ice and mountains

Den ultimative Antarktis rejse

Fold galleri ud full arrow
Luk
  • Destination Antarktis
  • Rejsetype Explorer
  • Afrejse fra Buenos Aires
  • Varighed 22 dage
  • Pris pr. person fra 72.782 DKK
Tilføj til favoritter

Den ultimative Antarktis oplevelse

Dette er den mest ambitiøse af rejserne til Antarktis med MS Fram, og det er en rejse for dig med et åbent sind og klar til overraskelser undervejs. På denne episke rejse kan du opleve de isolerede Falklandsøer, smukke Sydgeorgien og de vilde Sydorkneyøer, før vi sejller videre og udforsker Antarktis.

Antarktis er overvældende! Endeløst hvidt landskab og naturens stilhed gør indtryk. Dyrelivet i havet og på land er utrolig mangfoldigt, og landskabet er helt anderledes end noget andet sted på jordkloden. Vi ser frem til at tage dig med på en ekspedition, du altid vil huske.

MS Fram er et moderne ekspeditionsskib, som viderefører arven fra det originale skib Fram, som havde tre ekspeditioner, der var helt enestående for sin tid. MS Fram viderefører arven og bruger moderne avanceret teknologi, som gør det svært godt egnet til ekspeditioner i polarfarvande.

"3 meter er gennemsnits vingespænd for vandrealbatrossen. De lander kun for at spise og yngle, derfor holder de sig i luften det meste af livet. "
Den ultimative Antarktis rejse

Rejseprogram

Falklandsøerne, Sydgeorgien, Sydorkneyøerne og Antarktis er målene for denne imponerende ekspedition. Her er der ikke mange der har været før dig, og det vil oplevelserne bære præg af – du vil med sikkerhed møde flere dyr end mennesker på denne rejse! De endelige landgangssteder bliver valgt på vejen, og på land vil ekspeditionsteamet forklare, hvad du ser og hjælpe dig med at undgå at forstyrre naturen og dyrelivet.

  • Dag 1 Begynd rejsen med stil i Buenos Aires

    Du starter din rejse med stil med overnatning på hotel i fantastiske Buenos Aires. Dagen er til fri disposition, og du kan udforske byen på egen hånd eller tage med på en sightseeingtur.

    image
    info Ekspeditionen starter med en nat i Buenos Aires i Argentina - tangoens hjemland.
  • Dag 2 Ushuaia - verdens sydligste by

    Vores fly forlader Buenos Aires om morgenen. Flyturen til provinsen Tierra del Fuego og verdens sydligste by, Ushuaía, tager ca. fire timer.
     
    Vores lokale repræsentanter møder dig i lufthavnen. Der er transport til kajen, inklusive omvisning i Ushuaía eller mulighed for at tage med på en valgfri udflugt til Tierra del Fuego-nationalparken. Hvis der bliver tid til det, får du chancen for at udforske Ushuaía på egen hånd før ombordstigning om eftermiddagen.

    Efter at du er kommet om bord, holdes der et velkomstmøde, hvor kaptajnen præsenterer officererne og ekspeditionsteamet. Der vil blive givet en gennemgang af sikkerhedsprocedurerne på skibet og planlagt program for de kommende dage.

    image
    info På MS Fram kan du på en næsten skamløs komfortabel måde opleve nogle af klodens mest øde og mindst besøgte egne.
  • Dag 3 Kurs mod Falklandsøerne til søs

    Deltag på vores foredragsserie om bord, når vi sejler over åbent hav og spejder efter dyreliv.
     
    Vi sætter kursen mod Falklandsøerne, som ligger 480 km øst for sydspidsen af Argentina og ca. 1000 km nord for Sydshetlandsøerne i Antarktis. Falklandsøerne består af to store øer og omkring 700 mindre øer med en befolkning på lidt over 3000 personer. Kaptajn John Strong på HMS «Welfare» er registreret som den første, som gik i land her i 1690.
     
    Vi begynder vores foredragsserie med fokus på den dramatiske historie og det alsidige dyreliv på øerne, mens vi holder udkig efter vandrealbatros og mørkdelfin.

    image
    info Falklandsøerne består af to store øer og omkring 700 mindre øer med en beregnet befolkning på 2967 personer. Kaptajn John Strong på HMS «Welfare» er registreret som den første, som gik i land her i 1690.
  • Dag 4-6 Falklandsøerne

    Dette unikke, subantarktiske miljø er hjem for mere end 70 dyre- og fuglearter, deriblandt kongepingvin og albatros.
     
