Spring til indhold
  • Vi er ejet af Grønland
  • Vi har Grønland i hjertet
  • Ingen kender Grønland bedre end os

Inspiration · Artikel

Sommer i Grønland

Den grønlandske sommer er noget ganske særligt og landets navn vil hurtigt give mening. Oplev Grønland om sommeren og få minder for livet

Midnatssol over Grønland om sommeren
Foto: Flemming Deleuran

Det er ikke uden grund, at grønlænderne elsker deres sommer så højt. Det er selvfølgelig en sætning, man kan sige om de fleste folkeslag i verden, men når sommeren er kort og eksplosiv som i Grønland, gælder det virkelig om at nyde den fuldt ud. Og det er noget, inuit formår. Rejser du til Grønland om sommeren, vil du også komme til det!

Det grønne Grønland

I Grønland har man en kort sommer, der strækker sig fra juni til september. Afhængig af hvor i Grønland du befinder dig, kan temperaturen nå op på 25 grader. I det lune sommervejr kan du opleve et frodigt landskab, der er vågnet op fra sit vinterhi. De grønlandske somre er nemlig fulde af kontraster, modsat resten af året, hvor det meste af landskabet er hvidt. Bækkenes store smeltevands vandfald giver den vinterfrosne jord nyt liv. De fleste steder vil du kunne se, hvordan grønne buske, græs og blomster pibler frem. Dette ses tydeligt i Syd – og Østgrønland, men du kan også se det i fjordene i den vestlige del af landet.

De gule ranunkler dækker bjergsiderne og mange vejsider. I andre lande ville man nok tænke, at mælkebøtter er irriterende ukrudt. I Grønland elsker vi dem, fordi de giver liv og farve til landskabet.

Oplev sommerens kontraster

Vi er uden tvivl mange, der forbinder Grønland med isende kulde, sne og gletsjere. Netop derfor kan det være helt overvældende at opleve Grønland om sommeren, der er grøn og spirende. Den grønlandske sommer står i fuld kontrast til vinteren. Ved Indlandsisen sørger smeltevandet for, at der summer af liv, både flora og fauna. Blomsterne folder sine farverige blade ud, fuglene kredser rundt på himlen og i havet svømmer hvalerne forbi.

Grønt sommerlandskab i Grønland
En hundeslæde står i det høje sommergræs
Foto: Aningaaq Rosing Carlsen - Visit Greenland

Derfor elsker grønlænderne sommeren

I de små samfund i Grønland oplever du ekstra meget liv om sommeren. Nord for polarcirklen er der midnatssol, hvilket betyder, at solen står på himlen hele døgnet. Der emmer derfor af liv, og det er hellere ikke et særsyn at opleve børnene lege om aftenen.

Sommer i Grønland er ensbetydende med tid, og unge som gamle nyder at tage på vandreture, cykle og sejle i kajak under den lyse sommerhimmel. Landets befolkning tager ud i både og telte og nyder naturens mange gaver, såsom ørreder og bær. I Sydgrønland er landets svar på jordbær majroer. En yndet delikatesse, og i byerne langes de flittigt over diskene i butikkerne.

Det er også i juni, at inuit fejrer deres nationaldag. Hele landet holder fri, og som besøgende kan du opleve en fantastisk stemning, hvor end du er.

Naturoplevelser om sommeren

Når det er sommer i Grønland, kan du opleve nogle helt magiske naturstunder, der fortjener at blive foreviget på billeder. Naturen er allestedsnærværende, hvorvidt du er på vandretur eller sejler langs gletsjere.

I de tidlige morgentimer kan du opleve tågen, der ligger som et beskyttende tæppe over landskabet. Det er en oplevelse værd at stå tidligt op med sit kamera, når tågen letter ved fjordene. Lige så stille og roligt kommer isbjergene til syne i disen, og du kan se fjeldtoppene rejse sig over dig, mens disen spredes af solens varme.

