Spring til indhold
  • Vi er ejet af Grønland
  • Vi har Grønland i hjertet
  • Ingen kender Grønland bedre end os

Inspiration · Artikel

7 fantastiske fakta om Grønlands isbjerge

Vil du vide mere om isbjerge i Grønland? Find sjove fakta om Grønlands mange typer af is i denne artikel og lad dig inspirere.

Et isbjerg i Grønland
Foto: Greenland Travel

De verdensberømte isbjerge ved mundingen af Ilulissat Isfjord er altid betagende, men du finder i virkeligheden smuk is over hele landet, så mulighederne er endeløse. Vi har samlet nogle sjove fakta om isbjerge til dig her, og vi håber, at dette kan inspirere dig: Lev dig ind i drømmen om at sejle blandt disse vidunderlige, flydende kæmper.

7 ting der er værd at vide om isbjerge i Grønland

Grønlands indlandsis er verdens største gletsjer, og derfor finder du isbjerge overalt i Grønland. Is og isbjerge er en naturlig del af billedet i Grønland. Du kan selv komme tæt på isbjergene. Du finder nemlig isbjerge lige udenfor døren i næsten alle byer og bygder i Grønland.

  • Hvad er et isbjerg?
  • Hvordan dannes isbjerge?
  • Hvor meget af et isbjerg ligger under vand?
  • Hvorfor flyder isbjerge?
  • Isbjerge: De fem typer
  • Hvor kommer isbjerge fra?
  • Hvor langt kan isbjerge drive?

Hvad er et isbjerg?

Overordnet set vil du opleve to slags isbjerge: Isbjerge og isflager. Isbjerge kan være høje og har alle mulige forskellige former. De er typisk is, der er brækket af Indlandsisen. Isflager kommer derimod af frossent havvand, og derfor er de oftest flade.

En af vores foretrukne lege i Grønland er “Hvad ligner isbjerget?” Det er den samme leg, som folk i mange andre lande spiller, men her ’leger’ de med skyer. Prøv det, når du er ude at sejle i Grønland. Det er utroligt så ofte, man møder et isbjerg, der ligner et eller andet. Et godt tip er i øvrigt, at holde kameraet klar. Båden bevæger sig ofte hurtigt, og der går ikke lang tid, før dit motiv kan være væk, fordi isbjerge skifter udseende alt efter vinklen, du ser dem fra.

I Grønland siger de fleste isfjelde og ikke isbjerge. Det kommer af, at vi ligesom nordmændene også oftest siger fjelde i stedet for bjerge.

Hvordan dannes isbjerge?

Der er tre måder, isbjerge bliver skabt på:

De kan opstå som isbjerge, der brækker af en gletsjer eller Indlandsisen og herfra flyder de væk fra land. Denne type isbjerge er dannet af ferskvand, og dem møder du næsten alle vegne i Grønland.

Når isbjerge ligger i vandet smelter de og til tider rammer de havbunden. Dette kan få dem til at dreje rundt, og det skaber nye, mindre isbjerge. Når klumper af is brækker af, siger vi at de kælver. Når et isbjerg kælver, kan det betyde, at ét stort isbjerg bliver til tusindvis af mindre isbjerge og isskosser. Isskosser er klumper eller flager af is i vandet og ikke et udtryk, der bliver brugt så meget længere.

En tredje form for isbjerge kaldes isflager, og de er skabt af frossent havvand, der bryder op, enten når det bliver varmere i løbet af foråret eller sommeren eller pga. storm. Fordi det er vand, der er frosset på havet eller i fjordene, er isflager mere flade og lavet af saltvand.

Nogle af Grønlands hurtigt rejsende isbjerge kælver op til 2-3 gange om dagen i varmt vejr.

Hvor meget af et isbjerg ligger under vand?

Isbjerge i Grønland kan række helt op til 100 meter op over havets overflade, men 85-90% af dem ligger rent faktisk under vandoverfladen. Det er derfor, vi i overført betydning siger “kun toppen af isbjerget”, når vi taler om noget, der kun er delvis synligt.

Når du ser et kæmpe isbjerg, skal du altså forestille dig, hvor meget der er under vandet, for du ser faktisk kun 10-15% af det. Sjovt nok er det lettere at se med mindre isbjerge og stykker af is, fordi du kan komme tæt på dem. Her er det meget let at se, hvor meget af isen, der ligger under vand.

