Kulusuk

Østgrønland - Grønlands smukke bagside

Fold galleri ud full arrow

Østgrønland

Ordet "Tunu" betyder "bagside" og det er netop, hvad grønlænderne kalder Østgrønland. Men Østgrønland er bestemt ikke nogen kedelig bagside. Få steder i verden er så øde og smukt. Den 2.700 km lange østkyst rummer verdens største nationalpark og tre bygder med i alt knap 5.000 indbyggere.

Østgrønland er fantastisk smuk, rå og vild og øde, da det ikke er særlig besøgt af turister. Det er det perfekte sted for dig, der vil have uspolerede naturoplevelser i særklasse.

"Jeg har rejst i hele verden, krydset Indlandsisen, besteget bjerge i Argentina og set fantastisk natur - men intet slår det, jeg oplevede i Østgrønland."
Anne-Mette Nørregaard, medlem af danske kvindelige eventyrer

Østgrønland adskiller sig markant fra den grønlandske vestkyst, både med hensyn til antal indbyggere, antal besøgende og selve naturen. I Østgrønland finder du forrevne og stejle fjelde, som omkranser dybe fjorde og imponerende gletsjere og, ikke mindst, selve Indlandsisen. Der er simpelthen mere råt og alpint i Østgrønland i forhold til det øvrige Grønland.

Kong Oscar Fjord i Østgrønland
Foto: Mads Pihl - Visit Greenland

Rejsen til Østgrønland

Rejsen til Østgrønland går typisk fra Reykjavik med fly til Kulusuk, og herfra kan man flyve videre med helikopter til den smukke lille by Tasiilaq. Vi har mange rejsende, som vælger at kombinere et ophold i Reykjavik med en tur til enten Kulusuk eller Tasiilaq - eller begge steder.

Befolkning og indbyggere i Østgrønland

Østgrønland er et af de tyndest befolkede områder i Grønland, hvis man ser bort fra Nationalparken og det nordlige Grønland ved Thule. Befolkningen på Østgrønland lever forholdsvist isoleret sammenlignet med det øvrige Grønland, og der er derfor ikke mange besøgende, der lægger vejen forbi. 

Der bor under 3.500 indbyggere i hele Østgrønland langs den 2.700 km lange østkyst.
Der er fem bygder og to byer i Østgrønland. Tasiilaq og Ittoqqortormiit (Scoresbysund) er byer og Tasiilaq er langt den største med ca. 2.000 indbyggere, mens der kun bor 250 indbyggere i Scoresbysund. De øvrige indbyggere fordeler sig på fem bygder således:
  • Kulusuk (320 indbyggere)
  • Kuummiut (400 indbyggere)
  • Tiniqilaaq (150 indbyggere)
  • Isortoq (70 indbyggere)
  • Sermiligaaq (220 indbyggere)
Vandring i Østgrønland
Foto: Mads Pihl - Visit Greenland

Bygden Kulusuk

Selve indfaldsporten til Østgrønland er Kulusuk lufthavn, som du kan ane i billedet herunder. Bygden Kulusuk ligger på en lille klippeø, som næsten altid er omgivet af isbjerge og et glimtende ishav. Her bor ca. 320 indbyggere, og her finder du et af grønlands bedst beliggende hoteller. Hotel Kulusuk ligger med en pragtfuld udsigt over fjord, fjelde og gletsjere.

hus i Østgrønland
Foto: Mads Pihl - Visit Greenland

Tasiilaq - den arktiske juvel

Kun ganske få steder i verden kan i skønhed måle sig med den arktiske verden, der udfolder sig omkring den lille by Tasiilaq. Byen er også kendt under navnet Ammassalik (tidligere Angmagssalik). Byen ligger ved bredden af Kong Oscars havn omkranset af enorme fjelde og dybe fjorde og med et bagland, som indbyder til vandring og sejlads.

I Tasiilaq kan du bo på Hotel Angmagssalik, som naturligvis ligger med fremragende udsigt og beliggenhed. Der er mulighed for at komme på arrangerede bådsejladser til den fantastiske Sermilik fjord, hvor enorme isfjelde fra Grønlands næstmest produktive gletsjer fylder farvandet (Ilulissat Isfjord i Diskobugten på vestkysten er den mest produktive gletsjer i Grønland). Det er en ubeskrivelig oplevelse. Det er også muligt med båd at besøge nogle af de enorme gletsjerkanter, som findes i området.

Tasiilaq i Østgrønland
Foto: Mads Pihl - Visit Greenland

Blomsterdalen - et paradis for den vandreglade

I baglandet til Tasiilaq ligger Blomsterdalen, og som navnet antyder, er det en særlig frodig dal med en imponerende arktisk flora. Hvis du holder af vandring, så er det stedet for dig. Det er nemt tilgængeligt og kræver ikke særlige kort og kompas egenskaber.

Blomsterdalen i Tasiilaq i Østgrønland
Foto: Erwin Reinthaler

Verdens største nationalpark

Østgrønland rummer verdens største nationalpark og højst sandsynligt også den mindst besøgte nationalpark i verden. Nationalparken er ikke nemt tilgængelig og kræver enten, at du bevæger dig som Sirius Patruljen, på hundeslæde, i kajak eller rejser med skib. I samarbejde med Hurtigruten præsenterer vi de meget populære Explorer Rejser hvor du blandt andet kan opleve nationalparken.

Guide til Grønland

Få denne rejseguide, hvor vi præsenterer dig for de populære muligheder i Grønland og for nogle brugbare praktiske tips til at vælge en rejse til Grønland.

image description

Du vil fremover få tilsendt spændende rejseinspiration på mail. Du kan til enhver tid afmelde dig.

 

POPULÆRE REJSER TIL GRØNLAND

Prøv vores Tripfinder og find din drømmerejse til Grønland

Vælg hvad du vil opleve og få rejseforslag

Prøv Trip Finder

Har du brug for hjælp?

Du er altid meget velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.