Fakta om Grønland

Hvor mange mennesker bor der i Grønland? Grønlands indbyggertal

Du finder en af verdens mindste befolkninger i Grønland. Der bor ca. 56.500 mennesker i Grønland, hvoraf cirka 19.000 bor i Grønlands hovedstad Nuuk. De fleste indbyggere er født i Grønland og er enten inuit eller blandet dansk og inuit. Resten, ca. 11 %, er tilflyttere fra Danmark og det øvrige udland. Befolkningstilvæksten er stagnerende og Grønland er det sted i verden med den laveste befolkningstæthed pr. indbygger.

Grønlands befolkning

Den grønlandske befolkning er et varmt folkefærd. Når rejsende i Grønland bliver bedt om at nævne de største oplevelser i Grønland, nævner de ofte mødet med den varme og imødekommende lokalbefolkning.

Hvor bor grønlænderne?

Når 80 % af Grønland er dækket af Indlandsisen, hvor bor grønlænderne så? Svaret er, at de bor langs kysterne. De isfri områder i Grønland er på ca. 410.500 km². Det svarer til størrelsen på Norge eller næsten 10 gange Danmarks areal.

Næsten hele Grønlands befolkning bor i Sydgrønland og Vestgrønland, mens kun ca. 10 % bor i Østgrønland og Nordgrønland. Levevilkår og forsyningsmuligheder er ganske enkelt lettere i syd og vest end i øst og nord. Til gengæld lever mange en mere oprindelig fangertilværelse i nord og øst. Så hvis du er interesseret i at opleve den oprindelige inuit-kultur, så er et besøg i en bygd bestemt værd at overveje.

Størstedelen af Grønlands befolkning er byboere. Der bor ca. 48.000 indbyggere fordelt på 16 byer og de øvrige ca. 8.500 bor i landets 54 bygder.

Grønlands hovedstad, Nuuk, ligger i Vestgrønland og er langt den største by i Grønland. De øvrige større byer i Grønland er Sisimiut, Ilulissat, Aasiaat og Qaqortoq. Den næststørste by er Sisimiut med ca. 5.500 indbyggere.

Det grønlandske sprog

Grønland hedder Kalaallit Nunaat på grønlandsk, hvilket betyder grønlændernes land. Der siges også nogle gange Inuit Nunaat, hvilket betyder Menneskenes Land.

Modersproget i Grønland er grønlandsk, og dansk er grønlændernes andet sprog. Dansk er et relativt nyt sprog i grønlandske sammenhænge, som kom hertil sammen med kristendommen. Det er blevet et meget anvendt sprog, særligt i administrative sammenhænge og i nogle af de større byer.

Mange grønlændere taler både dansk og engelsk, særligt i turistbranchen. Man kan dog ikke regne med at det er en selvfølge, men her kan du komme langt med fagter og smil og måske få lidt hjælp af folk omkring dig.

I Grønland findes der tre hoveddialekter – én i nord, én i øst og endelig den vestgrønlandske, der danner basis for den grønlandske retskrivning.

De vigtigste grønlandske ord for turister

Grønlandsk er et inuit-sprog, og det kan være svært at lære, fordi strukturen i sætningerne er meget anderledes end vestlige sprog. Grønlænderne synes det er sjovt, hvis du prøver at tale deres sprog, og hvis de griner af dig, så er det kun kærligt ment. Grønlænderne er nemlig et lattermildt folk.

• ”Qujanaq” betyder “tak”
• ”Ajunngilaq” betyder “alt i orden”
• ”Immaqa” betyder “måske”
• ”Aluu” betyder “goddag”
• ”Baj” betyder “farvel”

Du skal som besøgende i Grønland især bemærke dig ordet “Immaqa”. I Grønland er mange ting afhængige af vejret. Grønlænderne har derfor lært, at planlægning altid er med forbehold for “immaqa”. Så sænk skuldrene og foren dig med, at det ikke er alt, du selv er herre over i Grønland.