Hvorfor flyder isbjerge?

Isbjerge flyder, fordi deres vægtfylde er mindre end vands. Det betyder med andre ord, at de ikke er så tunge som vand. Men ikke al slags is vejer det samme. Det er fordi, der er flere forskellige slags is, og måden, isen er sammensat på, er anderledes. Generelt kan du sige, at jo ældre isen bliver, desto mere kompakt bliver den og dermed også tungere.

De fem typer isbjerge

Hvorfor er nogle isbjerge blå? Dette er et spørgsmål mange mennesker stiller, når de ankommer til Sydgrønland. Grundlæggende finder du fem slags is eller isbjerge.

  • Hvid is
  • Blå is
  • Sort is
  • Saltvandsisflager
  • Beskidt is
Ilulissat og isfjeldene set fra havet
Foto: Mads Pihl - Visit Greenland
Isbjerge en overskyet dag i Diskobugten
Foto: Camilla Hylleberg - Visit Greenland

Hvor kommer isbjerge fra?

Du finder ca. 90% af verdens ferskvandsis i og ved Antarktis. På den nordlige halvkugle er det i Grønland, at du finder de største koncentrationer af is.

Der er også nogle gletsjere og iskapper i Island og gletsjere i mange lande med høje bjerge. Men Grønlands indlandsis er langt den største isklump nord for ækvator.

Du kan opleve den nordlige halvkugles mest aktive gletsjer i bunden af Ilulissat Isfjord, hvis du flyver derind med helikopter eller flyver over den med et mindre sightseeingfly.

Denne gletsjer flytter sig 40 meter om dagen. På en enkelt dag kan denne gletsjer alene producere mere is, end der forbruges af vand i New York City på et helt år.

Hvor langt kan isbjerge drive?

Større isbjerge kan sagtens tage tre til fire år om at smelte, og de grønlandske isbjerge kan drive så langt sydpå som til havet ud for New York City, før de endelig forsvinder. Det berygtede isbjerg, som Titanic ramte, kom helt oppe fra Grønland.

Isbjerge fra Grønland er drevet så langt sydpå som Bermuda eller Irland, men dette er nu ikke normen.

Rejser med isbjerge

Blomster i Blomsterdalen ved Tasiilaq
Foto: Erwin Reinthaler

5 dage i Tasiilaq – Østgrønlands skønhed

Tasiilaq – skønhed blandt spidse fjelde

maj-juni

Kontakt os for pris Pris efter forespørgsel

Isbjerge Nordlys Kultur

Fra Nuuk

Se rejsen
Mantas Hesthaven - Visit Greenland

Arktisk efterårseventyr

8 dage omkring Nuuk og Sisimiut og sejlads med kystskibet

8 dage / 7 nætter august-december

Fra 19.325 DKK pr. person

Indlandsis Nordlys Kultur

Fra København

Se rejsen
Fotograf: Ben Simon Rehn - Visit Greenland
Ben Simon Rehn - Visit Greenland

Arktisk forår og gylden aftensol

8 dage omkring Nuuk og Ilulissat

8 dage / 7 nætter april-maj

Fra 17.825 DKK pr. person

Isbjerge Hvalsafari Kultur

Fra København

Se rejsen
Mads Pihl - Visit Greenland
Mads Pihl - Visit Greenland

Den store rundrejse i Grønland

15-dages rundrejse til Qaqortoq, Igaliku, Nuuk, Ilulissat, Ilimanaq og Eqi

15 dage / 14 nætter juni-august

Fra 67.175 DKK pr. person

Isbjerge Indlandsis Midnatssol Hvalsafari

Fra Keflavík

Se rejsen
kirke i Ilulissat, isbjerge,
Aningaaq R. Carlsen - Visit Greenland

Dit livs Grønlandsrejse (efterår) med Ældre Sagen (fra København)

8 dage omkring Nuuk og Ilulissat

september-oktober

Kontakt os for pris Pris efter forespørgsel

Isbjerge Nordlys Kultur

Fra København

Se rejsen

Dit livs Grønlandsrejse (forår) med Ældre Sagen

8 dage ved Ilulissat

8 dage / 7 nætter maj

Fra 16.475 DKK pr. person

Isbjerge Kultur Byliv

Fra København

Se rejsen

Se alle 31 rejser i oversigten