    Efter en dags sejlads kommer vi til de vestligste beboede udposter på Falklandsøerne. Nogle af disse afsidesliggende gårde har været i familierne i seks eller syv generationer. Får græsser ved siden af enorme kolonier med albatrosser og macaroni-, konge- og guldtoppingviner, mens rovfuglen brungumpkarakara patruljerer himmelen og zebragåsen leder efter mad i vandkanten. Et besøg på en af disse gårde omfatter ofte en invitation til kager og en kop te og chancen for at møde de mennesker, som har valgt at leve på kanten af Antarktis.
     
    Stanley blev først befolket i starten af 1840'erne og blev valgt til administrationscentrum på grund af sin skærmede havn og adgang til ferskvand. Tidligere fungerede Stanley som provianterings- og reparationsstop for skibe, som var blevet skadede ved Kap Horn, og Stanley opnåede et notorisk rygte som tilflugtssted for omstrejfende sømænd. Dette rygte er for længst borte, og de 2000 nuværende indbyggere i Stanley er hyggelige og imødekommende. Landsbyen kan let udforskes på én dag til fods, da de fleste butikker og tjenester ligger omkring havnen. Museet, postkontoret, mange butikker med lokale uldvarer og - måske vigtigst af alt - Stanleys livlige pubber ligger alle centralt på havnen.
     
    Der bliver arrangeret gåture afhængig af hvilke steder, vi går i land. Et af alternativerne kan være en let gåtur til en klippe, hvor den sortbrynede albatros holder til, en koloni med macaronipingviner og en med skarver, hvis vi går i land på New Island. Hvis vi vælger et andet landgangssted, bliver der arrangeret en anden gåtur på Falklandsøerne.

    image
    info Sortbrynet albatros, brungumpkarakara, søelefant, søløve og fem forskellige pingvinarter inkl. kongepingvinen, er bare nogle af de mere end 70 dyre- og fuglearter på Falklandsøerne.
  • Dag 7-8 Vi sejler videre mod Sydgeorgien

    Mens vi er til søs, fortsætter vi vores foredragsserie, som vil hjælpe dig med at forberede dig på underværkerne i Sydgeorgien.
     
    Sydgeorgiens rige historiske fortid med opdagelser, hvalfangster og konflikter danner et mægtigt bagtæppe for det kuperede landskab og travle dyreliv. Vores ekspeditionsgruppe er velbevandret i alle aspekter af Sydgeorgien, fra geologi og glaciologi til parringsritualerne til sodfarvet albatros og kongepingvin og legenderne om de norske hvalfangere. En fortælling, som garanteret vil blive gengivet, er den om Sir Ernest Shackleton og mændene om bord på skibet "Endurance" med dets skæbnesvangre historie.

    image
    info Undervejs til Sydgeorgien vil der blive holdt en række spændende præsentationer om området, vi skal besøge.
  • Dag 9-13 Sydgeorgien: Sydhavets Serengeti

    De vilde klipper hævede sine høje tinder til de blev borte i skyerne og dalene lå begravet under evig sne.

    – Kaptajn James Cook, da han opdagede Sydgeorgien i 1775.
     
    Ingen steder på nogen breddegrad er helt som Sydgeorgien: Majestætiske bjerglandskaber med mængder af isbræer og strande, som myldrer af dyreliv. Den unikke placering i det antarktiske økosystem, men udenfor grænsen af den årlige havis, gør denne 3.755 kvadratkilometer store ø til hjem for millionvis af ynglende pingviner, sæler, søfugle og til og med rensdyr, som blev indført som fornyet madkilde af de første hvalfangere.
     
    Vi tænker at sejle gennem den bjergrige Drygalskifjord ved syd-enden af øen. Vi håber at kunne besøge Fortunabugten, hvor kluntede søelefanter slapper af i sandet, pelssælunger springer ud i og op af vandet, albatrosser sejler i luften, og kongepingviner kan ses i tusindtal. Vi tænker også at besøge nogle af Sydgeorgiens nedlagte hvalfangerstationer, som fx Strømness og den historiske Grytviken, som blev grundlagt af den legendariske, norske kaptajn C.A. Larsen. I Grytviken finder vi hvalfangermuseet, den norske sømandskirke og den lille kirkegård, hvor vi se kan den store antarktiske opdagelsesrejsende Sir Ernest Shackletons grav.
     
