Spring til indhold
  • Vi er ejet af Grønland
  • Vi har Grønland i hjertet
  • Ingen kender Grønland bedre end os

Inspiration · Artikel

Rensdyr

Rensdyret, også kendt som caribou, skifter både øjenfarve og pelsfarve i løbet af året. Dens pels har endda den egenskab, at den kan fungere som en redningsvest. Rensdyrene ses ofte i flokke i den grønlandske natur.

Rensdyr i det grønlandske landskab
Foto: Peter Christensen - Visit Greenland

Hvis du tager på en vandretur langs Grønlands vestkyst, vil du sandsynligvis få muligheden for at opleve rensdyr. De smukke og elegante dyr er vidt udbredt langs kysterne i Vest- og Nordvest Grønland i områderne omkring Sisimiut, Kangerlussuaq og Nuuk. I Grønland ser man oftest rensdyr i flokke, hvor de græsser sammen i det flotte naturlandskab. I Grønland er rensdyret af den nordamerikanske caribou-stamme.

Hjortearter i Grønland

Rensdyret er den eneste hjorteart i Grønland, og kan kategoriseres som et landpattedyr. Rensdyrets videnskabelige navn er rangifer tarandus groenlandicus, og dets grønlandske navn er tuttu. I tusinder af år har der været rensdyr i de arktiske regioner, hvor de også har været en del af byttedyrene i inuitternes jægerkultur. Alle dele af dyret bliver brugt, enten i form af føde eller til smykker, tøj etc. Inuit er dygtige til at udnytte hele dyret, så intet går til spilde.

Bestanden af rensdyr i Grønland har historisk set varieret voldsomt. Fra 1970’erne til 80’erne faldt antallet af rensdyr i Grønland fra omkring 100.000 til 8.000 grundet klima, overgræsning af rener og jagttryk. Dog er bestanden siden 2001 vokset og er i dag oppe på omkring 100.000.

Jagten på rensdyr i Grønland bliver brugt som en måde at regulere antallet af individer, når populationerne bliver for store og ikke længere har mad nok. Det er godt for både dyr og natur, da der i de arktiske egne er meget koldt, så planter vokser meget langsomt, og det ville tage lang tid om at gro, hvis der blev græsset helt i bund.

I Grønland skelnes der mellem 11 vilde rensdyrbestande:

  • Inglefield Land
  • Olrik Fjord (Kangerluarsussuaq)
  • Nuussuaq
  • Naternaq
  • Kangerlussuaq-Sisimiut
  • Akia-Maniitsoq
  • Ameralik
  • Qeqertarsuatsiaat
  • Qassit
  • Neria
  • Ivittuut

Hvor store kan rensdyr blive?

Målt over skulderen vil rensdyr normalt være mellem 85 til 150 cm i højden. Vægten vil variere mellem kønnene, hvor hannen normalt ligger på 160-180 kg og hunnen på 80-120 kg.

Et sjovt faktum om rensdyret er, at begge køn gror gevir, hvilket ikke ses hos andre hjortearter.

Flokmentaliteten hos rensdyr

Rensdyr reagerer ofte stærkt på bevægelse og lugte, specielt når de er alene.

De er sky dyr, så skulle du være interesseret i at fange dem på kamera eller komme tæt på dem, så sørg for at bevæge dig langsomt og gå imod vinden. Et rensdyr kan løbe meget stærkt med hastigheder på op til 70 km i timen.

Hvis du ser rensdyr i flokke, kan det derimod godt være, at de bare vil ignorere dig, da de oftest føler sig mere sikre, når de er samlet i stort antal.

Rensdyr har en naturlig redningsvest på

Rensdyrets pels blev af inuit ofte brugt til tøj, da deres pels er utroligt varm. De har to lag hår, som danner en tyk og varm frakke for rensdyret. Det inderste lag af hår er tæt og tykt, mens det ydre lag består af hule hår, som er fyldt med luft. De hule hår giver rensdyret en fordel, fordi det ikke blot holder på varmen, men faktisk også hjælper dyret med at holde sig flydende, hvis det skal svømme en strækning. Om sommeren er rensdyrets pels brun med lysere bryst og bug, hvorimod pelsen om vinteren er lys gråbrun.

Om at spise rensdyr

Rensdyr er en ret almindelig del af kosten i Grønland og spises både til hverdag og ved festlige lejligheder. Det kan tilberedes på mange måder, herunder råt som carpaccio eller tartar, stegt, eller i supper og andre retter. Det er almindeligt at finde rensdyrkød i supermarkeder og butikker, hvor det kan købes hakket, som suppekød og mere. Mange har rensdyrkød i fryseren fra jagtsæsonen, og på restauranter er det også almindeligt at finde rensdyr på menuen. Det kaldes “tuttu” på grønlandsk, og man kan sammenligne det lidt med vildtkød fra kronhjort i Danmark.

Rejser med vandring

Mads Pihl - Visit Greenland
Mads Pihl - Visit Greenland

Den store rundrejse i Grønland

15-dages rundrejse til Qaqortoq, Igaliku, Nuuk, Ilulissat, Ilimanaq og Eqi

15 dage / 14 nætter juni-august

Fra 67.175 DKK pr. person

Isbjerge Indlandsis Midnatssol Hvalsafari

Fra Keflavík

Se rejsen
Aninngaaq R. Carlsen - Visit Greenland

Isbjerge og varme kilder

8 dage i Igaliku, Qassiarsuk, Narsaq og Qaqortoq

8 dage / 7 nætter juni-september

Fra 19.775 DKK pr. person

Isbjerge Kultur Vandring Byliv

Fra Keflavík

Se rejsen
Mads Pihl - Visit Greenland

På opdagelse i Diskobugten

8 dage omkring Ilulissat og Glacier Lodge Eqi

8 dage / 7 nætter juni-september

Fra 27.475 DKK pr. person

Isbjerge Indlandsis Hvalsafari Kultur

Fra København

Se rejsen

Store isbjerge og hvaler

8 dage ved Ilulissat

8 dage / 7 nætter maj-september

Fra 18.625 DKK pr. person

Isbjerge Midnatssol Hvalsafari Kultur

Fra København

Se rejsen