Aktiv ferie eller afslapning

Grønland besøges året rundt af forskellige typer af rejsende. Her er mulighed for at slappe af og se naturens mange vidundere i et dejligt travetempo. Der er dog også mange, der tager afsted for at få en aktiv ferie. Der er rig mulighed for at prøve kræfter med sig selv. Her både klatres, dykkes, hikes og løbes. Du har som rejsende selv rig mulighed for at sætte dit præg på din ferie, særligt fordi de forskelligartede regioner kan tilbyde forskellige ting.

Solnedgang over Qaqortoq i Sydgrønland
Foto: Mads Pihl
Vandrere på fjeldet ved Ilimanaq

Påklædning om sommeren i Grønland

Du skal altid huske dit varme tøj, når du skal til Grønland, for ude på vandet er der ofte koldt. Når det er sagt, ligger sommertemperaturen i Grønland typisk mellem 5 og 15 grader i skyggen, og jo længere sydpå du kommer, jo varmere er det selvsagt.

De varmegrader lyder måske ikke af så meget, hvis du er vant til Middelhavslandene, men heroppe er det faktisk ganske lunt og lækkert på grund af den stærke sol og tørre luft. Derfor er det langt fra unormalt at se folk i shorts og t-shirts om sommeren, men om aftenen tager de fleste nu noget ekstra tøj på.

Temperaturer i Grønland

Temperaturerne varierer i Grønland over året, og den arktiske vinter kan byde på ganske forfriskende minusgrader. Somrene er oftest rigtigt skønne. Ikke for kolde og ikke for varme. Da Grønland er meget stort, kan det dog være svært at generalisere, hvilken temperatur, det kan blive om sommeren. Men som skrevet ovenfor, kan du regne med en temperatur mellem 5 og 15 grader. Særligt i Vestgrønland kan det blive lunt.

Da luften er tør i Grønland, kan selv få varmegrader føles meget varmere end andre steder i verden med større luftfugtighed. Omvendt føles kuldegraderne ikke så kolde, som på en stormfuld efterårsdag i Skandinavien.

Sommerrejser til Grønland

Mads Pihl - Visit Greenland
Mads Pihl - Visit Greenland

Den store rundrejse i Grønland

15-dages rundrejse til Qaqortoq, Igaliku, Nuuk, Ilulissat, Ilimanaq og Eqi

15 dage / 14 nætter juni-august

Fra 67.175 DKK pr. person

Isbjerge Indlandsis Midnatssol Hvalsafari

Fra Keflavík

Se rejsen
Enrico Pescantini - Visit Greenland

Drømmerejse i Diskobugten

12 dages rundrejse til Nuuk, Diskoøen, Ilulissat og Eqi

12 dage / 11 nætter juni-september

Fra 37.975 DKK pr. person

Isbjerge Indlandsis Midnatssol Hvalsafari

Fra København

Se rejsen
Mads Pihl - Visit Greenland

Hvaler, isbjerge og arktiske oplevelser (fra Aalborg)

8 dage omkring Nuuk og Ilulissat

juni-august

Kontakt os for pris Pris efter forespørgsel

Isbjerge Midnatssol Hvalsafari Kultur

Fra Aalborg

Se rejsen
Aninngaaq R. Carlsen - Visit Greenland

Isbjerge og varme kilder

8 dage i Igaliku, Qassiarsuk, Narsaq og Qaqortoq

8 dage / 7 nætter juni-september

Fra 19.775 DKK pr. person

Isbjerge Kultur Vandring Byliv

Fra Keflavík

Se rejsen
Mads Pihl - Visit Greenland

På opdagelse i Diskobugten

8 dage omkring Ilulissat og Glacier Lodge Eqi

8 dage / 7 nætter juni-september

Fra 27.475 DKK pr. person

Isbjerge Indlandsis Hvalsafari Kultur

Fra København

Se rejsen

Sommer, sol og isbjerge i Grønland

8 dage omkring Nuuk og Ilulissat

8 dage / 7 nætter juni-september

Fra 22.375 DKK pr. person

Isbjerge Hvalsafari Kultur Sejlads

Fra København

Se rejsen

Se alle 8 rejser i oversigten