    Sydgeorgien tilbyder fine udflugtsmuligheder, og en af favoritterne er at vandre den sidste del af den rute, som  Shackleton gik på sin modige færd: Han krydsede de ufremkommelige bjerge på øen for at hente hjælp til at redde sine 22 mænd, som var strandet på Elephant Island. Den 5,5 km lange tur går fra Fortuna til Strømness, den forladte hvalfangerstation, hvor Shackleton til slut klarede at finde hjælp. På grund af øens afsides beliggenhed og af hensyn til sikkerheden, må hver deltager på vandreturen være i god fysisk form. Denne vandretur arrangeres kun, når der er gode vejrforhold.

    image
    info Vi håber at kunne besøge Fortunabugten hvor kluntede søelefanter slapper af i sandet, pelssælunger springer ud i og op af vandet, albatrosser sejler i luften, og kongepingviner kan ses i tusindtal.
  • Dag 14 Videre mod Antarktis med forelæsninger ombord

    Mens vi fortsætter til Antarktis, lærer vi mere om underværkerne i det kolde syd.
     
    I tillæg til at spejde efter den fantastiske vandrealbatros og andre søfugle, fortsætter vi vores foredragsserie, som fokuserer på historien, miljøet og dyrelivet i Antarktis. Serien omfatter også en grundig introduktion til retningslinjerne for besøgende i Antarktis fra Antarktistraktaten og International Association of Antarctica Tour Operators (IAATO).

    image
    info Udover at spejde efter den fantastiske vandrealbatros og andre søfugle, vil der om bord være en foredragsserie som fokuserer på historien, miljøet og dyrelivet i Antarktis. Her en dejlig sæl.
  • Dag 15-20 Antarktis - landgang mange fantastiske steder

    Når du tror, du har set alt, vil Antarktis få dig til at skifte mening. Som det sidste sted på jorden med den skarpe luft, isbjerge og endeløse hvide bjergkæder er dette kontinent helliget videnskaben og fred. Vi koncentrer os om området omkring Antarktis Sound og Sydshetlandsøerne, hvor vi håber at finde alt fra store kantede isbjerge fra Weddell-havet til vulkanske øer og store kolonier af pingviner. Isen, vinden og vejret dikterer både livet på Antarktis og vores rute. Hver rejse er unik, og vores erfarne mandskab vil gøre alle rejser til en oplevelse for livet.

    De endelige landgangssteder bliver valgt på vejen. På land vil ekspeditionsteamet forklare, hvad du ser og hjælpe dig med at undgå at forstyrre naturen og dyrelivet. Når forholdene tillader det, kan der blive arrangeret vandreture eller andre aktiviteter på land. For at deltage på vandreturene skal du være i god fysisk form og vant til at bevæge dig i ujævnt terræn.

    image
    info Du kan komme fascinerende tæt på det vilde dyreliv på Antarktis.
  • Dag 21-22 Drakestrædet

    Med kurs mod nord og en samling af uforglemmelige billeder og oplevelser lagret i hukommelsen bringer vores robuste MS Fram os sikkert tilbage via det berømte Drakestræde. 
     
    Rejsen fra Antarktishalvøen til Ushuaía på sydspidsen af Argentina er på ca. 950 km eller 40 timers sejlads i godt vejr. Under rejsen nordover fortsætter vi vores foredragsserie og opsummerer vores oplevelser i Antarktis, på Falklandsøerne og de enestående Sydgeorgien og Sydorkneyøer.

    image
    info Masser af fugle følger os ved Drakestrædet.
  • Dag 23 Ushuaia/Buenos Aires

    Efter en fantastisk rejse med utallige indtryk lægger vi til i Ushuaía om morgenen. Ushuaía regnes som verdens sydligste by og ligger på Tierra del Fuego, syd for Magellanstrædet. Her slutter vores rejse.
     
    Landgang efter frokost. Du får mulighed for at tage med på en valgfri udflugt i Ushuaía (udflugten slutter i lufthavnen) eller blive kørt direkte til lufthavnen. Hvis der bliver tid, gør vi et stop i centrum af byen på vej til lufthavnen.

    Vær opmærksom på

    • Planlagte landgange vil afhænge af vejr- og isforhold
    • Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute
    • Nogle udflugtsaktiviteter og ture med Polarcirkelbåd vil kun blive solgt ombord
    • Udlejning af støvler ombord
    • Suiter som enkeltkahyt kun på forespørgsel
    • Vi anbefaler rejse- og afbestillingsforsikring
    image
    info Med dig hjem i bagagen har du sikkert en del af disse i kameraet.