Vi taler også nogle gange uden at sige noget. En rynken på næsen betyder nej, mens det betyder ja, hvis du hæver dine øjenbryn.

Grønlands valuta

Grønlands valuta er danske kroner. Der har tidligere været grønlandske sedler og mønter, der havde samme værdi som de danske kroner, men produktionen af dem stoppede sidst i 1960’erne.

I de fleste byer kan man bruge VISA-dankort, men i bygderne er det bedst at have danske kontanter med. Udenlandske betalingskort kan også anvendes i de fleste butikker i de større byer.

Industri i Grønland

Fiskeri er fortsat den største industri i Grønland og er med sine ca. 85 % af den samlede eksport landets største indtægtskilde. Det er hovedsageligt rejer og hellefisk, der eksporteres i Grønland, men også sæl- og hvalfangst er indtægtskilder for landet. De må dog kun konsumeres lokalt.

Udover fiskeri er en stor indtægtskilde det såkaldte bloktilskud fra Danmark. Turisme, minedrift, håndværk, husflid, skind, mindre skibsværfter og serviceerhverv er andre sektorer, der supplerer landets indtægter. Der lægges meget vægt på at øge indtægterne fra turisme og minedrift.

Levestandarden er generelt høj i Grønland, men for udefrakommende kan levestandarden i en del bygder virke lav set i moderne sammenhænge. De ligger ofte langt væk fra alting og er svære at forsyne. Til gengæld giver livet i bygderne ofte en ro, man ikke finder andre steder.

Transport i Grønland

Forestil dig et land, hvor der ikke er veje mellem byerne. Du kan ikke lige tage bussen eller bilen til nærmeste by. Sådan er det at bo i Grønland. Der er ingen veje mellem byerne i Grønland. Derfor bygger infrastrukturen i Grønland på fly- og skibstrafik til de lange afstande, samt snescootere, hundeslæder og langrendsski til de kortere afstande.

Hvordan kommer man til Grønland?

Der er to måder at komme til Grønland på, og det er enten med fly fra Island eller Danmark eller med et af de mange krydstogtskibe. Der sejler ikke ruteskibe til Grønland med andet end gods.

Hvordan kommer man rundt i Grønland?

Når du skal rundt i Grønland, så foregår det enten med fly, helikopter eller med kystskibet fra kystby til kystby. Fra mindre bygder sejler mange af de lokale med små både, og der sejler da også mindre turistbåde.

For mange folk er det svært at forstå infrastrukturen i Grønland, og mange undrer sig også over de høje priser på transport til og i Grønland. Det er imidlertid kun muligt at flyve med mindre fly indenrigs i Grønland, da lufthavnene ikke er store nok til de fly, vi kender fra flytransporten andre steder i verden.

Indenrigsfly tager ca. 40 passagerer og de steder, hvor der kun kan flyves med helikopter, kan der være tale om helt ned til 5 passagerer. Det er i grove træk de forhold, man lever med i Grønland – og hertil skal så lægges det arktiske klima og dets konsekvenser for flyvning.

Sejl mellem de grønlandske byer

Det grønlandske rederi Arctic Umiaq Line sørger for passagertrafikken mellem de større byer fra Qaqortoq i Sydgrønland til Ilulissat i Nordgrønland, mens mindre skibe tager sig af nærtrafikken i de forskellige regioner.

Arctic Umiaq Line står for at sejle langs med vestkysten med kystskibet Sarfaq Ittuk. Det fungerer (om end i langt mindre målestok) som med Hurtigruten i Norge, hvor man sejler langs kysten og lægger til ved byer (og visse bygder) undervejs. Blandt rejsende i Grønland er sejlads med kystskibet en meget populær oplevelse.

Derfor er Grønland en populær ferie-destination

Selvom turismen i Grønland er stigende, er der ikke tale om masseturisme. Så når du rejser til Grønland, får du hurtigt oplevelsen af at opleve noget helt unikt, uspoleret og enestående. Du kan stå med udsigt til kæmpe isbjerge og ikke se et menneske i miles omkreds, da naturen i Grønland er så stor og uberørt.