Arktisk efterårseventyr
8 dage omkring Nuuk og Sisimiut og sejlads med kystskibet
Fra 19.325 DKK pr. person
Fra København
Se rejsen
Destination
Sisimiut er Grønlands skønneste vintersportssted, hvor rammerne for alle slags vintersport er fantastiske. Om sommeren er vandring, sejlture til fjorde og nedlagte bygder og kultur i centrum.
Med et indbyggertal på over 5600 er Sisimiut Grønlands næststørste by. Sisimiut ligger 40 kilometer nord for polarcirklen og er et arktisk eventyr med et hav af oplevelser, der bare venter på at blive udforsket. Byen er en af de travleste havnebyer og et udgangspunkt for mange krydstogter i det arktiske område. Klimaet i Sisimiut er koldt året rundt, men fra juni til september er der plusgrader og ganske behageligt. Sisimiut var tidligere også kendt som Holsteinsborg på dansk.
I Sisimiut har du rige muligheder for spændende oplevelser, der er helt ud over det sædvanlige selv set med grønlandske øjne. Er du på udkig efter en adventure-destination, hvor der ingen grænser er for eventyr, er Sisimiut byen for dig. Her finder du et stort udbud af muligheder for at være aktiv i naturen. Prøv afslappede vandreture som også de mere eventyrlystne elsker. Om sommeren kan du vandre og sejle, mens du om vinteren kan boltre dig i sneen på ski, hundeslæde, snescooter eller snesko.
I Sisimiut finder du vandreruter i alle sværhedsgrader. Her er nemmere vandringer både i byen og i udkanten af byen. Der er også mulighed for, at du kan komme op i fjeldene, i de højere luftlag og få den vildeste udsigt.
Vandreturen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq bliver kaldt The Arctic Circle Trail og er lige populær blandt turister og grønlændere. Ruten er 166 kilometer lang og anses som at være den mest episke og klassiske vandrerute i Grønland.
Der er mange måder at tage ruten på. Om sommeren er her både vandrere og løbere, mens du om vinteren kan gøre turen på ski, snescooter eller hundeslæde. Undervejs på den lange tur er der hytter, hvor du kan overnatte. Her møder du ofte andre vandrere og får en hyggelig aften med dem foran bålet i skumringen. Der blev også i 2021 indviet et ATV-spor mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Sisimiut byder dog også på mange smukke dags-vandreture, for eksempel til Palasip Qaqqaa, som er en populær vandretur på 3-5 timer. Her ender du på toppen med en 360-graders panoramaudsigt over havet, fjordene og landskabet omkring byen.
Sisimiut har markedsført sig selv med ordene “Rough. Real. Remote.”, hvilket dækker over, at der er så mange muligheder for at kaste sig ud i tingene her.
Sisimiut er en vigtig fiskeriby i Grønland, så her finder du liv på havnen hele året. Faktisk er fiskeri det største erhverv i byen, selvom andre virksomheder er begyndt at skyde op. Om sommeren mærker du ikke blot fiskernes travlhed, men også de mange lystsejlere, der gør deres både klar til weekend- eller aftenturene. Du kan selv komme med ud at sejle her, da der er flere, der tilbyder sejlads med turister. Blandt andet vores gode samarbejdspartnere på Hotel Sisimiut.
Sisimiut er kendt som en vinterelskende by, og der er derfor ingen dvale om vinteren. Arctic Circle Race er kendt som verdens hårdeste langrendsløb. Det er et event, hvor både lokale og besøgende skubber grænser for personlige mål, og samtidig har det sjovt. Løbet strækker sig over tre dage, og når du kommer i mål, har du tilbagelagt 160 kilometer på to brædder, så det er ikke alle, der lige kan hoppe med på vognen her. Men der er rigtigt mange andre muligheder for oplevelser i sneen.
I Sisimiuts bagland er der en lift til alpinski, og så er der selvfølgelig utroligt mange løjper til langrendsski. Sisimiut er den sydligste by i Vestgrønland, hvor slædehunde er tilladte, så der er et leben med hundeslæder både i men især uden for byen. Her er også rigtigt mange lokale, der elsker at hoppe på deres snescooter og køre afsted ud over vidderne. Så bliver det hurtigt muligt at stå off-piste med en skøn udsigt.
Sisimiut er Grønlands næststørste by og dermed en moderne storby set i grønlandsk optik. Sisimiutter, som de lokale kalder sig selv, har en helt suveræn selvtillid, der gør at de strutter lidt mere end andre. Der er en rigtigt god stemning i byen af samme grund, og her er rige muligheder for at gå i byen og have en sjov aften, ligesom Hotel Sisimiut byder på rigtig lækker mad. Sisimiut vokser årligt med 8 %, hvilket gør byen til den tredje hurtigst voksende by i Grønland. Flere af landets store organisationer og forretninger har hovedkontor i Sisimiut, så derfor er der et godt grundlag for forlystelserne. Det er også en uddannelsesby, hvor over 10 % af befolkningen bor på kollegium, så derfor er der mange unge i byen.
Museet i Sisimiut byder på lokalhistorie, men også på kulturhistoriske godbidder, hvor du får en fornemmelse af livet i hele Grønland førhen. Der er også flere steder, hvor du kan opleve grønlandsk håndværk blive produceret og solgt.
Sisimiutterne kan godt lide at gøre nye ting, og du finder spændende butikker, der sælger alt mellem himmel og jord. Det er også her, du finder landets eneste udendørs svømmebassin. Et specielt sted er Qiviut, der producerer og eksporterer massere af moskusuld, der (når det er strikket) bliver til nogle af de varmeste og blødeste uldprodukter.
I Kulturhuset Taseralik kan du opleve koncerter, teaterforestillinger, biograffilm og meget andet, og så ligger cafeen i den smukke bygning med en rigtig fin udsigt.
166 kilometer mellem Sisimiut og Kangerlussuaq med hytter undervejs - Grønlands mest klassiske vandrerute, om vinteren på ski eller hundeslæde.
Dagsvandring på 3-5 timer fra byen til toppen med 360-graders udsigt over havet, fjordene og fjeldene.
Verdens hårdeste langrendsløb: 160 kilometer over tre dage, hvor lokale og gæster skubber grænser sammen.
Fiskeribyens havn lever hele året - om sommeren sejler lystbådene ud til fjorde og nedlagte bygder, og du kan komme med.
Koncerter, teater og biograf i den smukke bygning ved vandet - og cafeen med byens fineste udsigt.
Filip Gielda - Visit Greenland
Byliv · 5 rejser
Alle rejser med byliv
Mads Pihl - Visit Greenland
Hundeslæde · 9 rejser
Alle rejser med hundeslæde
David Trood - Visit Greenland
Kultur · 36 rejser
Alle rejser med kultur
Sejlads · 6 rejser
Alle rejser med sejlads
Mads Pihl - Visit Greenland
Vandring · 4 rejser
Alle rejser med vandring