8 Hjemrejse

    Så slutter grønlandseventyret for denne gang. Rejsen går mod tiden og mod Danmark, så det er tidlig aften, når vi atter ankommer til København.

    image
    info I dag har Sisimiut 5500 indbyggere og er dermed den næststørste by i Grønland.

Datoer & pris

Afrejse Overnatning Garanteret afrejse Pris pr. person Status
29-08-2017 Alt udsolgt
05-09-2017 Alt udsolgt
12-09-2017 Alt udsolgt
03-10-2017 Alt udsolgt
10-10-2017 Alt udsolgt
17-10-2017 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 12.475 DKK 4 Værelser Bestil rejsen
17-10-2017 Enkeltværelse Garanteret afrejse 14.975 DKK 2 Værelser Bestil rejsen
31-10-2017 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 12.475 DKK 3 Værelser Bestil rejsen
31-10-2017 Enkeltværelse Garanteret afrejse 14.975 DKK 2 Værelser Bestil rejsen
07-11-2017 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 12.475 DKK 3 Værelser Bestil rejsen
07-11-2017 Enkeltværelse Garanteret afrejse 14.975 DKK 2 Værelser Bestil rejsen
14-11-2017 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 12.475 DKK 4 Værelser Bestil rejsen
14-11-2017 Enkeltværelse Garanteret afrejse 14.975 DKK 2 Værelser Bestil rejsen
21-11-2017 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 12.475 DKK 4 Værelser Bestil rejsen
21-11-2017 Enkeltværelse Garanteret afrejse 14.975 DKK 2 Værelser Bestil rejsen
Læs mere om overnatning
Info Udrejse: Kastrup kl. 11.00.Hjemkomst: Kastrup kl. 21.30.
Vi tager forbehold for flyselskabets ændringer i afgangstider. Alle flytider er lokaltider.

Udflugtspakker og tilkøb

Havsafari i Sisimiut

Havsafari i Sisimiut
Periode: Hele året

Tag med på havsafari udenfor Sisimiuts kyster. Udflugten har et minimums antal på 6 personer. Vi anbefaler at du booker hjemmefra. På informationsmødet i Sisimiut får du endelig besked om gennemførelse. Hvis den mod forventning ikke gennemføres, så får du naturligvis udflugten refunderet.

  • Havsafari i båd
  • Transfer fra hotel til havn t/r
  • Kaffe/the og kage
  • Guide/skipper
  • Gennemføres ved min. 6 deltagere
  • Varighed: 2 timer
Pris pr. voksen 795 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 450 DKK
Udflugtspakke

Udflugtspakke
Periode: August - september 2017

Vores udflugtspakker består af de mest populære udflugter og er tilpasset rejsens dagsprogram. Vi anbefaler at du bestiller samtidig med din rejsebestilling. Ved senere bestilling påløber et håndteringsgebyr på 200 kr. og der kan være udsolgt.

  • Sightseeing i Kangerlussuaq i bus (2 timer)
  • Tur til Indlandsisen med bus til punkt 660 (5 timer)
  • Tur til Indlandsisen med bus til Russell gletsjer (4 timer)
  • Byrundtur med bus i Sisimiut (2 timer)
  • Vandretur tilbage i tiden i Sisimiut (2,5 timer)
Pris pr. voksen 2.125 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 1.295 DKK
Udflugtspakke

Udflugtspakke
Periode: oktober - november 2017

Vores udflugtspakker består af de mest populære udflugter og er tilpasset rejsens dagsprogram. Vi anbefaler at du bestiller samtidig med din rejsebestilling. Ved senere bestilling påløber et håndteringsgebyr på 200 kr. og der kan være udsolgt.

  • Sightseeing i Kangerlussuaq i bus (2 timer)
  • Tur til Indlandsisen med bus til punkt 660 (5 timer)
  • Tur til Indlandsisen med bus til Russell gletsjer (4 timer)
  • Nordlystur i Kangerlussuaq (2 timer)
  • Byrundtur med bus i Sisimiut (2 timer)
  • Vandretur tilbage i tiden i Sisimiut (2,5 timer)
Pris pr. voksen 2.520 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 1.520 DKK

Inkluderet i rejsen

Inkluderet

  • fly
    Fly og transport

    Fly København-Kangerlussuaq t/r
    Fly Kangerlussuaq-Sisimiut t/r
    Transfer lufthavn-hotel t/r

  • overnatning
    Overnatning

    3 nætter på Hotel Kangerlussuaq (eget bad og toilet)
    4 nætter på Hotel Sisimiut (eget bad og toilet)

    Læs mere om overnatning
  • måltider
    Forplejning

    Morgenmad alle dage
    Velkomstmiddag på Hotel Sisimiut
    Mad og drikke på flystrækningen København - Kangerlussuaq t/r med Air Greenland

  • andet
    Andet

    Velkomstmøder i begge byer
    Alle skatter & afgifter
    Bidrag til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet

Frokost
Aftensmad
Rejseforsikringer
Udflugter

 

Praktisk information

Tilladt bagage:
20 kilo indvejet bagage
8 kilo håndbagage (max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm).

Flytider:
Udrejse: Kastrup kl. 11.00.
Hjemkomst: Kastrup kl. 21.30.
Vi tager forbehold for flyselskabets ændringer i afgangstider.
Alle flytider er lokaltider.

Afrejsegaranti på udvalgte afgange
  • Kontakt din rejsespecialist

    Peter Simonsen

    Peter har boet i Grønland og haft sit eget udflugtsfirma i Ilulissat. Peter har rejst landet tyndt. Du kan altid få rådgivning i valg af rejse og svar på spørgsmål om stort og småt af Peter.

  • Pakkeliste til din rejse

    Den rette påklædning er vigtig for en god rejse. Brug vores vejledende pakkeliste, når du pakker kufferten. Og tøv ikke med at spørge os om gode råd.

  • Nyttig information til din rejse

    Få nyttig information til din rejse i vores ”Klar, parat, start – eventyret venter”. Her har vi samlet al væsentlig information, som du bør vide før, under og efter din rejse.