Datoer & pris

Afrejse Overnatning Garanteret afrejse Pris pr. person Status
19-11-2019 Dobbeltkahyt Polar Inside På forespørgsel Fra 76.083 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
19-11-2019 Dobbeltkahyt Polar Outside På forespørgsel Fra 95.585 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
19-11-2019 Dobbeltkahyt Arctic Superior På forespørgsel Fra 116.243 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
19-11-2019 Dobbeltkahyt Expedition Suite På forespørgsel Fra 117.012 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
08-12-2019 Dobbeltkahyt Polar Inside På forespørgsel Fra 72.782 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
08-12-2019 Dobbeltkahyt Polar Outside På forespørgsel Fra 87.613 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
08-12-2019 Dobbeltkahyt Arctic Superior På forespørgsel Fra 93.209 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
08-12-2019 Dobbeltkahyt Expedition Suite På forespørgsel Fra 114.256 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
29-12-2019 Dobbeltkahyt Polar Inside På forespørgsel Fra 79.843 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
29-12-2019 Dobbeltkahyt Polar Outside På forespørgsel Fra 99.552 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
29-12-2019 Dobbeltkahyt Arctic Superior På forespørgsel Fra 115.453 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
29-12-2019 Dobbeltkahyt Expedition Suite På forespørgsel Fra 126.048 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
19-01-2020 Dobbeltkahyt Polar Inside På forespørgsel Fra 79.843 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
19-01-2020 Dobbeltkahyt Polar Outside På forespørgsel Fra 96.308 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
19-01-2020 Dobbeltkahyt Arctic Superior På forespørgsel Fra 102.600 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
19-01-2020 Dobbeltkahyt Expedition Suite På forespørgsel Fra 129.038 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
09-02-2020 Dobbeltkahyt Polar Inside På forespørgsel Fra 78.052 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
09-02-2020 Dobbeltkahyt Polar Outside På forespørgsel Fra 91.983 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
09-02-2020 Dobbeltkahyt Arctic Superior På forespørgsel Fra 100.218 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
09-02-2020 Dobbeltkahyt Expedition Suite På forespørgsel Fra 123.056 DKK På forespørgsel Bestil rejsen
Læs mere om overnatning
Info Ovenstående priser gælder pr. person i dobbeltkahyt eller dobbeltsuite.
Hurtigruten har fleksibel prissætning. Dermed ændrer priserne sig løbende afhængig af efterspørgsel og ledig kapacitet. Priserne er fra-priser baseret på den trykte prisliste. Kontakt os, så finder vi den rigtige kahyt til dine ønsker og bedst mulig pris. Jo før du bestiller, jo flere valgmuligheder har du med hensyn til kahyt og pris.

Inkluderet i rejsen

Inkluderet

  • fly
    Fly og transport

    Fly Buenos Aires - Usuaia t/r
    Ekspeditionssejlads med MS Fram
    Transfer lufthavn-hotel i Buenos Aires t/r
    Transfer i Ushuaia mellem lufthavn og skib t/r med orientering
    Landgange i Polarcirkelbåde

  • overnatning
    Overnatning

    1 nat på hotel i Buenos Aires
    18 nætter på M/S Fram
    Suiterne har en række inkluderede tillægstjenester.

    Læs mere om overnatning
  • måltider
    Forplejning

    Alle måltider ombord
    Kaffe og te ombord Morgenmad på hotel

  • andet
    Andet

    Erfarent ekspeditionsteam som holder faglige foredrag, samt deltager på landstigningerne og aktiviteter ombord.
    Vind- og vandafvisende jakke.
    Skatter og afgifter

Ikke inkluderet

Fly København - Buenos Aires t/r
Ekstra udflugter
Rejseforsikringer

Fly- og hotelpakke København-Buenos Aires
Enkeltværelse: DKK 15.837 per person
Dobbeltværelse: DKK 14.928 per person
I ankomstpakken indgår fly fra København på økonomiklasse og transfer fra lufthavn til hotel.
I afrejsepakken indgår transfer fra lufthavn til hotel, overnatning m. frokost, transfer til lufthavn og fly hjem til København på økonomiklasse.

 

Praktisk information

Vær opmærksom på:
Planlagte landgange er afhænge af vejr- og isforhold.
Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute.
Nogle udflugtsaktiviteter og ture med Polarcirkelbåd vil kun blive solgt ombord.
Udlejning af støvler ombord.
Suiter som enkeltkahyt kun på forespørgsel.
Vi anbefaler rejse- og afbestillingsforsikring.

Teknisk arrangør: Hurtigruten

  • Kontakt din rejsespecialist

    Ellen Schmidt

    Ellen har rejst i Grønland i over 15 år fra syd til nord og prøvet det hele: hundeslæde, vandring og kajak. Ellen er desuden en af vores eksperter på krydstogter i arktiske egne

  • Pakkeliste til din rejse

    Den rette påklædning er vigtig for en god rejse. Brug vores vejledende pakkeliste, når du pakker kufferten. Og tøv ikke med at spørge os om gode råd.

  • Nyttig information til din rejse

    Få nyttig information til din rejse i vores ”Klar, parat, start – eventyret venter”. Her har vi samlet al væsentlig information, som du bør vide før, under og efter din rejse.