ice and mountains

Antarktis - rejser til verdens ende

Fold galleri ud full arrow

Antarktis - rejser til verdens ende

Uanset hvilke andre steder du har set i verden på tidligere rejser, er Antarktis garanteret helt anderledes, end noget du kan opleve andre steder. Dette isolerede kontinent er omgivet af et stort koldt ishav, og her på dette store hvide kontinent finder du den mest spektakulære og storslåede natur.

Se alle rejser til Antarktis

Film fra Antarktis

Antarktis kan ikke besøges ret mange måneder om året på grund af kulde og hårdt vejr, men sommeren i Antarktis er gavmild. Se hvordan Antarktis kan opleves i de arktiske sommermåneder ombord på et af Hurtigrutens ekspeditionsskibe.

Pingviner, sæler og hvaler på Antarktis

Der bor ingen mennesker på Antarktis, og her findes ingen permanent bosætning, men det er hjem for utallige millioner af pingviner og sæler og hvaler. Der drives ikke længere jagt her, og dyrene er derfor ikke bange for mennesker.

I løbet af sommerhalvåret er den sydlige halvkugle også jagtmarker til tusindvis af hvaler. Fra dækket eller på land kan du se store mængder pingviner, som svømmer ud i havet for at jage kril, torpedolignende leopardsæler, der patruljerer kystlinjen og holder skarpt øje med bevægelse på land. Hør pustelydene fra en pukkelhval i det fjerne, som efterfølges af at alle på dækket vender sig for, at se den.

Pingviner på Antarktis

Populære landgangssteder i Antarktis

Der er strenge regler for, hvor man må gå i land i Antarktis og hvor mange personer, der må gå i land ad gangen. MS Fram er et af de skibe, som sejler på Antarktis og selvom skibet har plads til flere, så tager de kun op til 200 passagerer med. Dermed kan skibet lægge til og gå i land på mange landgangssteder.

Læs mere om populære landgangssteder i Antarktis

lemaire kanalen på Antarktis

Populære steder ved Antarktis

For at komme til Antarktis går sejladsen via det sydlige punkt i Argentina, Ushuaia, og over Drakestrædet til man er fremme ved den antarktiske halvø. Drakestrædet er berygtet for at være et af de mest barske havområder i verden. Det er her to store verdenshave mødes. Farvandet forbinder den sydvestlige del af Sydatlanten og Stillehavet.

Læs mere om populære steder ved Antarktis

MS Fram i Antarktis

Rejser til Antarktis

Antarktis er et af de mest kolde og ugæstfrie områder for mennesker. Opdagelsesrejsende og eventyrere har udforsket kontinentet på ski og i for deres tid avancerede ekspeditionsskibe. Nogle af områderne på Antarktis er nediset og helt utilgængelige det meste af året.

En rejse til Antarktis er en rejse med moderne ekspeditionsskibe med høj komfort. Du går dog på ingen måde på kompromis med oplevelser. Skibene kan lægge til mange steder tæt ved land og med Polarcirkelbåde bliver du sejlet helt ind til land. Du kan stå side om side med pingviner og ro i kajak med isbjerge ved din side.

Se alle rejser til Antarktis

Rejser til Antarktis

Bæredygtige ekspeditioner til Antarktis

Med ekspeditioner i så udfordrende områder og uberørte omgivelser som Antarktis, følger der et stort ansvar med – både i henhold til sømandskab og miljøengagement. Grønlands Rejsebureau tilbyder udelukkende rejser, hvor alle ekspeditionsteam er certificerede IAATO-medlemmer og har omfattende kundskab om, hvordan man driver miljøvenlig turisme i polare områder.

De er desuden nøje udvalgt på grund af den kundskab, de besidder om stederne, vi besøger og inden for de felter, som er relevante. Vores ekspeditionsteam er moderne opdagelsesrejsende, som villigt deler ud af deres viden og historier, og tager dig med til de mest interessante steder og de bedste oplevelser.

MS Fram i Antarktis

Vælg mellem to ekspeditionsskibe på Antarktis med Hurtigruten

Hos Grønlands Rejsebureau tilbyder vi dig ekspeditionsrejser til Antarktis i samarbejde med Hurtigruten. Du kan vælge mellem to moderne ekspeditionsskibe, som hver især kan tilbyde forskellige rejseruter og komfort.

Læs mere om ekspeditionsskibene

Få rejseguide til Antarktis

Få vores introduktion til Antarktis og læs om stederne, landgange, dyrelivet, rejseruter og praktisk information og inspiration.

image description

Du vil fremover få tilsendt spændende rejseinspiration på mail. Du kan til enhver tid afmelde dig.

 

Har du brug for hjælp?

Du er altid meget velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.